Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Investiturstriden

Indeks Investiturstriden

Investiturstriden var en strid i middelalderen i 1000-1100-tallet mellem de tysk-romerske kejsere og pavestolen om retten til at udnævne personer til høje kirkelige embeder (biskopper, abbeder osv.). Striden sluttede i år 1122 med Wormskonkordatet der var et forlig som styrkede pavemagten.

Indholdsfortegnelse

  1. 33 relationer: Danmarks historie (1047-1397), Dansk litteratur i middelalderen, Den gregorianske reform, Filip 1. af Frankrig, Filip 2. August af Frankrig, Fyrste, Højmiddelalder, Heksejagt, Henrik 4., tysk-romersk kejser, Henrik 5. (Tysk-romerske rige), Henrik 6. (Tysk-romerske rige), Investitur, Korstog, Kristendommens indførelse i Danmark, Kristendommens indførelse i Norden, Laterankoncil, Liudolfingerne, Matilde af Skotland, Middelalderen, Modpave, Normanniske erobring af Syditalien, Republikken Venedigs økonomiske historie, Robert Guiscard, Roger 1. af Sicilien, Romernes Konge, Salierne, Simoni, Tidslinje for dansk middelalder, Tysk-romersk kejser, Vorarlberg, Wormskonkordatet, 1122, 9. økumeniske koncil.

Danmarks historie (1047-1397)

Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).

Se Investiturstriden og Danmarks historie (1047-1397)

Dansk litteratur i middelalderen

Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca.

Se Investiturstriden og Dansk litteratur i middelalderen

Den gregorianske reform

Den gregorianske reform kaldes den kirkereform, som i slutningen af 1000-tallet sattes i gang af pave Gregor VII (1073-85), og som et åndeligt centrum havde klosteret i Cluny.

Se Investiturstriden og Den gregorianske reform

Filip 1. af Frankrig

Filip 1. (Philippe Ier; 23. maj 1052 – 29. juli 1108 i Melun) var konge af Frankrig 1060 til 1108.

Se Investiturstriden og Filip 1. af Frankrig

Filip 2. August af Frankrig

Filip 2. (21. august 1165 - 14. juli 1223), kendt som Filip Augustus, var konge af Frankrig fra 1180 til 1223.

Se Investiturstriden og Filip 2. August af Frankrig

Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Se Investiturstriden og Fyrste

Højmiddelalder

Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.

Se Investiturstriden og Højmiddelalder

Heksejagt

Tre kvinder brændes i Baden, Schweiz. Johann Jakob Wick, 1585. Heksejagt er navnkundigt brugt om den forfølgelse af hekse der fandt sted i Europa i tidlig moderne tid - hovedsageligt indtil omkring år 1700 og i det vestlige og centrale Europa samt Skandinavien.

Se Investiturstriden og Heksejagt

Henrik 4., tysk-romersk kejser

Henrik 4. (11. november 1050 i Goslar – 7. august 1106 i Liège) var tysk konge fra 1056 og tysk-romersk kejser fra 1084 til 1106.

Se Investiturstriden og Henrik 4., tysk-romersk kejser

Henrik 5. (Tysk-romerske rige)

Henrik 5. (11. august 1081 - 23. maj 1125) var tysk konge fra 1105 til 1125 og tysk-romersk kejser fra 1111 til 1125 som den fjerde og sidste hersker af det saliske dynasti.

Se Investiturstriden og Henrik 5. (Tysk-romerske rige)

Henrik 6. (Tysk-romerske rige)

Liber ad honorem Augusti af Peter af Eboli, 1196 Henrik 6. af Staufer-slægten (født i november 1165 i Nijmegen, død 28. september 1197 i Messina) var fra 1169 Romernes Konge og fra 1191 kejser af det tysk-romerske rige.

Se Investiturstriden og Henrik 6. (Tysk-romerske rige)

Investitur

Kong Haakon VIIs investitur som ridder af Hosebåndsordenen. Maleri af Sydney Prior Hall John Roberts undertegner dokumenter under sit investitur som dommer i USA's højesteret i 2005 Investitur (fra latin investire.

Se Investiturstriden og Investitur

Korstog

Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.

Se Investiturstriden og Korstog

Kristendommens indførelse i Danmark

Den Store Jellingsten, med afbildning af Kristus med udstrakte arme, men uden kors. Rejst af Harald Blåtand I sidste halvdel af det 10. århundrede. Kristendommens indførelse i Danmark eller religionsskiftet i Danmark var den langvarige proces, der førte til, at den traditionelle nordiske religion blev udskiftet med kristendommen som den dominerende religion i Danmark.

Se Investiturstriden og Kristendommens indførelse i Danmark

Kristendommens indførelse i Norden

Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.

Se Investiturstriden og Kristendommens indførelse i Norden

Laterankoncil

Det 4. Laterankoncil i 1215 i Rom Laterankoncilerne (eller Lateransynoderne) er den katolske kirkes fem middelalderlige konciler, som fandt sted i Lateranet i Rom fra 1123 til 1517.

Se Investiturstriden og Laterankoncil

Liudolfingerne

Chronica sancti Pantaleonis. Grundlæggeren af dynastiet Liudolf, hertug af Sachsen er i øverste centrum Liudolfingerne også kaldet det Ottonske dynasti var et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024.

Se Investiturstriden og Liudolfingerne

Matilde af Skotland

Matilde af Skotland (døbt Edith, 1080 - 1. maj 1118) på engelsk også kendt som Good Queen Maud eller Matilda of Blessed Memory var dronning af England og hertuginde af Normandiet som den første hustru til kong Henrik 1. Hun fungerede som Englands regent ved flere lejligheder under Henriks fravær: I 1104, 1107, 1108 og 1111.

Se Investiturstriden og Matilde af Skotland

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Investiturstriden og Middelalderen

Modpave

Glasmosaik af den første modpave, Hippolytos En modpave er en person, som kalder sig pave i modstrid med den officielle opfattelse i Vatikanet; modpaven er således ikke med i den officielle paverække.

Se Investiturstriden og Modpave

Normanniske erobring af Syditalien

Kongeriget Sicilien i 1154, viser resultatet af den normanniske erobring, efter at de oprindelige greve- og hertugdømmer var blevet slået sammen. Den normanniske erobring af Syditalien strakte sig over det meste af det 11.

Se Investiturstriden og Normanniske erobring af Syditalien

Republikken Venedigs økonomiske historie

Giambattista Tiepolo 1748–50, olie på lærred, 135 × 275 cm, Dogepaladset Republikken Venedigs økonomiske historie har især været forbundet med handel.

Se Investiturstriden og Republikken Venedigs økonomiske historie

Robert Guiscard

Robert Guiscard, fra Latin Viscardus og gammelt fransk Viscart, ofte omtalt som den snarrådige, den snedige eller ræven, (c. 1025, død 17. juli 1085) var en normannisk ridder og eventyrer, der spillede en afgørende rolle i den normanniske erobring af Syditalien.

Se Investiturstriden og Robert Guiscard

Roger 1. af Sicilien

Grev Roger (siddende) og hans bror Robert Guiscard (stående), som man i det 19. århundrede forestillede sig, at de så ud. Roger 1. (født ca. 1031, død 22. juni 1101), med tilnavnene Bosso og den store greve, var normannisk greve af Sicilien fra 1071 til 1101.

Se Investiturstriden og Roger 1. af Sicilien

Romernes Konge

Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.

Se Investiturstriden og Romernes Konge

Salierne

Salierne eller det saliske dynasti var et dynasti i højmiddelalderen.

Se Investiturstriden og Salierne

Simoni

gejstelige. Simoni var i kirken betegnelsen for at modtage åndelige eller kirkelige goder for penge eller gods, og var en forbrydelse efter kanonisk ret.

Se Investiturstriden og Simoni

Tidslinje for dansk middelalder

Tidslinjen for dansk middelalder omfatter årene mellem 1047 og 1537 (henholdsvis Svend Estridsens tronbestigelse og indførelsen af Reformationen i Danmark).

Se Investiturstriden og Tidslinje for dansk middelalder

Tysk-romersk kejser

Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.

Se Investiturstriden og Tysk-romersk kejser

Vorarlberg

Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater.

Se Investiturstriden og Vorarlberg

Wormskonkordatet

Wormskonkordatet, også kaldet Pactum Calixtinum af historikere, var et konkordat mellem pave Calixtus 2. og den tysk-romerske kejser Henrik 5. den 23. september 1122 ved byen Worms.

Se Investiturstriden og Wormskonkordatet

1122

---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1122 (tal).

Se Investiturstriden og 1122

9. økumeniske koncil

Det 9.

Se Investiturstriden og 9. økumeniske koncil