Indholdsfortegnelse
64 relationer: Alarik 1., Alfred Holder, Antikkens slutning, Aser, Attila, Burgundere, Cassiodor, Daner, Danmark, Danmarks etymologi, Danmarks forhistorie, Danmarks historie, Danske sagnkonger, Danskere, Ermanarik, Finnveden, Fritigern, Geiserik, Gepider, Germanien, Germansk religion, Germanske mytologiske væsner, Getica, Glomma, Gotere, Hålogaland, Herulere, Hordaland, Hunnere, Jernalder, Jordan (flertydig), Josef Svennung, Julius Nepos, Langobarder, Mariere, Merier, Mordvinere, Muromer, Nordens historie, Nordisk mytologi, Norrland, Olaus Magnus, Olof Rudbeck den ældre, Pomponius Mela, Priscus, Ragnarsdrápa, Romersk litteratur, Rugiere, Samer, Scandza, ... Expand indeks (14 mere) »
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
Alfred Holder
Alfred Holder (født 4. april 1840 i Wien, død 12. januar 1916) var en tysk bibliotekar og filolog.
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Jordanes og Antikkens slutning
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Daner
url-status.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmarks etymologi
Jellingstenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af sin inskription der er den tidligst kendte benævnelse af Danmark (''Tanmaurk'') som et samlet rige. Danskerne blev som etnisk gruppe omtalt allerede i antikken.
Se Jordanes og Danmarks etymologi
Danmarks forhistorie
Stendysse nær Vinstrup, Nørhald Danmarks forhistorie begyndte, da de første jægere og samlere kom til landet i ældre stenalder.
Se Jordanes og Danmarks forhistorie
Danmarks historie
Nutidens Danmark. Danmarks arkæologiske historie begyndte ved slutningen af sidste istid.
Se Jordanes og Danmarks historie
Danske sagnkonger
Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.
Se Jordanes og Danske sagnkonger
Danskere
En dansker betegner en person fra Danmark.
Ermanarik
Ermanarik (død 376) var en østgotisk konge.
Finnveden
Finnveden er vikingetidens og middelalderens navn for et af de oprindelige "små lande", nærmere bestemt den vestligste del af Småland i Sverige, omfattende de tre herreder Sunnerbo, Västbo og Östbo.
Fritigern
Fritigern (latin: Fritigernus død cirka 380) var goter af tervinger-stammen.
Geiserik
Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Germanien
Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Jordanes og Germansk religion
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Jordanes og Germanske mytologiske væsner
Getica
Moderne by Istanbul – tidligere kaldt Konstantinopel og hovedstad i Østrom – stedet hvor Jordanes skrev ''Getica''.Justinian I, mosaik fra Ravenna. Getica (dansk: Om goternes oprindelse og bedrifter) er et historisk værk skrevet af Jordanes og udgivet i 551 e.v.t.
Glomma
Glommas placering i Norge. Glomma eller Glåma (af norrønt: Gláma.
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Hålogaland
Kort over Hålogaland før ca. år 1000 Hålogaland var navnet på området nord for Trøndelag frem til middelalderen.
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Hordaland
Hordaland Hordalands våbenskjold. Hordaland er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, blev lagt sammen med Sogn og Fjordane til det nye fylke, Vestland.
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Jordan (flertydig)
Jordan har flere betydninger.
Se Jordanes og Jordan (flertydig)
Josef Svennung
Josef Svennung (født 7. januar 1895, død 11. marts 1985) var en svensk klassisk filolog.
Julius Nepos
thumb Julius Nepos (latin: Flavius Julius Nepos Augustus; født ca. 430, død 480) var vestromersk kejser de facto fra 474 til 475 de jure frem til 480.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Mariere
Marierne eller tjeremisserne, fra oldrussisk čeremisy, er et finsk-ugrisk folk som bor i Rusland, fortrinsvis ved Volga og dennes biflod Vjatka.
Merier
Meriernes bosættelsesområde i lilla Merja eller merier var en finsk-ugrisk folkegruppr i Rusland i vikingetiden.
Mordvinere
Moksja-piger iklædte traditionelle dragter Mordviner er et finsk-ugrisk folk bosat mellem Volga og Oka.
Muromer
Muromernes bosættelsesområde i lysegrønt Muromerne er et folk, som talte et finsk-ugrisk sprog men i 1100-talet assimileredes med russere.
Nordens historie
De nordiske lande. Grønland er ikke med på kortet Nordens historie er den fælles historie for de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).
Se Jordanes og Nordens historie
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Jordanes og Nordisk mytologi
Norrland
Kort over Sverige med Norrland-landskaberne markeret med mørkegrønt. Norrland er den nordligste og arealmæssigt største af Sveriges tre landsdele, og landsdelen består af fem län: Gävleborgs län, Jämtlands län, Västernorrlands län, Västerbottens län og Norrbottens län.
Olaus Magnus
Olaus Magnus (oktober 1490 i Östergötland i Sverige – 1. august 1557 i Rom) var en svensk gejstlig, etnolog og kartograf samt ærkebiskop i den romersk-katolske kirke.
Olof Rudbeck den ældre
Olof Rudbeck (latin Rudbeckius født 1630 i Vesterås, død 17. september 1702 i Uppsala) var søn af biskop Johannes Rudbeckius.
Se Jordanes og Olof Rudbeck den ældre
Pomponius Mela
En rekonstruktion af Pomponius Melas verdenskort Pomponius Mela, født i Tingentera eller Baetia i det sydlige Spanien regnes som en fremstående romersk kartograf.
Priscus
Priscus, fra Panium i Thrakien, græsk sofist og historiker, levede i det 5. århundrede. Han ledsagede Maximin, som var ambassadør udsendt af Theodosius 2. til Attila i 448. I Marcians regeringstid (450–457) deltog han også i ekspeditioner til Arabien og Egypten. Priscus var forfatter af et historisk værk på 8 bøger (den Byzantinske Historie).
Ragnarsdrápa
Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.
Romersk litteratur
Med den romerske litteratur menes i almindelighed oldtidens latinske litteratur mellem ca.
Se Jordanes og Romersk litteratur
Rugiere
Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.
Samer
sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Scandza
Skandinavien i Ptolemæus' verdensatlas (udgave fra 1467).Kort af Scandza med et udvalg af stammer. Olaus Magnus' kort fra ''Historia om de nordiska folken'' (1520) Scandza var navnet på en ø, som omtales af den gotiske historiker Jordanes i hans værk Getica, (ca.
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Skandinaviens historie
Skandinaviens historie er de skandinaviske landes — Danmark, Norge og Sveriges samlede historie.
Se Jordanes og Skandinaviens historie
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Se Jordanes og Slaget ved Chalons
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Jordanes og Slaviske folkeslag
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Theoderik 1.
Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.
Uldin
Uldin (også kendt som Uldes) var en hunnisk høvding (også omtalt som konge), der i 401 kom i kontakt med det Østromerske rige.
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Vepsere
Vepser er et østersøfinsk folk, som bor i den Karelske republik og omkring Vologda i Rusland.
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Wielbarkkulturen
Romerriget Vistuladeltaet med de arkæologiske udgravninger af Wielbark- og Oksywiekulturerne; datidige navne fra 1800-tallet. Wielbarkkulturen (Wielbark-Willenberg-Kultur, Kultura wielbarska, Вельбарська культура (Vel’bars’ka kul’tura)) var en forhistorisk kultur, som blandt andet har været identificeret som gotisk, skønt forskerne ikke er enige; kulturen dukkede op i første halvdel af det første århundrede e.Kr.
Se Jordanes og Wielbarkkulturen