Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Jaroslav 1. af Kijev

Indeks Jaroslav 1. af Kijev

Jaroslav I (Ярослав,; kristentnavn: Georg; Jarizleifr; kaldet Jaroslav den vise; født 978, død 1054) var storfyrste af Kijevriget fra 1019 til 1054.

37 relationer: Danmarks dronninger, De svensk-novgorodiske krige, Frankrigs dronninger, Galicien (Centraleuropa), Gardarige, Harald Hårderåde, Henrik 1. af Frankrig, Hrodna, Hvideruslands historie, Ingeborg af Novgorod, Ingegerd Haraldsdatter, Ingermanland, Ingvar den vidfarne, Jaroslavl, Jaroslavl oblast, Jurevklosteret, Kaniv, Kasimir I af Polen, Khazarere, Korsun-Sjevtsjenkivskyj, Ludvig 6. af Frankrig, Nestorkrøniken, Oluf Skotkonung, Petjenegi, Pskov, Republikken Novgorod, Rurikslægten, Ruslands årtusinde, Ruslands historie, Russkaja Pravda, Sankt Sofia-katedralen i Kyiv, Tartu, Ukraines historie, Valdemar den Store, Velikij Novgorod, Vladimir 1. af Kijev, Vladimir Monomakh.

Danmarks dronninger

Sankt Knuds Kirke i Odense. Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Danmarks dronninger · Se mere »

De svensk-novgorodiske krige

De Svensk-novgorodiske var en række konflikter mellem Republikken Novgorod og Sverige om kontrollen over den Finske Bugt, et område som var af vital betydning for Hanseforbundet som en del af handelsvejen mellem Østersøen og Konstantinopel (også kaldet den væringiansk-byzantiske handelsvej).

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og De svensk-novgorodiske krige · Se mere »

Frankrigs dronninger

Eugénie de Montijo, den sidste franske kejserinde Ludvig 16.'s dronning, blev halshugget under den franske revolution. Dette er en liste over de kvinder, der har været dronninger eller kejserinder i det franske monarki.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Frankrigs dronninger · Se mere »

Galicien (Centraleuropa)

Galiciens beliggenhed i Europa. Byen Stanisławów (nu Ivano-Frankivsk) i det østlige Galicien. Galiciens administrative opdeling omkring 1914. Galicien (Galicja; Galizien; Gácsország) er en historisk region i det østlige Centraleuropa, i dag delt mellem Polen og Ukraine.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Galicien (Centraleuropa) · Se mere »

Gardarige

Khazarrigets indflydelsesområde (med blå linje) i midten af 9. århundrede. Gardarige (norrønt Gàrðaríki eller Gàrðar) er den norrøne betegnelse i middelalderen for bosættelsen, og den senere statsdannelse Kijevriget, der oprettedes af væringerne (rus eller vikingerne) i området mellem Østersøen og søen Ladoga mod nord og Sortehavet mod syd og som eksisterede fra omkring år 800 til ind i 1100-tallet.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Gardarige · Se mere »

Harald Hårderåde

Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Harald Hårderåde · Se mere »

Henrik 1. af Frankrig

Henrik 1. (Henri Ier) (før 17. maj ca. 1008 – 4. august 1060 i Vitry-aux-Loges ved Orléans) var konge af Frankrig fra 1031 til 1060.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Henrik 1. af Frankrig · Se mere »

Hrodna

Billede af Hrodna i 1500-tallet. Det nye Hrodna slot.Hrodna slot var sommerresidens for den polsk-litauiske realunions monarker. Hrodna (også kendt som Grodno; Гродна,; Гродно,; Gardinas; גראָדנע; Grodno, Grodna eller Grodnae), er en by i Hviderusland ved floden Nemunas, tæt på grænsen af Polen (ca 20 km) og Litauen (ca 30 km).

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Hrodna · Se mere »

Hvideruslands historie

Kort over Hviderusland siden 1945. Hvideruslands historie strækker sig lige så langt tilbage i tid som andre østslaviske folk.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Hvideruslands historie · Se mere »

Ingeborg af Novgorod

Ingeborg Mstislavna (født omkring 1100, død 1137) var gift med Knud Lavard, hertug af Sønderjylland.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Ingeborg af Novgorod · Se mere »

Ingegerd Haraldsdatter

Ingegerd Haraldsdatter (1046 – 1120) var dronning af Danmark og Sverige.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Ingegerd Haraldsdatter · Se mere »

Ingermanland

Republikken Nordingermanlands flag Ingermanlands beliggenhed i Leningrad oblast. Ingermanland, (Ижора eller Ингерманландия, Inkeri) er et historisk landskab i det nordvestlige Rusland, i Sankt Petersborg-området.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Ingermanland · Se mere »

Ingvar den vidfarne

Runerne IKUARI, eller Ingvar, på runestenen Sö 281. Ingvar den vidfarne var en svensk høvding som ledte et mislykket hærtog, det såkaldte "Ingvarstogt", mod Sortehavets kyster i 1036–1042.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Ingvar den vidfarne · Se mere »

Jaroslavl

Jaroslavl (Ярославль) er en by i Jaroslavl oblast i Den Russiske Føderation.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Jaroslavl · Se mere »

Jaroslavl oblast

Jaroslavl oblast, (Ярославская область) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Jaroslavl oblast · Se mere »

Jurevklosteret

Jurevklosteret (Юрьев монастырь,; eller Юрьев-Георгиевский монастырь,, Jurev-Georgeklosteret) er et russisk-ortodoks kloster i nærheden af Velikij Novgorod i Rusland.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Jurevklosteret · Se mere »

Kaniv

Kaniv (Канів,; Kánev; Kaniów) er en by beliggende i Tjerkasy rajon, Tjerkasy oblast (provins) i det centrale Ukraine.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Kaniv · Se mere »

Kasimir I af Polen

Kasimir I Fornyeren (polsk Kazimierz I Odnowiciel; født 25. juli 1016 usikkert hvor men traditionelt antagelig i Krakow, død 28. november 1058 i Poznan) var en hertug fra Piast-slægten.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Kasimir I af Polen · Se mere »

Khazarere

Khazarriget 650–850 Khazarerne var et halvnomadisk tyrkisk folk fra Centralasien, som var en betydelig regional magtfaktor.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Khazarere · Se mere »

Korsun-Sjevtsjenkivskyj

Korsun-Shevchenkivskyi (Ко́рсунь-Шевче́нківськийй,; Korsuń Szewczenkowski; Корсунь-Шевченковский) er en lille by beliggende i Tjerkasy rajon i Tjerkasy oblast (provins) i det centrale Ukraine.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Korsun-Sjevtsjenkivskyj · Se mere »

Ludvig 6. af Frankrig

Ludvig 6. af Frankrig Ludvig 6.'s kroning i Orleans i 1108. Ludvig 6. (Louis VI), kaldet Ludvig den Tykke (Louis le Gros), (1. december 1081 i Paris – 1. august 1137 i Paris) var konge af Frankrig 1108-1137.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Ludvig 6. af Frankrig · Se mere »

Nestorkrøniken

''Beretningen om de Svundne År'' i Radzivill-krønikens udgave Nestorkrøniken (Повесть временныхлет,, Повість временнихлет,, ~ Beretningen om de Svundne År) er en krønike, som ifølge traditionen er skrevet af Nestor.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Nestorkrøniken · Se mere »

Oluf Skotkonung

Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson. Da han døde, blev Oluf Skotkonung udråbt som medkonge, endnu før han var født. Ved sin fars død arvede han den svenske trone og regerede som enekonge. Oluf er den første konge, som regerede over både Mälardalen og Västergötland. Han var også den første konge over sveerne, der blev døbt og forblev kristen. Desuden var han den første, der slog mønt i Sverige. Netop møntslagningen tyder på, at hans magtcentrum var Sigtuna i Mälardalen. Mod slutningen af sit liv blev han afsat som overkonge og tvunget til at være lydkonge under sin egen søn Anund Jakob i Västergötland.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Oluf Skotkonung · Se mere »

Petjenegi

Petjenegiernes udbredelse omkring år 1030 markeret med brunt Petjenegi eller peçenekler (peçenekler; bulgarsk, Печенеги,; pасinасае) var et halv-nomadisk tyrkisk folk fra de centralasiatiske stepper, som talte et tyrkisk sprog.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Petjenegi · Se mere »

Pskov

Pskov (Псков,, gammel russiske stavemåde Плѣсковъ,, Pihkva) er en by, og administrativt centrum i Pskov oblast, Rusland, der ligger omkring 20 km øst for den estiske grænse ved Velikajafloden.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Pskov · Se mere »

Republikken Novgorod

Republikken Novgorod (Новгородская республика,; Новъгородьская земля,; (~ Novgorod-landet)) var en stor og indflydelsesrig stat i middelalderens Rusland.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Republikken Novgorod · Se mere »

Rurikslægten

Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Rurikslægten · Se mere »

Ruslands årtusinde

''Ruslands årtusinde'' i Velikij Novgorod, Novgorod oblast, Rusland ''Ruslands årtusinde'' med Skt. Sofia katedralen i baggrunden Ruslands årtusinde (Tysyacheletiye Rossii) er et bronzemonument, der er opstillet i byen Velikij Novgorods kreml.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Ruslands årtusinde · Se mere »

Ruslands historie

''Ruslands årtusinde'', skulptur fra 1862 i Velikij Novgorod til hyldest af Ruslands historie Ruslands historie begynder med østslavernes historie.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Ruslands historie · Se mere »

Russkaja Pravda

Novgorod). Russkaja Pravda (Rus' sandhed, Rus' lov, eller Russisk lovbog; Правда роусьскаꙗ, Pravda Rusĭskaya (13. århundrede, 1280), Правда Руськая, Pravda Rus'kaja (anden halvdel af 1400-tallet); Русская правда, Russkaya Pravda; Руська Правда, Rus'ka Pravda) var lovbogen i Kijevriget og senere i de russiske fyrstendømmer i middelalderen.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Russkaja Pravda · Se mere »

Sankt Sofia-katedralen i Kyiv

Sankt Sofia-katedralen (eller Sankt Sophia) i Ukraines hovedstad Kyiv, er et arkitektonisk monument i Kijevriget.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Sankt Sofia-katedralen i Kyiv · Se mere »

Tartu

Tartu Universitet ved juletid Tartu (svensk og tysk historisk Dorpat) er en by i det sydøstlige Estland.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Tartu · Se mere »

Ukraines historie

Det er blevet hævdet, at kosakkerne var begyndelsen på Ukraine. Maleriet ''Zaporozje-kosakkernes brev til den tyrkiske sultan'' (1880-91) af Ilja Repin viser de ukrainske Zaporizjzja-kosakkers (zaporog-kosakkers) ataman Ivan Sirko, som i 1676 skrev et hånfuldt brev som svar på Mehmed 4.'s krav om, at de skulle underkaste sig Det osmanniske rige. Kosakkerne, der var dygtige ryttere og krigere, bærer traditionel klædedragt med kaftaner, pelshuer, barter og khokhol-frisure. Ukraines historie strækker sig mindst tilbage til 4.500 år f.Kr., og en række folkegrupper har beboet og vandret gennem det landområde, der i dag kendes som Ukraine.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Ukraines historie · Se mere »

Valdemar den Store

Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Valdemar den Store · Se mere »

Velikij Novgorod

Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Velikij Novgorod · Se mere »

Vladimir 1. af Kijev

Vladimir Svjatoslavitj (Володимѣръ Свѧтославичь, Volodiměrъ Svętoslavičь; norrønt Valdamarr gamli; født ca. 958, død 15. juli 1015), også kaldet Vladimir den Hellige var fyrste af Novgorod og storfyrste af Kijev og regent i Kijevriget fra 980 til 1015 som Vladimir 1.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Vladimir 1. af Kijev · Se mere »

Vladimir Monomakh

Monomakh hviler efter jagt (maleri af Viktor Vasnetsov, c. 1900). Volodymyr 2.

Ny!!: Jaroslav 1. af Kijev og Vladimir Monomakh · Se mere »

Omdirigeringer her:

Jaroslav den vise.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »