Indholdsfortegnelse
44 relationer: A.U. Bååth, Alf (nordisk mytologi), Andri Snær Magnason, Angelsaksisk litteratur, Anton Edzardi, Þorgrímur Þráinsson, Ældre Edda, Brage, Burgundere, Carl August Hagberg, Danmark, Dansk litteratur i middelalderen, Edda (historiske håndskrifter), Elverfolk, Finnur Jónsson (biskop), Fjölnir, Freja, Friedrich Wilhelm Bergmann, Frigg, Fylgje, Gefion, Gyger, Haraldskær, Heimskringla, Hungrvaka, Island, Islændingesagaerne, Johannes V. Jensen, Knud Danaást, Knud den Store, Njord, Nordisk mytologi, Ormurin langi, Ríma, Rudolf Keyser, Runealfabet, Runemagi, Skjaldekunst, Theodor Möbius, Vølve, Vi (helligsted), Vikinger, Viktor Arnar Ingólfsson, Yngre Edda.
A.U. Bååth
Albert Ulrik Bååth (født 13. juli 1853 i Malmø, død 2. august 1912 i Göteborg) var en svensk digter.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og A.U. Bååth
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Alf (nordisk mytologi)
Andri Snær Magnason
Andri Snær Magnason (født 14. juli 1973 i Reykjavik) er en islandsk forfatter og miljøaktivist, der var kandidat ved præsidentvalget i 2016.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Andri Snær Magnason
Angelsaksisk litteratur
Sankt Edmund martyren kronet af engle. Et manuskript ved Bury St Edmunds fra ca. 1130. "Sutton Hoo-hjelmen" er blevet et symbol på den angelsaksiske tid. Første side af ''Peterborough-krøniken'', som sandsynligvis er nedskrevet omkring 1150, og som er en af de vigtigste kilder til ''Den angelsaksiske krønike''.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Angelsaksisk litteratur
Anton Edzardi
Anton Philipp Edzardi (født 11. marts 1849 i Anklam, død 6. juni 1882 i Leipzig) var en tysk filolog.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Anton Edzardi
Þorgrímur Þráinsson
Þorgrímur Þráinsson (født 8. januar 1959 i Reykjavík), er en islandsk forfatter, motivationstaler og tidligere professionel fodboldspiller.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Þorgrímur Þráinsson
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Ældre Edda
Brage
Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Brage
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Burgundere
Carl August Hagberg
Carl August Hagbergs grav. Carl August Hagberg (7. juli 1810 i Lund – 8. januar 1864 sammesteds) var en svensk æstetiker og Shakespeare-oversætter, søn af Carl Peter Hagberg, bror til Jacob Theodor Hagberg.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Carl August Hagberg
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Danmark
Dansk litteratur i middelalderen
Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Dansk litteratur i middelalderen
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Edda (historiske håndskrifter)
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Elverfolk
Finnur Jónsson (biskop)
Finnur Jónsson (16. januar 1704 – 23. juli 1789) var en islandsk biskop og lærd, søn af Jón Halldórsson og hustru Sigridur Björnsdatter.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Finnur Jónsson (biskop)
Fjölnir
Forside af det første nummer af Fjölnir, dateret 1835. Det har undertitlen "Et årligt tidsskrift for islændere". Fjölnir var et islandsk-sproget tidsskrift udgivet hvert år i København i årene 1835-1847.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Fjölnir
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Freja
Friedrich Wilhelm Bergmann
Friedrich Wilhelm (eller Frédéric-Guillaume) Bergmann (født 9. februar 1812 i Strasbourg, død 14. november 1887 sammesteds) var en tysk sprogforsker.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Friedrich Wilhelm Bergmann
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Frigg
Fylgje
En fylgje (norrønt: fylgja pl. fylgjor – oversat: "følgesvend", "ledsager" Kellog, various (2001:745)) er i nordisk religion et overnaturlig væsen, der fungerer som værneskikkelser for et individ eller en slægt.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Fylgje
Gefion
Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Gefion
Gyger
De to gygre Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Gyger (flertal gygre(r), fra norrønt gýgr) er betegnelsen for kvindelige jætter i norrøn litteratur.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Gyger
Haraldskær
Haraldskær 1857 Sinatur Hotel Haraldskær Vejle Åumiddelbart syd for Haraldskærbygningen. Haraldskær er et gods 6 km vest for Vejle på nordsiden af Vejle Ådal.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Haraldskær
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Heimskringla
Hungrvaka
Hungrvaka ("hungervækkeren") er et af de bedste historiske skrifter fra ca.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Hungrvaka
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Island
Islændingesagaerne
Egil Skallagrímsson i et manuskript af ''Egils saga'' fra 1600-tallet. Islændingesagaerne (Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Islændingesagaerne
Johannes V. Jensen
Johannes Vilhelm Jensen (kendt som Johannes V. Jensen, født 20. januar 1873 i Farsø i Nordjylland, død 25. november 1950 på Østerbro i København) var en dansk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur i 1944.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Johannes V. Jensen
Knud Danaást
Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Knud Danaást
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Knud den Store
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Njord
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi
Ormurin langi
Færøsk frimærkeserie fra 2006 med motiver fra folkesangen ''Ormurin langi'' af kunstneren Vigdis Sigmundsdóttir. Ormurin langi (Ormen hin Lange) er et færøsk kvad om den norske kong Olav Tryggvason og hans kongeskib Ormen Lange.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Ormurin langi
Ríma
Ríma (isl. plur. rímur; da. rime, "rimdigt") kaldes en enkelt afdeling af rímur, islandske digte eller digtarter, der opstod i det 14. århundrede og afløste den gamle drapedigtning.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Ríma
Rudolf Keyser
Rudolf Keyser. Jakob Rudolf Keyser (født 1. januar 1803 i Kristiania, død 9. oktober 1864 sammesteds) var en norsk historiker.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Rudolf Keyser
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Runealfabet
Runemagi
Futharken på Kylverstenen fra Gotland. Ca. 400 e.v.t. Runemagi betegner forestillinger om en religiøs eller magisk betydning af runetegnene.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Runemagi
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Skjaldekunst
Theodor Möbius
August Theodor Möbius (født 22. juni 1821 i Leipzig, død 25. april 1890 sammesteds) var en tysk filolog, søn af August Ferdinand Möbius.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Theodor Möbius
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Vølve
Vi (helligsted)
Vi (norrønt: vé, n.) var i den nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Vi (helligsted)
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Vikinger
Viktor Arnar Ingólfsson
Viktor Arnar Ingólfsson (født 12. april 1955 i Akureyri) er en islandsk forfatter.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Viktor Arnar Ingólfsson
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Yngre Edda
Også kendt som Den oldnordiske litteratur, Islandsk litteratur, Islandsk saga, Norrøn litteratur, Oldnordisk litteratur.