Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Ionbinding

Indeks Ionbinding

En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.

Indholdsfortegnelse

  1. 24 relationer: Alkali, Berylliumnitrat, Binær forbindelse, Blydioxid, Chitosan, Difluorid, DNA, Elektronegativitet, Fældningsreaktion, Fysiske bindinger, Hæmoglobin, Kemisk binding, Kemisk forbindelse, Kemisk stof, Kovalent binding, Kubisk rumcentreret krystalstruktur, Lithium, Lithiumklorid, Madelungkonstanten, Multimer, Natriumazid, Natriumklorid, Oxidationstrin, Van der Waals-kræfter.

Alkali

Indenfor kemi er en alkali (fra Hausa:"Alkali eller Alkalee", "dommer", arabisk: al-qaly القلي, القالي, “salturtens aske”) en basisk, ionisk salt fra et alkalimetal eller jordalkalimetal.

Se Ionbinding og Alkali

Berylliumnitrat

Berylliumnitrat, også kendt som berylliumdinitrat, er en ionisk beryllium-salt af salpetersyre med den kemiske formel.

Se Ionbinding og Berylliumnitrat

Binær forbindelse

En binær forbindelse er en kemisk forbindelse, som indeholder præcis to forskellige grundstoffer.

Se Ionbinding og Binær forbindelse

Blydioxid

Blydioxid, eller Bly(IV)oxid er en uorganisk tungtopløselig ionforbindelse (et salt) dannet af bly(IV)-ioner, Pb4+ og oxid-ioner, O2- i et iongitter i forholdet 2:1.

Se Ionbinding og Blydioxid

Chitosan

Strukturformel der viser chitosans kemiske opbygning Chitosan er et polysakkarid, som er opbygget af to sukkerenheder: D-glucosamin og N-acetyl-D-glucosamin.

Se Ionbinding og Chitosan

Difluorid

Difluorider er kemiske forbindelser med to fluoratomer pr.

Se Ionbinding og Difluorid

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Ionbinding og DNA

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Se Ionbinding og Elektronegativitet

Fældningsreaktion

suspension, og til sidst dannelsen af bundfald. En fældningsreaktion er inden for kemien en blanding af to forskellige opløsninger, hvori de oprindelige ionforbindelser blandes til nye ionforbindelser som giver anledning til bundfald.

Se Ionbinding og Fældningsreaktion

Fysiske bindinger

Fysiske bindinger, er bindinger mellem molekyler.

Se Ionbinding og Fysiske bindinger

Hæmoglobin

Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.

Se Ionbinding og Hæmoglobin

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Se Ionbinding og Kemisk binding

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Ionbinding og Kemisk forbindelse

Kemisk stof

Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.

Se Ionbinding og Kemisk stof

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Se Ionbinding og Kovalent binding

Kubisk rumcentreret krystalstruktur

Natriumflourid er et eksempel på en ionisk forbindelse opbygget i kubisk rumcentreret struktur. Natriumionerne er de violette kugler. En kubisk rumcentreret krystalstruktur er en struktur, hvori metalatomer eller ioniske forbindelser kan organisere sig.

Se Ionbinding og Kubisk rumcentreret krystalstruktur

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Se Ionbinding og Lithium

Lithiumklorid

Lithiumchlorid er en kemisk forbindelse med den kemiske formel LiCl.

Se Ionbinding og Lithiumklorid

Madelungkonstanten

Madelung-konstanten kan anvendes til at finde elektrostatisk potential for en enkelt ion i en krystal.

Se Ionbinding og Madelungkonstanten

Multimer

Inden for naturvidenskaben er en multimer et molekyle bestående af flere enheder eller molekylekomplekser.

Se Ionbinding og Multimer

Natriumazid

Natriumazid er en uorganisk forbindelse med formlen NaN3.

Se Ionbinding og Natriumazid

Natriumklorid

Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.

Se Ionbinding og Natriumklorid

Oxidationstrin

Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.

Se Ionbinding og Oxidationstrin

Van der Waals-kræfter

kohesion og Plateau–Rayleigh-instabilitet. I molekylærfysik er van der Waals-kræfter, opkaldt efter den hollandske fysiker Johannes Diderik van der Waals, en afstandsafhængig interaktion mellem atomer eller molekyler.

Se Ionbinding og Van der Waals-kræfter

Også kendt som Atombinding, Ionforbindelse, Ionisk binding, Ionisk forbindelse.