Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Jorden

Indeks Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Indholdsfortegnelse

  1. 862 relationer: Abernes planet, Absalon-klassen, Absolut størrelsesklasse, Africa, Afrika, Afrikansk vildkat, Afrikas Horn, Aksehældning, Aksial, Alfa Centauri, Alhazen (månekrater), Allan Hills 84001, Altair (rumfartøj), Amelia Earhart, Amor-asteroide, Amundsen (månekrater), Analemma, Anaxagoras, Anders (månekrater), Anders Ångström (fysiker), Andronov (månekrater), Annum, Anopheles gambiae, Ansgarius (månekrater), Anti-tusmørkestråler, Antiproton, Antisolpunkt, Antistof (fysik), Apollo 11, Apollo-asteroide, Apollo-programmet, Apollo-Sojuz-testprogrammet, Aprilsnar i danske medier, Argo (oceanografi), Arkæikum, Armenien, Arnold (månekrater), Arthur Edwin Kennelly, Ashbrook (månekrater), Astat, Asteroide, Asthenosfære, Astrobiologi, Astrofysik, Astrolabium, Astrologi, Astronaut, Astronomi, Astronomisk enhed, Astronomisk passage, ... Expand indeks (812 mere) »

Abernes planet

Abernes planet (originaltittel: Planet of the Apes) er en amerikansk dystopisk sciencefictionfilm fra 1968 med Charlton Heston, Roddy McDowall, Kim Hunter og Maurice Evans i hovedrollene.

Se Jorden og Abernes planet

Absalon-klassen

Absalon-klassen består af to danske fregatter.

Se Jorden og Absalon-klassen

Absolut størrelsesklasse

Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.

Se Jorden og Absolut størrelsesklasse

Africa

Africa har flere betydninger.

Se Jorden og Africa

Afrika

Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.

Se Jorden og Afrika

Afrikansk vildkat

Den afrikanske vildkat (latin: Felis silvestris lybica) er et kattedyr i gruppen rovpattedyr og er en underart af arten vildkat (Felis silvestris).

Se Jorden og Afrikansk vildkat

Afrikas Horn

Afrikas Horn. Afrikas Horn (somali: Geeska Afrika, ge'ez: የአፍሪካ ቀንድ, arabisk: القرن الأفريقي) er en trekantformet Østafrikansk halvø som ender i en spids som kan minde om et næsehorns horn, deraf navnet.

Se Jorden og Afrikas Horn

Aksehældning

Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).

Se Jorden og Aksehældning

Aksial

Akserettet.

Se Jorden og Aksial

Alfa Centauri

Alfa Centauri, hvor begge stjerner i stjernesystemet fremtræder som én stjerne. Alfa Centauri (α Centauri, forkortet α Cen) er et dobbeltstjernesystem, som kan ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Centaurus.

Se Jorden og Alfa Centauri

Alhazen (månekrater)

Alhazen er et nedslagskrater på Månen, beliggende nær den østlige rand af Månens forside.

Se Jorden og Alhazen (månekrater)

Allan Hills 84001

ALH 84001 Allan Hills 84001 eller blot ALH 84001 er en meteorit som blev fundet i Allan Hills i Antarktis den 27. december 1984 af en amerikansk meteoritekspedition.

Se Jorden og Allan Hills 84001

Altair (rumfartøj)

Altair er navnet på NASA's månelandingsmodul i Constellation-programmet.

Se Jorden og Altair (rumfartøj)

Amelia Earhart

Amelia Mary Earhart (født 24. juli 1897 – savnet fra 2. juli 1937 og erklæret død 5. januar 1939) var en amerikansk flypioner og forfatter.

Se Jorden og Amelia Earhart

Amor-asteroide

En amor-asteroide er en småplanet, hvis banes perihelium-afstand er mellem 1,017 og 1,300 AE.

Se Jorden og Amor-asteroide

Amundsen (månekrater)

Amundsen er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Amundsen (månekrater)

Analemma

Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.

Se Jorden og Analemma

Anaxagoras

Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.

Se Jorden og Anaxagoras

Anders (månekrater)

Anders er et nedslidt nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Anders (månekrater)

Anders Ångström (fysiker)

Anders Jonas Ångström (født 13. august 1814 ved Lögdö i Medelpad, død 21. juni 1874 i Uppsala) var en svensk fysiker, far til Knut Ångström.

Se Jorden og Anders Ångström (fysiker)

Andronov (månekrater)

Andronov er et nedslagskrater på Månen, de befinder sig på den sydlige halvkugle på Månens bagside, hvor det ikke kan betragtes direkte fra Jorden Det ligger over den sydøstlige rand af Gagarinkrateret og er opkaldt efter den sovjettiske fysiker Aleksandr A. Andronov (1901-1952).

Se Jorden og Andronov (månekrater)

Annum

Annum er en latinsk betegnelse for år og bruges primært som en tidsenhed betegnet ved bogstavet a. Systemet Unified Code for Units of Measure skelner mellem forskellige definitioner af et år på følgende måde.

Se Jorden og Annum

Anopheles gambiae

Anopheles gambiae er en stikmyg, der lever i de tropiske og subtropiske egne.

Se Jorden og Anopheles gambiae

Ansgarius (månekrater)

Ansgarius er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Ansgarius (månekrater)

Anti-tusmørkestråler

Anti-tusmørkestråler eller Anti-crepuscularstråler svarer til tusmørkestråler, men ses i modsat retning på himlen.

Se Jorden og Anti-tusmørkestråler

Antiproton

En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.

Se Jorden og Antiproton

Antisolpunkt

Francesco De Comité Antisolpunktet er det tænkte punkt på himmelkuglen, der ligger i nøjagtigt den modsatte retning (180 grader) af solen.

Se Jorden og Antisolpunkt

Antistof (fysik)

Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.

Se Jorden og Antistof (fysik)

Apollo 11

Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding.

Se Jorden og Apollo 11

Apollo-asteroide

En Apollo-asteroide er en småplanet, hvor banens halve storakse er større end 1,000 AE og perihelium-afstanden er mindre end 1,017 AE.

Se Jorden og Apollo-asteroide

Apollo-programmet

Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.

Se Jorden og Apollo-programmet

Apollo-Sojuz-testprogrammet

Apollo-Sojuz-testprogrammet var en bemandet rumflyvning som USA og Sovjetunionen gennemførte i fællesskab i juli 1975, hvorunder et amerikansk Apollo-rumfartøj og et sovjetisk Sojuz-rumfartøj mødtes i en fælles omløbsbane om Jorden, og sammenkobledes så mandskaberne på de to fartøjer kunne besøge hinanden.

Se Jorden og Apollo-Sojuz-testprogrammet

Aprilsnar i danske medier

Aprilsnar 2001 — metrotog løbet løbsk på Rådhuspladsen. Det er en tradition at de danske nyhedsmedier hvert år 1. april bringer en aprilsnar i form af en nyhed som ikke har noget på sig.

Se Jorden og Aprilsnar i danske medier

Argo (oceanografi)

thumb Argo er et observationssystem af jordens verdenshave som giver realtidsdata til anvendelse indenfor klima-, vejr-, oceanografi- og fiskeriforskning.

Se Jorden og Argo (oceanografi)

Arkæikum

Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.

Se Jorden og Arkæikum

Armenien

Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.

Se Jorden og Armenien

Arnold (månekrater)

Arnold er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Arnold (månekrater)

Arthur Edwin Kennelly

Arthur Edwin Kennelly (født 17. december 1861 i Indien, død 18. juni 1939 i Boston, Massachusetts) var en indiskfødt, amerikansk elektroingeniør, som forudsagde eksistensen af elektrisk ladede lag i jordens atmosfære.

Se Jorden og Arthur Edwin Kennelly

Ashbrook (månekrater)

Ashbrook er et stort nedslagskrater på Månen, beliggende nær sydpolen på Månens bagside, hvorfor det ikke er synligt fra Jorden.

Se Jorden og Ashbrook (månekrater)

Astat

Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.

Se Jorden og Astat

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Se Jorden og Asteroide

Asthenosfære

Udsnit af Jorden med de forskellige geologiske lag. Asthenosfæren (asthéneia for afkræftet, svækket og sphaîra for kugle) er den mellemste del af Jordens kappe og underligger lithosfæren.

Se Jorden og Asthenosfære

Astrobiologi

Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.

Se Jorden og Astrobiologi

Astrofysik

Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.

Se Jorden og Astrofysik

Astrolabium

Astrolabiet (Græsk: ἁστρολάβον, astrolabon) er et antikt måleapparat, der kunne bruges til at løse mange forskellige problemer, der er relateret til tid og positionen af solen og stjernerne.

Se Jorden og Astrolabium

Astrologi

Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.

Se Jorden og Astrologi

Astronaut

Astronauten Buzz Aldrin går rumvandring på månen En astronaut (astron.

Se Jorden og Astronaut

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Jorden og Astronomi

Astronomisk enhed

En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.

Se Jorden og Astronomisk enhed

Astronomisk passage

Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.

Se Jorden og Astronomisk passage

Aten-asteroide

En Aten-asteroide er en småplanet, hvor banens halve storakse er mindre end 1.000 au og aphelium-afstanden er større end 0,983 au.

Se Jorden og Aten-asteroide

Atlanterhavet

Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.

Se Jorden og Atlanterhavet

Atlantis (rumfærge)

Atlantis den 29. august 2006 før opsendelsen af STS-115. Rumfærgen Atlantis (NASA OV-104) blev opsendt første gang i oktober 1985.

Se Jorden og Atlantis (rumfærge)

Atlas (virksomhed)

ATLAS A/S var en dansk maskinfabrik, jernstøberi og industrivirksomhed, der blandt andet producerede frysere og køleskabe.

Se Jorden og Atlas (virksomhed)

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).

Se Jorden og Atmosfære (himmellegeme)

Atomkrig

Atomkrig er en krig med atomvåben (kernevåben).

Se Jorden og Atomkrig

Avatar

Vishnus ti avatarer. En avatar (sanskrit: अवतार) er i den hinduistiske mytologi en inkarnation (kropslig manifestation) af et højere væsen (guddom) eller den mest ophøjede (Gud) på jorden.

Se Jorden og Avatar

Ø

En ø, Fogo, set oppefra. En ø er et landområde helt omgivet af vand ved normalvandstand, der er mindre end et kontinent og større end en sten eller et skær.

Se Jorden og Ø

Økologiens historie

En af de første økologer har muligvis været Aristoteles, som interesserede sig for mange dyrearter.

Se Jorden og Økologiens historie

Øst

Kompasrose: Ø markerer øst Øst er en af de fire kompasretninger.

Se Jorden og Øst

Østlige halvkugle

Den østlige halvkugle, fremført i gult. Den østlige halvkugle Den Østlige Halvkugle er halvdelen af planeten jorden, som er øst for nulmeridianen (som går gennem Greenwich, London, England) og vest for 180. længdekreds (som går gennem stillehavet og lidt land fra pol til pol).

Se Jorden og Østlige halvkugle

Øvre Imbrian

I Månens historie strækker Øvre Imbrian-perioden sig fra for 3.800 millioner år siden til for omkring 3.200 millioner år siden.

Se Jorden og Øvre Imbrian

Ækvator

Vendekredse og ækvator Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol.

Se Jorden og Ækvator

Æon

En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.

Se Jorden og Æon

Æter (fysikhistorie)

Æter er navnet på en teoretisk substans der blev beskrevet i old- og middelalderligfysik; en teori der først blev forkastet i slutningen af det 19. århundrede.

Se Jorden og Æter (fysikhistorie)

Årstid

Tropisk tørtid i Maharashtra i Indien Tropisk regntid/monsun i Maharashtra i Indien En årstid er en opdeling af året baseret på ændringer i klima og økologi samt antallet af timer med dagslys i en given region.

Se Jorden og Årstid

B612 Foundation

B612 Foundation er en amerikansk almennyttig organisation, grundlagt af en gruppe astronauter og videnskabsmænd.

Se Jorden og B612 Foundation

Babcock (månekrater)

Babcock er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Babcock (månekrater)

Bad Taste

Bad Taste er en kultfilm lavet i New Zealand af Ringenes Herre-instruktøren Peter Jackson.

Se Jorden og Bad Taste

Baillaud (månekrater)

Baillaud er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Baillaud (månekrater)

Bailly (månekrater)

Bailly er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Bailly (månekrater)

Balboa (månekrater)

Balboa er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Balboa (månekrater)

Banehældning

vinklen mellem omløbsbanens plan og et veldefineret referenceplan ''C''. ''A'' er et mindre himmellegeme (eller et rumfartøj) i kredsløb om et større legeme ''B''. Baneplanet for det lille legemes omløbsbane skærer referenceplanet langs den såkaldte knudelinje, her markeret med en grøn streg.

Se Jorden og Banehældning

Baneparameter

Indenfor himmelmekanikken kan man entydigt beskrive en omløbsbane, f.eks.

Se Jorden og Baneparameter

Barycentrum

Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.

Se Jorden og Barycentrum

Basalt

Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.

Se Jorden og Basalt

Bassingruppe

Bassingruppe henviser til en af en gruppe på 9 uformelle underinddelinger af Månens geologiske periode Præ-Nectarian.

Se Jorden og Bassingruppe

Battlestar Galactica

Battlestar Galactica er et franchise af amerikanske science fiction-film og tv-serier, der første gang blev produceret i 1978.

Se Jorden og Battlestar Galactica

Bølge

Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.

Se Jorden og Bølge

Beals (månekrater)

Beals er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Beals (månekrater)

Beda

Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus.

Se Jorden og Beda

Belʹkovich (månekrater)

Belʹkovich er et stort nedslagskrater på Månen af den type, som benævnes "bjergomgivet slette" eller bassin.

Se Jorden og Belʹkovich (månekrater)

Bemandede rumflyvninger i 1970'erne

Dette er en detaljeret liste under hovedlisten bemandede rumflyvninger.

Se Jorden og Bemandede rumflyvninger i 1970'erne

Berosus (månekrater)

Berosus er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Berosus (månekrater)

Betelgeuse

Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.

Se Jorden og Betelgeuse

Bettinus (månekrater)

Bettinus er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Bettinus (månekrater)

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Jorden og Big Bang

Biogas

Biogasanlægget ved Spørring nord for Århus drives af Nature Energy A/S. Bånlev står for Biogas Århus Nord Leverandørforening, – Det var tidligere Århus Kommunes Biogasanlæg Biogas opstår ved nedbrydningsprocesser overalt i naturen.

Se Jorden og Biogas

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Se Jorden og Biologi

Biosfære

Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.

Se Jorden og Biosfære

Bipersoner i Harry Potter-universet

Det følgende er bipersoner i Harry Potter-serien, skrevet af J. K. Rowling.

Se Jorden og Bipersoner i Harry Potter-universet

Birmingham (månekrater)

Birmingham er den tilbageværende rest af et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Birmingham (månekrater)

Bjørnedyr

Størrelsessammenligning mellem bjørnedyret ''Hypsibius dujardini'' og en nematode (''Caenorhabditis elegans''). Eutardigrada, voksen ''Hypsibius dujardini''. Heterotardigrada, Echiniscus L. Heterotardigrada, Echiniscus art. Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme – tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret.

Se Jorden og Bjørnedyr

Bjergart

alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.

Se Jorden og Bjergart

Bjergmassiv

Aïrbjergene i Niger er et eksempel på et massiv Ansigterne på Mars er et massiv uden for Jorden Et massiv er i geologi betegnelsen for en stabil bjergmasse, der ikke internt påvirkes ret meget af pladetektonik, men primært flyttes som en samlet masse.

Se Jorden og Bjergmassiv

Bjerknes (månekrater)

Bjerknes er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Bjerknes (månekrater)

Boeing B-52 Stratofortress

Boeing B-52 Stratofortress er et strategisk langdistance bombefly.

Se Jorden og Boeing B-52 Stratofortress

Boguslawsky (månekrater)

Boguslawsky er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Boguslawsky (månekrater)

Boltzmann (månekrater)

Boltzmann er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Boltzmann (månekrater)

Boomerang-tågen

Boomerang tågen. Foto:NASA/ESA. Boomerang-tågen (også kaldet Butterfly-tågen) er en protoplanetarisk tåge beliggende ca.

Se Jorden og Boomerang-tågen

Borsuk–Ulams sætning

I den del af matematikken der kaldes algebraisk topologi siger Borsuk–Ulams sætning, at enhver kontinuert afbildning fra ''n''-kuglen ind i euklidisk ''n''-rum afbilder mindst et par af antipodale punkter i det samme punkt; her kaldes to punkter antipodale, hvis de ligger præcis modsat hinanden i forhold til kuglens centrum).

Se Jorden og Borsuk–Ulams sætning

Boss (månekrater)

Boss er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Boss (månekrater)

Boussingault (månekrater)

Boussingault er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Boussingault (månekrater)

Brev til en kristen nation

Brev til en kristen nation (originaltitel: Letter to a Christian Nation) er en bog skrevet af den amerikanske faglitterære forfatter Sam Harris som opfølger til bestselleren Troens Fallit.

Se Jorden og Brev til en kristen nation

Briggs (månekrater)

Briggs er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Briggs (månekrater)

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Jorden og Brint

Brisbane (månekrater)

Brisbane er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Brisbane (månekrater)

Bristol

Bristol er en by i det sydvestlige England, tæt på grænsen til Wales.

Se Jorden og Bristol

Brom

Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.

Se Jorden og Brom

Bruce (månekrater)

Bruce er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Bruce (månekrater)

Brun dværg

Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.

Se Jorden og Brun dværg

Bunden rotation

Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.

Se Jorden og Bunden rotation

Bungalow

Bungalow i Risskov En bungalow er en bygningstype, der oprindeligt stammer fra Bengalen, men som har bredt sig til det meste af Jorden.

Se Jorden og Bungalow

Bunsen (månekrater)

Bunsen er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Bunsen (månekrater)

C4-plante

Majs er en typisk C4-plante. C4(Hatch-Slack)-metode: NADP-ME C4-planter er planter, hvor det første produkt af fotosyntesen er en organisk syre, oxaleddikesyre, der indeholder 4 kulstofatomer.

Se Jorden og C4-plante

Cabeus (månekrater)

Cabeus er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Cabeus (månekrater)

Calcit

Calcit har meget høj dobbeltbrydning. Lysbrydning i calcit-krystal. Calcit eller kalkspat er et mineral af calciumkarbonat, i daglig tale kalk, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række stærkt kalkholdige bjergarter, fra de rene kalksten og skrivekridt over marmor til endnu mere blandede, og mindre kalkholdige typer, ex.

Se Jorden og Calcit

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Se Jorden og Calcium

Californium

Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.

Se Jorden og Californium

Camelot

Camelot som illustreret af Gustave Doré i Lord Alfred Tennyson: ''Idylls of the King'', 1868 Camelot var Kong Arthurs egen borg, hvor han boede med sin dronning Guinevere.

Se Jorden og Camelot

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Jorden og Carbon

Cardanus (månekrater)

Cardanus er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Cardanus (månekrater)

Carpenter (månekrater)

Carpenter er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Carpenter (månekrater)

Carrillo (månekrater)

Carrillo er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Carrillo (månekrater)

Cartoon Heroes

"Cartoon Heroes" er den niende single udgivet af Aqua, den blev udgivet i februar 2000 og var på gruppens andet album Aquarius.

Se Jorden og Cartoon Heroes

Catalán (månekrater)

Catalán er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Catalán (månekrater)

Cecilie Skog

Cecilie Skog (født 8. august 1974 i Ålesund, Norge) er sygeplejerske, bjergbestiger og opdagelsesrejsende.

Se Jorden og Cecilie Skog

Cepheide

En cepheide er en stjerne med en pulserende lysstyrke, der er afhængig af stjernens størrelse.

Se Jorden og Cepheide

Cepheus (månekrater)

Cepheus er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Cepheus (månekrater)

Ceres (dværgplanet)

Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.

Se Jorden og Ceres (dværgplanet)

Cerium

Cerium er det 58.

Se Jorden og Cerium

Challenger (rumfærge)

Rumfærgen Challenger bliver ført af en traktor (1983). Fotografi nogle få sekunder efter ulykken af rumfærgen Challenger (1986). Besætningen på syv astronauter omkom. Rumfærgen Challenger (NASA OV-099) (4. April, 1983 – 28. Januar, 1986) var NASA's anden rumfærge.

Se Jorden og Challenger (rumfærge)

Challis (månekrater)

Challis er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Challis (månekrater)

Chicxulub-krateret

Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.

Se Jorden og Chicxulub-krateret

Christen Sørensen Longomontanus

Christen Sørensen Longomontanus (Christen Sørensen Lomborg), (født 4. oktober 1562, død 8. oktober 1647) var en dansk matematiker og astronom.

Se Jorden og Christen Sørensen Longomontanus

Christoffer Columbus

Christoffer Columbus (italiensk: Cristoforo Colombo, spansk: Cristóbal Colón, portugisisk: Cristovão Colombo) (født 31. oktober 1451, død 20. maj 1506) var en navigatør og opdagelsesrejsende fra Genova.

Se Jorden og Christoffer Columbus

Clavius (månekrater)

Clavius er et af det største nedslagskratere på Månen.

Se Jorden og Clavius (månekrater)

Cleostratus (månekrater)

Cleostratus er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Cleostratus (månekrater)

Constellation-programmet

Præsident George W. Bush's tale 14. januar 2004 Projekt Constellation logo-Moon, Mars and Beyond. Constellation-programmet er et tidligere NASA-program, der havde til formål at bygge en generation af nye rumfartøjer til bemandet rumflyvning.

Se Jorden og Constellation-programmet

Copernicus (månekrater)

Copernicus er et stort nedslagskrater på Månen, beliggende i den østlige del af Oceanus Procellarum på Månens forside.

Se Jorden og Copernicus (månekrater)

Corioliseffekten

Illustration af corioliseffekten: En kugle på en drejeskive. Virkning af corioliseffekten på et stort vindsystem, her et lavtrykssystem over Island. Corioliseffekten er en effekt, som påvirker legemer (inkl. væske og gas), der er i bevægelse i forhold til et koordinatsystem, der roterer jævnt, (dvs.

Se Jorden og Corioliseffekten

Crash Bandicoot 3: Warped

Crash Bandicoot 3: Warped, udgivet i Japan som er et platformspil skabt og udviklet af Naughty Dog til PlayStation.

Se Jorden og Crash Bandicoot 3: Warped

Crash: Mind over Mutant

Crash: Mind over Mutant er et action-adventure-spil udgivet af Activision og udviklet af Radical Entertainment til Playstation 2, PlayStation Portable, Wii og Xbox 360.

Se Jorden og Crash: Mind over Mutant

Cremona (månekrater)

Cremona er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Cremona (månekrater)

Curse of Enchantia

Curse of Enchantia er et adventurespil af Core Design fra 1992.

Se Jorden og Curse of Enchantia

Curtius (månekrater)

Curtius er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Curtius (månekrater)

Cusanus (månekrater)

Cusanus er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Cusanus (månekrater)

Cysatus (månekrater)

Cysatus er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Cysatus (månekrater)

Daedalus (månekrater)

Daedalus eller Daidalos er et fremtrædende nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Daedalus (månekrater)

Dain, Dvalin, Dunør og Duratro

Yggdrasils fire hjorte. Fra et islandsk manuskript fra det 17. århundrede. I den nordiske mytologi lever fire hanhjorte i verdenstræet Yggdrasils top; Dain, Dvalin, Dunør, Duratro.

Se Jorden og Dain, Dvalin, Dunør og Duratro

Danske træer

Stilk-Eg (''Quercus robur'') til venstre og Almindelig bøg (''Fagus sylvatica'') til højre. To almindelige og velkendte hjemmehørende træer i Danmark. Begge har i øvrigt været valgt som nationaltræPeter Friis Møller m.fl: Danmarks Skove, Politiken, 2001 Skovfyr (''Pinus sylvestris'') på fattig, tør bund Forekomsten i Danmark af træer og skov er betinget af 3 primære forhold.

Se Jorden og Danske træer

Darwin (månekrater)

Darwin er et nedslagskrater på Månen af den type, som kaldes en bjergomgivet slette.

Se Jorden og Darwin (månekrater)

Dato

Dato (af latin dare "give") har flere betydninger.

Se Jorden og Dato

Datolinjen

Datolinjen Datolinjen er en markeringslinje, som på jordkloden nogenlunde følger meridianen 180 grader fra Greenwich gennem Stillehavet.

Se Jorden og Datolinjen

Datum (geodæsi)

Et datum (flertal: data) er en reference ud fra hvilken et givent sæt målinger er lavet.

Se Jorden og Datum (geodæsi)

David Livingstone

David Livingstone (født 19. marts 1813, død 1. maj 1873) var en skotsk læge, missionær og opdagelsesrejsende, der udforskede Afrikas indre, som en af de første.

Se Jorden og David Livingstone

David McDowell Brown

David McDowell Brown (16. april 1956 – 1. februar 2003) var en amerikansk testpilot og astronaut.

Se Jorden og David McDowell Brown

Døgn

Et døgn eller dag er en periode på 24 timer.

Se Jorden og Døgn

De Fantastiske Fehoveder

De Fantastiske Fehoveder (originaltittel: The Fairly OddParents) er en amerikansk tegnefilmserie.

Se Jorden og De Fantastiske Fehoveder

De Sitter (månekrater)

De Sitter er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og De Sitter (månekrater)

Deep Thought

Deep Thought er en computer, som er programmeret til at spille skak, den første i en serie af skakcomputere.

Se Jorden og Deep Thought

Deklination (astronomi)

Deklination (δ) er den ene af de to vinkler der indgår i en positionsangivelse på himmelkuglen.

Se Jorden og Deklination (astronomi)

Delmotte (månekrater)

Delmotte er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Delmotte (månekrater)

Demonax (månekrater)

Demonax er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Demonax (månekrater)

Den beboelige zone

Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.

Se Jorden og Den beboelige zone

Den blå planet (flertydig)

Den blå planet henviser til flere artikler.

Se Jorden og Den blå planet (flertydig)

Den Europæiske Rumorganisation

ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.

Se Jorden og Den Europæiske Rumorganisation

Den intertropiske konvergenszone

Stillehav. Position af ITCZ i juli (rød) og i januar (blå). Den intertropiske konvergenszone, Kalmebæltet eller ITK-zone eller ITCZ (engelsk forkortelse for InterTropical Convergence Zone), er et lavtryksbælte, som omkranser Jorden ved Ækvator.

Se Jorden og Den intertropiske konvergenszone

Den jødiske kalender

Den jødiske kalender tager udgangspunkt i Månens placering, mens den vestlige verden generelt bruger den gregorianske kalender, som tager udgangspunkt i Solens placering i forhold til Jorden.

Se Jorden og Den jødiske kalender

Den naturvidenskabelige revolution

Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.

Se Jorden og Den naturvidenskabelige revolution

Den svage sols paradoks

Den svage sols paradoks omhandler den tilsyneladende modsigelse, at det fra geologiske og palæontologiske resultater vides, at der forekom flydende vand tidligt i Jordens historie, mens der samtidig foreligger et astrofysiske beregningsresultat, hvorefter intensiteten af solens lysudstråling i den periode kun skulle have været 70% af dens nuværende værdi.

Se Jorden og Den svage sols paradoks

Den termohaline cirkulation

Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. De blå pile repræsenterer de kolde dybhavstrømme, og de røde pile repræsenterer de varme overfladestrømme. Den termohaline cirkulation er de sammenhængende havstrømme, der udgør et globalt kredsløb.

Se Jorden og Den termohaline cirkulation

Desargues (månekrater)

Desargues er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Desargues (månekrater)

Det frie fald

David Scott der udfører et eksperiment under Apollo 15-månelanding. Det frie fald refererer til et frit fald i et uniformt tyngdefelt uden nogen anden påvirkning.

Se Jorden og Det frie fald

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab blev oprettet i 1876 og har som formål at fremme kendskabet til Jorden og dens beboere og udbrede interessen for geografisk videnskab.

Se Jorden og Det Kongelige Danske Geografiske Selskab

Det Teosofiske Samfund

Datidens hovedkvarter for The Theosophical Society, Adyar, Madras, Indien, 1890. Selskabets segl inkorporerer symbolerne svastika, Davidsstjernen, Ankh og Ouroboros. Den 17. november 1875 grundlagde en gruppe spirituelt interesserede Det Teosofiske Samfund i New York.

Se Jorden og Det Teosofiske Samfund

Digimon

markedsført som Digimon: Digital Monsters, stiliseret som DIGIMON, kort for "Digital Monsters" (デジタルモンスター Dejitaru Monsutā),er en populær japansk tegneserie som er kommercielt markedsført i en række produkter, som manga, anime, legetøj, videospil, spillekort og andet.

Se Jorden og Digimon

Dobbeltstjerne

En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.

Se Jorden og Dobbeltstjerne

Donner (månekrater)

Donner er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Donner (månekrater)

Doom II

Doom II: Hell on Earth, udgivet af id Software i 1994, er et computerspil i førstepersonsperspektiv.

Se Jorden og Doom II

Drakes ligning

Drakes ligning blev fremsat i 1961 af den amerikanske astronom og kosmolog Frank D. Drake (f. 1930).

Se Jorden og Drakes ligning

Drude (månekrater)

Drude er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Drude (månekrater)

Drygalski (månekrater)

Drygalski er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Drygalski (månekrater)

Dubyago (månekrater)

Dubyago er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Dubyago (månekrater)

Duke Nukem

Duke Nukem er en actionhelt skabt af computerspilsudviklerne 3D Realms/Apogee Software.

Se Jorden og Duke Nukem

Duke Nukem (computerspil)

Duke Nukem er et platform computerspil udviklet og udgivet af Apogee Software, omhandlende Duke Nukems eventyr.

Se Jorden og Duke Nukem (computerspil)

Dybdeøkologi

Dybdeøkologien udsprang oprindeligt af etiske overvejelser over miljøproblemerne.

Se Jorden og Dybdeøkologi

Dyson-sfære

En Dyson-sfære (eller ”skal” som den er beskrevet i de oprindelige papirer) er en hypotetisk megastruktur: Den var oprindeligt beskrevet som et system af solenergi-satellitter (satellitter som laver solens energi om til elektrisk strøm og sender det til Jorden ved hjælp af mikrobølger), som skulle omslutte en stjerne fuldstændigt, og derved opfange alt den energi som stjernen udsender.

Se Jorden og Dyson-sfære

Dysprosium

Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.

Se Jorden og Dysprosium

Eckert (månekrater)

Eckert er et lille, isoleret nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Eckert (månekrater)

Ediacara-faunaen

Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''.

Se Jorden og Ediacara-faunaen

Edison (månekrater)

Edison er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Edison (månekrater)

Edmond Halley

Sir Edmond Halley (født 8. november 1656, død 14. januar 1742) var en engelsk astronom, geofysiker, matematiker, meteorolog og fysiker.

Se Jorden og Edmond Halley

Edward Sabine

Edward Sabine (født 14. oktober 1788 i Dublin, død 26. juni 1883) var en irsk artillerigeneral og geodæt.

Se Jorden og Edward Sabine

Efemeride

Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.

Se Jorden og Efemeride

Effekt (fysik)

Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.

Se Jorden og Effekt (fysik)

Egenbevægelse

Vektorer der viser relationerne mellem et objekts egenbevægelse og dets rumhastighed. Egenbevægelse betegner indenfor astronomien, en stjernes tilsyneladende bevægelse vinkelret på retningen til Solen.

Se Jorden og Egenbevægelse

Egentlige frøer

De egentlige frøer (Ranidae), også kaldet ægte frøer, er en familie af springpadder, der er udbredt over hele Jorden.

Se Jorden og Egentlige frøer

Eichstadt (månekrater)

Eichstadt er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Eichstadt (månekrater)

Einstein (månekrater)

Einstein er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Einstein (månekrater)

Einthoven (månekrater)

Einthoven er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Einthoven (månekrater)

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Se Jorden og Ekliptika

Ekliptiske koordinatsystem

Det ekliptiske koordinatsystem er det af himmelrummets koordinatsystemer, der benytter ekliptika som sit grundplan.

Se Jorden og Ekliptiske koordinatsystem

ELDO

Europa II Rolls-Royce''RZ-12'' ''Coralie'' ''Astris'' ELDO er en forkortelse for European Launcher Development Organisation.

Se Jorden og ELDO

Elektrisk telegraf

Simplificeret skitse af telegrafens virkemåde Den elektriske telegraf er et apparat til telegrafi, hvor man bruger elektrisk strøm til at overføre en skriftlig meddelelse gennem en ledning - og jorden som anden leder via jordelektroder.

Se Jorden og Elektrisk telegraf

Elverfolket (tegneserie)

Elverfolket (Elfquest) er en tegneserie skabt af Wendy og Richard Pini i 1978.

Se Jorden og Elverfolket (tegneserie)

Eminem

Marshall Bruce Mathers III (født 17. oktober 1972), bedre kendt under sit kunstnernavn Eminem (stiliseret som EMINƎM) eller sit alter ego Slim Shady, er en amerikansk rapper, musikproducer, sangskriver og skuespiller.

Se Jorden og Eminem

Endymion (månekrater)

Endymion er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Endymion (månekrater)

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Jorden og Energi

Energioverførsel

I dag benyttes højspændingsmaster blandt andet til overførsel af elektricitet. Energioverførsel eller energitransmission er øjeblikkelig overførsel af energi fra, hvor det er blevet genereret til et andet sted, hvor det benyttes til at udføre arbejde.

Se Jorden og Energioverførsel

Engelsød

Engelsød (Polypodium) er en planteslægt, der er udbredt over hele kloden, og selv om den mangler på Antarktis, så findes den dog på øen Kerguelen i det sydlige indiske Ocean.

Se Jorden og Engelsød

Enos (chimpanse)

Enos eller Enos the chimp (død 4. november 1962) var en af de chimpanser NASA benyttede til testflyvning af de første "bemandede" rumfartøjer i USA.

Se Jorden og Enos (chimpanse)

EOS (satellitprogram)

Jordovervågningssystemet Earth Observing System (EOS) er en del af NASAs geologiske program.

Se Jorden og EOS (satellitprogram)

Epifyt

Epifyten 'Tillandsia meridionalis' i Münchens botaniske have En epifyt er en plante, der ikke gror i jorden, men på andre planter, uden dog at være en snylter, der suger næring fra værtsplanten.

Se Jorden og Epifyt

Epigenes (månekrater)

Epigenes er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Epigenes (månekrater)

Eratosthenes

Eratosthenes (født 276 f.Kr., død 194 f.Kr.) var en græsk astronom og matematiker, som bestemte Jordens omkreds ved måling af Solens højde i henholdsvis Alexandria og Syene på samme tidspunkt.

Se Jorden og Eratosthenes

Erbium

Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.

Se Jorden og Erbium

Ernest Rutherford

Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.

Se Jorden og Ernest Rutherford

Eros (gud)

William-Adolphe Bouguereau: ''Ung pige forsvarer sig mod Eros.'' 1880. Eros er en antik græsk guddom.

Se Jorden og Eros (gud)

Erro (månekrater)

Erro er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Erro (månekrater)

Euctemon (månekrater)

Euctemon er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Euctemon (månekrater)

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Jorden og Europa

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Se Jorden og Europa (måne)

Evapotranspiration

''Nedbør og evapotranspiration i Danmark'' Evapotranspiration er den samlede fordampning fra jordoverfladen (evaporation) og fra planternes overflade (transpiration).

Se Jorden og Evapotranspiration

Evektion

Evektion er den største ujævnhed i Månens bane omkring Jorden og skyldes, at Solen trækker i middel 2,26 gange mere i Månen end Jorden gør.

Se Jorden og Evektion

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Se Jorden og Evolution (biologi)

Excentricitet (astronomi)

Animation, der illustrerer excentriciteten af fem forskellige himmellegemers omløbsbane. Rød: 0,0, grøn:0,2, lyseblå: 0,4, gul: 0,6 og cyklame:0,8 Excentricitet er i astronomi et mål for langstraktheden/ fladtryktheden af en planets bane om en sol/stjerne.

Se Jorden og Excentricitet (astronomi)

Exoplanet

Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Se Jorden og Exoplanet

Fabry (månekrater)

Fabry er et stort nedslagskrater på Månen af den type, som betegnes et bassin eller bjergomgivet slette.

Se Jorden og Fabry (månekrater)

Falden engel

R. Bellver, 1877), Madrid. I religion er en falden engel en engel, der har forladt sin oprindelige plads i Himmelen eller er mislykkedes på vej mod at blive engel.

Se Jorden og Falden engel

Faldskærm

En udspringer fra ''U.S. Navy Parachute Demonstration Team'' med en moderne faldskærm. En faldskærm er en anordning, der skal bremse en genstands eller et menneskes faldhastighed ved udkast eller udspring fra et luftfartøj.

Se Jorden og Faldskærm

Fantasia (film fra 1940)

Fantasia er en amerikansk musikalsk animationsfilm fra 1940, som er produceret og udgivet af Walt Disney Productions med historie-instruktion af Joe Grant og Dick Huemer og produktionssupervision af Walt Disney og Ben Sharpsteen. Filmen er den tredje animerede spillefilm i rækken af Disneys klassiskere, som er produceret af Walt Disney Studios, og filmen består af otte animerede sekvenser med hver sin historie og uden dialog, som ledsager otte klassiske musikstykker.

Se Jorden og Fantasia (film fra 1940)

Fauna

Fauna Fauna er det samme som dyreverden.

Se Jorden og Fauna

Fédération Aéronautique Internationale

Fédération Aéronautique Internationale (FAI) er en international ikke-statslig organisation, der regulerer sportsflyvning, herunder svæve-- og ballonflyvning og flyvning med UAV'er.

Se Jorden og Fédération Aéronautique Internationale

Fødselsrate

Et nyfødt spædbarn. Fødselsrate defineres som levendefødte i et år pr.

Se Jorden og Fødselsrate

Ferskvand

Ferskvand er fx vand i vandløb, indsøer og grundvand med mindre end 0,05% salt.

Se Jorden og Ferskvand

Figurer fra Crash Bandicoot

Crash Bandicoot er en serie platformspil der siden 2005 udgives af Radical Entertainment.

Se Jorden og Figurer fra Crash Bandicoot

Filolaos

Filolaos (Φιλόλαος, Philólaos; c. 370-385 fvt.) var en græsk pythagoræer og førsokratisk filosof.

Se Jorden og Filolaos

Fimbulvinter

Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.

Se Jorden og Fimbulvinter

Final Fantasy: The Spirits Within

Final Fantasy: The Spirits Within er en film fra 2001 baseret på Final Fantasy-spillene.

Se Jorden og Final Fantasy: The Spirits Within

Firmicus (månekrater)

Firmicus er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Firmicus (månekrater)

Flat Earth Society

Kort over den flade jord Flat Earth Society (dansk: Fladjordsselskabet) er en organisation der først var baseret i England og senere i Lancaster, Californien, og som advokerede for at jorden ikke er en kugle, men derimod er flad.

Se Jorden og Flat Earth Society

Flensborg Gamle Kirkegård

Vej gennem kirkegården Flensborg Gamle Kirkegård (tysk Alter Friedhof) er en kirkegård i Flensborg umiddelbart over for museerne på Museumsberg mellem Reberbanen og Stuhrs Allé.

Se Jorden og Flensborg Gamle Kirkegård

Focas (månekrater)

Focas er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Focas (månekrater)

Fontenelle (månekrater)

Fontenelle er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Fontenelle (månekrater)

Forhistorisk liv

Forhistorisk liv er de forskellige organismer, som levede på Jorden fra livets opståen for ca.

Se Jorden og Forhistorisk liv

Forkastningszone

San Andreas-forkastningen i Californien En forkastning er en brudzone i jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader.

Se Jorden og Forkastningszone

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Jorden og Fotosyntese

Fourier (månekrater)

Fourier er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Fourier (månekrater)

Fra jorden til månen

Fra Jorden til Månen er den første af Jules Vernes to bøger om en månerejse (samlet også kaldet Rejsen til Månen, som ikke skal forveksles med Rejsen til månen af Edgar Allan Poe).

Se Jorden og Fra jorden til månen

Francium

Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.

Se Jorden og Francium

Fraunhofer (månekrater)

Fraunhofer er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Fraunhofer (månekrater)

Fredsaktivist

En fredsaktivist er en person som går ind for at der skal være fred på jorden, og alle mennesker skal leve i harmoni med hinanden.

Se Jorden og Fredsaktivist

Fryxell (månekrater)

Fryxell er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Fryxell (månekrater)

Fugletræk

To flokke af trækkende traner over Hessen i Tyskland. Eksempler på trækruter for langdistancetrækkere Lille kobbersneppes bestand i Alaska foretager den længste nonstop flyvning blandt fuglene, idet den trækker direkte til vinterkvarteret på New Zealand, 11.000 kilometer væk.

Se Jorden og Fugletræk

Fuldmåne

Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.

Se Jorden og Fuldmåne

Furnerius (månekrater)

Furnerius er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Furnerius (månekrater)

Fusionsenergi

Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.

Se Jorden og Fusionsenergi

Future Climate - Engineering Solutions

Future Climate – Engineering Solutions er et internationalt klimaprojekt, der er startet af Ingeniørforeningen (IDA) i samarbejde med Sveriges Ingenjörer, Norges Ingeniør- og Teknologiorganisasjon (NITO) og Verein Deutscher Ingenieure fra Tyskland.

Se Jorden og Future Climate - Engineering Solutions

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Jorden og Fysik

Fysikkens historie

Newtons bog ''Philosophiae Naturalis Principia Mathematica'' er en milesten i fysikkens historie. Fysikken har eksisteret på forskellige måder igennem tiden og er i dag et fuldt etableret forskningsområde, hvor fysikere arbejder med forskere fra andre fagområder og på tværs af landegrænser.

Se Jorden og Fysikkens historie

Fysisk pendul

I et fysisk pendul er massen fordelt på hele det svingende legeme. I afstanden L fra omdrejningsaksen (origo) ligger massemidtpunktet. Det fysiske pendul er en fysisk beregningsmodel, som i modsætning til det matematiske pendul kan bruges på alle penduler, der foretager små udsving.

Se Jorden og Fysisk pendul

Gabrielle Drake

Gabrielle Drake (født 30. marts 1944) er en britisk skuespillerinde, som blev født i Lahore i Britisk Indien (nu Pakistan), og som har boet i flere lande i det fjerne østen (bl.a. i Burma, hvor hendes bror, musikeren Nick Drake, blev født).

Se Jorden og Gabrielle Drake

Gaia

Gaia, gaïa eller gaea stammer etymologisk fra oldgræsk γαῖα (gaîa, jorden eller land).

Se Jorden og Gaia

Gaia (gudinde)

Gaia er, ifølge græsk mytologi, Jorden.

Se Jorden og Gaia (gudinde)

Gaia-hypotese

James Lovelocks Gaia-hypotese er, at Jordens levende organismer regulerer biosfæredelen, så den bliver ved med at være beboelig for organismerne selv.

Se Jorden og Gaia-hypotese

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Se Jorden og Galakse

Galileiske måner

Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.

Se Jorden og Galileiske måner

Galileo (rumsonde)

STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.

Se Jorden og Galileo (rumsonde)

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Se Jorden og Galileo Galilei

Galvani (månekrater)

Galvani er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Galvani (månekrater)

Gammaglimt

Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.

Se Jorden og Gammaglimt

Ganymedes (måne)

Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.

Se Jorden og Ganymedes (måne)

Gaskæmpe

Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.

Se Jorden og Gaskæmpe

Gauss (månekrater)

Gauss er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Gauss (månekrater)

Gayniggers from Outer Space

Gayniggers from outer space er en kortfilm fra 1992 instrueret af Morten Lindberg (også kendt som Master Fatman) og Per Kristensen efter manuskript af Morten Lindberg og Per Kristensen.

Se Jorden og Gayniggers from Outer Space

Gejser

Forekomsten af gejsere Clepsydra-gejseren i Yellowstone nationalpark Solnedgang ved Strokkur i Island En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle af varmt vand og vanddamp op i luften.

Se Jorden og Gejser

Gemini 1

Opsendelsen af Gemini 1 Gemini 1 er en ubemandet prøveflyvning der blev gennemført som en del af Gemini-programmet med henblik på at afprøve det dengang ny-udviklede Gemini-rumfartøj og det interkontinentale missil Titan II der skulle bruges som løfteraket til opsendelsen.

Se Jorden og Gemini 1

Gemini-programmet

Gemini-projektet var det andet bemandede rumprojekt der blev sat i gang af USA, efter at Mercury-programmet havde bragt den første amerikaner ud i rummet.

Se Jorden og Gemini-programmet

Geminus (månekrater)

Geminus er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Geminus (månekrater)

Geocentriske verdensbillede

Geocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (gaios, jorden).

Se Jorden og Geocentriske verdensbillede

Geocoin

En geocoin eller geomønt er et sporbart objekt, der bruges indenfor sporten geocaching, på samme måde som Travel Bugs.

Se Jorden og Geocoin

Geoengineering

Geoengineering eller klimaengineering er en betegnelse for planlagte indgreb i Jordens klimasystem med henblik på at mindske virkningerne af klimaændringerne.

Se Jorden og Geoengineering

Geografi

''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.

Se Jorden og Geografi

Geografisk mil

Den danske og tyske geografiske mil er en længdeenhed på 7.421,43 meter og blev defineret af Ole Rømer.

Se Jorden og Geografisk mil

Geokemi

Geokemi er videnskaben om den kemiske sammensætning af geologiske forekomster på Jorden og andre planeter.

Se Jorden og Geokemi

Geologi

p.

Se Jorden og Geologi

Geomorfologi

Salta (Argentina). Geomorfologi (fra græsk: γη ge "jord", μορφή morfé "form" og λόγος, logos, "kundskab") er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med landskabsformer, landskabets sammensætning og de overfladeprocesser, der foregår på Jorden og andre planeter.

Se Jorden og Geomorfologi

Geostationære bane

Den geostationære bane Den geostationære bane er en cirkelformet omløbsbane omkring Jorden, ca.

Se Jorden og Geostationære bane

Geotagging

GeoTagging (alt. geocoding, geokodning og geomærkning) er en teknik, hvormed man knytter et bestemt medie til et sted.

Se Jorden og Geotagging

Geotermi

Temperaturen i Jordens indre, estimeret. Geotermi er viden om vand og varme i jordens indre.

Se Jorden og Geotermi

Geotermisk energi

Forskellige geotermiske udvindingsmetoder. Geotermisk kraftværk på Island. Krafla power plant - Kröflustöð. Geotermisk energi er energi udvundet fra jordens indre.

Se Jorden og Geotermisk energi

Geovidenskab

Jorden set fra Apollo 17. Geovidenskab er en samlet betegnelse for de videnskabelige discipliner indenfor planetologien, der beskæftiger sig med Jorden, dens historie, fysiske forhold samt de processer, der finder sted på eller omkring dens overflade.

Se Jorden og Geovidenskab

Gerard (månekrater)

Gerard er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Gerard (månekrater)

German Titov

German Stepanovitj Titov (Герман Степанович Титов) (født 11. september 1935, død 20. september 2000) var en sovjetisk kosmonaut og den anden person i kredsløb om Jorden.

Se Jorden og German Titov

Gernsback (månekrater)

Gernsback er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Gernsback (månekrater)

Gibbs (månekrater)

Gibbs er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Gibbs (månekrater)

Gilbert (månekrater)

Gilbert er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Gilbert (månekrater)

Gill (månekrater)

Gill er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Gill (månekrater)

Ginzel (månekrater)

Ginzel er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Ginzel (månekrater)

Gioja (månekrater)

Gioja er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Gioja (månekrater)

Giordano Bruno (månekrater)

Giordano Bruno er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Giordano Bruno (månekrater)

Giotto (rumsonde)

Giottos afbildning af Halleys Komet som Jesu ledestjerne (1304) Halleys Komet fra Jorden Giotto er navnet på ESA's første rumsonde.

Se Jorden og Giotto (rumsonde)

Giovanni Battista Riccioli

Giovanni Battista Riccioli (17. april 1598 i Ferrara – 25. juni 1671 i Bologna) var en italiensk astronom, med særlig betydning som pioner indenfor selenografien (beskrivelsen af Månens overfaldeforhold).

Se Jorden og Giovanni Battista Riccioli

GJ 1214 b

En kunstners forestilling af planeten som kredser rundt om GJ1214 GJ 1214b (også kaldet Gliese 1214 b) er en exoplanet, der kredser om stjernen Gliese 1214, der befinder sig 42 lysår fra vort solsystem i stjernebilledet Ophiuchus.

Se Jorden og GJ 1214 b

Glidetal

Et flys glidetal er at udtryk for den afstand, et fly kan flyve uden motorkraft i forhold til hvor meget højde, der mistes.

Se Jorden og Glidetal

Gliese 581

Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.

Se Jorden og Gliese 581

Gliese 581 c

Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.

Se Jorden og Gliese 581 c

Gliese 876 d

Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.

Se Jorden og Gliese 876 d

Global 200

Global 200 er den samlede oversigt over økoregioner, der er karakteriseret som bevaringsværdige af World Wildlife Fund (WWF).

Se Jorden og Global 200

Globetrotter

En globetrotter er en person, der rejser Jorden rundt eller er meget berejst.

Se Jorden og Globetrotter

Globus

Denne Globus står i Silkeborg.Globus. En globus er et kort over verden anbragt på en kugle.

Se Jorden og Globus

Goddard (månekrater)

Goddard er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Goddard (månekrater)

Goldschmidt (månekrater)

Goldschmidt er et stort nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Goldschmidt (månekrater)

Golfstrømmen

Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm Golfstrømmen er en varm, kraftig og hurtig havstrøm, som fører vand fra Den Mexicanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord-nordøstlig retning.

Se Jorden og Golfstrømmen

Google Earth

En bil fra Google, der indsamler detailbilleder i Berlin ca. hvert tiende meter for Google Earth og Google Maps-tjenesten ''Streetview'' Google Earth er et computerprogram som præsenterer satellit- og luftfotos af alle egne af Jorden som en "virtuel" globus.

Se Jorden og Google Earth

GPS-navigationsenhed

Cykelnavigation med Gosmore, en open source-routing software, på en PDA med fri kortdata fra OpenStreetMap. En GPS-navigationsenhed, ofte blot kaldet en GPS, er enhver enhed som modtager Global Positioning System (GPS)-signaler med det formål at bestemme enhedens aktuelle position på jorden.

Se Jorden og GPS-navigationsenhed

Graff (månekrater)

Graff er et lille nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Graff (månekrater)

Gravitationel slynge

En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.

Se Jorden og Gravitationel slynge

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.

Se Jorden og Grønland

Grønt glimt

Et usædvanligt stort grønt glimt, set i Santa Cruz Stadier af et grønt glimt Animation af grønt glimt ved San Francisco, 18. september 2006 Et grønt glimt eller en grøn stråle er et sjældent naturfænomen, som kan iagttages i Jordens atmosfære, når Solen betragtes ved solopgang eller solnedgang.

Se Jorden og Grønt glimt

Greenwich Mean Time

Greenwich Mean Time (GMT) er en international tidsstandard, også kaldet universaltiden, til brug for regulering af ure og klokkeslæt.

Se Jorden og Greenwich Mean Time

Gruemberger (månekrater)

Gruemberger er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Gruemberger (månekrater)

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Jorden og Grundstof

Guinea-Bissau

Guinea-Bissau er et land i Vestafrika, som ligger ud til Atlanterhavet.

Se Jorden og Guinea-Bissau

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Jorden og Guld

Gum (månekrater)

Gum er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Gum (månekrater)

Guthnick (månekrater)

Guthnick er et nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Guthnick (månekrater)

Gyroskop

Roterende gyroskop på toppen af en nål. Et gyroskop er et legeme, der ved hjælp af impulsmomentbevarelse, kan bruges til at måle eller bevare orientering.

Se Jorden og Gyroskop

Halleys komet

Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.

Se Jorden og Halleys komet

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Jorden og Hav

Havfrue

Maleri af en havfrue - John William Waterhouse, 1905. ''En havfrue'', malet i 1873 af Elisabeth Jerichau Baumann. Havfruen er et fabelvæsen, en kvinde med fiskehale.

Se Jorden og Havfrue

Havstrøm

det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.

Se Jorden og Havstrøm

Helgolandsbugten

Helgolandsbugten er en indtil 56 m dyb bugt i den sydøstlige del af Tyske Bugt, som ligger ud for Tysklands sydlige vestkyst.

Se Jorden og Helgolandsbugten

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Jorden og Helium

Hemisfære

Hemisfære kommer af græsk ἡμισφαίριον hēmisphaírion, der betyder "halvkugle".

Se Jorden og Hemisfære

Henry George

Henry George (født 2. september 1839, død 29. oktober 1897) var en amerikansk journalist, økonom og filosof.

Se Jorden og Henry George

Herkules i New York

Hercules i New York er en amerikansk film fra 1970 med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen.

Se Jorden og Herkules i New York

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Se Jorden og Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hesiod

Mykensk kuppelgrav i Orkhomenus, 1200-tallet f.Kr.; muligvis Minyas' og Hesiods sidste hvilested. Hesiod (græsk Hēsiodos) var en græsk digter, virksom i årene 700-650 f.Kr.

Se Jorden og Hesiod

Hieronymus

Hieronymus malet af Peter Paul Rubens. Mester Theoderich ca. 1370. Hieronymus i ørkenen, pint af sine syner af dansende piger, malet af Francisco de Zurbarán, Rom. Hieronymus (født Eusebius Sophronius Hieronymus i 347 i Stridon ved bispesædet Aquileia i Dalmatien (det nuværende Kroatien), død 30.

Se Jorden og Hieronymus

Hieronymus Bosch

Hieronymus Bosch (Jheronimus Bosch eller Jeroen Bosch ca. 1450 – august 1516) var en nederlandsk maler.

Se Jorden og Hieronymus Bosch

Hill-sfære

Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.

Se Jorden og Hill-sfære

Himlens ækvator

Himlens ækvator er projektionen af Jordens ækvator ud på himmelkuglen.

Se Jorden og Himlens ækvator

Himmel

Et lille udsnit af himlen med nogle "små" skyer. Himlen bliver ofte defineret som det sted en person ser, når vedkommende ser op fra jorden (med himmellegemer som f.eks.: Solen, månen og stjernerne – og skyer).

Se Jorden og Himmel

Himmelhalvkugle

Himmelhalvkugle er betegnelse for en projektion af Jordens nordlige og sydlige halvkugler på himmelhvælvet.

Se Jorden og Himmelhalvkugle

Himmelkuglen

Himmelkuglen eller himmelsfæren er en imaginær sfære (kugleskal) af stor, men ubestemt, radius med et centrum, som er sammenfaldende med jordens.

Se Jorden og Himmelkuglen

Himmelskibet

''Himmelskibet'' Himmelskibet er en dansk science fiction-film og stumfilm fra 1918, produceret af Nordisk Film og instrueret af Holger-Madsen.

Se Jorden og Himmelskibet

Hipparchos

Hipparchos (Ἵππαρχος, Hipparkhos; ca. 190 f.Kr. – ca. 120 f.Kr.) var en græsk astronom, geograf og matematiker.

Se Jorden og Hipparchos

Hoba-meteoritten

Hoba-meteoritten i 2006 Hoba-meteoritten også kendt som Hoba eller Hoba West, er den største fundne meteorit og har navn efter findestedet, gården "Hoba West", ikke langt fra Grootfontein i Namibia.

Se Jorden og Hoba-meteoritten

Hohmann-bane

En Hohmann-bane er en af de mest brændstofbesparende, men samtidig også den langsomste "rejserute" for et rumfartøj, som skal rejse mellem to (omtrent) cirkel-formede omløbsbaner omkring det samme centrale himmellegeme.

Se Jorden og Hohmann-bane

Holmium

Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.

Se Jorden og Holmium

Homoseksualitet blandt dyr

hangiraffer i Kenya. Homoseksualitet blandt dyr refererer til den dokumenterede eksistens af homoseksuel adfærd blandt dyr, hvilket omfatter samleje, forelskelse, emotionel tilknytning til hinanden og fælles pasning af unger.

Se Jorden og Homoseksualitet blandt dyr

Horisont (geografi)

Horisont ved havet. Tre horisonter: Astronomisk, synlig og sand horisont (kiming) En horisont, også kaldet kiming eller synlig horisont, er den linje, som i ens synsfelt skiller himlen fra jordoverfladen.

Se Jorden og Horisont (geografi)

Hot spot (geologi)

Hot spots er de områder i jordoverfladen, hvor konvektionsstrømmene i asthenosfæren skaber vulkanisme.

Se Jorden og Hot spot (geologi)

Hubble Deep Field

Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.

Se Jorden og Hubble Deep Field

Hubble Deep Field syd

The Hubble Deep Field South. Foto: NASA/ESA. Hubble Deep Field South er billede, sammensat af adskillige hundrede individuelle billeder af et område af universet, taget ved hjælp af Hubble-rumteleskopets Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) over 10 dage i september og oktober 1998.

Se Jorden og Hubble Deep Field syd

Hubble Ultra Deep Field

Dette billede i høj opløsning fra HUDF viser galakser af variende alder, størrelse, form og farve. De mindste og rødeste galakser, hvoraf der er ca. 100, er nogle af de fjerneste galakser der er blevet fotograferet af et optisk teleskop. De har eksisteret fra universet kun var 800 millioner år gammelt.

Se Jorden og Hubble Ultra Deep Field

Hugo Gyldén

Johan August Hugo Gyldén (født 29. maj 1841 i Helsingfors, død 9. november 1896 i Stockholm) var en svensk astronom, søn af Nils Abraham Gyldén, far til Olof Gyldén.

Se Jorden og Hugo Gyldén

Huygens (rumsonde)

Model af sonden. Huygens rumsonden, opsendt af European Space Agency (ESA) og navngivet efter den nederlandske 1600-talsastronom Christiaan Huygens, er en atmosfærisk rumsonde båret til Saturns måne Titan som del af Cassini-Huygens-missionen.

Se Jorden og Huygens (rumsonde)

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Se Jorden og Hvid dværg

Hyaderne

Hyaderne er synlige med det blotte øje i stjernebilledet Tyren. Hyaderne er en åben stjernehob i stjernebilledet Tyren (Taurus).

Se Jorden og Hyaderne

Hydrologi

Udgangspunktet: En dråbe vand. Hydrologi (græsk: Yδρoλoγια (Yδωρ+Λoγos – Hydrologia – studiet af vand) er studiet af fordelingen og bevægelse af vand over hele jorden og dækker derfor alle sider af vandets kredsløb og alle ulige former for vandbeholdninger.

Se Jorden og Hydrologi

Hydrosfære

Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.

Se Jorden og Hydrosfære

Hydrotermfigur

En hydrotermfigur for danmark En hydrotermfigur er et diagram der viser mængden af nedbør og (typisk) den gennemsnitlige temperatur for årets måneder for et givent sted på Jorden — typisk med nedbøren vist som søjler, og temperaturen som en graf eller "kurve".

Se Jorden og Hydrotermfigur

Hydrotermisk væld

Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''.

Se Jorden og Hydrotermisk væld

Hyperion (måne)

Hyperion er planeten Saturns ottendestørste måne, og kendes også under betegnelsen Saturn VII (VII er romertallet for 7).

Se Jorden og Hyperion (måne)

Iapetus (måne)

Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.

Se Jorden og Iapetus (måne)

Ikke-euklidisk geometri

Den euklidiske geometri bygger på et antal postulater (kaldet aksiomer) som ikke kan bevises; for eksempel begrebet "et punkt" og at der gennem to punkter kan trækkes én og kun en ret linje.

Se Jorden og Ikke-euklidisk geometri

Ikke-fornybar resurse

Ikke-fornybare resurser er naturresurser, der ikke dannes på ny ved naturligt kredsløb, eller som nydannes meget langsomt ved geologiske processer, og hvis mængde på Jorden derfor er begrænset.

Se Jorden og Ikke-fornybar resurse

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Se Jorden og Ikkemetal

Ilan Ramon

Ilan Ramon (født 20. juni 1954, død 1. februar 2003) var en israelsk jagerpilot og den første israelske astronaut.

Se Jorden og Ilan Ramon

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Jorden og Ilt

Iltkatastrofen

Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.

Se Jorden og Iltkatastrofen

Indlandsis

Indlandsis er et vedvarende isdække, som dækker et landområde, der er større end 50.000 km².

Se Jorden og Indlandsis

Inerti

Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.

Se Jorden og Inerti

Infrarød stråling

Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.

Se Jorden og Infrarød stråling

Inge Lehmann

Inge Lehmann (født 13. maj 1888 i København, død 21. februar 1993 sammesteds) var en dansk seismolog og statsgeodæt.

Se Jorden og Inge Lehmann

Inkvisition

Galileo blev i 1633 stillet for inkvisitionen for sin påstand om, at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Maleri af Cristiano Banti, 1857 En inkvisition var en institution inden for den katolske kirke, som opsporede og dømte kættere i 1200-1800-tallet.

Se Jorden og Inkvisition

Insekter

guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.

Se Jorden og Insekter

Intensitet (fysik)

Indenfor fysik betegner intensitet energi per tid per areal: I.

Se Jorden og Intensitet (fysik)

Interkontinentalt ballistisk missil

Tegning af den franske flådes ballistiske missiler M45 og M51 Ved et interkontinentalt ballistisk missil (ICBM) forstår man et ballistisk jord til jord-missil med en så stor rækkevidde, at det kan afsendes fra et kontinent, og ramme et mål på et andet kontinent.

Se Jorden og Interkontinentalt ballistisk missil

International sømil

En international sømil, international nautisk mil, blot nautisk mil eller sømil blev i 1929 ved en international konference sat til 1.852 meter.

Se Jorden og International sømil

Internet-fjernstyret radiomodtager

En internet-fjernstyret radiomodtager (kort internet-radiomodtager) er en radiomodtager beregnet til radiobølger, som kan fjernstyres via internettet.

Se Jorden og Internet-fjernstyret radiomodtager

Inulin

Strukturen af inulin (n fra 20 til tusind) og frukto-oligosakkarid (n fra tre op til 20) Inulin er et kulhydrat, der findes som en bestanddel i ca.

Se Jorden og Inulin

Iridium

Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.

Se Jorden og Iridium

Isak-katedralen

Isak-katedralen (Исаакиевский собор) er en ortodoks katedral, der ligger i Sankt Petersborg i Rusland.

Se Jorden og Isak-katedralen

Islam

Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.

Se Jorden og Islam

Islamisk kalender

Den islamiske kalender el.

Se Jorden og Islamisk kalender

Isterning

En isterning Isterninger er små terningformede stykker is, som bruges til at nedkøle læskedrikke.

Se Jorden og Isterning

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Se Jorden og Istid

Jacob Hornemann Bredsdorff

Jacob Hornemann Bredsdorff (født 8. marts 1790, død 16. juni 1841) var en dansk naturhistoriker, sprogkyndig og polyhistor.

Se Jorden og Jacob Hornemann Bredsdorff

James T. Kirk

James Tiberius "Jim" Kirk er en fiktiv person fra Star Trek-universet.

Se Jorden og James T. Kirk

James Webb Space Telescope

Model af rumteleskopet James Webb Space Telescope (JWST) er et ubemandet amerikansk rumobservatorium og international rummission i et samarbejde mellem NASA, European Space Agency (ESA) og Canadian Space Agency (CSA).

Se Jorden og James Webb Space Telescope

Jan Grarup

Jan Anders Grarup (født 2. december 1968) var fastansat fotograf på dagbladet Politiken 2003-2009, bor i Holbæk og var gift med journalist Zasha Sekjær, som han har tre børn med.

Se Jorden og Jan Grarup

Jævn cirkelbevægelse

Jævn cirkelbevægelse er en bevægelse med konstant vinkelhastighed i konstant afstand fra et omdrejningspunkt.

Se Jorden og Jævn cirkelbevægelse

Jævndøgn

Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.

Se Jorden og Jævndøgn

Jehovas Vidner

Jehovas Vidner er et internationalt millenaristisk og restorationistisk trossamfund, hvis teologi og religiøse praksis på væsentlige punkter afviger fra de katolske og protestantiske dogmer, der ikke anerkender Jehovas Vidner som kristne ligesom Jehovas Vidner ikke betragter katolikker/protestanter som kristne.

Se Jorden og Jehovas Vidner

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Jorden og Jern

Jet Propulsion Laboratory

Test af Mars Exploration Rovers på Jet Propulsion Laboratory Jet Propulsion Laboratory (forkortet JPL) er et institut i USA der forsker i rumfartøjer, raketter o.l.

Se Jorden og Jet Propulsion Laboratory

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Se Jorden og Johannes Kepler

John Seymour (forfatter)

Gård hvor John Seymour boede i 1970'erne. John Seymour (12. juni 1914 – 14. september 2004) var en engelsk indflydelsesrig person indenfor selvforsyningstanken.

Se Jorden og John Seymour (forfatter)

John Young

John Watts Young (24. september 1930 - 5. januar 2018) var en amerikansk astronaut.

Se Jorden og John Young

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Jorden og Jord

Jord (flertydig)

Jord kan henvise til flere emner.

Se Jorden og Jord (flertydig)

Jordandalen

Den nordlige del af Riftdalen. Sinai-halvøen er i midten, og Dødehavet og Jordanfloden øverst Jordandalen (arabisk: Al-Ghor eller Al-Ghawr) er en forlænget fordybning af Riftdalen, lokaliseret i Israel og Jordan samt på Vestbredden og Golanhøjderne.

Se Jorden og Jordandalen

Jordbundsøkologi

Hyfer af en mykorrhizadannende svamp (hvide) og rødder af Hvid-Gran (brune) på en meget ung pløkplante. Man kan betragte jordbunden som et formindsket billede af klodens forhold.

Se Jorden og Jordbundsøkologi

Jorden rundt i 80 dage

Jorden rundt på 80 dage (Le tour du monde en quatre-vingts jours) er en roman af Jules Verne.

Se Jorden og Jorden rundt i 80 dage

Jorden set fra himlen

Jorden set fra himlen (La Terre vue du ciel) er en fotoserie af fotografen Yann Arthus-Bertrand udsendt som bog og omrejsende udstilling, der også i Danmark har været udstillet adskillige steder.

Se Jorden og Jorden set fra himlen

Jordens alder

Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.

Se Jorden og Jordens alder

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Jorden og Jordens atmosfære

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Jorden og Jordens historie

Jordens kerne

Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.

Se Jorden og Jordens kerne

Jordens kredsløb

Jordbane er den elliptiske figur hvormed vores planet bevæger sig omkring solen.

Se Jorden og Jordens kredsløb

Jordens magnetfelt

Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år.

Se Jorden og Jordens magnetfelt

Jordisk

Jordisk har flere betydninger.

Se Jorden og Jordisk

Jordskælv

epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.

Se Jorden og Jordskælv

Jordskælvet ved Sendai 2011

| |- | | var et undersøisk jordskælv med en styrke på 8,9 ''M''w reevalueret til 9,0, udløst den 11. marts 2011 klokken 05:46:23 UTC (14:46:23 lokal tid) med epicenter 130 km øst for østkysten af byen Sendai i Miyagi-præfekturet på Honshū-øen i Japan.

Se Jorden og Jordskælvet ved Sendai 2011

Judasøre

Judasøre (Auricularia) er en slægt af svampe med ca.

Se Jorden og Judasøre

Kalpana Chawla

Kalpana Chawla (født 1. juli 1961, død 1. februar 2003) var en amerikansk / indisk forsker og astronaut og den første astronaut af indisk herkomst.

Se Jorden og Kalpana Chawla

Kasteparabel

Vandet i et springvand danner en parabel. Kasteparablen er vejen, en genstand følger tæt på Jordens overflade - fx ved et kast.

Se Jorden og Kasteparabel

Kautokeinooprøret

Kautokeino omkring 1800. Udsnit fra en gravering af A.F. Skjöldebrand. Kautokeino-oprøret betegner et samisk oprør i Kautokeino præstegæld den 8. november 1852, da en gruppe samer gik til angreb på repræsentanter for det norske samfund.

Se Jorden og Kautokeinooprøret

Kænozoikum

Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Se Jorden og Kænozoikum

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Se Jorden og Kenning

Kentaur-asteroider

Farvefordeling af Kentauere. Kentauerne er en gruppe af is-planetoider opkaldt efter den mytologiske race kentauer.

Se Jorden og Kentaur-asteroider

Kepler-22b

En kunstners fortolkning af Kepler-22b. Kepler-22b er en exoplanet, hvis opdagelse blev officielt annonceret 5. december 2011.

Se Jorden og Kepler-22b

Keplers love

brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.

Se Jorden og Keplers love

Kikkerten

Kikkerten eller Teleskopet (Telescopium) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.

Se Jorden og Kikkerten

Kilde (flertydig)

Kilde eller kilden har flere betydninger og indgår i flere begreber.

Se Jorden og Kilde (flertydig)

Kilde (vand)

Eger ved Fichtelgebirge i Bayern. Et kildevæld eller kort kilde er et sted, hvor vandet naturligt løber fra grundvandet og ud af jordoverfladen.

Se Jorden og Kilde (vand)

Kilopond

Kilopond (kp) er en ældre enhed defineret som den kraft der virker på en masse på ét kilogram i Jordens gravitation.

Se Jorden og Kilopond

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Se Jorden og Klima

Klimaændring

Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.

Se Jorden og Klimaændring

Klimachok i 535-536

År 536: En verden, der forsvandt i frost og kulde. I årene 535 og 536 skete der mange ekstreme vejrbegivenheder, som kan betragtes som bemærkelsesværdige undtagelser fra jordens normale klima.

Se Jorden og Klimachok i 535-536

Klippeplanet

Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.

Se Jorden og Klippeplanet

Klodens kræfter (tv-serie)

Klodens kræfter (1-5) (Earth: The Power of the Planet) er navnet på en TV-serie i fem dele produceret af BBC og National Geographic i 2007 og som blev vist første gang på den svenske TV-kanal SVT1 i september 2008 under navnet: Jorden – en biografi.

Se Jorden og Klodens kræfter (tv-serie)

Kloroform

Kloroform eller triklormetan er et upolært opløsningsmiddel med den kemiske formel CHCl3, som har haft stor anvendelse indenfor den kemiske industri og narkose.

Se Jorden og Kloroform

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Jorden og Kobber

Kompas

Kompas Et kompas er et måleinstrument, som kan fortælle retningen mod Jordens magnetiske nordpol, der ikke er det samme som den geografiske nordpol - det er en kendt misvisning.

Se Jorden og Kompas

Kompaslinje

En kompaslinje er enhver linje på Jorden, der danner den samme vinkel med alle jordmeridianer.

Se Jorden og Kompaslinje

Konfluenspunkt

Det eneste konfluenspunkt i Luxembourg (50°N, 6°Ø) Konfluenspunkt (Degree Confluence Project) er navnet på et web-baseret projekt, der har som mål at folk skal besøge hvert punkt på Jorden hvor en heltals breddegrad krydser en heltals længdegrad, eksempelvis 56° N, 10° Ø, som er et konfluenspunkt på land, her i Danmark.

Se Jorden og Konfluenspunkt

Konjunktion (astronomi)

"Superior-conjunction".

Se Jorden og Konjunktion (astronomi)

Koordinatsystem for himmelrummet

I astronomi er et koordinatsystem for himmelrummet, et sfærisk koordinatsystem, der benyttes til at fastlægge positioner på himmelkuglen.

Se Jorden og Koordinatsystem for himmelrummet

Korona (solen)

Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.

Se Jorden og Korona (solen)

Koronagraf

Koronagraf-kameraer skaber en kunstig solformørkelse ved at blokere for Solens blændende lys med en lille skive.

Se Jorden og Koronagraf

Kort (geografi)

Moderne verdenskort Et såkaldt T-O kort fra 1472. T'et er Middelhavet, der adskiller de tre kendte verdensdele (Europa, Afrika og Asien) fra hinanden, mens O'et er oceanet rundt om Kort er en geografisk gengivelse af et landområde.

Se Jorden og Kort (geografi)

Kosmisk stråling

solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.

Se Jorden og Kosmisk stråling

Kosmologi (astronomi)

Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.

Se Jorden og Kosmologi (astronomi)

Kosmologiske princip

Det kosmologiske princip vedrører universets opbygning og udsiger, at dette på store skalaer (af en størrelse på mindst 200 millioner parsec) er homogent og isotropt.

Se Jorden og Kosmologiske princip

Krabbetågen

Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.

Se Jorden og Krabbetågen

Kraft

En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.

Se Jorden og Kraft

Krakatau

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 Kort over Indonesien og Sunda-strædet Fra Tropenmuseum taget af Woodbury & Page cirka 1885. Skriget af Edvard Munch - himlen i Europa får et rødligt skær efter udbruddet af Krakatau? Krakatau (også Krakatoa) er en vulkanø beliggende i strædet mellem Sumatra og Java.

Se Jorden og Krakatau

Kreationisme

Kreationisme er troen på, at livet, Jorden og hele universet er blevet skabt af en guddommelig kraft ved "særlig skabelse" og ikke er fremkommet ved naturlig udvikling eller evolution.

Se Jorden og Kreationisme

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Jorden og Kristendom

Kryptisk æra

Den Kryptiske æra er en uformel betegnelse for den tidligste geologiske udviklingsperiode på Jorden og Månen.

Se Jorden og Kryptisk æra

Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Se Jorden og Krypton

Krypton (planet)

Krypton er en fiktiv planet i DC Comics-universet, hvorpå Superman eller Kal-El blev født og hvorfra hans forældre sendte ham til Jorden, da planeten er ved at gå under.

Se Jorden og Krypton (planet)

Kryptonit

Kryptonit er et fiktivt radiokativt mineral fra DC Comics' tegneserie-univers associeret med superhelten Superman, som kan berøve indbyggere fra planeten Krypton for deres superkræfter.

Se Jorden og Kryptonit

Kryptozoologi

Maleri af Loch Ness-uhyret, malet af Heikenwaelder Hugo chupacabra. En kunsters illustration af en yeti. Kryptozoologi beskæftiger sig med mytologiske eller uddøde dyr, der antages at eksistere, selv om der ikke findes beviser for deres eksistens.

Se Jorden og Kryptozoologi

KStars

KStars er et grafisk planetarie-applikationsprogram som er en del af KDE-skrivebordsmiljøet.

Se Jorden og KStars

Kugle

Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.

Se Jorden og Kugle

Kuiperbæltet

Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.

Se Jorden og Kuiperbæltet

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Jorden og Kuldioxid

Kure Atol

Kure Atol eller Ocean Island er en amerikansk ø, beliggende i den nordvestlige del af Hawaii øerne.

Se Jorden og Kure Atol

Kvælstofdioxid

Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen).

Se Jorden og Kvælstofdioxid

Lagrange-punkt

De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.

Se Jorden og Lagrange-punkt

Landskab

Landskab. Et landskab er et geografisk eller naturmæssigt område, et udsnit af jordoverfladen, som er afgrænset mere eller mindre tydeligt fra de omgivende landskaber.

Se Jorden og Landskab

Langnæbbet delfin

Den langnæbbede delfin (Stenella longirostris) er en lille delfin, der findes ret almindeligt i mest tropiske havområder over hele Jorden.

Se Jorden og Langnæbbet delfin

Lanthan

Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.

Se Jorden og Lanthan

Larissa (måne)

Larissa er en af planeten Neptuns måner.

Se Jorden og Larissa (måne)

Lars Becker-Larsen

Lars Becker-Larsen (født 27. marts 1957 i Vordingborg) er dansk dokumentarfilminstruktør, der er mest kendt for sine populærvidenskabelige dokumentarfilm.

Se Jorden og Lars Becker-Larsen

Laurel Clark

Laurel Blair Salton Clark (10. marts 1961 – 1. februar 2003) var en amerikansk læge og astronaut.

Se Jorden og Laurel Clark

Længdekreds

Verdens '''længdekredse''' (gullige kurver) og breddekredse (vandrette blålige kurver inkl. stiplede). Meridian i Greenwich Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse.

Se Jorden og Længdekreds

Léon Foucault

Jean Bernard Léon Foucault (født 18. september 1819, død 11. februar 1868) var en fransk fysiker, der udviklede et meget præcist forsøg til bestemmelse af lysets hastighed ved hjælp af et roterende og et stationært spejl med meget stor afstand (35 km), et såkaldt "Fizeau-Foucault apparat".

Se Jorden og Léon Foucault

Leoniderne

Leoniderne i 1833 var ekstra stærke. Denne illustration er inspireret af hvordan det så ud i Nordamerika mellem 12. og 13. november. (E. Weiß: "Billedeatlas af stjernerne", 1888) Leoniderne er en meteorsværm som hvert år i november træffer Jorden.

Se Jorden og Leoniderne

Levermosser

Levermosser (latin: Marchantiophyta) er meget primitive planter, som på en række punkter minder om mosser, f.eks.

Se Jorden og Levermosser

Libration

Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.

Se Jorden og Libration

LIFE

LIFE's ikoniske logo. LIFE er navnet på et amerikansk magasin.

Se Jorden og LIFE

Lilo & Stitch

Lilo & Stitch er en amerikansk tegnefilm fra 2002, produceret af Walt Disney Pictures.

Se Jorden og Lilo & Stitch

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.

Se Jorden og Liv

Live Earth

Live Earth er navnet på en række pop/rock-koncerter, som fandt sted lørdag d. 7. juli 2007 for at skabe opmærksomhed omkring den globale opvarmning.

Se Jorden og Live Earth

LLR

Apollo 11 missionen LLR (Lunar Laser Ranging) er et eksperiment, der måler afstanden fra Månen til Jorden vha.

Se Jorden og LLR

Lodret

En murer bruger en lodsnor til at sikre at muren er lodret Lodlinje, lodret eller vertikal position, er den linje, der angives af en lodsnor, som hænger rolig.

Se Jorden og Lodret

Lorentzkraft

Lorentzkraft. Lorentzkraften er i fysikken den kraft, som påvirker en elektrisk ladet partikel i et elektromagnetisk felt.

Se Jorden og Lorentzkraft

Louis Pasteur

Louis Pasteur (født 27. december 1822, død 28. september 1895) var en fransk biolog, der er mest kendt for at opfinde pasteuriseringen.

Se Jorden og Louis Pasteur

Ludwig van Beethoven

Ludwig van Beethoven (døbt 17. december 1770, fødselsdagen fejres traditionelt 16. december, død 26. marts 1827) var en tysk komponist og pianist.

Se Jorden og Ludwig van Beethoven

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Jorden og Luft

Luftforurening

Luftforurening er betegnelse for et uønsket højt indhold af skadelige partikler el.

Se Jorden og Luftforurening

Luftmodstand

Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever.

Se Jorden og Luftmodstand

Luftrum

Et luftrum er en tre-dimensionel administrativ zone i Jordens atmosfære, almindeligvis afgrænset af et bestemt geografisk område og evt.

Se Jorden og Luftrum

Luna-programmet

Model af Luna 16 landingsmodul Luna-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske månesonder i perioden 1958-1974.

Se Jorden og Luna-programmet

Luster

Luster er en kommune i Vestland fylke i Norge.

Se Jorden og Luster

Lyn

I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag.

Se Jorden og Lyn

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Jorden og Lys

Mad (flertydig)

Mad eller MAD kan have flere betydninger.

Se Jorden og Mad (flertydig)

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Se Jorden og Magnesium

Magnetar

Skytten. En magnetar (en slags "SGR", Soft gamma repeater eller "AXP", Anomalous X-ray Pulsar) er en speciel type af neutronstjerne som har et stærkt magnetfelt.

Se Jorden og Magnetar

Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.

Se Jorden og Magnetisme

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Se Jorden og Magnetosfære

Marianergraven

Marianergravens placering i Stillehavet Marianergraven er verdens dybeste oceangrav.

Se Jorden og Marianergraven

Marinbiologi

alt.

Se Jorden og Marinbiologi

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Se Jorden og Mars (planet)

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Jorden og Massefylde

Mauna Loa

Mauna Loa med snedækket top Mauna Loa er en aktiv skjoldvulkan i staten Hawaii, USA, beliggende på the Big Island, og en af de fem vulkaner i staten.

Se Jorden og Mauna Loa

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Se Jorden og Måne

Måned

thumb En måned er det tidsrum, Månen er om at bevæge sig omkring Jorden.

Se Jorden og Måned

Måneformørkelse

sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.

Se Jorden og Måneformørkelse

Månehav

Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.

Se Jorden og Månehav

Månekrater

Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.

Se Jorden og Månekrater

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Jorden og Månen

Månens atmosfære

Månens atmosfære er så tynd, at Månen i de fleste tilfælde betragtes som atmosfæreløs.

Se Jorden og Månens atmosfære

Månens bagside

Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.

Se Jorden og Månens bagside

Månens forside

Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.

Se Jorden og Månens forside

Månens geologi

Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.

Se Jorden og Månens geologi

Månens geologiske tidsaldre

Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.

Se Jorden og Månens geologiske tidsaldre

Månepassage

En månepassage er det fænomen, hvor en måne passerer ind "foran" Solen, en planet eller en anden måne set fra Jorden eller fra rummet.

Se Jorden og Månepassage

Mössbauerspektroskopi

Mössbauerspektroskopi er en fysisk metode til identifikation af kemiske forbindelser, fortrinsvis jernforbindelser, som bygger på mössbauereffekten: at gammastråling kan emitteres og absorberes uden rekyl hvis de involverede kerner sidder i et fast stof.

Se Jorden og Mössbauerspektroskopi

Mørke

Mørke er flere ting: Fravær af lys.

Se Jorden og Mørke

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Se Jorden og Menneske

Menneskeskabt drivhuseffekt

Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.

Se Jorden og Menneskeskabt drivhuseffekt

Mercatorprojektion

'''Mercators verdenskort''' ''Nova et Aucta Orbis Terrae Descriptio ad Usum Navigatium Emendate'' (1569) Mercatorprojektion er en cylindrisk kortprojektion, som første gang blev fremstillet af den flamske geograf og kartograf Gerardus Mercator i 1569.

Se Jorden og Mercatorprojektion

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Se Jorden og Merkur (planet)

Merkurpassage

Merkurpassage 8. november, 2006 med solpletterne nr. 921, 922, and 923 En Merkurpassage er det fænomen, at planeten Merkur passerer ind "foran" Solen, set fra Jorden.

Se Jorden og Merkurpassage

MESSENGER

Billede af rumsonden, lavet af NASA MESSENGER, akronym for MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry and Ranging (akronymet spiller på at det engelske ord messenger betyder budbringer og at Merkur var gudernes sendebud), var en rumsonde, opsendt af NASA, med det formål at udforske planeten Merkur.

Se Jorden og MESSENGER

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Se Jorden og Metan

Metanhydrat

"Brændende is". Metanet, som frigøres under opvarmning af '''metanhydrat''', brænder; vandet drypper. Lille billede øverst til venstre: Metanhydrat struktur (University of Göttingen, GZG. Abt. Kristallographie). Kilde: United States Geological Survey.

Se Jorden og Metanhydrat

Meteor

der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.

Se Jorden og Meteor

Meteorit

''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Se Jorden og Meteorit

Meteorologi

En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Se Jorden og Meteorologi

Metusalem

Glasmosaik i Canterbury Cathedral af Metusalem. Metusalem (også stavet Methusalem) er et urtidsmenneske fra det gamle testamente (GT), som er søn af Enok og far til Lemek.

Se Jorden og Metusalem

Michael Anderson (astronaut)

Michael Phillip Anderson (25. december 1959 – 1. februar 2003) var en amerikansk forsker og astronaut.

Se Jorden og Michael Anderson (astronaut)

Michelson-Morley-eksperimentet

400px Michelson–Morley experiment er et vigtigt og berømt eksperiment i fysikkens historie, der blev udført i 1887 af Albert Michelson and Edward Morley med det formål at måle Jordens bevægelse i forhold til æteren.

Se Jorden og Michelson-Morley-eksperimentet

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Jorden og Middelalderen

Milanković-cykler

right Milanković-cykler (eng.: Milankovitch cycles) er betegnelsen for de klimatiske forandringer der sker på Jorden, på grund af ændringer i Jordens aksehældning, dens nutation, dens præcession og Jordbanens (beskedne) excentricitet, med de ændringer i solindstrålingen det forårsager.

Se Jorden og Milanković-cykler

Miljøhistorie

En samtidig model af et ægyptisk kornkammer omtrent 1800 f.Kr. Eksemplet viser den grad af rigdom og organisering, som fulgte med agerbrugets indførelse i Nildalen. Miljøhistorie er beretningen om de økologiske ændringer, der er sket i menneskehedens historie: Årsager, begivenhedsforløb og konsekvenser.

Se Jorden og Miljøhistorie

Minik Rosing

Minik Thorleif Rosing (født 2. februar 1957 i Nuuk, Grønland), er en verdenskendt grønlandsk geolog, der siden 2000 har været professor i geologi ved Københavns Universitet.

Se Jorden og Minik Rosing

Misvisning

Misvisning i forbindelse med et magnetisk kompas er det fænomen, at kompassets nål peger i andre retninger end sand eller geografisk nord.

Se Jorden og Misvisning

Modergudinde

'''Venus fra Willendorf''', antages at have været skåret ud mellem 24.000-22.000 f.Kr., fra Palæolitikum eller ældre stenalder. En modergudinde er et begreb, som refererer til enhver form for gudinde, som er associeret eller knyttet til moderskab, frugtbarhed, skabelse eller den gavmilde legemliggørelse eller inkarnation af Jorden.

Se Jorden og Modergudinde

Montreal-protokollen

Montreal-protokollen eller The Montreal Protocol on Substances That Deplete the Ozone Layer er en international aftale udformet med henblik på at beskytte ozonlaget omkring Jorden ved at udfase produktionen af en række substanser (CFC-gasser), der vurderes som ansvarlige for den konstaterede nedbrydning af ozon-laget.

Se Jorden og Montreal-protokollen

Moon (film)

Sam Rockwell (t.v.) og Duncan Jones var henholdsvis filmens hovedrolleindehaver og instruktør. Moon er en britisk science fiction-film fra 2009, instrueret af Duncan Jones, som har skrevet den sammen med Nathan Parker.

Se Jorden og Moon (film)

Motormus fra Mars

Motormus fra Mars er den danske versionering af den amerikanske tv-tegnefilmsserie Biker Mice from Mars.

Se Jorden og Motormus fra Mars

Mount Everest

Apa Sherpa har nået toppen af Mount Everest 21 gange. Min Bahadur Sherchan nåede toppen 25. maj 2008, kort tid før han fyldte 77 år. Mount Everest (sanskrit Sagarmatha, eller tibetansk Chomolungma) er verdens højeste bjerg med en sine 8.848,86 moh. og beliggende i bjergkæden Mahalangur Himal i Himalaya, på grænsen mellem Kina og Nepal.

Se Jorden og Mount Everest

Mount John University Observatory

Observatoriebygningen, der huser 1,8 meter MOA-teleskopet til undersøgelse af mørkt stof Mount John University Observatory er New Zealands primære astronomiske observatorium.

Se Jorden og Mount John University Observatory

Murchison-meteoritten

Fragment af Murchison-meteoritten Murchison-meteoritten er en meteorit som ramte Jorden den 28. september 1969 kl.

Se Jorden og Murchison-meteoritten

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Jorden og NASA

Nat

En nattehimmel, kun oplyst af den nedgående sol. New York City's mange lys ved nattetide. Nat er tidsrummet mellem aften og morgen typisk kl.

Se Jorden og Nat

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Se Jorden og Natrium

Naturalis Historia

Naturalis Historia, Titelbladet fra ''Naturalis Historiae'' fra 1669. Naturalis Historia (Latin for "Naturhistorie") er et encyklopædisk værk skrevet af Plinius den Ældre.

Se Jorden og Naturalis Historia

Naturkatastrofe

Katrina, som brød ud i august 2005 i USA og ramte blandt andet New Orleans med dens vigtige olieindustri. I USA forekommer mange orkaner, og de navngives i alfabetisk rækkefølge. En naturkatastrofe er en katastrofe, som forårsages af noget naturligt og ikke af mennesker.

Se Jorden og Naturkatastrofe

Navigation (latin: navigatio sejlads) er læren om at finde vej over havet (søfart) eller gennem jordens atmosfære (luftfart), det vil sige at fastslå hvor man (geografisk) befinder sig, og hvordan man kommer frem til sit bestemmelsessted (retning).

Se Jorden og Navigation

Nærjordsasteroide

Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.

Se Jorden og Nærjordsasteroide

Nectarian

Nectarian-perioden i Månens historie strækker sig fra for 3.920 millioner år siden til for 3.850 millioner år siden.

Se Jorden og Nectarian

Nedre Imbrian

I Månens historie strækker Nedre Imbrian-perioden sig fra for 3.850 millioner år siden til for omkring 3.800 millioner år siden.

Se Jorden og Nedre Imbrian

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Se Jorden og Nedslagskrater

Neptun (planet)

3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.

Se Jorden og Neptun (planet)

Neptuns måner

Neptuns indre måner i kredsløb om planeten Planeten Neptun har pr. 2005 14 kendte måner.

Se Jorden og Neptuns måner

Neutronstjerne

En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.

Se Jorden og Neutronstjerne

Nicolaus Kopernikus

Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.

Se Jorden og Nicolaus Kopernikus

Nilen

Nilen (Arabisk: النيل, transliteration: an-nīl; Oldægyptisk: iteru eller Ḥ'pī; Koptisk:piaro eller phiaro) dannes af to floder, der samles i Khartoum i Sudan.

Se Jorden og Nilen

Nitrogenmonoxid

Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.

Se Jorden og Nitrogenmonoxid

Noa

Udsnit fra et miniaturemaleri fra Mogulriget i Indien fra 1500-tallet som forestiller en muslimsk version af den bibelske historie om syndfloden og Noas ark. Noa regnes som islamisk profet og omtales i ''Koranen'' som Nuh Noa (af det hebræiske ord for "hvile", נוֹחַ Nôaḥ) er en person fra Biblen og Koranen, som er hovedpersonen i Det Gamle Testamentes fortælling om Syndfloden.

Se Jorden og Noa

Nord

Kompasrose: N markerer nord. Nord er en af de fire kompasretninger.

Se Jorden og Nord

Nordlige halvkugle

Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.

Se Jorden og Nordlige halvkugle

Nordpolen

uopnåelige (4) nordpol Arktis, med nordpolen i midten Midlertidig station på den geografiske nordpol, april 1990. Istryksryg i baggrunden Nordpolen er navnet på den geografiske nordpol, som ligger på 90 grader nordlig bredde, og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

Se Jorden og Nordpolen

Nowruz

kirsebærtræ Nowruz (نوروز, har forskellige stavemåder som Newroz og Norouz) er det traditionelle persiske nytår, som fejres i Iran, Kurdistan, Tyrkiet, Aserbajdsjan, Afghanistan, Albanien, Georgien og i de tidligere sovjetrepublikker: Turkmenistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Kirgisistan og i Kasakhstan.

Se Jorden og Nowruz

Observerbare univers

Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.

Se Jorden og Observerbare univers

Oceanryg

Oceanryg En oceanryg er en undersøisk bjergkæde, som opstår på grund af kontinentaldriften.

Se Jorden og Oceanryg

OGLE-2005-BLG-390Lb

OGLE-2005-BLG-390Lb er en extrasolar planet også kaldet en exoplanet, der kredser om stjernen OGLE-2005-BLG-390L i stjernebilledet Skorpionen på den nordlige himmelkugle ca.

Se Jorden og OGLE-2005-BLG-390Lb

Ole Rømer

Ole Christensen Rømer (25. september 1644 i Aarhus – 19. september 1710 i København) var en dansk astronom, ingeniør og politidirektør.

Se Jorden og Ole Rømer

Olympus (satellit)

Olympus var navnet på en satellit, som den 12. juli 1989 blev sendt ud i rummet fra Centre Spatial Guyanais i Kourou i Fransk Guyana.

Se Jorden og Olympus (satellit)

Omløbstid

I astronomisk terminologi er omløbstid den tid det tager et himmellegeme (typisk en planet eller måne) eller et rumfartøj at kredse én gang omkring det legeme det er i kredsløb om.

Se Jorden og Omløbstid

Opposition (astronomi)

Opposition er et udtryk, som i astronomi og astrologi betyder, at et himmellegeme befinder sig på den modsatte side af himlen, når den betragtes fra et særligt sted (der sædvanligvis er Jorden).

Se Jorden og Opposition (astronomi)

Opstigende knudes længde

Vædderen. Den opstigende knudes længde, eller mere kortfattet knudelængden, er den ene af de i alt seks baneparametre der bruges til entydigt at beskrive en elliptisk omløbsbane, f.eks.

Se Jorden og Opstigende knudes længde

Orbiter Space Flight Simulator

Orbiter Space Flight Simulator, eller blot Orbiter, er et gratis program der simulerer rumfart med både realistiske rumfartøjer som f.eks.

Se Jorden og Orbiter Space Flight Simulator

Orion-armen

Mælkevejens struktur. I diagrammet af galaksen er '''Orion-armen''' navngivet ''Local Spur''. Solsystemet er vist som en gul cirkel. Orion-armen er en af de mindre spiralarme i Mælkevejen hvori Solsystemet sammen med Jorden er beliggende.

Se Jorden og Orion-armen

Orkan

Orkanen ''Ivan'' vest for Grenada i september 2004. Nederst ses Sydamerikas kyst. En orkan er oftest en kraftig tropisk storm med middelvindhastigheder over 32,6 m/s (ca. 117 km/t).

Se Jorden og Orkan

Otte-tusinder

Otte-tusinder (el. Eight-thousander) er betegnelse for de 14 bjerge på Jorden, der er mere end 8.000 meter høje.

Se Jorden og Otte-tusinder

Palæarktiske zone

Den palæarktiske zone. Den palæarktiske zone (ordret: den ”gammelarktiske zone” fra græsk palaios.

Se Jorden og Palæarktiske zone

Panspermi

Panspermi Panspermi er hypotese om at liv kan spredes i universet via mikroorganismer i meteorider, asteroider, kometer eller andre himmellegemer som for eksempel de såkaldte ekstremofile.

Se Jorden og Panspermi

Pascal (enhed)

PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.

Se Jorden og Pascal (enhed)

Passat

Passatvinde er en betegnelse for de vinde der optræder mellem ækvator og de subtropiske højtryksbælter (mellem 30° n.br. og 30° s.br.).https://denstoredanske.lex.dk/passatvinde Vinden varierer i styrke, og er kraftigst om vinteren på grund af arktisk oscillation.

Se Jorden og Passat

Paul J. Crutzen

Paul J. Crutzen (født 1933 i Amsterdam, død 28. januar 2021) var en hollandsk videnskabsmand.

Se Jorden og Paul J. Crutzen

Paul Spudis

Paul Spudis (født 1958, død 29. august 2018) var en amerikansk geolog og astronom, der især interesserede sig for geologiske aspekter af Månen og planeterne.

Se Jorden og Paul Spudis

Pave

Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.

Se Jorden og Pave

Pave Celestin 5.

Statue af pave Celestin 5. Pave Celestin 5. (født ca. 1215, død 19. maj 1296 på slottet Fumone i Ferentino) var pave i knap et halvt år til sin abdikation 13. december 1294.

Se Jorden og Pave Celestin 5.

Pave Urban 8.

Urban 8.s våben Pave Urban 8. (5. april 1568 i Firenze, Italien – 29. juli 1644 i Rom, verdsligt navn Maffeo Virginio Barberini) var pave fra år 1623 til sin død i 1644.

Se Jorden og Pave Urban 8.

Peder Nielsen Horrebow

Peder Nielsen Horrebow (14. maj 1679 – 15. april 1764) var en dansk astronom og fysiker.

Se Jorden og Peder Nielsen Horrebow

Peirithoos

En kentaur forsøger at bortføre Hippodameia (her kaldet Laodameia) mens Perithoos (tv.) og Theseus gør modstand, ca. 350-340 f.v.t. Peirithoos var i græsk mytologi konge af Lapitherne i Thessalien og Hippodameias ægtemand.

Se Jorden og Peirithoos

Pendul

Et pendul i sving. Et pendul (af pendulus, "hængende") er et fysisk instrument, der består af en vægt, der hænger ned fra et omdrejningspunkt, så den kan svinge frit.

Se Jorden og Pendul

Periapsis

ny- eller fuldmåne hvor afstanden er mindst, nær eller indenfor 90 procent, kaldes for en Supermåne. Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Periapsis er det sted i banen, hvor afstanden er mindst.

Se Jorden og Periapsis

Periapsisargument

ellipse-formet omløbsbane omkring et større legeme ''B''. ''C'' er et referenceplan, som typisk er enten ekliptikas plan, eller det større legeme ''B'''s ækvatorplan, og ''D'' er baneplanet for det lille legemes omløbsbane: Referenceplanet og baneplanet skærer hinanden ved den såkaldte knudelinje (vist med en grøn streg på denne illustration).

Se Jorden og Periapsisargument

Perihelium

Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.

Se Jorden og Perihelium

Personer i Dragon Ball

Dette er en oversigt over personer fra den japanske mangaserie Dragon Ball, samt de tilhørende Dragon Ball Z og Dragon Ball GT.

Se Jorden og Personer i Dragon Ball

Petter Dass

Bergen domkirke, hvor Petter Dass måtte møde til morgenandagt som elev ved Bergen katedralskole. Petter (Pettersen) Dass (ca. 1647 på Nord-Herøy, Helgeland - 18. september 1707) var en norsk teolog og digter.

Se Jorden og Petter Dass

Pilgrimsmyten

Pilgrimsmyten forholder sig negativt til livet på jorden.

Se Jorden og Pilgrimsmyten

Pioneer 10

Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.

Se Jorden og Pioneer 10

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Jorden og Planet

Planetstien (Aalborg)

Planetstien i Aalborg ligger i Golfparken ved Urania Observatoriet.

Se Jorden og Planetstien (Aalborg)

Planetstien (Lemvig)

Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.

Se Jorden og Planetstien (Lemvig)

Planetsystemer

ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.

Se Jorden og Planetsystemer

Platonisk legeme

Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.

Se Jorden og Platonisk legeme

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Se Jorden og Pluto (dværgplanet)

Pol (geografisk)

En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter (nord- og sydpolen).

Se Jorden og Pol (geografisk)

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.

Se Jorden og Polarlys

Polarnat

Polarnat eller mørketid er en tilstand af 24 timers mørke, når solen ikke når over horisonten.

Se Jorden og Polarnat

Praseodym

Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.

Se Jorden og Praseodym

Præ-Nectarian

Perioden Præ-Nectarian i Månens historie strækker sig fra for 4.533 millioner år siden (tidspunktet for Månens dannelse) til for 3.920 millioner år siden, da Nectaris-bassinet dannedes ved nedslag af et stort objekt fra rummet.

Se Jorden og Præ-Nectarian

Præcession

Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.

Se Jorden og Præcession

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Se Jorden og Prækambrium

Preon-stjerne

En preon-stjerne er en hypotetisk kompakt stjerne bestående af preoner, en gruppe af teoretiske subatomare partikler, som kan deles til kvarker og leptoner.

Se Jorden og Preon-stjerne

Professor X

Professor Charles Francis Xavier eller blot Professor X er en fiktiv person fra X-Men, som er overhoved for Xavier Institutet.

Se Jorden og Professor X

Project Excelsior

Joseph Kittingers spring fra ''Excelsior III''. Project Excelsior var en serie af ekstremt høje faldskærmsudspring, der blev udført af kaptajn (og senere oberst) Joseph Kittinger fra United States Air Force, (USAF), i 1959 og 1960 for at teste Beaupres flertrins faldskærmssystem.

Se Jorden og Project Excelsior

Prometheus (film)

Prometheus er en science fiction-film fra 2012 instrueret af Ridley Scott, og skrevet af Jon Spaihts og Damon Lindelof.

Se Jorden og Prometheus (film)

Proteus (måne)

Proteus er en af planeten Neptuns måner: Den blev første gang observeret indirekte den 24. maj 1981, da man så den blokere for lyset fra en fjern stjerne i baggrunden; ved den lejlighed fik månen den midlertidige betegnelse S/1981 N 1.

Se Jorden og Proteus (måne)

Protuberans

Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.

Se Jorden og Protuberans

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Se Jorden og Ptolemæus

Pyrit

Pyrit Kubisk pyritkrystal Pyrit er et mineral der hører til sulfiderne.

Se Jorden og Pyrit

Ra

Ra i en af sine mange former (Ra-Horakhty), med falkehoved og en solskive på sit hoved Ra, ofte også skrevet som Re, var solguden i det gamle Egypten.

Se Jorden og Ra

Racer i Zelda-serien

Ligesom der er forskellige dyr på jorden, er der også forskellige dyr i The Legend of Zelda serien.

Se Jorden og Racer i Zelda-serien

Radioantenne

Tre Yagi-antenner (lineær polariserede). Formodentlig radioamatørantenner. Helical-antenne - cirkulært polariseret. UHF-antenne, anden UHF-antenne af typen "fluesmækker" eller rettere fire stackede butterfly-dipoler med gitterreflektor. Hjemmelavet UHF-Butterfly-dipolantenne (DVB-T) med synlig balun.

Se Jorden og Radioantenne

Radioastronomi

Radioastronomi er den del af astronomien, der studerer de radiobølger, der kommer til Jorden fra processer i Universet: Et af de mest berømte eksempler på dette er opdagelsen af den mikrobølgestråling, der kommer fra alle retninger i Universet – en observation, der understøtter teorien om Big Bang.

Se Jorden og Radioastronomi

Radiofyr

Radiofyr er en radiosender, som er placeret på en kendt position, hvorfra der bliver sendt periodiske radiosignaler med en forud specificeret frekvens og evt.

Se Jorden og Radiofyr

Rasmus Klump

Rasmus Klump figur i Tivoli i København. Rasmus Klump er en dansk tegneserie, skabt af Carla (19. september 1906 – 6. december 2001) og Vilhelm Hansen (6. maj 1900 – 3. december 1992), der fortæller om de eventyr, Rasmus Klump og hans venner oplever.

Se Jorden og Rasmus Klump

Rød dværg

url-status.

Se Jorden og Rød dværg

Rød fe

Første farvebillede af en rød fe taget fra et luftfartøj (1994). Som det ses af højdeskalaen, er den røde fe omkring 40 km høj. Røde feer er storskala elektriske udladninger, som sker højt over tordenvejrsskyer eller Cumulonimbusskyer.

Se Jorden og Rød fe

Region

Sydeuropa For den administrative inddeling af Danmark i regioner, se Danmarks regioner.

Se Jorden og Region

Regn

Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.

Se Jorden og Regn

Rejsen til Saturn (film)

Rejsen til Saturn er en dansk, satirisk, animeret science fiction-film fra 2008.

Se Jorden og Rejsen til Saturn (film)

Rektascension

Rektascension, forkortet RA og betegnet med symbolet: α (alfa), er den ene af de to vinkler der indgår i koordinaterne til en position på himmelkuglen.

Se Jorden og Rektascension

Rhenium

Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.

Se Jorden og Rhenium

Richard Florida

Richard Florida (født 1957 i Newark, New Jersey) er en amerikansk professor af italiensk afstamning.

Se Jorden og Richard Florida

Rick D. Husband

Rick D. Husband Richard Douglas Husband (12. juli 1957 – 1. februar 2003) var en amerikansk testpilot, astronaut og oberst i det amerikanske luftvåben.

Se Jorden og Rick D. Husband

Ringens broderskab

Sam i Peter Jacksons filmatisering af Ringenes Herre-trilogien, og som er en del af Ringens broderskab. I J.R.R. Tolkiens trilogi om Ringenes Herre er ringens broderskab (på engelsk: Fellowship of the Ring) et broderskab, som har til opgave at bringe den onde fyrst Saurons ring til landet Mordor, hvor de skal destruere den i vulkanen Dommedagsbjerget.

Se Jorden og Ringens broderskab

Risk

Risk er et strategisk brætspil.

Se Jorden og Risk

Robin (tegneseriefigur)

Robin er navnet på adskillige fiktive superhelte, der optræder i tegneserier udgivet af DC Comics.

Se Jorden og Robin (tegneseriefigur)

Romersk kalender

Stentavler med den romerske kalender fasti Ifølge legenden var den første romerske kalender opfundet af Romulus.

Se Jorden og Romersk kalender

Ross Edwards

Ross Edwards (født 23. december 1943 i Sydney, Australien) er en australsk komponist.

Se Jorden og Ross Edwards

Royal Astronomical Society

Burlington Houses hovedbygnings facade set fra Piccadilly Royal Astronomical Society (eller RAS) er et lærd selskab i Storbritannien, grundlagt i 1820, der har til formål at fremme og tilskynde studiet af astronomiske og geofysiske videnskaber.

Se Jorden og Royal Astronomical Society

Rubidium

Rubidium er det 37.

Se Jorden og Rubidium

Rum

Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.

Se Jorden og Rum

Rumaffald

Computerfremstillet billede af objekter i kredsløb om jorden. 95% af objekterne er rumaffald. Rumaffald er objekter i rummet, som kredser om Jorden, men ikke har en funktion.

Se Jorden og Rumaffald

Rumelevator

Principskitse for rumelevator (modvægten behøver ikke at være en stor sten). Ikke skalatro. En rumelevator er blevet foreslået som afløser af raketter og rumfærger til at bringe mennesker, satellitter og varer op til den geostationære bane om Jorden.

Se Jorden og Rumelevator

Rumfart

NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.

Se Jorden og Rumfart

Rumfærge-Mir-programmet

Det officielle NASA-emblem for programmet. Rumfærge–Mir-programmet (Shuttle–Mir Program) var et rumprogram i samarbejde mellem Rusland og USA, der involverede amerikanske rumfærgeflyvninger til den russiske rumstation Mir (rumstation), russiske kosmonauter på rumfærgerne og amerikanske astronauter, der deltog i langvarige ekspeditioner om bord på Mir.

Se Jorden og Rumfærge-Mir-programmet

Rumforskning

Månelandingsmodulet under Apollo 11-missionen Rumforskning er betegnelsen for udforskningen af verdensrummet ved hjælp af balloner, raketter, satellitter og rumsonder.

Se Jorden og Rumforskning

Rumkapløbet

Vostok løfteraket fra Sovjetunionens rumprogram førte de første bemandede satellitter ud i rummet Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling.

Se Jorden og Rumkapløbet

Rummission

En rummission (eller rumrejse) er en rejse, som helt eller delvist foregår i verdensrummet.

Se Jorden og Rummission

Rumrejsen år 2001

Rumrejsen år 2001 (originaltitel 2001: A Space Odyssey) er en science fiction-film fra 1968 instrueret af Stanley Kubrick, der skrev manuskriptet i samarbejde med Arthur C. Clarke, forfatteren til den roman af samme navn, der blev udviklet samtidig med filmen.

Se Jorden og Rumrejsen år 2001

Rumvandring

Astronauterne Gregory Harbaugh og Mario Runco på rumvandring (STS-54) Rumvandring er den populære betegnelse for begrebet Extra-vehicular activity eller EVA.

Se Jorden og Rumvandring

Rumvejr

''Discovery'' i maj 1991. Rumvejr er konceptet af skiftende miljøbestemte forhold i det ydre rum.

Se Jorden og Rumvejr

Rundetårn

Rundetårn (opr. stavemåde: Runde Taarn) er et 41,55 meter højt observationstårn, rundetaarn.dk der ligger i Købmagergade i Indre By, København.

Se Jorden og Rundetårn

Rundt om månen

Illustration fra ''Rundt om Månen'' Rundt om Månen er den ene af Jules Vernes to bøger om en rejse til Månen.

Se Jorden og Rundt om månen

Ruslands historie

''Ruslands årtusinde'', skulptur fra 1862 i Velikij Novgorod til hyldest af Ruslands historie Ruslands historie begynder med østslavernes historie.

Se Jorden og Ruslands historie

Russells tepotte

Russells tepotte eller den himmelske tepotte (eng. Russell's teapot eller celestial/cosmic teapot) er en analogi fremsat af filosoffen Bertrand Russell.

Se Jorden og Russells tepotte

Ruthenium

Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.

Se Jorden og Ruthenium

Satellittelefon

En satellittelefon, eller satphone er en type af mobiltelefon der tager forbindelse til satelliter i stedet for til jordbaserede mobilmaster.

Se Jorden og Satellittelefon

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Se Jorden og Saturn

Saturns måner

Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.

Se Jorden og Saturns måner

Søren Meibom

Søren Meibom (født 26. februar 1973 i Odense), er en tidligere dansk fodboldspiller, nu astronom fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge, Massachusetts.

Se Jorden og Søren Meibom

Scandium

Scandium er det 21.

Se Jorden og Scandium

Seismisk bølge

Volumebølger og overfladebølger. p-bølge og s-bølge fra en seismograf. Seismiske bølger er trykbølger og forskydningsbølger, som udbreder sig gennem jorden eller andre elastiske legemer, som for eksempel er resultatet af et jordskælv, eksplosion eller andre processer, som udøver et pulsende tryk eller forskydning.

Se Jorden og Seismisk bølge

Seismologi

Seismologi (gr. seismos, (jord-) skælv) er læren om jordskælv.

Se Jorden og Seismologi

Sergej Avdejev

Sergej Vasiljevitj Avdejev (Сергей Васильевич Авдеев, født den 1. januar 1956) er en tidligere russisk kosmonaut.

Se Jorden og Sergej Avdejev

Siderisk tid

Siderisk tid betegner enten den tid et himmellegeme er om at rotere én gang om sin egen akse (siderisk døgn) eller én gang omkring et andet himmellegeme (siderisk år).

Se Jorden og Siderisk tid

Sidste fælles forfader

Den sidste fælles forfader, LUA (last universal ancestor), også kaldet LUCA (last universal common ancestor) eller cenancestor, er den seneste organisme som alle nulevende organismer på jorden nedstammer fra.

Se Jorden og Sidste fælles forfader

Sigyn

Sigyn er en af de mindre fremtrædende gudinder blandt asynjerne, eller aserne, i den traditionelle nordiske religion.

Se Jorden og Sigyn

Skabelsesberetningen i Bibelen

Gud skaber Solen og stjernerne, Detalje fra det Sixtinske Kapel Med Skabelsesberetningen i Bibelen eller Skabelsesberetningerne i Bibelen menes i almindelighed teksten i Første Mosebog, kapitel 1 og 2.

Se Jorden og Skabelsesberetningen i Bibelen

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Se Jorden og Skorpe (geologi)

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Se Jorden og Skov

Skudsekund

Et skudsekund er et ekstra sekund, der af og til indsættes i den almindelige tidsregning UTC for at sikre, at det almindelige klokkeslæt bliver ved med at passe til Jordens rotation.

Se Jorden og Skudsekund

Sky (meteorologi)

Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.

Se Jorden og Sky (meteorologi)

Skygge

Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.

Se Jorden og Skygge

Skylab

Rumstationen Skylab fotograferet i 1974. Et Skylab-mandskabsbillede. Skylab var USA's første rumstation og et projekt som NASA realiserede i 1973 primært ved hjælp af materiel der var blevet til overs, da man strøg de sidste tre af de oprindeligt planlagte månerejser i Apollo-programmet: Tredje trin i en Saturn V-raket blev bygget om til et "rum-laboratorium" – en særdeles rummelig trykkabine, hvori astronauter kunne færdes blot iført almindeligt tøj (modsat trykdragt) og udføre eksperimenter i det vægtløse miljø, samt foretage observationer af Jorden, Solen og stjernerne med diverse observationsudstyr som rumstationen rådede over.

Se Jorden og Skylab

Sol-klima-teorien

Sol-klima-teorien er en teori om solens påvirkning af jordens klima, blandt andet i forbindelse med global opvarmning.

Se Jorden og Sol-klima-teorien

Solarkonstanten

atmosfære. Solarkonstanten angiver den såkaldte intensitet af solen.

Se Jorden og Solarkonstanten

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Jorden og Solen

Solenergi

sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11).

Se Jorden og Solenergi

Solformørkelse

En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.

Se Jorden og Solformørkelse

Solindstråling

Gennemsnitlig årlig solindstråling på Jordens atmosfære (øverst) og ved Jordens overflade Crepuscular rays. 420.000 års solindstråling (nederste kurve) fra antarktiske iskerner fra Vostok forsøgsstation Gennemsnitlig solindstråling i Europa Solindstrålingen er den samlede mængde stråling, som Jorden modtager fra Solen i et givet tidsrum.

Se Jorden og Solindstråling

Solnedgang

Solnedgang på Filippinerne. Solnedgang er betegnelsen for det daglige fænomen, hvor Solen forsvinder bag horisonten.

Se Jorden og Solnedgang

Solopgang

En solopgang Solopgang er betegnelsen for det daglige fænomen, hvor Solen står op og bryder horisonten.

Se Jorden og Solopgang

Solplet

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.

Se Jorden og Solplet

Solradius

Solradius, der betegnes R☉, og som er den halve soldiameter, bruges i astronomien som måleenhed, når størrelsen af andre stjerner eller planeter skal angives.

Se Jorden og Solradius

Solstorm

En kunstners afbildning af en solstorm. En solstorm, også kaldet geomagnetisk solstorm, er en midlertidig forstyrrelse af jordens magnetosfære forårsaget af en storm af ladede partikler (kaldet en plasmasky) udsendt fra solen.

Se Jorden og Solstorm

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Jorden og Solsystemet

Solsystemets dannelse og udvikling

Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.

Se Jorden og Solsystemets dannelse og udvikling

Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Se Jorden og Soludbrud

Songkran

Songkran fest den 13. april i thailandsk turist-ferieby Nytårsvandkampene kan begynde allerde om aftenen den 12. april Songkran (Song kran) er den thailandske nytårsfest, som fejres fra 13.

Se Jorden og Songkran

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.

Se Jorden og Sort hul

Spaniens historie

Artiklen Spaniens historie handler om Spaniens historie.

Se Jorden og Spaniens historie

Specialtroppen

Specialtroppen (originaltitel: The Troop) er en amerikansk-canadisk tv-serie der sendes på Nickelodeon.

Se Jorden og Specialtroppen

Spektr-R

Spektr-R eller RadioAstron er et russisk radioteleskop i rummet, der for tiden er det største rumteleskop i kredsløb om Jorden.

Se Jorden og Spektr-R

Spektralklasse

blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.

Se Jorden og Spektralklasse

Spore (computerspil)

Spore er et computerspil, udviklet af Will Wright, skaberen af spil som SimCity og The Sims.

Se Jorden og Spore (computerspil)

Springhaler

Springhaler (Collembola) er en dyreorden af leddyr.

Se Jorden og Springhaler

Star Trek

Star Trek er en amerikansk mediefranchise, der omfatter otte tv-serier, tretten spillefilm, flere hundrede romaner og en lang række computerspil.

Se Jorden og Star Trek

Støvhvirvel

En støvhvirvel En støvhvirvel (på dansk også kendt som en høtyv eller under den engelske betegnelse dust devil) er en lokal hvirvelvind, der opstår når jordoverfladen opvarmes kraftigt.

Se Jorden og Støvhvirvel

Stedlinje

En stedlinje er et begreb, der bruges i skibsnavigation til at beskrive den linje på Jorden, som skibet befinder sig.

Se Jorden og Stedlinje

Stellarium

Stellarium er et gratis computerprogram, som er frigivet under GNU General Public License.

Se Jorden og Stellarium

Stillehavet

200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.

Se Jorden og Stillehavet

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Jorden og Stjerne

Stjernetegn

De 12 stjernetegn afbildet på klokketårnet på Torre dell'Orologio på Markuspladsen i Venedig i Italien. Et stjernetegn eller soltegn er en af 12 lige dele af ekliptika, som vestlig astrologi traditionelt anvender.

Se Jorden og Stjernetegn

Storcirkel

En storcirkel (rød) deler en kugle (sfære) i to ens halvkugler. Der ses også en lillecirkel (blå). En storcirkel er en cirkel på en kugle, som har samme diameter som kuglen.

Se Jorden og Storcirkel

Strontium

Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.

Se Jorden og Strontium

Sunshine

Sunshine er en science fiction-film fra 2007, der handler om at Solen er ved at gå ud, og at verdens største rumskib skal sendes ud for at "genstarte" den.

Se Jorden og Sunshine

Superman Returns

Superman Returns er en amerikansk superheltefilm fra 2006 instrueret af Bryan Singer.

Se Jorden og Superman Returns

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Se Jorden og Supernova

Supervulkan

VEI-skalaen 7 En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngende materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer.

Se Jorden og Supervulkan

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Jorden og Svovl

Syd

Kompasrose: S markerer syd Syd (forkortet S) er en af de fire kompasretninger.

Se Jorden og Syd

Sydlige halvkugle

Den sydlige halvkugle Den sydlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og sydpolen.

Se Jorden og Sydlige halvkugle

Sydpol-Aitkenbassinet

Topografisk kort der viser Sydpol-Aitkenbassinet. De laveste steder er angivet med violet farve (de højeste med rød) Sydpol-Aitkenbassinet er det ældste og største nedslagskrater på Månen.

Se Jorden og Sydpol-Aitkenbassinet

Sydpolen

uopnåelige (4) sydpol. Sydpolen. Sydpolen er navnet på den geografiske sydpol, som ligger på 90° sydlig bredde, og er det ene af de to punkter på Jordklodens overflade (den geografiske sydpol og nordpol), som Jorden roterer omkring.

Se Jorden og Sydpolen

Syndflod

"Syndfloden" af Gustave Doré. En syndflod er en mytisk oversvømmelse, der udsletter store dele af jordens befolkning, som ifølge Det Gamle Testamente er iværksat af Gud for at straffe menneskeheden for dens synder.

Se Jorden og Syndflod

Syntetisk grundstof

I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.

Se Jorden og Syntetisk grundstof

Tallerkenmuslinger

Tallerkenmuslinger er muslinger i familien Tellinidae.

Se Jorden og Tallerkenmuslinger

Tangentialhastighed

Et punkt på et roterende legeme i afstanden r fra legemets rotationsakse vil bevæge sig i en cirkelformet bane med en vis hastighed v, kaldet tangentialhastigheden, hvis størrelse er givet ved hvor \omega er den vinkelfrekvens, legemet roterer ved.

Se Jorden og Tangentialhastighed

Technetium

Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.

Se Jorden og Technetium

Teen Titans (tv-serie)

Teen Titans er en amerikansk tegnefilmserie fra Warner Bros. Animation, der producerede 65 afsnit fordelt på 5 sæsoner 2003-2006.

Se Jorden og Teen Titans (tv-serie)

Tektit

Australit (tektit). Tektiter. Tektiter (fra Græsk tektos, smeltet) er naturlige glaserede ting, op til et par centimeter i størrelse, som — ifølge de fleste videnskabsfolk — er blevet dannet af nedslag af store meteoritter på jordens overflade.

Se Jorden og Tektit

Tektonik

Kort over pladetektonisk aktivitet på Jorden Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.

Se Jorden og Tektonik

Tellurium (mekanisme)

Et lille tellurium, som viser Jorden, Solen, Merkur, Venus og Månen. Tellurium (latin: tellus betyder 'Jorden') er en mekanisk model af Jorden, Månen og Solen.

Se Jorden og Tellurium (mekanisme)

Tellus

Tellus kan hentyde til flere artikler.

Se Jorden og Tellus

Tellus (mytologi)

Aion, gud for beslutningen og bevægelsens pil, og Tellus omgivet af fire børn. Tellus Mater (af nogle dog kaldt for Tellas eller Terra Mater) var gudinde for jorden i romersk mytologi.

Se Jorden og Tellus (mytologi)

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Jorden og Temperatur

Templet i Jerusalem

Templet i Jerusalem (בית המקדש Bet HaMikdash) var jødernes vigtigste helligdom i antikken og det primære opholdssted for Gud på jorden.

Se Jorden og Templet i Jerusalem

Terminator (astronomi)

Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.

Se Jorden og Terminator (astronomi)

Termosfære

Termosfæren (thermē, ~ varme og sphaîra, ~ kugle) er et lag fra 80 km til 5-600 km højde i Jordens atmosfære.

Se Jorden og Termosfære

Terra (EOS-satellit)

Terra-satellitten. Terra betyder "jord" på latin.

Se Jorden og Terra (EOS-satellit)

Terran

Terran er en af tre racer i computerspillet StarCraft.

Se Jorden og Terran

Terrestrisk

Terrestrisk af latin terra.

Se Jorden og Terrestrisk

Terry Pratchett

Sir Terrence David John Pratchett (28. april 1948 - 12. marts 2015) var en engelsk fantasy- og science fiction-forfatter bedst kendt for sin fantasy-romanserie Diskverden.

Se Jorden og Terry Pratchett

Tetraklorkulstof

Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.

Se Jorden og Tetraklorkulstof

The 4400

The 4400 er en amerikansk science fiction tv-serie, der i Danmark sendes på TV3.

Se Jorden og The 4400

The Hitchhiker's Guide to the Galaxy

Badge med Guidens råd til den rejsende The Hitchhiker's Guide to the Galaxy (på dansk oversat til Håndbog for vakse galakseblaffere, Turen går til mælkevejen, Blafferens galakseguide og Den komplette guide til galaksen), udtænkt af Douglas Adams, kom til verden som en komisk radiodrama-serie.

Se Jorden og The Hitchhiker's Guide to the Galaxy

The Simpsons (sæson 6)

Den sjette sæson af tv-serien The Simpsons blev første gang sendt i 1994 og 1995.

Se Jorden og The Simpsons (sæson 6)

Theia (planet)

Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.

Se Jorden og Theia (planet)

Tholin

Titans atmosfære Tholin eller tholiner (fra oldgræsk tholós "uklar") er en blanding af heteropolymere organiske nitrogenforbindelser, der ikke dannes naturligt på Jorden, men som findes i stor mængde i solsystemets ydre på overfladen af måner, som f.eks.

Se Jorden og Tholin

Thomas Lovejoy

Thomas Eugene Lovejoy III (født den 22. august 1941, død den 25. december 2021) var chefrådgiver vedrørende biodiversitet for Verdensbankens præsident, seniorrådgiver for FN's Fond og præsident for "Heinz Center for Science, Economics, and the Environment".

Se Jorden og Thomas Lovejoy

Thulium

Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.

Se Jorden og Thulium

Tiangong 1

Tiangong 1, der betyder "himmelsk palads", var en kinesisk rumstation der var i kredsløb om jorden.

Se Jorden og Tiangong 1

Tid

¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.

Se Jorden og Tid

Tidevand

Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Se Jorden og Tidevand

Tidevandskraft

Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.

Se Jorden og Tidevandskraft

Tidslinje for solenergi

Kort og godt de vigtigste hændelser i solenergiens historie.

Se Jorden og Tidslinje for solenergi

Tidsrejse

En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb. En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb.

Se Jorden og Tidsrejse

Tidszone

Tidszonernes verdenskort. En tidszone er et geografisk område på Jorden med samme zonetid (klokkeslæt).

Se Jorden og Tidszone

Titan (grundstof)

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.

Se Jorden og Titan (grundstof)

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Se Jorden og Titan (måne)

Titan A.E.

Titan A.E. er en amerikansk animeret science fiction-film fra 2000, produceret af Fox Animation Studios og Twentieth Century Fox.

Se Jorden og Titan A.E.

TNT-ækvivalent

TNT-ækvivalent er en enhed, der bruges til at kvantificere energiindholdet i eksplosioner.

Se Jorden og TNT-ækvivalent

Tornado

Anadarko. Tornadoen, en kategori F5, der den 22. juni 2007 ramte byen Elie i Manitoba i Canada. Dobbelte tornadoer i Great Plains den 28. september 2010. En tornado er en hvirvelvind der ved høj hastighed er i stand til at anrette store ødelæggelser på sin vej.

Se Jorden og Tornado

Transformers: De faldnes hævn

Transformers: De faldnes hævn (eng. titel Transformers: Revenge of the Fallen) er en amerikansk science fiction-film fra 2009, som blev udgivet 19.

Se Jorden og Transformers: De faldnes hævn

Tredje verdenskrig

Prøvesprængning af en atombombepå Bikini-atollen i 1954 Tredje verdenskrig er navnet på en hypotetisk tredje verdenskrig, som var en væsentlig del af skrækscenariet under Den kolde krig (1945-1991) En tredje verdenskrig kan involvere atomvåben, biologiske våben og kemiske våben, og kan tænkes at udslette hele menneskeheden.

Se Jorden og Tredje verdenskrig

Trelegemeproblemet

Trelegemeproblemet går ud på at bestemme bevægelsen af tre legemer (eller flere) med næsten samme masse, som gensidigt påvirker hinanden med en kraft.

Se Jorden og Trelegemeproblemet

Tro

En persons tro er personens overbevisning om, at et udsagn er sandt, uden at personen har en viden om, at det er sandt.

Se Jorden og Tro

Tupperware

En Tupperware-beholder Tupperware er et varemærke og firma, for husholdningsartikler i plastik, som inkluderer artikler til tilberedning af fødevarer, beholdere til opbevaring samt service.

Se Jorden og Tupperware

Tvillingeparadokset

Tvillingeparadokset er et tankeeksperiment inden for fysikken, som bygger på relativitetsteorien.

Se Jorden og Tvillingeparadokset

Tycho (månekrater)

Tycho er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i det sydlige højland på Månens forside nær Mare Nubium.

Se Jorden og Tycho (månekrater)

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Se Jorden og Tycho Brahe

Tyngdeacceleration

Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.

Se Jorden og Tyngdeacceleration

Type/ting-distinktionen

Type/ting-distinktionen er den ontologiske dikotomien mellem universalia («typer») og partikularia («ting»).

Se Jorden og Type/ting-distinktionen

Udenjordisk liv

Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.

Se Jorden og Udenjordisk liv

Udforskning af Månen

Den fysiske udforskning af Månen begyndte, da Luna 2, en rumsonde iværksat af Sovjetunionen, rammer Månens overflade den 14.

Se Jorden og Udforskning af Månen

Udryddelse

Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.

Se Jorden og Udryddelse

Ufo

Fotografi af en påstået ufo i New Jersey – billedet er taget den 31. juli 1952. En skulptur af en ufo i Tenjo i Colombia, en placering, der er spekuleret at være hyppigt besøgt af mange ufoer og forårsager mange uforklarlige aktiviteter at forekomme. En ufo (uofficielt også stavet UFO) eller uidentificeret flyvende objekt er en betegnelse for ethvert flyvende objekt, der ikke umiddelbart kan identificeres eller forklares.

Se Jorden og Ufo

Ufobortførelser

En illustration af en ufobortførsel Ufobortførelser betegner indenfor ufologien oplevelsen af eller forestillingen om at have været hentet af ikke-jordiske væsener og ført bort fra Jorden; enten til noget, der opleves som et rumskib eller til bortførernes hjemplanet.

Se Jorden og Ufobortførelser

Umayyade-kalifatet

Umayyade-kalifatet, (arabisk: بنو أمية) var et arabisk kalifat ledet af det arabiske kongedynasti umayyaderne fra 661 til 749/750.

Se Jorden og Umayyade-kalifatet

Undvigelseshastighed

Undvigelseshastigheden på exoplaneter som funktion af deres radius. Undvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller rumfartøj skal have for at kunne undvige tyngdefeltet fra (og dermed forlade) et andet himmellegeme uden på noget tidspunkt at falde tilbage mod, eller forblive i kredsløb om dette legeme.

Se Jorden og Undvigelseshastighed

Ungdomsoprøret i Danmark

Moderne russisk hippie Ungdomsoprøret var en antiautoritær strømning i Vesteuropa og USA, der havde sin storhedstid i perioden fra 1965 til 1975.

Se Jorden og Ungdomsoprøret i Danmark

Unisphere

Unisphere, også kendt som Globitron, er en 12 etager høj gengivelse af Jorden i rustfrit stål.

Se Jorden og Unisphere

Universal Transverse Mercator

UTM gitteret Universal Transverse Mercator (UTM)-koordinatsystemet er en todimensionel grid-baseret metode (koordinatsystem) til at specificere lokaliteter på Jordens overflade, dækkende mellem 84 °N og 80 °S.

Se Jorden og Universal Transverse Mercator

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Se Jorden og Uran

Uranus' måner

Sammenstilning af Uranus' fem største måner fotograferet af Voyager 2. Pr.

Se Jorden og Uranus' måner

Uri Geller

Uri Geller (født 20. december 1946 i Tel Aviv i Mandatområdet i Palæstina) er en israelsk-britisk tv-personlighed, der påstår, at han har særlige psykiske evner.

Se Jorden og Uri Geller

Vakuum

En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.

Se Jorden og Vakuum

Van Allen-bælterne

syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces.

Se Jorden og Van Allen-bælterne

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Jorden og Vand

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Se Jorden og Vanddamp

Vandets kredsløb

Vandets kredsløb Vandets kredsløb, også kendt som det hydrologiske cyklus, er indenfor hydrologien en betegnelse for vands konstante bevægelse på, over og under Jordens overflade.

Se Jorden og Vandets kredsløb

Varmerør (heat-pipe)

Diagram som viser et varmerør med den eksternt varmede kølepladeende forneden – og den eksternt kølede kølepladeende foroven. Varmerør indre:('''A''') Lidt væske omdannes til gas der ses som bobler i væsken. Væske til gas fordampningsprocessen fjerner varme fra bundkølepladen.('''B''') Opstigende gas som bobler op fra væsken.('''C''') Gassen afleverer varme under kondensations-/fortætnings-processen til topkølepladen.('''D''') Dråberne drypper eller løber ned ad indersiden af varmerør cylinderindersiderne grundet (jordens) gravitation.

Se Jorden og Varmerør (heat-pipe)

Vægt (fysik)

Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.

Se Jorden og Vægt (fysik)

Vægt (måleinstrument)

Digital køkkenvægt. Ældre vægt Digital baderumsvægt. Digital Mettler vægt med 0,1 mg nøjagtighed. En vægt er et måleinstrument til at bestemme massen af et legeme ved vejning.

Se Jorden og Vægt (måleinstrument)

Vedvarende energi

strøm og fotosyntesen som får rapsen til at gro, så der kan høstes rapsfrø til biodiesel. Den vedvarende energis andel af EU-landenes samlede energiforbrug i 2019. I 2013 udgjorde vedvarende energi 19% af verdens totale energiforbrug. Den soldrevne ''PlanetSolar'' foretog i 2012 som den første af sin slags en jordomsejling.

Se Jorden og Vedvarende energi

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Se Jorden og Venus (planet)

Venuspassage

Venuspassagen i 2012 Venuspassagen i 2004 Filmklip af Venuspassagen i 2004 Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet.

Se Jorden og Venuspassage

Verden

"Den blå juvel" – fotografi af jorden, taget fra ''Apollo 17. thumb World Health Organization-flaget kombinerer et moderne verdenskort med Æskulapstaven, oprindeligt et symbol på axis mundi.Jean Chevalier and Alain Gheerbrandt. The Penguin Dictionary of Symbols.

Se Jorden og Verden

Verdens befolkning

Statistik og prognose fra 2015 (tjek med illustrationsbeskrivelse på commons): Denne visualisering viser medium prognose fra ''International Institute for Applied Systems Analysis'' (IIASA). Prognose udgivet af ''the Wittgenstein Centre''. (Wittgenstein Centre for Demography and Global Human Capital (2015).

Se Jorden og Verdens befolkning

Verdens undergang (film)

Verdens undergang er en dansk science fiction thriller stumfilm fra 1916 instrueret af August Blom og skrevet af Otto Rung.

Se Jorden og Verdens undergang (film)

Verdensbillede

Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.

Se Jorden og Verdensbillede

Verdensdel

Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.

Se Jorden og Verdensdel

Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.

Se Jorden og Verdenshave

Verdensrummet

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.

Se Jorden og Verdensrummet

Vestlige halvkugle

Den vestlige halvkugle, fremført i gult. Den vestlige halvkugle Den Vestlige Halvkugle det som ligger vest for nulmeridianen (som går gennem Greenwich, London, England) og øst for 180. længdekreds.

Se Jorden og Vestlige halvkugle

VHF omnidirectional range

VOR-radiofyr i Beijing. VHF omnidirectional range, forkortet VOR, er et radiobaseret navigationssystem der har været brugt i luftfartens tjeneste siden midten af det 20. århundrede: Det består af et antal radiofyr på landjorden der udsender specielle radiosignaler, samt modtagerudstyr i de enkelte flyvemaskiner.

Se Jorden og VHF omnidirectional range

Vikaren (film fra 2007)

Vikaren er en dansk science fiction-spillefilm fra 2007, der er instrueret af Ole Bornedal og har Paprika Steen i hovedrollen.

Se Jorden og Vikaren (film fra 2007)

Vindenergi

Sejlskibe Vindenergi eller vindkraft er et udtryk for den kinetiske energi, som vinden indeholder.

Se Jorden og Vindenergi

Vinland

''L'Anse aux Meadows'' i det nordvestlige hjørne af New Foundland Vinland var et af de tre områder, Leif den Lykkelige ifølge sagaerne opdagede ca.

Se Jorden og Vinland

Virgohoben

Virgohoben er en hob af galakser, som befinder sig i en afstand af omkring 59 ± 4 millioner lysår (18,0 ± 1,2 Mpc) fra Jorden i stjernebilledet Jomfruen (latin: Virgo).

Se Jorden og Virgohoben

VM-pokalen (fodbold)

VM-pokalen er en forholdholdvis lille guldpokal, der overrækkes til vinderen af VM i fodbold.

Se Jorden og VM-pokalen (fodbold)

Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge

Foreningens logo Tysk krigsgrav ved Sottrup Kirke Restaurering af soldatergrave på kirkegård i Wien Den tyske afdeling på Esbjerg Soldaterkirkegård Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge e.V. (Folkeforbundet for Tysk Soldatergravsforsorg) blev grundlagt den 16. december 1919 og er en humanitær organisation, som for den tyske regering arbejder med at vedligeholde og pleje tyske krigsgrave.

Se Jorden og Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge

Vostok 1

Model af Vostok 1 og Gagarin i sin rumdragt Vostok 1 var den første bemandede flyvning i Vostok-programmet og dermed den første rumflyvning.

Se Jorden og Vostok 1

Voyager

Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.

Se Jorden og Voyager

Voyager 1

Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.

Se Jorden og Voyager 1

Voyager 2

Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.

Se Jorden og Voyager 2

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Se Jorden og Vulkan

War of the Worlds

War of the Worlds er en science fiction-roman udgivet i 1898 af H.G. Wells, der beskriver, hvordan England invaderes af rumvæsener fra Mars.

Se Jorden og War of the Worlds

War of the Worlds (film fra 2005)

War of the Worlds er en katastrofe-/science fiction-film fra 2005 baseret på H.G. Wells' roman af samme navn.

Se Jorden og War of the Worlds (film fra 2005)

WASP-33

WASP-33 (også kendt som HD 15082) er en stjerne der befinder sig 378 lysår fra Jorden i den samme konstellation som Andromedagalaksen.

Se Jorden og WASP-33

Wide Field and Planetary Camera 2

Wide Field and Planetary Camera 2 udstillet på museum Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) er et kamera, der var installeret i Hubble-rumteleskopet.

Se Jorden og Wide Field and Planetary Camera 2

William McCool

William Cameron McCool (23. september 1961 – 1. februar 2003) var en amerikansk testpilot og astronaut.

Se Jorden og William McCool

Ydre rum

Det ydre rum (også kaldet rummet i al almindelighed) er en betegnelse for de relativt tomme regioner, der findes i Universet.

Se Jorden og Ydre rum

Zenit

Zenit og nadir. Zenit eller issepunkt er et punkt på himlen lodret over iagttageren.

Se Jorden og Zenit

Zirconium

Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.

Se Jorden og Zirconium

Zodiakallys

Zodiakallys i Chile. Zodiakallys er en svag, næsten trekantet lyskegle på nattehimlen, som forekommer i nærheden af Solen langs ekliptika eller zodiakalen (Dyrekredsen).

Se Jorden og Zodiakallys

(1566) Icarus

(1566) Icarus er en nærjords-asteroide af Apollo typen med det usædvanlige kendetegn, at perihelium er tættere ved Solen end planeten Merkur.

Se Jorden og (1566) Icarus

(1862) Apollo

(1862) Apollos bane (1862) Apollo er en asteroide, opdaget af Karl Reinmuth i 1932, men forsvundet igen og først genopdaget i 1973.

Se Jorden og (1862) Apollo

(2117) Danmark

(2117) Danmark (oprindeligt midlertidigt navn: 1978 AC) er en småplanet/asteroide fra Asteroidebæltets hovedbælte mellem Mars og Jupiter.

Se Jorden og (2117) Danmark

(3753) Cruithne

3753 Cruithne (3753) Cruithne er en nærjords-asteroide af Atentypen.

Se Jorden og (3753) Cruithne

(4) Vesta

Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.

Se Jorden og (4) Vesta

(4179) Toutatis

Toutatis (4179) Toutatis er en 5 km stor nærjords-asteroide med en omløbstid på 3,99 år.

Se Jorden og (4179) Toutatis

(419624) 2010 SO16

(419624) 2010 SO16 er en benævnelse for en nærjords-asteroide opdaget med Wide-field Infrared Survey Explorer rumteleskopet.

Se Jorden og (419624) 2010 SO16

(50000) Quaoar

Quaoar (Hubble-rumteleskopet) Pluto, Jorden, Månen for at se størrelsesforholdet (Kilde: NASA/JPL-Caltech). Quaoar og Weywot Quaoar (symbol: 🝾) er en dværgplanet, der blev opdaget den 4. juni 2002.

Se Jorden og (50000) Quaoar

(90377) Sedna

(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.

Se Jorden og (90377) Sedna

(99942) Apophis

Billeder taget i 2004 (99942) Apophis (tidligere kendt under sin midlertidige betegnelse 2004 MN4/2004 MN4) er en Aten-asteroide med en diameter på ca.

Se Jorden og (99942) Apophis

1 (tal)

1 (en eller et) er.

Se Jorden og 1 (tal)

1 E14 m²

Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 100 millioner km² og 1.000 millioner km².

Se Jorden og 1 E14 m²

1957

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1957 (tal).

Se Jorden og 1957

1958

Året 1958 var et normalt år (ikke skudår) og startende på en onsdag ifølge den Gregorianske kalender.

Se Jorden og 1958

1962

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1962 (tal).

Se Jorden og 1962

1969

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1969 (tal).

Se Jorden og 1969

1970

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1970 (tal).

Se Jorden og 1970

1974

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1974 (tal).

Se Jorden og 1974

1975

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1975 (tal).

Se Jorden og 1975

1987

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1987 (tal).

Se Jorden og 1987

1989

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ----.

Se Jorden og 1989

2 (tal)

2 (to) er.

Se Jorden og 2 (tal)

2003

2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.

Se Jorden og 2003

2004

2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.

Se Jorden og 2004

2004 AS1

2004 AS1 (også kendt under sit første midlertidige navn AL00667) er en nærjords-asteroide af typen apollo-asteroide med en diameter på 500 m, opdaget 13. januar 2004 og som passerede forbi Jorden den 15. januar 2004.

Se Jorden og 2004 AS1

2004 FH

2004 FH er en nærjords-asteroide af Aten-typen.

Se Jorden og 2004 FH

2005

2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.

Se Jorden og 2005

2006

2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.

Se Jorden og 2006

2009 DD45

2009 DD45 er en lille Apollo-asteroide, som passerede tæt forbi Jorden i en afstand af 63.500 km den 2. marts 2009 klokken 13:44 UTC.

Se Jorden og 2009 DD45

2015

2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.

Se Jorden og 2015

2027

2027 (MMXXVII) begynder på en lørdag.

Se Jorden og 2027

2028

2028 (MMXXVIII) er det 507.

Se Jorden og 2028

2029

2029 (MMXXIX) begynder på en mandag.

Se Jorden og 2029

2032

2032 (MMXXXII) er det 508.

Se Jorden og 2032

2036

2036 (MMXXXVI) er det 509.

Se Jorden og 2036

2044

2044 (MMXLIV) er det 511.

Se Jorden og 2044

2048

2048 (MMXLVIII) er det 512.

Se Jorden og 2048

2061

2061 (MMLXI) begynder året på en lørdag.

Se Jorden og 2061

3 (tal)

3 (tre) er.

Se Jorden og 3 (tal)

31. december

31.

Se Jorden og 31. december

4 (tal)

4 (Fire) er.

Se Jorden og 4 (tal)

5 (tal)

5 (Fem) er.

Se Jorden og 5 (tal)

6 (tal)

6 (seks) er.

Se Jorden og 6 (tal)

7 (tal)

7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.

Se Jorden og 7 (tal)

8 (tal)

8 (otte) er.

Se Jorden og 8 (tal)

8. årtusinde f.Kr.

Årtusinder: 9. årtusinde f.Kr. – 8.

Se Jorden og 8. årtusinde f.Kr.

9 (tal)

9 (ni) er.

Se Jorden og 9 (tal)

Også kendt som Jordens, Jordens opbygning, Jordens overflade, Jordklode, Jordkloden, Jordmasse, Jordoverflade, Jordoverfladen, Kloden.

, Aten-asteroide, Atlanterhavet, Atlantis (rumfærge), Atlas (virksomhed), Atmosfære (himmellegeme), Atomkrig, Avatar, Ø, Økologiens historie, Øst, Østlige halvkugle, Øvre Imbrian, Ækvator, Æon, Æter (fysikhistorie), Årstid, B612 Foundation, Babcock (månekrater), Bad Taste, Baillaud (månekrater), Bailly (månekrater), Balboa (månekrater), Banehældning, Baneparameter, Barycentrum, Basalt, Bassingruppe, Battlestar Galactica, Bølge, Beals (månekrater), Beda, Belʹkovich (månekrater), Bemandede rumflyvninger i 1970'erne, Berosus (månekrater), Betelgeuse, Bettinus (månekrater), Big Bang, Biogas, Biologi, Biosfære, Bipersoner i Harry Potter-universet, Birmingham (månekrater), Bjørnedyr, Bjergart, Bjergmassiv, Bjerknes (månekrater), Boeing B-52 Stratofortress, Boguslawsky (månekrater), Boltzmann (månekrater), Boomerang-tågen, Borsuk–Ulams sætning, Boss (månekrater), Boussingault (månekrater), Brev til en kristen nation, Briggs (månekrater), Brint, Brisbane (månekrater), Bristol, Brom, Bruce (månekrater), Brun dværg, Bunden rotation, Bungalow, Bunsen (månekrater), C4-plante, Cabeus (månekrater), Calcit, Calcium, Californium, Camelot, Carbon, Cardanus (månekrater), Carpenter (månekrater), Carrillo (månekrater), Cartoon Heroes, Catalán (månekrater), Cecilie Skog, Cepheide, Cepheus (månekrater), Ceres (dværgplanet), Cerium, Challenger (rumfærge), Challis (månekrater), Chicxulub-krateret, Christen Sørensen Longomontanus, Christoffer Columbus, Clavius (månekrater), Cleostratus (månekrater), Constellation-programmet, Copernicus (månekrater), Corioliseffekten, Crash Bandicoot 3: Warped, Crash: Mind over Mutant, Cremona (månekrater), Curse of Enchantia, Curtius (månekrater), Cusanus (månekrater), Cysatus (månekrater), Daedalus (månekrater), Dain, Dvalin, Dunør og Duratro, Danske træer, Darwin (månekrater), Dato, Datolinjen, Datum (geodæsi), David Livingstone, David McDowell Brown, Døgn, De Fantastiske Fehoveder, De Sitter (månekrater), Deep Thought, Deklination (astronomi), Delmotte (månekrater), Demonax (månekrater), Den beboelige zone, Den blå planet (flertydig), Den Europæiske Rumorganisation, Den intertropiske konvergenszone, Den jødiske kalender, Den naturvidenskabelige revolution, Den svage sols paradoks, Den termohaline cirkulation, Desargues (månekrater), Det frie fald, Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, Det Teosofiske Samfund, Digimon, Dobbeltstjerne, Donner (månekrater), Doom II, Drakes ligning, Drude (månekrater), Drygalski (månekrater), Dubyago (månekrater), Duke Nukem, Duke Nukem (computerspil), Dybdeøkologi, Dyson-sfære, Dysprosium, Eckert (månekrater), Ediacara-faunaen, Edison (månekrater), Edmond Halley, Edward Sabine, Efemeride, Effekt (fysik), Egenbevægelse, Egentlige frøer, Eichstadt (månekrater), Einstein (månekrater), Einthoven (månekrater), Ekliptika, Ekliptiske koordinatsystem, ELDO, Elektrisk telegraf, Elverfolket (tegneserie), Eminem, Endymion (månekrater), Energi, Energioverførsel, Engelsød, Enos (chimpanse), EOS (satellitprogram), Epifyt, Epigenes (månekrater), Eratosthenes, Erbium, Ernest Rutherford, Eros (gud), Erro (månekrater), Euctemon (månekrater), Europa, Europa (måne), Evapotranspiration, Evektion, Evolution (biologi), Excentricitet (astronomi), Exoplanet, Fabry (månekrater), Falden engel, Faldskærm, Fantasia (film fra 1940), Fauna, Fédération Aéronautique Internationale, Fødselsrate, Ferskvand, Figurer fra Crash Bandicoot, Filolaos, Fimbulvinter, Final Fantasy: The Spirits Within, Firmicus (månekrater), Flat Earth Society, Flensborg Gamle Kirkegård, Focas (månekrater), Fontenelle (månekrater), Forhistorisk liv, Forkastningszone, Fotosyntese, Fourier (månekrater), Fra jorden til månen, Francium, Fraunhofer (månekrater), Fredsaktivist, Fryxell (månekrater), Fugletræk, Fuldmåne, Furnerius (månekrater), Fusionsenergi, Future Climate - Engineering Solutions, Fysik, Fysikkens historie, Fysisk pendul, Gabrielle Drake, Gaia, Gaia (gudinde), Gaia-hypotese, Galakse, Galileiske måner, Galileo (rumsonde), Galileo Galilei, Galvani (månekrater), Gammaglimt, Ganymedes (måne), Gaskæmpe, Gauss (månekrater), Gayniggers from Outer Space, Gejser, Gemini 1, Gemini-programmet, Geminus (månekrater), Geocentriske verdensbillede, Geocoin, Geoengineering, Geografi, Geografisk mil, Geokemi, Geologi, Geomorfologi, Geostationære bane, Geotagging, Geotermi, Geotermisk energi, Geovidenskab, Gerard (månekrater), German Titov, Gernsback (månekrater), Gibbs (månekrater), Gilbert (månekrater), Gill (månekrater), Ginzel (månekrater), Gioja (månekrater), Giordano Bruno (månekrater), Giotto (rumsonde), Giovanni Battista Riccioli, GJ 1214 b, Glidetal, Gliese 581, Gliese 581 c, Gliese 876 d, Global 200, Globetrotter, Globus, Goddard (månekrater), Goldschmidt (månekrater), Golfstrømmen, Google Earth, GPS-navigationsenhed, Graff (månekrater), Gravitationel slynge, Grønland, Grønt glimt, Greenwich Mean Time, Gruemberger (månekrater), Grundstof, Guinea-Bissau, Guld, Gum (månekrater), Guthnick (månekrater), Gyroskop, Halleys komet, Hav, Havfrue, Havstrøm, Helgolandsbugten, Helium, Hemisfære, Henry George, Herkules i New York, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hesiod, Hieronymus, Hieronymus Bosch, Hill-sfære, Himlens ækvator, Himmel, Himmelhalvkugle, Himmelkuglen, Himmelskibet, Hipparchos, Hoba-meteoritten, Hohmann-bane, Holmium, Homoseksualitet blandt dyr, Horisont (geografi), Hot spot (geologi), Hubble Deep Field, Hubble Deep Field syd, Hubble Ultra Deep Field, Hugo Gyldén, Huygens (rumsonde), Hvid dværg, Hyaderne, Hydrologi, Hydrosfære, Hydrotermfigur, Hydrotermisk væld, Hyperion (måne), Iapetus (måne), Ikke-euklidisk geometri, Ikke-fornybar resurse, Ikkemetal, Ilan Ramon, Ilt, Iltkatastrofen, Indlandsis, Inerti, Infrarød stråling, Inge Lehmann, Inkvisition, Insekter, Intensitet (fysik), Interkontinentalt ballistisk missil, International sømil, Internet-fjernstyret radiomodtager, Inulin, Iridium, Isak-katedralen, Islam, Islamisk kalender, Isterning, Istid, Jacob Hornemann Bredsdorff, James T. Kirk, James Webb Space Telescope, Jan Grarup, Jævn cirkelbevægelse, Jævndøgn, Jehovas Vidner, Jern, Jet Propulsion Laboratory, Johannes Kepler, John Seymour (forfatter), John Young, Jord, Jord (flertydig), Jordandalen, Jordbundsøkologi, Jorden rundt i 80 dage, Jorden set fra himlen, Jordens alder, Jordens atmosfære, Jordens historie, Jordens kerne, Jordens kredsløb, Jordens magnetfelt, Jordisk, Jordskælv, Jordskælvet ved Sendai 2011, Judasøre, Kalpana Chawla, Kasteparabel, Kautokeinooprøret, Kænozoikum, Kenning, Kentaur-asteroider, Kepler-22b, Keplers love, Kikkerten, Kilde (flertydig), Kilde (vand), Kilopond, Klima, Klimaændring, Klimachok i 535-536, Klippeplanet, Klodens kræfter (tv-serie), Kloroform, Kobber, Kompas, Kompaslinje, Konfluenspunkt, Konjunktion (astronomi), Koordinatsystem for himmelrummet, Korona (solen), Koronagraf, Kort (geografi), Kosmisk stråling, Kosmologi (astronomi), Kosmologiske princip, Krabbetågen, Kraft, Krakatau, Kreationisme, Kristendom, Kryptisk æra, Krypton, Krypton (planet), Kryptonit, Kryptozoologi, KStars, Kugle, Kuiperbæltet, Kuldioxid, Kure Atol, Kvælstofdioxid, Lagrange-punkt, Landskab, Langnæbbet delfin, Lanthan, Larissa (måne), Lars Becker-Larsen, Laurel Clark, Længdekreds, Léon Foucault, Leoniderne, Levermosser, Libration, LIFE, Lilo & Stitch, Liv, Live Earth, LLR, Lodret, Lorentzkraft, Louis Pasteur, Ludwig van Beethoven, Luft, Luftforurening, Luftmodstand, Luftrum, Luna-programmet, Luster, Lyn, Lys, Mad (flertydig), Magnesium, Magnetar, Magnetisme, Magnetosfære, Marianergraven, Marinbiologi, Mars (planet), Massefylde, Mauna Loa, Måne, Måned, Måneformørkelse, Månehav, Månekrater, Månen, Månens atmosfære, Månens bagside, Månens forside, Månens geologi, Månens geologiske tidsaldre, Månepassage, Mössbauerspektroskopi, Mørke, Menneske, Menneskeskabt drivhuseffekt, Mercatorprojektion, Merkur (planet), Merkurpassage, MESSENGER, Metan, Metanhydrat, Meteor, Meteorit, Meteorologi, Metusalem, Michael Anderson (astronaut), Michelson-Morley-eksperimentet, Middelalderen, Milanković-cykler, Miljøhistorie, Minik Rosing, Misvisning, Modergudinde, Montreal-protokollen, Moon (film), Motormus fra Mars, Mount Everest, Mount John University Observatory, Murchison-meteoritten, NASA, Nat, Natrium, Naturalis Historia, Naturkatastrofe, Navigation, Nærjordsasteroide, Nectarian, Nedre Imbrian, Nedslagskrater, Neptun (planet), Neptuns måner, Neutronstjerne, Nicolaus Kopernikus, Nilen, Nitrogenmonoxid, Noa, Nord, Nordlige halvkugle, Nordpolen, Nowruz, Observerbare univers, Oceanryg, OGLE-2005-BLG-390Lb, Ole Rømer, Olympus (satellit), Omløbstid, Opposition (astronomi), Opstigende knudes længde, Orbiter Space Flight Simulator, Orion-armen, Orkan, Otte-tusinder, Palæarktiske zone, Panspermi, Pascal (enhed), Passat, Paul J. Crutzen, Paul Spudis, Pave, Pave Celestin 5., Pave Urban 8., Peder Nielsen Horrebow, Peirithoos, Pendul, Periapsis, Periapsisargument, Perihelium, Personer i Dragon Ball, Petter Dass, Pilgrimsmyten, Pioneer 10, Planet, Planetstien (Aalborg), Planetstien (Lemvig), Planetsystemer, Platonisk legeme, Pluto (dværgplanet), Pol (geografisk), Polarlys, Polarnat, Praseodym, Præ-Nectarian, Præcession, Prækambrium, Preon-stjerne, Professor X, Project Excelsior, Prometheus (film), Proteus (måne), Protuberans, Ptolemæus, Pyrit, Ra, Racer i Zelda-serien, Radioantenne, Radioastronomi, Radiofyr, Rasmus Klump, Rød dværg, Rød fe, Region, Regn, Rejsen til Saturn (film), Rektascension, Rhenium, Richard Florida, Rick D. Husband, Ringens broderskab, Risk, Robin (tegneseriefigur), Romersk kalender, Ross Edwards, Royal Astronomical Society, Rubidium, Rum, Rumaffald, Rumelevator, Rumfart, Rumfærge-Mir-programmet, Rumforskning, Rumkapløbet, Rummission, Rumrejsen år 2001, Rumvandring, Rumvejr, Rundetårn, Rundt om månen, Ruslands historie, Russells tepotte, Ruthenium, Satellittelefon, Saturn, Saturns måner, Søren Meibom, Scandium, Seismisk bølge, Seismologi, Sergej Avdejev, Siderisk tid, Sidste fælles forfader, Sigyn, Skabelsesberetningen i Bibelen, Skorpe (geologi), Skov, Skudsekund, Sky (meteorologi), Skygge, Skylab, Sol-klima-teorien, Solarkonstanten, Solen, Solenergi, Solformørkelse, Solindstråling, Solnedgang, Solopgang, Solplet, Solradius, Solstorm, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Soludbrud, Songkran, Sort hul, Spaniens historie, Specialtroppen, Spektr-R, Spektralklasse, Spore (computerspil), Springhaler, Star Trek, Støvhvirvel, Stedlinje, Stellarium, Stillehavet, Stjerne, Stjernetegn, Storcirkel, Strontium, Sunshine, Superman Returns, Supernova, Supervulkan, Svovl, Syd, Sydlige halvkugle, Sydpol-Aitkenbassinet, Sydpolen, Syndflod, Syntetisk grundstof, Tallerkenmuslinger, Tangentialhastighed, Technetium, Teen Titans (tv-serie), Tektit, Tektonik, Tellurium (mekanisme), Tellus, Tellus (mytologi), Temperatur, Templet i Jerusalem, Terminator (astronomi), Termosfære, Terra (EOS-satellit), Terran, Terrestrisk, Terry Pratchett, Tetraklorkulstof, The 4400, The Hitchhiker's Guide to the Galaxy, The Simpsons (sæson 6), Theia (planet), Tholin, Thomas Lovejoy, Thulium, Tiangong 1, Tid, Tidevand, Tidevandskraft, Tidslinje for solenergi, Tidsrejse, Tidszone, Titan (grundstof), Titan (måne), Titan A.E., TNT-ækvivalent, Tornado, Transformers: De faldnes hævn, Tredje verdenskrig, Trelegemeproblemet, Tro, Tupperware, Tvillingeparadokset, Tycho (månekrater), Tycho Brahe, Tyngdeacceleration, Type/ting-distinktionen, Udenjordisk liv, Udforskning af Månen, Udryddelse, Ufo, Ufobortførelser, Umayyade-kalifatet, Undvigelseshastighed, Ungdomsoprøret i Danmark, Unisphere, Universal Transverse Mercator, Uran, Uranus' måner, Uri Geller, Vakuum, Van Allen-bælterne, Vand, Vanddamp, Vandets kredsløb, Varmerør (heat-pipe), Vægt (fysik), Vægt (måleinstrument), Vedvarende energi, Venus (planet), Venuspassage, Verden, Verdens befolkning, Verdens undergang (film), Verdensbillede, Verdensdel, Verdenshave, Verdensrummet, Vestlige halvkugle, VHF omnidirectional range, Vikaren (film fra 2007), Vindenergi, Vinland, Virgohoben, VM-pokalen (fodbold), Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge, Vostok 1, Voyager, Voyager 1, Voyager 2, Vulkan, War of the Worlds, War of the Worlds (film fra 2005), WASP-33, Wide Field and Planetary Camera 2, William McCool, Ydre rum, Zenit, Zirconium, Zodiakallys, (1566) Icarus, (1862) Apollo, (2117) Danmark, (3753) Cruithne, (4) Vesta, (4179) Toutatis, (419624) 2010 SO16, (50000) Quaoar, (90377) Sedna, (99942) Apophis, 1 (tal), 1 E14 m², 1957, 1958, 1962, 1969, 1970, 1974, 1975, 1987, 1989, 2 (tal), 2003, 2004, 2004 AS1, 2004 FH, 2005, 2006, 2009 DD45, 2015, 2027, 2028, 2029, 2032, 2036, 2044, 2048, 2061, 3 (tal), 31. december, 4 (tal), 5 (tal), 6 (tal), 7 (tal), 8 (tal), 8. årtusinde f.Kr., 9 (tal).