Indholdsfortegnelse
23 relationer: Event Horizon Telescope, GR 8 galaksen, Jævndøgn, Jomfruen (stjernetegn), Karlsvognen, Kvasar, Messier 87, Messiers katalog, Sombrero-galaksen, Spica, Steady State-teorien, Stjernebillede, Stjernenavne, Virgo-superhoben, Virgohoben, 3C 273, 58 (tal), 59 (tal), 61 (tal), 84 (tal), 86 (tal), 87 (tal), 89 (tal).
Event Horizon Telescope
Kort over teleskopnetværket EHT. Event Horizon Telescope (EHT) er et stort radioteleskopnet bestående af et globalt netværk af radioteleskoper og som kombinerer data fra adskillige very-long-baseline interferometri (VLBI) stationer rundt omkring på Jorden.
Se Jomfruen og Event Horizon Telescope
GR 8 galaksen
GR 8 (også kaldet UGC 8091) er en gas-rig irregulær dværggalakse af typen ImV i stjernebilledet Jomfruen.
Jævndøgn
Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.
Jomfruen (stjernetegn)
Illustration fra en astrologibog fra 1500-tallet. 100px Jomfruen (Virgo) er det sjette stjernetegn i dyrekredsen.
Se Jomfruen og Jomfruen (stjernetegn)
Karlsvognen
Karlsvognen vist som en del af det større stjernebillede Store Bjørn (markeret med guld) Karlsvognen er en asterisme, som indgår i stjernebilledet Store Bjørn.
Kvasar
ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.
Messier 87
Messier 87's galaksekerne optaget af Hubble Space Telescope med kernens blå plasmajet klart synlig (sammensat billede af observationer fra synligt lys og infrarødt lys). 2041-8213. Figure 3. Messier 87 (også kendt som Virgo A eller NGC 4486, typisk forkortet til M87) er en enorm elliptisk galakse i stjernebilledet Jomfruen.
Messiers katalog
Stjernekort over alle objekter i kataloget Messiers katalog er en liste med astronomiske objekter udenfor Solsystemet, udarbejdet fra 1758 til 1781 af den franske astronom Charles Messier.
Se Jomfruen og Messiers katalog
Sombrero-galaksen
Sombrero-galaksen (M104, NGC4594) Sombrero-galaksen (også kendt under katalognumrerne.: M104 og NGC4594) er en elliptisk-galakse i stjernebilledet Jomfruen.
Se Jomfruen og Sombrero-galaksen
Spica
Jomfruen med Spica Spica (også betegnet Alpha Virginis el. α Virginis, forkortet Alpha Vir el. α Vir) er den klareste stjerne i stjernebilledet Jomfruen.
Steady State-teorien
Steady State-teorien (der også er kendt som teorien om fortsat skabelse) er en kosmologisk model, som blev udviklet i 1948 af Fred Hoyle, Thomas Gold, Hermann Bondi og andre som et alternativ til teorien om Big Bang (der nu anses for at være den kosmologiske standardmodel).
Se Jomfruen og Steady State-teorien
Stjernebillede
''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).
Stjernenavne
Dette er en liste over stjerners egennavne, som er godkendt af Den internationale astronomiske Union (IAU) eller som på det seneste er kommet i brug.
Virgo-superhoben
Afstande fra den lokale galaksegruppe til udvalgte grupper og hobe inden for Virgo-superhoben. Virgo-superhoben (Virgo SC) eller den Lokale superhob (LSC eller LS) er den irregulære superhob af galakser, som blandt andet omfatter Den lokale gruppe, hvortil Mælkevejen og Andromedagalaksen hører.
Se Jomfruen og Virgo-superhoben
Virgohoben
Virgohoben er en hob af galakser, som befinder sig i en afstand af omkring 59 ± 4 millioner lysår (18,0 ± 1,2 Mpc) fra Jorden i stjernebilledet Jomfruen (latin: Virgo).
3C 273
3C 273 3C 273 er en kvasar i stjernebilledet Jomfruen som klassificeres som en blazar.
58 (tal)
58 (otteoghalvtreds, på checks også femtiotte) er det naturlige tal som kommer efter 57 og efterfølges af 59.
59 (tal)
59 (nioghalvtreds, på checks også femtini) er det naturlige tal som kommer efter 58 og efterfølges af 60.
61 (tal)
61 (enogtres, på checks også sekstien) er det naturlige tal som kommer efter 60 og efterfølges af 62.
84 (tal)
84 (fireogfirs, på checks også ottifire) er det naturlige tal som kommer efter 83 og efterfølges af 85.
86 (tal)
86 (seksogfirs, på checks også ottiseks) er det naturlige tal som kommer efter 85 og efterfølges af 87.
87 (tal)
87 (syvogfirs, på checks også ottisyv) er det naturlige tal som kommer efter 86 og efterfølges af 88.
89 (tal)
89 (niogfirs, på checks også ottini) er det naturlige tal som kommer efter 88 og efterfølges af 90.