Indholdsfortegnelse
7 relationer: Absorptionsspektrum, Galakserotation, Gammastråling, Interstellart medium, Kavli-prisen, Pulsar, Stjernetåge.
Absorptionsspektrum
Absorptionslinjer i solens spektrum (De såkaldte Fraunhoferske linjer). Et absorptionsspektrum er et astronomisk fænomen.
Se Interstellar sky og Absorptionsspektrum
Galakserotation
Illustration af spiralgalaksen Mælkevejen der roterer om et sort hul i centrum. Vores stjerne Solen/Solsystemet ligger i spiralarmen Orion Arm/Orion Spur. Solens kredsløb varer 250 millioner år, de stjerner der ligger tættest på centrum har et hurtigere kredsløb, solen ligger i den ydre del af galakesen.
Se Interstellar sky og Galakserotation
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Interstellar sky og Gammastråling
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Se Interstellar sky og Interstellart medium
Kavli-prisen
Kavliprisen er en videnskabspris som uddeles hvert andet år i Oslo i de tre områder astrofysik, nanovidenskab og neurovidenskab.
Se Interstellar sky og Kavli-prisen
Pulsar
Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.
Stjernetåge
En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.
Se Interstellar sky og Stjernetåge
Også kendt som Interstellar støv- og gassky.