Indholdsfortegnelse
37 relationer: Aalborg-Hadsund Jernbane, Aalborg-Hvalpsund Jernbane, Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane, Danske jernbaner, Danske privatbaner, Ebeltoft-Trustrup Jernbane, Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland, Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane, Frederiksværkbanen, Hans Peter Nielsen (politiker), Jernbaneloven af 20. marts 1918, Jernbaneloven af 27. maj 1908, Jernbaneloven af 29. marts 1924, Jernbanerne på Mors, Kalvehavebanen, Køge-Ringsted Banen, Kolding-Egtved Jernbane, Lemvigbanen, Nærumbanen, Næstved Station, Næstved-Præstø-Mern Banen, Nørre Nebel, Nexøbanen, Nyborg-Ringe-Faaborg Banen, Nymindegab, Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane, Odsherredsbanen, Privatbanerne i Thy, Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane, Slagelse-Værslev-banen, Sorø-Vedde-banen, Svendborg-Nyborg Banen, Thisted-Fjerritslev Jernbane, Thybanen, Varde-Nørre Nebel Jernbane, Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane, 1894.
Aalborg-Hadsund Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Hadsund Nord Station i 1969 Skelund Station i 2013 (nedrevet) Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ) var en privatbane, der 1900-1969 gik mellem Aalborg og Hadsund i det østlige Himmerland.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Aalborg-Hadsund Jernbane
Aalborg-Hvalpsund Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Sundsøre pakhus med færgelejet og Hvalpsund i baggrunden Aalborg-Hvalpsund Jernbane (AHB) var en privatbane, der startede som Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ) i 1899 og blev forlænget til Hvalpsund i 1910.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Aalborg-Hvalpsund Jernbane
Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Skovby Station på Schødtsmindevej 3, nedrevet i 2012 Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (AHTJ) – eller Hammelbanen – var en dansk privatbane 1902-56, der strakte sig fra "Hammelbanegården" i Aarhus til Hammel by.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
Danske jernbaner
Aalborg. Danmarks jernbanenet (2018). Københavns metro er ikke vist. S-baner med rødt, elektricificerede strækninger med blåt og øvrige baner med grønt Danske jernbaner bestod i 2017 af 3.476 kilometer jernbanestrækning, hvoraf S-banen, metroen, Aarhus Letbane, København-Padborg (ved grænsen til Tyskland), Kyst- og Øresundsbanen samt Esbjergbanen og Sønderborgbanen er elektrificerede.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Danske jernbaner
Danske privatbaner
De danske privatbaner i 2018. Damplokomotivet Kjøge anskaffet til indvielsen af Østbanen i 1879. De danske privatbaner, også kaldet lokalbaner, er et antal jernbaner der varetager lokaltrafik forskellige steder i Danmark.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Danske privatbaner
Ebeltoft-Trustrup Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) – eller Ebeltoftbanen – var en dansk privatbane mellem Ebeltoft og Trustrup 1901-68.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Ebeltoft-Trustrup Jernbane
Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland
Strømmensbro, som elbanen Aarhus-Randers ikke måtte benytte Aarhus Byråd ville have elbanen ført til Hammelbanegården Elektriske jernbaneprojekter var der mange af i Østjylland i starten af 1900-tallet, og "elfeberen" affødte også enkelte projekter i andre landsdele.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland
Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Personvognen FFJ CB 1, der nu tilhører Nordsjællands Jernbaneklub Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) var et dansk jernbaneselskab, der drev Nørresundby-Fjerritslev Banen og Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Banen (Sæbybanen) samt dennes sidebane Ørsø-Asaa (Asaabanen).
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane
Frederiksværkbanen
litra MX-lokomotiv i Frederiksværk. Lynette togsættet blev fra 1997 delvist udskiftet med IC2-togsæt. Disse blev i 2006/2007 helt udskiftet med Lint 41-togsæt. Banens linjeføringer: Via Harløse øverst, via Gørløse nederst Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) – eller Frederiksværkbanen – er en normalsporet dansk privatbane, anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Frederiksværkbanen
Hans Peter Nielsen (politiker)
H.P. Nielsen Hans Peter Nielsen (29. april 1852 på Langesminde i Vejstrup – 17. september 1928 i Vejstrup) var en dansk gårdejer og politiker.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Hans Peter Nielsen (politiker)
Jernbaneloven af 20. marts 1918
Jernbaneloven af 20.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Jernbaneloven af 20. marts 1918
Jernbaneloven af 27. maj 1908
Jernbaneloven af 27.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Jernbaneloven af 27. maj 1908
Jernbaneloven af 29. marts 1924
Jernbaneloven af 29.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Jernbaneloven af 29. marts 1924
Jernbanerne på Mors
Højbro fra 1924 over Næssundvej i Nykøbing, beregnet til at føre over to statsbanespor th. og et privatbanespor tv. Jernbanerne på Mors er en række planlagte jernbanestrækninger på Mors, som aldrig blev realiseret.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Jernbanerne på Mors
Kalvehavebanen
Banens placering Banens linjeføring Kalvehavebanen (KB) var en dansk privatbane mellem Vordingborg og Kalvehave (1897–1959).
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Kalvehavebanen
Køge-Ringsted Banen
Banens placering Banens linjeføring Køge-Ringsted Banen (KRB) var en dansk privatbane mellem Køge og Ringsted 1917-63.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Køge-Ringsted Banen
Kolding-Egtved Jernbane
Banens linjeføring – omvejen ind til Nordbanegården ses tydeligt | Kolding-Egtved Jernbane (KEJ) – eller Egtvedbanen – (1898-1930) mellem Kolding og Egtved var Koldings første privatbane og en af de første danske privatbaner, der blev nedlagt.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Kolding-Egtved Jernbane
Lemvigbanen
VLTJ Y-tog i Lemvig Lemvigbanen blev anlagt og oprindeligt drevet af de to selskaber Vemb-Lemvig Jernbane (VLJ) og Lemvig-Thyborøn Jernbane (LTJ), som 16.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Lemvigbanen
Nærumbanen
| Banens linjeføring, både den oprindelige og den nuværende Lyngby-Vedbæk Jernbanes indvielse i 1900 Nærumbanen – eller Jægersborg-Nærum Jernbane – er en lokalbane, oprindeligt mellem Lyngby og Vedbæk, nu mellem Jægersborg og Nærum.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Nærumbanen
Næstved Station
Næstved Station er en jernbanestation i Næstved.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Næstved Station
Næstved-Præstø-Mern Banen
Banens placering Banens linjeføring Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB) var en dansk privatbane, der startede som Præstø-Næstved Jernbane (PNJ) i 1900 og blev forlænget fra Præstø til Mern i 1913.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Næstved-Præstø-Mern Banen
Nørre Nebel
Nørre Nebel er en by i Sydvestjylland med, beliggende 8 km sydøst for Nymindegab, 12 km nordøst for Henne Strand, 24 km sydvest for Tarm og 23 km nordvest for Varde.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Nørre Nebel
Nexøbanen
Banens linjeføring | Nexøbanen mellem Rønne og Nexø (1900-1968) var den første jernbane på Bornholm.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Nexøbanen
Nyborg-Ringe-Faaborg Banen
Banens placering Ringe-Faaborg Banens linjeføring Ringe-Nyborg Banens linjeføring Nyborg-Ringe-Faaborg Banen var en dansk jernbanestrækning, der blev åbnet i to etaper: Ringe-Faaborg Banen (RFB) i 1882 og Ringe-Nyborg Banen (RNB) i 1897.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Nyborg-Ringe-Faaborg Banen
Nymindegab
Nederst Nyminde Strøms gamle gab, længere mod nord kanalen fra 1892 med redningsstationen, der oprindeligt lå længere mod syd, men her er flyttet til sin nuværende plads (kort fra ca. 1900) Nymindegab er en by i Sydvestjylland med, beliggende 24 km syd for Hvide Sande, 8 km nordvest for Nørre Nebel og 31 km nordvest for Varde.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Nymindegab
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) – eller Kertemindebanen – var en dansk privatbane, der startede som Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ) og senere blev forlænget fra Dalby til Martofte.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Odsherredsbanen
Odsherredsbanens hovedkontor i Holbæk Y-tog på Nørre Asmindrup Station. Odsherredsbanen, tidligere Odsherreds Jernbane, er en dansk lokalbane mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Odsherredsbanen
Privatbanerne i Thy
Privatbanerne i Thy er tre jernbanestrækninger, som var optaget i jernbanelovene, men aldrig blev anlagt.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Privatbanerne i Thy
Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Remisen i Kjellerup på Dæmningen 2, nu Jysk Brandmuseum Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (SKRJ) – eller Kjellerupbanen – var en dansk privatbane.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane
Slagelse-Værslev-banen
Kort over banens forløb Slagelse-Værslev banen er en nu delvis nedlagt statsbanestrækning mellem Værslev og Slagelse via Høng.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Slagelse-Værslev-banen
Sorø-Vedde-banen
Banens placering Sorø-Vedde-banen – eller Veddebanen – var 1903-50 en dansk statsbane mellem Sorø på København-Korsør-banen og Vedde på Høng-Tølløse Jernbane.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Sorø-Vedde-banen
Svendborg-Nyborg Banen
Banens placering Banens linjeføring Svendborg-Nyborg Banen (SNB) var en jernbane mellem Svendborg og Nyborg på Østfyn 1897-1964.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Svendborg-Nyborg Banen
Thisted-Fjerritslev Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) var en privatbane mellem Thisted og Fjerritslev 1904-69.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Thisted-Fjerritslev Jernbane
Thybanen
| Thybanen er jernbanen Thisted–Struer.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Thybanen
Varde-Nørre Nebel Jernbane
Banens linjeføring | Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ), også kaldet Nebelbanen, er en dansk privatbane mellem Varde og Nørre Nebel, åbnet i 1903.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Varde-Nørre Nebel Jernbane
Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane var en dansk privatbane, der blev anlagt i to etaper: Vejle-Vandel i 1897 og Vandel-Grindsted i 1914.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
1894
Året 1894 startede på en mandag.
Se Jernbaneloven af 8. maj 1894 og 1894
Også kendt som Jernbanelov 8. maj 1894.