Indholdsfortegnelse
34 relationer: Ædelgas, Chloë Grace Moretz, Christopher Nolan, Debye-længde, Eta Carinae, Galakse, Galaxy, Heliosfære, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hubble Deep Field, Interstellar sky, Interstellart objekt, Jan Hendrik Oort, Kosmisk støv, Kvælstof, Lokale boble, Metallicitet (astrofysik), No Man's Sky, Planetarisk tåge, Rumvejr, Skabelsens søjler, Solen, Solens dannelse og udvikling, Solsystemet, Spektralklasse, Stjerneassociation, Stjernegenerationer, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Stjernetåge, Vakuum, Vinylalkohol, Voyager 1, Voyager 2, 2005.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Se Interstellart medium og Ædelgas
Chloë Grace Moretz
Chloë Grace Moretz (født 10. februar 1997 i Atlanta, Georgia) er en amerikansk skuespiller, blandt andet kendt for rollen som Mindy Macready/Hit Girl i filmen Kick-Ass.
Se Interstellart medium og Chloë Grace Moretz
Christopher Nolan
Christopher Nolan (født 30. juli 1970) er en britisk filminstruktør, der har stået bag film som Memento, The Dark Knight og Inception.
Se Interstellart medium og Christopher Nolan
Debye-længde
I plasmaer og elektrolytter er Debye-længden \lambda_D (eller Debye-radiussen) den karakteristiske længde for den elektrostatiske effekt fra en elektrisk ladning pga.
Se Interstellart medium og Debye-længde
Eta Carinae
Eta Carinae nært UV-lys, dvs 300-400 nm. Billedet viser Homunculus-tågen, der er ca. 1 lysår i diameter, og som er resterne af et udbrud i midten af 1800-tallet. Eta Carinae set i UV-lys. Billedet viser en hesteskoformet ring med en diameter på 2 lysår. Ringen er rester af et udbrud for ca.
Se Interstellart medium og Eta Carinae
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Se Interstellart medium og Galakse
Galaxy
Galaxy kan referere til.
Se Interstellart medium og Galaxy
Heliosfære
Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).
Se Interstellart medium og Heliosfære
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Interstellart medium og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hubble Deep Field
Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.
Se Interstellart medium og Hubble Deep Field
Interstellar sky
ESO En interstellar sky er en samling af gas, plasma og interstellart støv, der er tættere end gennemsnittet i det interstellare rum.
Se Interstellart medium og Interstellar sky
Interstellart objekt
Solsystemet med indtegnede baner for de indtil nu (2019) to kendte interstellare objekter, 1I/ʻOumuamua og 2I/Borisov. nagualdesign Kunstnerisk billede af Oumuamua, det første bekræftede interstellare objekt Et interstellart objekt er et legeme, som er mindre end en stjerne, lokaliseret i interstellart rum - og som ikke er gravitationelt bundet til en stjerne.
Se Interstellart medium og Interstellart objekt
Jan Hendrik Oort
Jan Hendrik Oort (født 28. april 1900 i Franeker, død 5. november 1992 i Leiden) var en hollandsk astronom, professor og direktør for observatoriet i Leiden fra 1945-70.
Se Interstellart medium og Jan Hendrik Oort
Kosmisk støv
Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.
Se Interstellart medium og Kosmisk støv
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Interstellart medium og Kvælstof
Lokale boble
En tegner opfattelse af den lokale boble (med Solen og Beta Canis Majoris) og Loop I-boblen (med Antares). Den lokale boble er et tomt område i det interstellare rum i Mælkevejens Orion-arm.
Se Interstellart medium og Lokale boble
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Interstellart medium og Metallicitet (astrofysik)
No Man's Sky
No Man's Sky er et science-fiction-computerspil med first-person mode, der er sat i et ekstremt stort univers, der indeholder over 18 trillioner (1,8×1019) unikke planeter (18.446.744.073.709.551.616 planeter), visse inklusive tilsvarende unikke livsformer, og et eget periodisk system indeholdende såvel grundstoffer kendt fra den virkelige verden som fiktive grundstoffer.
Se Interstellart medium og No Man's Sky
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Interstellart medium og Planetarisk tåge
Rumvejr
''Discovery'' i maj 1991. Rumvejr er konceptet af skiftende miljøbestemte forhold i det ydre rum.
Se Interstellart medium og Rumvejr
Skabelsens søjler
Det ikoniske Hubblefoto af gassøjlerne i stjernetågen Ørnen. Skabelsens søjler henviser til et fotografi taget af Hubble-rumteleskopet af søjler af interstellar gas og støv i stjernetågen Ørnen.
Se Interstellart medium og Skabelsens søjler
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Interstellart medium og Solen
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Interstellart medium og Solens dannelse og udvikling
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Interstellart medium og Solsystemet
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Se Interstellart medium og Spektralklasse
Stjerneassociation
En stjerneassociation er en løst sammenknyttet åben stjernehob med meget få medlemmer, til tider indeholder associationen kun 4 stjerner.
Se Interstellart medium og Stjerneassociation
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Se Interstellart medium og Stjernegenerationer
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Se Interstellart medium og Stjerner fra fødsel til genfødsel
Stjernetåge
En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.
Se Interstellart medium og Stjernetåge
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Se Interstellart medium og Vakuum
Vinylalkohol
Vinylalkohol (IUPAC-navn: ethenol) er en alkohol med den kemiske formel.
Se Interstellart medium og Vinylalkohol
Voyager 1
Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.
Se Interstellart medium og Voyager 1
Voyager 2
Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.
Se Interstellart medium og Voyager 2
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
Se Interstellart medium og 2005
Også kendt som Interstellar, Interstellare medium, Interstellart rum, Interstellart stof.