Indholdsfortegnelse
17 relationer: Abstrakt datatype, Argumentationsteori, Augustus De Morgan, Bevis (matematik), Det gyldne snit, Fejlslutning (matematik), Fermats sidste sætning, Induktion, Induktion (metode), Kvadrattal, Matematisk logik, Matematisk metode, Naturligt tal, P-gruppe, Peanos aksiomer, Subnormale undergrupper, Velordning.
Abstrakt datatype
I datalogi er en abstrakt datatype, eller abstrakt datastruktur en matematisk model for en bestemt klasse af strukturer som har indbyrdes lignende adfærd.
Se Induktion (matematik) og Abstrakt datatype
Argumentationsteori
Argumentationsteori er en af de underdiscipliner man finder inden for filosofi.
Se Induktion (matematik) og Argumentationsteori
Augustus De Morgan
Augustus De Morgan (født 27. juni 1806, død 18. marts 1871) var en indiskfødt britisk matematiker og logiker.
Se Induktion (matematik) og Augustus De Morgan
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Se Induktion (matematik) og Bevis (matematik)
Det gyldne snit
Det gyldne snit på et liniestykke Det gyldne snit handler om at opdele et linjestykke i to stykker, således at forholdet mellem det største og det mindste stykke er lig med forholdet mellem hele linjestykket og det største.
Se Induktion (matematik) og Det gyldne snit
Fejlslutning (matematik)
Inden for matematik er en fejlslutning et bevis, som er fejlbehæftet og dermed ugyldigt, men som ofte umiddelbart betragtet fremstår overbevisende, idet fejlen er svær at få øje på.
Se Induktion (matematik) og Fejlslutning (matematik)
Fermats sidste sætning
Pierre de Fermat Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie.
Se Induktion (matematik) og Fermats sidste sætning
Induktion
Induktion har flere betydninger.
Se Induktion (matematik) og Induktion
Induktion (metode)
Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering).
Se Induktion (matematik) og Induktion (metode)
Kvadrattal
16 kugler danner et kvadrat, hvor hver sidekant har 4 kugler. Inden for matematik er et kvadrattal et helt tal, der er kvadratet af et tal, med andre ord er det produktet af et tal multipliceret med sig selv.
Se Induktion (matematik) og Kvadrattal
Matematisk logik
Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.
Se Induktion (matematik) og Matematisk logik
Matematisk metode
Matematisk metode er et område i matematikken hvor man studerer beviser, og det at udforme et bevis på egen hånd.
Se Induktion (matematik) og Matematisk metode
Naturligt tal
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.
Se Induktion (matematik) og Naturligt tal
P-gruppe
Givet et primtal p, kalder vi en gruppe G for en p-gruppe, når ordenen af ethvert element i G er en potens af p. G er en endelig p-gruppe hvis og kun hvis ordenen af G er en potens af p. Af Sylows sætninger følger det at enhver endelig gruppe har undergrupper, som er p-grupper.
Se Induktion (matematik) og P-gruppe
Peanos aksiomer
Peanos aksiomer, der blev opstillet af matematikeren Giuseppe Peano, består af fire udsagn, som definerer de naturlige tal.
Se Induktion (matematik) og Peanos aksiomer
Subnormale undergrupper
Subnormale undergrupper er et matematisk begreb som hører til under Gruppeteori.
Se Induktion (matematik) og Subnormale undergrupper
Velordning
Indenfor matematikken betegner en velordning af en mængde M en ordning således at enhver ikke tom delmængde af M har et mindste element under denne ordning.
Se Induktion (matematik) og Velordning
Også kendt som Induktionsbevis, Induktionsprincippet, Matematisk induktion.