Meddelelse

1067 relationer: Abernes planet, Absalon-klassen, Absolut størrelsesklasse, Aelita, Africa, Afrika, Afrikansk vildkat, Afrikas Horn, Afstandskvadratloven, After Earth, Agersnerle, Aggregattilstand, Aksehældning, Aksial, Alexander Buchan, Alfa Centauri, Alfred Lehmann, Alhazen, Alhazen (månekrater), Alien surfer girls, Alkylhalid, Allan Hills 84001, Almindelig hundegræs, Alouette 1, Altair (rumfartøj), Amelia Earhart, Amor-asteroide, Amundsen (månekrater), Analemma, Anaxagoras, Anders (månekrater), Anders Ångström (fysiker), Andronov (månekrater), Annum, Anopheles gambiae, Ansgarius (månekrater), Anti-tusmørkestråler, Antiproton, Antisolpunkt, Antistof (fysik), Apoapsis, Apollo 11, Apollo-asteroide, Apollo-programmet, Apollo-Sojuz-testprogrammet, Aprilsnar i danske medier, Arcanum: Of Steamworks and Magick Obscura, Arecibo-budskabet, Argo (oceanografi), Aristoteles' fysik, ..., Arkæikum, Armenien, Arnold (månekrater), Arthur Edwin Kennelly, Ashbrook (månekrater), Astat, Asteroide, Asthenosfære, Astrobiologi, Astrofysik, Astrolabium, Astrologi, Astrometri, Astronaut, Astronomi, Astronomisk enhed, Astronomisk passage, Aten-asteroide, Atlanterhavet, Atlantis (rumfærge), Atlas (virksomhed), Atmosfære (himmellegeme), Atmosfærisk elektricitet, Atomkrig, Avatar, Ø, Økologiens historie, Øst, Østlige halvkugle, Øvre Imbrian, Änglamark, Ækvator, Æon, Æter (fysikhistorie), Årstid, B612 Foundation, Babcock (månekrater), Bad Taste, Baillaud (månekrater), Bailly (månekrater), Balboa (månekrater), Banehældning, Baneparameter, Barycentrum, Basalt, Bassingruppe, Battlestar Galactica, Bølge, Beals (månekrater), Beda, Belʹkovich (månekrater), Bemandede rumflyvninger i 1970'erne, Ben 10 (tv-serie fra 2005), Benjamin Wilson (teolog), Bergmanns regel, Bernardino Telesio, Berosus (månekrater), Betelgeuse, Bettinus (månekrater), Big Bang, Biogas, Biologi, Biosfære, Bipersoner i Harry Potter-universet, Birmingham (månekrater), Bjørnedyr, Bjergart, Bjergmassiv, Bjerknes (månekrater), Blood sport, Boeing B-52 Stratofortress, Boguslawsky (månekrater), Boltzmann (månekrater), Boomerang-tågen, Borsuk–Ulams sætning, Boss (månekrater), Boussingault (månekrater), Brev til en kristen nation, Briggs (månekrater), Brint, Brisbane (månekrater), Bristol, Brom, Bruce (månekrater), Brun dværg, Build the Earth, Bumblebee (film), Bunden rotation, Bungalow, Bunsen (månekrater), C4-plante, C40-netværket, Cabeus (månekrater), Calcit, Calcium, Californium, Camelot, Carbon, Cardanus (månekrater), Carl Ritter, Carpenter (månekrater), Carrillo (månekrater), Cartoon Heroes, Catalán (månekrater), Catalogue of Life, Cecilie Skog, Cepheide, Cepheus (månekrater), Ceres (dværgplanet), Cerium, Challenger (rumfærge), Challis (månekrater), Chandra X-ray Observatory, Charles Greeley Abbot, Chicxulub-krateret, Christen Sørensen Longomontanus, Christian Ernst Heltzen, Christoffer Columbus, Clavius (månekrater), Cleostratus (månekrater), Colombiansk peso, Compton Gamma Ray Observatory, Constellation-programmet, Copernicus (månekrater), Corioliseffekten, Crash Bandicoot 3: Warped, Crash: Mind over Mutant, Cremona (månekrater), Curse of Enchantia, Curtius (månekrater), Cusanus (månekrater), Cysatus (månekrater), Daedalus (månekrater), Dagslys, Dain, Dvalin, Dunør og Duratro, Danmarks geologi, Danske træer, Darwin (månekrater), Dataforbindelse, Dato, Datolinjen, Datum (geodæsi), David Livingstone, David McDowell Brown, Døgn, De apokalyptiske ryttere, De Fantastiske Fehoveder, De Sitter (månekrater), Deep Thought, Deklination (astronomi), Delmotte (månekrater), Demonax (månekrater), Den beboelige zone, Den bevægede jord, Den blå planet (flertydig), Den Europæiske Rumorganisation, Den intertropiske konvergenszone, Den jødiske kalender, Den naturvidenskabelige revolution, Den svage sols paradoks, Den termohaline cirkulation, Den vide verden, Desargues (månekrater), Det frie fald, Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, Det Store Bombardement, Det Teosofiske Samfund, Digimon, Diplodocider, Dobbeltstjerne, Don't Look Up, Donner (månekrater), Doom II, Doughnut-model, Drakes ligning, Drude (månekrater), Drygalski (månekrater), Dubyago (månekrater), Duke Nukem, Duke Nukem (computerspil), DX-ing, Dybdeøkologi, Dyson-sfære, Dysprosium, Earth Overshoot Day, Eckert (månekrater), Ediacara-faunaen, Edison (månekrater), Edmond Halley, Edward Sabine, Efemeride, Effekt (fysik), Egenbevægelse, Egentlige frøer, Ehrenfried Günther Freiherr von Hünefeld, Eichstadt (månekrater), Einstein (månekrater), Einthoven (månekrater), Ekliptika, Ekliptiske koordinatsystem, ELDO, Elefantfoden, Elektrisk telegraf, Ellipsoide, Elverfolket (tegneserie), Eminem, Endymion (månekrater), Energi, Energioverførsel, Engelsød, Enos (chimpanse), EOS (satellitprogram), Epifyt, Epigenes (månekrater), Eratosthenes, Erbium, Ernest Rutherford, Eros (gud), Erro (månekrater), Euctemon (månekrater), Europa, Europa (måne), European Extremely Large Telescope, Evapotranspiration, Evektion, Event Horizon Telescope, Evolution (biologi), Excentricitet (astronomi), Exoplanet, Fabry (månekrater), Falden engel, Faldskærm, Fantasia (film fra 1940), Fauna, Fédération Aéronautique Internationale, Fødselsrate, Ferskvand, Figurer fra Crash Bandicoot, Filolaos, Fimbulvinter, Final Fantasy: The Spirits Within, Firmicus (månekrater), Five Nights at Freddy's 3, Flamme, Flat Earth Society, Flensborg Gamle Kirkegård, Flyvning uden Motor, Focas (månekrater), Fontenelle (månekrater), Forhistorisk liv, Forkastningszone, Fornybar resurse, Fortabt i rummet, Fosfodiester, Fotosyntese, Foucaultpendul, Fourier (månekrater), Fra jorden til månen, François Gabart, Francis Baily, Francium, Frank Wigglesworth Clarke, Fraunhofer (månekrater), Fredsaktivist, Fryxell (månekrater), Fugletræk, Fuldmåne, Fumarole, Furnerius (månekrater), Fusionsenergi, Future Climate - Engineering Solutions, Fysik, Fysikkens historie, Fysisk pendul, Gabrielle Drake, Gaffelvortemælk, Gaia, Gaia (gudinde), Gaia-hypotese, Galakse, Galileis faldlov, Galileiske måner, Galileo (rumsonde), Galileo Galilei, Galvani (månekrater), Gammaglimt, Ganymedes (måne), Gaskæmpe, Gauss (månekrater), Gayniggers from Outer Space, Gøge, Gejser, Gemini 1, Gemini-programmet, Geminus (månekrater), Geocentriske verdensbillede, Geocoin, Geoengineering, Geofysisk væskedynamik, Geografi, Geografisk mil, Geokemi, Geologi, Geomagnetisk solstorm i 1859, Geomorfologi, Geostationære bane, Geotagging, Geoteknik, Geotermi, Geotermisk energi, Geovidenskab, Gerard (månekrater), German Titov, Gernsback (månekrater), Gibbs (månekrater), Gigantisk soludbrud, Gilbert (månekrater), Gill (månekrater), Ginzel (månekrater), Gioja (månekrater), Giordano Bruno (månekrater), Giotto (rumsonde), Giovanni Battista Riccioli, GJ 1214 b, Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850, Glidetal, Gliese 581, Gliese 581 c, Gliese 581 e, Gliese 876 d, Global 200, Globetrotter, Globus, Goddard (månekrater), Goldschmidt (månekrater), Golfstrømmen, Google Earth, GPS-navigationsenhed, Gradmåling, Graff (månekrater), Gravitationel slynge, Grøn omstilling, Grønland, Grønlands geologi, Grønlands Grand Canyon, Grønt glimt, Greenwich Mean Time, Greyhawk, Grindehvaler, GRS 80, Gruemberger (månekrater), Grundstof, Guinea-Bissau, Guld, Gum (månekrater), Guthnick (månekrater), GW170817, Gyroskop, Halleys komet, Hans August Larsen, Harold Clayton Urey, Hav, Havfrue, Havstrøm, Håret kortstråle, Helgolandsbugten, Helium, Hemisfære, Henry George, Herkules i New York, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hesiod, Hieronymus, Hieronymus Bosch, Hill-sfære, Himlens ækvator, Himmel, Himmelhalvkugle, Himmelkuglen, Himmelskibet, Hipparchos, Hoba-meteoritten, Hohmann-bane, Holmium, Homoseksualitet blandt dyr, Horisont (geografi), Hot spot (geologi), Hubble Deep Field, Hubble Deep Field syd, Hubble Ultra Deep Field, Hugo Gyldén, Huygens (rumsonde), Hvid dværg, Hyaderne, Hydrologi, Hydrosfære, Hydrotermfigur, Hydrotermisk væld, Hyperion (måne), Iapetus (måne), Ikke-euklidisk geometri, Ikke-fornybar resurse, Ikkemetal, Ilan Ramon, Ilt, Iltkatastrofen, Indlandsis, Inerti, Infrarød stråling, Inge Lehmann, Inkvisition, Insekter, InSight, Intensitet (fysik), Interkontinentalt ballistisk missil, International sømil, Internet-fjernstyret radiomodtager, Inti, Inulin, Iridium, Isak-katedralen, Islam, Islamisk kalender, Isterning, Istid, Jacob Hornemann Bredsdorff, James T. Kirk, James Webb Space Telescope, Jan Grarup, Jævn cirkelbevægelse, Jævndøgn, Jean-Baptiste Carpeaux, Jehovas Vidner, Jern, Jet Propulsion Laboratory, Johannes Kepler, John Seymour (forfatter), John Young, Jord, Jord (flertydig), Jordandalen, Jordbundsøkologi, Jorden rundt i 80 dage, Jorden set fra himlen, Jordens alder, Jordens atmosfære, Jordens historie, Jordens kerne, Jordens kredsløb, Jordens magnetfelt, Jordens rotation, Jordisk, Jordlignende planet, Jordskælv, Jordskælvet ved Sendai 2011, Judasøre, Junk Love, Jupiter (planet), Justin Trudeau, Kalpana Chawla, Kappe (geologi), Kasteparabel, Kautokeinooprøret, Kænozoikum, Kærguldkarse, Kenning, Kentaur-asteroider, Kepler-186f, Kepler-22b, Kepler-452b, Kepler-rumteleskopet, Keplers love, Kikkerten, Kilde (flertydig), Kilde (vand), Kilopond, Klareste stjerner (liste), Klima, Klimaaftryk, Klimaændring, Klimachok i 535-536, Klimamodel, Klimapolitik, Klimaskepsis, Klippeplanet, Klodens kræfter (tv-serie), Kloroform, Kobber, Kompas, Kompaslinje, Konfluenspunkt, Konjunktion (astronomi), Koordinatsystem for himmelrummet, Kopernikanske system, Korona (solen), Koronagraf, Kort (geografi), Kortbølgemodtager, Kosmisk afstandsstige, Kosmisk strålespallation, Kosmisk stråling, Kosmologi (astronomi), Kosmologiske princip, Krabbetågen, Kraft, Krakatau, Kreationisme, Kristendom, Kryosfære, Kryptisk æra, Krypton, Krypton (planet), Kryptonit, Kryptozoologi, KStars, Kugle, Kuiperbæltet, Kuldioxid, Kulstof 14, Kulstof-baseret liv, Kure Atol, Kvælstofdioxid, Lagrange-punkt, Lamarckisme, Landskab, Langnæbbet delfin, Laniakea-superhoben, Lanthan, Larissa (måne), Lars Becker-Larsen, Laura Dekker, Laurel Clark, Lavatunnel, Lavt jordkredsløb, Længdekreds, Léon Foucault, Leoniderne, Levermosser, Libration, LIFE, Lilo & Stitch, Liv, Live Earth, LLR, Lodret, Lorentzkraft, Louis Pasteur, Lucilio Vanini, Ludwig van Beethoven, Luft, Luftforurening, Luftmodstand, Luftrum, Luna-programmet, Luster, Lyn, Lys, Mad (flertydig), Magnesium, Magnetar, Magnetisme, Magnetosfære, Man of Steel, Marianergraven, Marinbiologi, Mario J. Molina, Mars (planet), Mars' måner, Massefylde, Mauna Loa, Maunder Minimum, Måne, Måned, Måneformørkelse, Månehav, Månekrater, Månen, Månens atmosfære, Månens bagside, Månens forside, Månens geologi, Månens geologiske tidsaldre, Månepassage, Mössbauerspektroskopi, Mørke, Med og mod uret, Menneske, Menneskeskabt drivhuseffekt, Mercatorprojektion, Merkur (planet), Merkurpassage, MESSENGER, Messier 87, Metan, Metanhydrat, Meteor, Meteorit, Meteoritnedslag, Meteorologi, Metusalem, Michael Anderson (astronaut), Michelson-Morley-eksperimentet, Middelalderen, Miguasha National Park, Milanković-cykler, Miljøhistorie, Minik Rosing, Misvisning, Moder Jord, Modergudinde, Monopolantenne, Montreal-protokollen, Moon (film), Motormus fra Mars, Mount Everest, Mount John University Observatory, Mount Logan, Murchison-meteoritten, Nansens Fram-ekspedition, NASA, NASA World Wind, Nat, National Geographic Society, Natrium, Naturalis Historia, Naturkatastrofe, Natursyn, Navigation, Nærjordsasteroide, Nectarian, Nedre Imbrian, Nedslagskrater, Neptun (planet), Neptuns måner, Neutronstjerne, Nevil Maskelyne, Newtonsk gravitation, NGC 1300, Nicolaus Kopernikus, Nilen, Nitrogenmonoxid, Noa, Nord, Nordlige halvkugle, Nordpolen, Normalår, Nowruz, Nukleosyntese, Observerbare univers, Oceanryg, OGLE-2005-BLG-390Lb, Ole Rømer, Olympus (satellit), Omløbstid, Opposition (astronomi), Opstigende knudes længde, Orbiter Space Flight Simulator, Orion-armen, Orkan, Os der valgte Mælkevejen, Otte-tusinder, Palæarktiske zone, Pan-STARRS, Panspermi, Parabolflyvning, Pascal (enhed), Passat, Paul J. Crutzen, Paul Spudis, Pave, Pave Celestin 5., Pave Urban 8., På vej mod Mars, Peder Nielsen Horrebow, Peirithoos, Pendul, Periapsis, Periapsisargument, Perihel og aphel, Perihelium, Personer i Dragon Ball, Perturbation, Petter Dass, Pico da Neblina, Pilgrimsmyten, Pinus longaeva, Pioneer 10, Planet, Planet x, Planetstien (Aalborg), Planetstien (Lemvig), Planetsystemer, Platonisk legeme, Pluto (dværgplanet), Pol (geografisk), Polarlys, Polarnat, Praseodym, Præ-Nectarian, Præcession, Prækambrium, Preon-stjerne, Professor X, Project Excelsior, Prometheus (film), Proteus (måne), Protuberans, Proxima Centauri b, Psyche (rumfartøj), Ptolemæus, Pyrit, Ra, Racer i Zelda-serien, Radioantenne, Radioastronomi, Radiofyr, Rasmus Klump, Rød dværg, Rød fe, Region, Regn, Regolit, Rejsen til Saturn (film), Rektascension, Rhenium, Richard Florida, Rick D. Husband, Ringens broderskab, Risk, Robin (tegneseriefigur), Romersk kalender, Ross Edwards, Roswell (tv-serie), Rotationsmekanik, Royal Astronomical Society, Ru svinemælk, Rubidium, Rum, Rumaffald, Rumelevator, Rumfart, Rumfærge-Mir-programmet, Rumforskning, Rumkapløbet, Rummission, Rumrejsen år 2001, Rumvandring, Rumvejr, Rundetårn, Rundt om månen, Ruslands historie, Russells tepotte, Ruthenium, RX J1856.5-3754, SagDEG, Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen, Sammenstødsteorien for Månens oprindelse, Satellittelefon, Saturn, Saturns heksagon, Saturns måner, Søren Meibom, Scandium, Schumann-resonans, Seismisk bølge, Seismologi, Selvvandingspotte, Sergej Avdejev, Sid Meier's Alpha Centauri, Siderisk tid, Sidste fælles forfader, Sigyn, Silikatmineral, Simon Newcomb, Skabelsesberetningen i Bibelen, Skærmvortemælk, Skivekamille, Skorpe (geologi), Skov, Skudsekund, Sky (meteorologi), Skygge, Skylab, Slagmarksarkæologi, Sol-klima-teorien, Solar Impulse, Solarkonstanten, Solen, Solenergi, Solformørkelse, Solindstråling, Solnedgang, Solopgang, Solplet, Solradius, Solstorm, Solstormen den 23. juli 2012, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Soludbrud, Sombrero-galaksen, SONATA VI, Songkran, Sort hul, Spaniens historie, Specialtroppen, Spektr-R, Spektralklasse, Spitzerteleskopet, Spore (computerspil), Spredning (fysik), Springhaler, Star Trek, Støvhvirvel, Stedlinje, Stellarium, Stillehavet, Stjerne, Stjernetegn, Storcirkel, Strontium, Sunshine, Superjordkloder, Superman Returns, Supernova, Supervulkan, Svovl, Syd, Sydlige halvkugle, Sydney Chapman (matematiker), Sydpol-Aitkenbassinet, Sydpolen, Syndflod, Syntetisk grundstof, Tallerkenmuslinger, Tangentialhastighed, Technetium, Teen Titans (tv-serie), Tektit, Tektonik, Tellurium (mekanisme), Tellus, Tellus (mytologi), Temperatur, Templet i Jerusalem, Terminator (astronomi), Termosfære, Terra (EOS-satellit), Terran, Terrestrisk, Terry Pratchett, Tetraklorkulstof, The 4400, The Core, The Hitchhiker's Guide to the Galaxy, The Simpsons (sæson 6), The Watch, Theia (planet), Tholin, Thomas Lovejoy, Thulium, Tiangong 1, Tid, Tidevand, Tidevandskraft, Tidslinje for livets evolutionshistorie, Tidslinje for solenergi, Tidsrejse, Tidszone, Titan (grundstof), Titan (måne), Titan A.E., Tjeljabinsk-meteoren, TNT-ækvivalent, Tornado, Transformers: De faldnes hævn, Transiting Exoplanet Survey Satellite, Tredje verdenskrig, Trelegemeproblemet, Tro, Tupperware, Tvillingeparadokset, Tycho (månekrater), Tycho Brahe, Tychoniske system, Tyngdeacceleration, Type/ting-distinktionen, Tzolk'in, Ubemandet udforskning af Månen, Udenjordisk liv, Udforskning af Månen, Udryddelse, Ufo, Ufobortførelser, Umayyade-kalifatet, Undvigelseshastighed, Ungdomsoprøret i Danmark, Unisphere, United States Army Corps of Engineers, Universal Transverse Mercator, Uran, Uranus' måner, Uri Geller, Vakuum, Van Allen-bælterne, Vand, Vanddamp, Vandets kredsløb, Vandverden, Varmerør (heat-pipe), Vægt (fysik), Vægt (måleinstrument), Vægtløshed, Vedvarende energi, Venus (planet), Venuspassage, Verden, Verden i A Song of Ice and Fire, Verdens befolkning, Verdens undergang (film), Verdensbillede, Verdensdel, Verdenshave, Verdenshistorien 2. del: En plads i himlen, Verdensrummet, Vestlige halvkugle, VHF omnidirectional range, Victoria (krater), Videnskabshistorie, Vikaren (film fra 2007), Vindenergi, Vinland, Virgohoben, VM-pokalen (fodbold), Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge, Volvo Ocean Race, Vostok 1, Voyager, Voyager 1, Voyager 2, Voyager Golden Record, Vulkan, Vulkanisme, VY Canis Majoris, Walter Sydney Adams, War of the Worlds, War of the Worlds (film fra 2005), WASP-33, Wide Field and Planetary Camera 2, WikiMapia, William McCool, Xihe, Ydre rum, Z for Zachariah (film), Zenit, Zirconium, Zodiakallys, (101955) Bennu, (1566) Icarus, (1620) Geographos, (1862) Apollo, (2117) Danmark, (25143) Itokawa, (274301) Wikipedia, (3122) Florence, (3200) Phaethon, (367943) Duende, (3753) Cruithne, (4) Vesta, (4179) Toutatis, (419624) 2010 SO16, (50000) Quaoar, (7) Iris, (90377) Sedna, (99942) Apophis, 1 (tal), 1 E14 m², 1036 Ganymed, 12 f.Kr., 1957, 1958, 1962, 1969, 1970, 1974, 1975, 1987, 1989, 1I/ʻOumuamua, 2 (tal), 2003, 2004, 2004 AS1, 2004 FH, 2005, 2006, 2009 DD45, 2012 TC4, 2015, 2027, 2028, 2029, 2032, 2036, 2044, 2048, 2061, 2134, 3 (tal), 31. december, 4 (tal), 5 (tal), 6 (tal), 7 (tal), 8 (tal), 8. årtusinde f.Kr., 9 (tal). Expand indeks (1017 mere) » « Shrink indeks

Abernes planet

Abernes planet (originaltittel: Planet of the Apes) er en amerikansk dystopisk sciencefictionfilm fra 1968 med Charlton Heston, Roddy McDowall, Kim Hunter og Maurice Evans i hovedrollene.

Ny!!: Jorden og Abernes planet · Se mere »

Absalon-klassen

Absalon-klassen består af to danske fregatter.

Ny!!: Jorden og Absalon-klassen · Se mere »

Absolut størrelsesklasse

Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.

Ny!!: Jorden og Absolut størrelsesklasse · Se mere »

Aelita

Aelita (Аэли́та) er en sovjetisk stumfilm fra 1924 af Jakov Protasanov.

Ny!!: Jorden og Aelita · Se mere »

Africa

Africa har flere betydninger.

Ny!!: Jorden og Africa · Se mere »

Afrika

Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.

Ny!!: Jorden og Afrika · Se mere »

Afrikansk vildkat

Den afrikanske vildkat (latin: Felis silvestris lybica) er et kattedyr i gruppen rovpattedyr og er en underart af arten vildkat (Felis silvestris).

Ny!!: Jorden og Afrikansk vildkat · Se mere »

Afrikas Horn

Afrikas Horn. Afrikas Horn (somali: Geeska Afrika, ge'ez: የአፍሪካ ቀንድ, arabisk: القرن الأفريقي) er en trekantformet Østafrikansk halvø som ender i en spids som kan minde om et næsehorns horn, deraf navnet.

Ny!!: Jorden og Afrikas Horn · Se mere »

Afstandskvadratloven

Afstandskvadratloven beskriver den matematiske sammenhæng mellem strålingsintensitet og afstanden til en given strålingskilde.

Ny!!: Jorden og Afstandskvadratloven · Se mere »

After Earth

After Earth (oprindeligt kendt som 1000 A.E.) er en amerikansk Science fiction thriller instrueret af M. Night Shyamalan, med skuespillerne Will Smith og hans søn Jaden Smith i hovedrollerne som Cypher og Kitai Raige.

Ny!!: Jorden og After Earth · Se mere »

Agersnerle

Agersnerle (Convolvulus arvensis), ofte skrevet ager-snerle, er en flerårig, slyngende eller nedliggende plante i snerle-familien.

Ny!!: Jorden og Agersnerle · Se mere »

Aggregattilstand

Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.

Ny!!: Jorden og Aggregattilstand · Se mere »

Aksehældning

Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).

Ny!!: Jorden og Aksehældning · Se mere »

Aksial

Akserettet.

Ny!!: Jorden og Aksial · Se mere »

Alexander Buchan

Alexander Buchan (født 11. april 1829 i Kinneswood, Kinross, død 13. maj 1907 i Edinburgh) var en Britisk meteorolog.

Ny!!: Jorden og Alexander Buchan · Se mere »

Alfa Centauri

Alfa Centauri, hvor begge stjerner i stjernesystemet fremtræder som én stjerne. Alfa Centauri (α Centauri, forkortet α Cen) er et dobbeltstjernesystem, som kan ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Centaurus.

Ny!!: Jorden og Alfa Centauri · Se mere »

Alfred Lehmann

Alfred Georg Ludvig Lehmann (født 29. december 1858 i København, død 26. september 1921 sammesteds) var en dansk psykolog.

Ny!!: Jorden og Alfred Lehmann · Se mere »

Alhazen

Ḥasan Ibn al-Haytham (latiniseret som Alhazen fuldt navn أبو علي، الحسن بن الحسن بن الهيثم; ca. 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker under Den Islamiske Guldalder.

Ny!!: Jorden og Alhazen · Se mere »

Alhazen (månekrater)

Alhazen er et nedslagskrater på Månen, beliggende nær den østlige rand af Månens forside.

Ny!!: Jorden og Alhazen (månekrater) · Se mere »

Alien surfer girls

Alien surfer girls (originaltitel: Lightning Point) er en australsk ungdoms-tv-serie, der er optaget omkring Gold Coast (Australien) i 2011.

Ny!!: Jorden og Alien surfer girls · Se mere »

Alkylhalid

ekstraheret fra almindelig komprimeret luft på dåse ved blot at bruge dem omvendt. Alkylhalider (nogle gang omtalt som halogenoalkaner eller haloalkaner) er en gruppe af kemiske forbindelser der består af alkaner med en eller flere halogener.

Ny!!: Jorden og Alkylhalid · Se mere »

Allan Hills 84001

ALH 84001 Allan Hills 84001 eller blot ALH 84001 er en meteorit som blev fundet i Allan Hills i Antarktis den 27. december 1984 af en amerikansk meteoritekspedition.

Ny!!: Jorden og Allan Hills 84001 · Se mere »

Almindelig hundegræs

Hundegræs (Dactylis glomerata) er en flerårig plante i græs-familien.

Ny!!: Jorden og Almindelig hundegræs · Se mere »

Alouette 1

Alouette 1. Alouette 1 er en deaktiveret canadisk satellit, der studerede ionosfæren.

Ny!!: Jorden og Alouette 1 · Se mere »

Altair (rumfartøj)

Altair er navnet på NASA's månelandingsmodul i Constellation-programmet.

Ny!!: Jorden og Altair (rumfartøj) · Se mere »

Amelia Earhart

Amelia Mary Earhart (født 24. juli 1897 – savnet fra 2. juli 1937 og erklæret død 5. januar 1939) var en amerikansk flypioner og forfatter.

Ny!!: Jorden og Amelia Earhart · Se mere »

Amor-asteroide

En amor-asteroide er en småplanet, hvis banes perihelium-afstand er mellem 1,017 og 1,300 AE.

Ny!!: Jorden og Amor-asteroide · Se mere »

Amundsen (månekrater)

Amundsen er et stort nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Amundsen (månekrater) · Se mere »

Analemma

Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.

Ny!!: Jorden og Analemma · Se mere »

Anaxagoras

Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.

Ny!!: Jorden og Anaxagoras · Se mere »

Anders (månekrater)

Anders er et nedslidt nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Anders (månekrater) · Se mere »

Anders Ångström (fysiker)

Anders Jonas Ångström (født 13. august 1814 ved Lögdö i Medelpad, død 21. juni 1874 i Uppsala) var en svensk fysiker, far til Knut Ångström.

Ny!!: Jorden og Anders Ångström (fysiker) · Se mere »

Andronov (månekrater)

Andronov er et nedslagskrater på Månen, de befinder sig på den sydlige halvkugle på Månens bagside, hvor det ikke kan betragtes direkte fra Jorden Det ligger over den sydøstlige rand af Gagarinkrateret og er opkaldt efter den sovjettiske fysiker Aleksandr A. Andronov (1901-1952).

Ny!!: Jorden og Andronov (månekrater) · Se mere »

Annum

Annum er en latinsk betegnelse for år og bruges primært som en tidsenhed betegnet ved bogstavet a. Systemet Unified Code for Units of Measure skelner mellem forskellige definitioner af et år på følgende måde.

Ny!!: Jorden og Annum · Se mere »

Anopheles gambiae

Anopheles gambiae er en stikmyg, der lever i de tropiske og subtropiske egne.

Ny!!: Jorden og Anopheles gambiae · Se mere »

Ansgarius (månekrater)

Ansgarius er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Ansgarius (månekrater) · Se mere »

Anti-tusmørkestråler

Anti-tusmørkestråler eller Anti-crepuscularstråler svarer til tusmørkestråler, men ses i modsat retning på himlen.

Ny!!: Jorden og Anti-tusmørkestråler · Se mere »

Antiproton

En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.

Ny!!: Jorden og Antiproton · Se mere »

Antisolpunkt

Francesco De Comité Antisolpunktet er det tænkte punkt på himmelkuglen, der ligger i nøjagtigt den modsatte retning (180 grader) af solen.

Ny!!: Jorden og Antisolpunkt · Se mere »

Antistof (fysik)

Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.

Ny!!: Jorden og Antistof (fysik) · Se mere »

Apoapsis

Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Apoapsis er det sted i banen, hvor afstanden er størst.

Ny!!: Jorden og Apoapsis · Se mere »

Apollo 11

Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding.

Ny!!: Jorden og Apollo 11 · Se mere »

Apollo-asteroide

En Apollo-asteroide er en småplanet, hvor banens halve storakse er større end 1,000 AE og perihelium-afstanden er mindre end 1,017 AE.

Ny!!: Jorden og Apollo-asteroide · Se mere »

Apollo-programmet

Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.

Ny!!: Jorden og Apollo-programmet · Se mere »

Apollo-Sojuz-testprogrammet

Apollo-Sojuz-testprogrammet var en bemandet rumflyvning som USA og Sovjetunionen gennemførte i fællesskab i juli 1975, hvorunder et amerikansk Apollo-rumfartøj og et sovjetisk Sojuz-rumfartøj mødtes i en fælles omløbsbane om Jorden, og sammenkobledes så mandskaberne på de to fartøjer kunne besøge hinanden.

Ny!!: Jorden og Apollo-Sojuz-testprogrammet · Se mere »

Aprilsnar i danske medier

Aprilsnar 2001 — metrotog løbet løbsk på Rådhuspladsen. Det er en tradition at de danske nyhedsmedier hvert år 1. april bringer en aprilsnar i form af en nyhed som ikke har noget på sig.

Ny!!: Jorden og Aprilsnar i danske medier · Se mere »

Arcanum: Of Steamworks and Magick Obscura

Arcanum med undertitlen Of Steamworks and Magick Obscura er et computerspil udviklet af Troika Games og udgivet af Sierra Entertainment i 2001.

Ny!!: Jorden og Arcanum: Of Steamworks and Magick Obscura · Se mere »

Arecibo-budskabet

Arecibobudskabet afkodet og efterfølgende farvelagt Arecibobudskabet var en meddelelse, der blev sendt ud i rummet via frekvensmodulerede radiobølger under en ceremoni ved Arecibo-Observatoriet i Puerto Rico den 16. november 1974.

Ny!!: Jorden og Arecibo-budskabet · Se mere »

Argo (oceanografi)

thumb Argo er et observationssystem af jordens verdenshave som giver realtidsdata til anvendelse indenfor klima-, vejr-, oceanografi- og fiskeriforskning.

Ny!!: Jorden og Argo (oceanografi) · Se mere »

Aristoteles' fysik

aske (jord) og vand fra kævlen ligger tilbage. Aristoteles' fysik er den naturfilosofi, som den antikke græker Aristoteles (384-322 f.Kr.) udviklede i sine værker.

Ny!!: Jorden og Aristoteles' fysik · Se mere »

Arkæikum

Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.

Ny!!: Jorden og Arkæikum · Se mere »

Armenien

Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.

Ny!!: Jorden og Armenien · Se mere »

Arnold (månekrater)

Arnold er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Arnold (månekrater) · Se mere »

Arthur Edwin Kennelly

Arthur Edwin Kennelly (født 17. december 1861 i Indien, død 18. juni 1939 i Boston, Massachusetts) var en indiskfødt, amerikansk elektroingeniør, som forudsagde eksistensen af elektrisk ladede lag i jordens atmosfære.

Ny!!: Jorden og Arthur Edwin Kennelly · Se mere »

Ashbrook (månekrater)

Ashbrook er et stort nedslagskrater på Månen, beliggende nær sydpolen på Månens bagside, hvorfor det ikke er synligt fra Jorden.

Ny!!: Jorden og Ashbrook (månekrater) · Se mere »

Astat

Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.

Ny!!: Jorden og Astat · Se mere »

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Ny!!: Jorden og Asteroide · Se mere »

Asthenosfære

Udsnit af Jorden med de forskellige geologiske lag. Asthenosfæren (asthéneia for afkræftet, svækket og sphaîra for kugle) er den mellemste del af Jordens kappe og underligger lithosfæren.

Ny!!: Jorden og Asthenosfære · Se mere »

Astrobiologi

Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.

Ny!!: Jorden og Astrobiologi · Se mere »

Astrofysik

Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.

Ny!!: Jorden og Astrofysik · Se mere »

Astrolabium

Astrolabiet (Græsk: ἁστρολάβον, astrolabon) er et antikt måleapparat, der kunne bruges til at løse mange forskellige problemer, der er relateret til tid og positionen af solen og stjernerne.

Ny!!: Jorden og Astrolabium · Se mere »

Astrologi

Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.

Ny!!: Jorden og Astrologi · Se mere »

Astrometri

parallelakse for at beregne afstanden til en stjerne Astrometri er den del af astronomien, der omhandler stjernernes og andre himmelobjekter positioner, både i forhold til Jorden og til hinanden og deres bevægelser.

Ny!!: Jorden og Astrometri · Se mere »

Astronaut

Astronauten Buzz Aldrin går rumvandring på månen En astronaut (astron.

Ny!!: Jorden og Astronaut · Se mere »

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Ny!!: Jorden og Astronomi · Se mere »

Astronomisk enhed

En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.

Ny!!: Jorden og Astronomisk enhed · Se mere »

Astronomisk passage

Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.

Ny!!: Jorden og Astronomisk passage · Se mere »

Aten-asteroide

En Aten-asteroide er en småplanet, hvor banens halve storakse er mindre end 1.000 au og aphelium-afstanden er større end 0,983 au.

Ny!!: Jorden og Aten-asteroide · Se mere »

Atlanterhavet

Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.

Ny!!: Jorden og Atlanterhavet · Se mere »

Atlantis (rumfærge)

Atlantis den 29. august 2006 før opsendelsen af STS-115. Rumfærgen Atlantis (NASA OV-104) blev opsendt første gang i oktober 1985.

Ny!!: Jorden og Atlantis (rumfærge) · Se mere »

Atlas (virksomhed)

ATLAS A/S var en dansk maskinfabrik, jernstøberi og industrivirksomhed, der blandt andet producerede frysere og køleskabe.

Ny!!: Jorden og Atlas (virksomhed) · Se mere »

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning). Atmosfære (atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse.

Ny!!: Jorden og Atmosfære (himmellegeme) · Se mere »

Atmosfærisk elektricitet

Atmosfærisk elektricitet eller luftelektricitet er det elektrostatiske netværk i jordens atmosfære (eller elektriske systemer i gaslagene på planeter med atmosfære).

Ny!!: Jorden og Atmosfærisk elektricitet · Se mere »

Atomkrig

Atomkrig er en krig med atomvåben (kernevåben).

Ny!!: Jorden og Atomkrig · Se mere »

Avatar

Vishnus ti avatarer. En avatar (sanskrit: अवतार) er i den hinduistiske mytologi en inkarnation (kropslig manifestation) af et højere væsen (guddom) eller den mest ophøjede (Gud) på jorden.

Ny!!: Jorden og Avatar · Se mere »

Ø

En ø, Fogo, set oppefra. En ø er et landområde helt omgivet af vand ved normalvandstand, der er mindre end et kontinent og større end en sten eller et skær.

Ny!!: Jorden og Ø · Se mere »

Økologiens historie

En af de første økologer har muligvis været Aristoteles, som interesserede sig for mange dyrearter.

Ny!!: Jorden og Økologiens historie · Se mere »

Øst

Kompasrose: Ø markerer øst Øst er en af de fire kompasretninger.

Ny!!: Jorden og Øst · Se mere »

Østlige halvkugle

Den østlige halvkugle, fremført i gult. Den østlige halvkugle Den Østlige Halvkugle er halvdelen af planeten jorden, som er øst for nulmeridianen (som går gennem Greenwich, London, England) og vest for 180. længdekreds (som går gennem stillehavet og lidt land fra pol til pol).

Ny!!: Jorden og Østlige halvkugle · Se mere »

Øvre Imbrian

I Månens historie strækker Øvre Imbrian-perioden sig fra for 3.800 millioner år siden til for omkring 3.200 millioner år siden.

Ny!!: Jorden og Øvre Imbrian · Se mere »

Änglamark

"Änglamark" er en vise af Evert Taube fra 1971.

Ny!!: Jorden og Änglamark · Se mere »

Ækvator

Vendekredse og ækvator Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol.

Ny!!: Jorden og Ækvator · Se mere »

Æon

En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.

Ny!!: Jorden og Æon · Se mere »

Æter (fysikhistorie)

Æter er navnet på en teoretisk substans der blev beskrevet i old- og middelalderligfysik; en teori der først blev forkastet i slutningen af det 19. århundrede.

Ny!!: Jorden og Æter (fysikhistorie) · Se mere »

Årstid

Tropisk tørtid i Maharashtra i Indien Tropisk regntid/monsun i Maharashtra i Indien En årstid er en opdeling af året baseret på ændringer i klima og økologi samt antallet af timer med dagslys i en given region.

Ny!!: Jorden og Årstid · Se mere »

B612 Foundation

B612 Foundation er en amerikansk almennyttig organisation, grundlagt af en gruppe astronauter og videnskabsmænd.

Ny!!: Jorden og B612 Foundation · Se mere »

Babcock (månekrater)

Babcock er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Babcock (månekrater) · Se mere »

Bad Taste

Bad Taste er en kultfilm lavet i New Zealand af Ringenes Herre-instruktøren Peter Jackson.

Ny!!: Jorden og Bad Taste · Se mere »

Baillaud (månekrater)

Baillaud er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Baillaud (månekrater) · Se mere »

Bailly (månekrater)

Bailly er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Bailly (månekrater) · Se mere »

Balboa (månekrater)

Balboa er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Balboa (månekrater) · Se mere »

Banehældning

vinklen mellem omløbsbanens plan og et veldefineret referenceplan ''C''. ''A'' er et mindre himmellegeme (eller et rumfartøj) i kredsløb om et større legeme ''B''. Baneplanet for det lille legemes omløbsbane skærer referenceplanet langs den såkaldte knudelinje, her markeret med en grøn streg. Banehældning er det ene af de i alt seks baneparametre som man bruger indenfor himmelmekanikken til éntydigt at beskrive en ellipse-formet omløbsbane, for eksempel den bane et rumfartøj eller Månen følger omkring Jorden.

Ny!!: Jorden og Banehældning · Se mere »

Baneparameter

Indenfor himmelmekanikken kan man entydigt beskrive en omløbsbane, f.eks.

Ny!!: Jorden og Baneparameter · Se mere »

Barycentrum

Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.

Ny!!: Jorden og Barycentrum · Se mere »

Basalt

Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.

Ny!!: Jorden og Basalt · Se mere »

Bassingruppe

Bassingruppe henviser til en af en gruppe på 9 uformelle underinddelinger af Månens geologiske periode Præ-Nectarian.

Ny!!: Jorden og Bassingruppe · Se mere »

Battlestar Galactica

Battlestar Galactica er et franchise af amerikanske science fiction-film og tv-serier, der første gang blev produceret i 1978.

Ny!!: Jorden og Battlestar Galactica · Se mere »

Bølge

Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.

Ny!!: Jorden og Bølge · Se mere »

Beals (månekrater)

Beals er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Beals (månekrater) · Se mere »

Beda

Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus. Næsten alt, hvad vi ved om Beda, stammer fra et afsnit, han selv skrev i sin kirkehistorie. Han fortæller, at han syv år gammel kom til klosteret, blev diakon da han var 19 og præst, da han var 30. Han studerede under Benedict Biskop og Ceolfrid af Wearmouth og rejste antagelig til Jarrow sammen med Ceolfrid i 682, da han var omkring ti år gammel. Her viede han sit liv til studier, forelæsninger og skrivearbejde. Hans vigtigste værk er Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). Han skrev også kommentarer til Bibelen og om musik og metrik. Han skal have vært dybt optaget af sine religiøse pligter. Bedas egne værker viser, at han var belæst og havde et indgående kendskab til mange forfatteres værker. Han citerer blandt andet Plinius den Yngre, Virgil, Ovid, Horats og andre klassiske forfattere. Ud over latin, som han mestrede og skrev mest på, kunne han græsk og noget hebraisk, og er den tidligst kendte forfatter, som skrev på sit modersmål, angelsaksisk.

Ny!!: Jorden og Beda · Se mere »

Belʹkovich (månekrater)

Belʹkovich er et stort nedslagskrater på Månen af den type, som benævnes "bjergomgivet slette" eller bassin.

Ny!!: Jorden og Belʹkovich (månekrater) · Se mere »

Bemandede rumflyvninger i 1970'erne

Dette er en detaljeret liste under hovedlisten bemandede rumflyvninger.

Ny!!: Jorden og Bemandede rumflyvninger i 1970'erne · Se mere »

Ben 10 (tv-serie fra 2005)

Ben 10 (nu kendt som Classic Ben 10 i engelsktalende lande) er en amerikansk tegnefilmserie skabt af Man of Action, produceret af Cartoon Network Studios.

Ny!!: Jorden og Ben 10 (tv-serie fra 2005) · Se mere »

Benjamin Wilson (teolog)

Benjamin Wilson (født i Halifax i 1817 – 1900) var en kristen forkynder, bibellærer og bibeloversætter.

Ny!!: Jorden og Benjamin Wilson (teolog) · Se mere »

Bergmanns regel

pages.

Ny!!: Jorden og Bergmanns regel · Se mere »

Bernardino Telesio

Bernardino Telesio (født 1508 i Cosenza i Kalabrien, død 1588 sammesteds) var en italiensk filosof.

Ny!!: Jorden og Bernardino Telesio · Se mere »

Berosus (månekrater)

Berosus er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Berosus (månekrater) · Se mere »

Betelgeuse

Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.

Ny!!: Jorden og Betelgeuse · Se mere »

Bettinus (månekrater)

Bettinus er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Bettinus (månekrater) · Se mere »

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Ny!!: Jorden og Big Bang · Se mere »

Biogas

Biogasanlægget ved Spørring nord for Århus drives af Nature Energy A/S. Bånlev står for Biogas Århus Nord Leverandørforening, – Det var tidligere Århus Kommunes Biogasanlæg Biogas opstår ved nedbrydningsprocesser overalt i naturen.

Ny!!: Jorden og Biogas · Se mere »

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Ny!!: Jorden og Biologi · Se mere »

Biosfære

Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.

Ny!!: Jorden og Biosfære · Se mere »

Bipersoner i Harry Potter-universet

Det følgende er bipersoner i Harry Potter-serien, skrevet af J. K. Rowling.

Ny!!: Jorden og Bipersoner i Harry Potter-universet · Se mere »

Birmingham (månekrater)

Birmingham er den tilbageværende rest af et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Birmingham (månekrater) · Se mere »

Bjørnedyr

Størrelsessammenligning mellem bjørnedyret ''Hypsibius dujardini'' og en nematode (''Caenorhabditis elegans''). Eutardigrada, voksen ''Hypsibius dujardini''. Heterotardigrada, Echiniscus L. Heterotardigrada, Echiniscus art. Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme – tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret.

Ny!!: Jorden og Bjørnedyr · Se mere »

Bjergart

alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.

Ny!!: Jorden og Bjergart · Se mere »

Bjergmassiv

Aïrbjergene i Niger er et eksempel på et massiv Ansigterne på Mars er et massiv uden for Jorden Et massiv er i geologi betegnelsen for en stabil bjergmasse, der ikke internt påvirkes ret meget af pladetektonik, men primært flyttes som en samlet masse.

Ny!!: Jorden og Bjergmassiv · Se mere »

Bjerknes (månekrater)

Bjerknes er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Bjerknes (månekrater) · Se mere »

Blood sport

Tyrefægtning Hanekamp Det engelske begreb "blood sport" (dansk: blodsport) betegner en form for kampsport mellem to eller flere dyr eller dyr og mennesker.

Ny!!: Jorden og Blood sport · Se mere »

Boeing B-52 Stratofortress

Boeing B-52 Stratofortress er et strategisk langdistance bombefly.

Ny!!: Jorden og Boeing B-52 Stratofortress · Se mere »

Boguslawsky (månekrater)

Boguslawsky er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Boguslawsky (månekrater) · Se mere »

Boltzmann (månekrater)

Boltzmann er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Boltzmann (månekrater) · Se mere »

Boomerang-tågen

Boomerang tågen. Foto:NASA/ESA. Boomerang-tågen (også kaldet Butterfly-tågen) er en protoplanetarisk tåge beliggende ca.

Ny!!: Jorden og Boomerang-tågen · Se mere »

Borsuk–Ulams sætning

I den del af matematikken der kaldes algebraisk topologi siger Borsuk–Ulams sætning, at enhver kontinuert afbildning fra ''n''-kuglen ind i euklidisk ''n''-rum afbilder mindst et par af antipodale punkter i det samme punkt; her kaldes to punkter antipodale, hvis de ligger præcis modsat hinanden i forhold til kuglens centrum). Nord- og sydpolen på ''S''² er eksempler på antipodale punkter. Tilfældet n.

Ny!!: Jorden og Borsuk–Ulams sætning · Se mere »

Boss (månekrater)

Boss er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Boss (månekrater) · Se mere »

Boussingault (månekrater)

Boussingault er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Boussingault (månekrater) · Se mere »

Brev til en kristen nation

Brev til en kristen nation (originaltitel: Letter to a Christian Nation) er en bog skrevet af den amerikanske faglitterære forfatter Sam Harris som opfølger til bestselleren Troens Fallit.

Ny!!: Jorden og Brev til en kristen nation · Se mere »

Briggs (månekrater)

Briggs er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Briggs (månekrater) · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Jorden og Brint · Se mere »

Brisbane (månekrater)

Brisbane er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Brisbane (månekrater) · Se mere »

Bristol

Bristol er en by i det sydvestlige England, tæt på grænsen til Wales.

Ny!!: Jorden og Bristol · Se mere »

Brom

Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.

Ny!!: Jorden og Brom · Se mere »

Bruce (månekrater)

Bruce er et lille nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Bruce (månekrater) · Se mere »

Brun dværg

Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.

Ny!!: Jorden og Brun dværg · Se mere »

Build the Earth

Build the Earth (fortkortet BTE) er et projekt dedikeret til at lave en 1:1 genskabelse af Jorden i computerspillet Minecraft.

Ny!!: Jorden og Build the Earth · Se mere »

Bumblebee (film)

Bumblebee er en amerikansk science-fiction film fra 2018, instrueret af Travis Knight, og med Hailee Steinfield, John Cena, Peter Cullen, Justin Theroux og Angela Basett i hovedrollerne.

Ny!!: Jorden og Bumblebee (film) · Se mere »

Bunden rotation

Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.

Ny!!: Jorden og Bunden rotation · Se mere »

Bungalow

Bungalow i Risskov En bungalow er en bygningstype, der oprindeligt stammer fra Bengalen, men som har bredt sig til det meste af Jorden.

Ny!!: Jorden og Bungalow · Se mere »

Bunsen (månekrater)

Bunsen er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Bunsen (månekrater) · Se mere »

C4-plante

Majs er en typisk C4-plante. C4(Hatch-Slack)-metode: NADP-ME C4-planter er planter, hvor det første produkt af fotosyntesen er en organisk syre, oxaleddikesyre, der indeholder 4 kulstofatomer.

Ny!!: Jorden og C4-plante · Se mere »

C40-netværket

C40-netværket, også kaldet C40 Cities Climate Leadership Group eller blot C40, er et netværk af megabyer og andre storbyer, som har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser.

Ny!!: Jorden og C40-netværket · Se mere »

Cabeus (månekrater)

Cabeus er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Cabeus (månekrater) · Se mere »

Calcit

Calcit har meget høj dobbeltbrydning. Lysbrydning i calcit-krystal. Calcit eller kalkspat er et mineral af calciumkarbonat, i daglig tale kalk, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række stærkt kalkholdige bjergarter, fra de rene kalksten og skrivekridt over marmor til endnu mere blandede, og mindre kalkholdige typer, ex.

Ny!!: Jorden og Calcit · Se mere »

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Ny!!: Jorden og Calcium · Se mere »

Californium

Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.

Ny!!: Jorden og Californium · Se mere »

Camelot

Camelot som illustreret af Gustave Doré i Lord Alfred Tennyson: ''Idylls of the King'', 1868 Camelot var Kong Arthurs egen borg, hvor han boede med sin dronning Guinevere.

Ny!!: Jorden og Camelot · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Ny!!: Jorden og Carbon · Se mere »

Cardanus (månekrater)

Cardanus er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Cardanus (månekrater) · Se mere »

Carl Ritter

Carl Ritter (født 17. august 1779 i Quedlinburg, død 28. september 1859 i Berlin) anses sammen med Alexander von Humboldt som grundlægger af den videnskabelige geografi.

Ny!!: Jorden og Carl Ritter · Se mere »

Carpenter (månekrater)

Carpenter er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Carpenter (månekrater) · Se mere »

Carrillo (månekrater)

Carrillo er et lille nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Carrillo (månekrater) · Se mere »

Cartoon Heroes

"Cartoon Heroes" er den niende single udgivet af Aqua, den blev udgivet i februar 2000 og var på gruppens andet album Aquarius.

Ny!!: Jorden og Cartoon Heroes · Se mere »

Catalán (månekrater)

Catalán er et lille nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Catalán (månekrater) · Se mere »

Catalogue of Life

Catalogue of Life er en web-baseret taksonomisk database, som blev lanceret i juni 2001 af Species 2000 og Integrated Taxonomic Information System (ITIS).

Ny!!: Jorden og Catalogue of Life · Se mere »

Cecilie Skog

Cecilie Skog (født 8. august 1974 i Ålesund, Norge) er sygeplejerske, bjergbestiger og opdagelsesrejsende.

Ny!!: Jorden og Cecilie Skog · Se mere »

Cepheide

En cepheide er en stjerne med en pulserende lysstyrke, der er afhængig af stjernens størrelse.

Ny!!: Jorden og Cepheide · Se mere »

Cepheus (månekrater)

Cepheus er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Cepheus (månekrater) · Se mere »

Ceres (dværgplanet)

Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.

Ny!!: Jorden og Ceres (dværgplanet) · Se mere »

Cerium

Cerium er det 58.

Ny!!: Jorden og Cerium · Se mere »

Challenger (rumfærge)

Rumfærgen Challenger bliver ført af en traktor (1983). Fotografi nogle få sekunder efter ulykken af rumfærgen Challenger (1986). Besætningen på syv astronauter omkom. Rumfærgen Challenger (NASA OV-099) (4. April, 1983 – 28. Januar, 1986) var NASA's anden rumfærge.

Ny!!: Jorden og Challenger (rumfærge) · Se mere »

Challis (månekrater)

Challis er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Challis (månekrater) · Se mere »

Chandra X-ray Observatory

Chandra X-ray Observatory (CXO), tidligere kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility (AXAF), er et rumobservatorium opsendt af NASA med rumfærgen Columbia på mission STS-93 den 23. juli 1999.

Ny!!: Jorden og Chandra X-ray Observatory · Se mere »

Charles Greeley Abbot

Charles Greeley Abbot (født 31. maj 1872, død 17. december 1973) var amerikansk astrofysiker, der fra 1928 til 1944 var den femte direktør for Smithsonian Institution.

Ny!!: Jorden og Charles Greeley Abbot · Se mere »

Chicxulub-krateret

Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.

Ny!!: Jorden og Chicxulub-krateret · Se mere »

Christen Sørensen Longomontanus

Christen Sørensen Longomontanus (Christen Sørensen Lomborg), (født 4. oktober 1562, død 8. oktober 1647) var en dansk matematiker og astronom.

Ny!!: Jorden og Christen Sørensen Longomontanus · Se mere »

Christian Ernst Heltzen

Christian Ernst Heltzen (født 12. september 1745 i København, død 24. marts 1825 i Trondheim) var en dansk-norsk berghauptmand.

Ny!!: Jorden og Christian Ernst Heltzen · Se mere »

Christoffer Columbus

Christoffer Columbus (italiensk: Cristoforo Colombo, spansk: Cristóbal Colón, portugisisk: Cristovão Colombo) (født 31. oktober 1451, død 20. maj 1506) var en navigatør og opdagelsesrejsende fra Genova.

Ny!!: Jorden og Christoffer Columbus · Se mere »

Clavius (månekrater)

Clavius er et af det største nedslagskratere på Månen.

Ny!!: Jorden og Clavius (månekrater) · Se mere »

Cleostratus (månekrater)

Cleostratus er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Cleostratus (månekrater) · Se mere »

Colombiansk peso

Colombianske peso er valutaen i Colombia.

Ny!!: Jorden og Colombiansk peso · Se mere »

Compton Gamma Ray Observatory

Compton Gamma Ray Observatory løftes ud af rumfærgen Atlantis i 1991 Compton Gamma Ray Observatory (CGRO) var et rumobservatorium, der i perioden fra 1991 til 2000 i kredsløb om Jorden observerede lys i det elektromagnetiske spektrum mellem 20k eV og 30 GeV.

Ny!!: Jorden og Compton Gamma Ray Observatory · Se mere »

Constellation-programmet

Præsident George W. Bush's tale 14. januar 2004 Projekt Constellation logo-Moon, Mars and Beyond. Constellation-programmet er et tidligere NASA-program, der havde til formål at bygge en generation af nye rumfartøjer til bemandet rumflyvning.

Ny!!: Jorden og Constellation-programmet · Se mere »

Copernicus (månekrater)

Copernicus er et stort nedslagskrater på Månen, beliggende i den østlige del af Oceanus Procellarum på Månens forside.

Ny!!: Jorden og Copernicus (månekrater) · Se mere »

Corioliseffekten

Illustration af corioliseffekten: En kugle på en drejeskive. Virkning af corioliseffekten på et stort vindsystem, her et lavtrykssystem over Island. Corioliseffekten er en effekt, som påvirker legemer (inkl. væske og gas), der er i bevægelse i forhold til et koordinatsystem, der roterer jævnt, (dvs. med konstant vinkelhastighed) i forhold til et inertialsystem.

Ny!!: Jorden og Corioliseffekten · Se mere »

Crash Bandicoot 3: Warped

Crash Bandicoot 3: Warped, udgivet i Japan som er et platformspil skabt og udviklet af Naughty Dog til PlayStation.

Ny!!: Jorden og Crash Bandicoot 3: Warped · Se mere »

Crash: Mind over Mutant

Crash: Mind over Mutant er et action-adventure-spil udgivet af Activision og udviklet af Radical Entertainment til Playstation 2, PlayStation Portable, Wii og Xbox 360.

Ny!!: Jorden og Crash: Mind over Mutant · Se mere »

Cremona (månekrater)

Cremona er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Cremona (månekrater) · Se mere »

Curse of Enchantia

Curse of Enchantia er et adventurespil af Core Design fra 1992.

Ny!!: Jorden og Curse of Enchantia · Se mere »

Curtius (månekrater)

Curtius er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Curtius (månekrater) · Se mere »

Cusanus (månekrater)

Cusanus er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Cusanus (månekrater) · Se mere »

Cysatus (månekrater)

Cysatus er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Cysatus (månekrater) · Se mere »

Daedalus (månekrater)

Daedalus eller Daidalos er et fremtrædende nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Daedalus (månekrater) · Se mere »

Dagslys

Verdenskort der viser de områder på Jorden, som modtager dagslys omkring klokken 13:00 UTC den 2. april Dagslys er en kombination af al direkte og indirekte udendørs sollys i dagtiden.

Ny!!: Jorden og Dagslys · Se mere »

Dain, Dvalin, Dunør og Duratro

Yggdrasils fire hjorte. Fra et islandsk manuskript fra det 17. århundrede. I den nordiske mytologi lever fire hanhjorte i verdenstræet Yggdrasils top; Dain, Dvalin, Dunør, Duratro.

Ny!!: Jorden og Dain, Dvalin, Dunør og Duratro · Se mere »

Danmarks geologi

Odsherredbuerne i det nordvestlige Sjælland er Danmarks mest veludviklede system af randmoræner dannet under sidste istid, Weichsel-istiden.Michael Houmark-Nielsen (2015): Odsherredbuerne: et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. GeoPark Odsherred, Odsherred kommune, 14 sider dinosaurerne. Moræneler er Danmarks almindeligste overfladenære jordart, her i en udgave både med en stenhorisont (i midten) og med okkerholdige sandlag (forneden). Postglacial lagserie fra mose ved Hillerød: øverst mørkbrun tørv, herunder lysegrøn gytje, nederst varvige ler- og sandlag fra senglacial (målestok 2 m). De mange geologiske begivenheder som i tidens løb har udformet Danmarks geologi, kommer kun i ringe grad til udtryk i det nuværende danske landskab, som i langt overvejende grad er udformet i løbet af den seneste istid og den efterfølgende postglaciale tid.

Ny!!: Jorden og Danmarks geologi · Se mere »

Danske træer

Stilk-Eg (''Quercus robur'') til venstre og Almindelig bøg (''Fagus sylvatica'') til højre. To almindelige og velkendte hjemmehørende træer i Danmark. Begge har i øvrigt været valgt som nationaltræPeter Friis Møller m.fl: Danmarks Skove, Politiken, 2001 Skovfyr (''Pinus sylvestris'') på fattig, tør bund Forekomsten i Danmark af træer og skov er betinget af 3 primære forhold.

Ny!!: Jorden og Danske træer · Se mere »

Darwin (månekrater)

Darwin er et nedslagskrater på Månen af den type, som kaldes en bjergomgivet slette.

Ny!!: Jorden og Darwin (månekrater) · Se mere »

Dataforbindelse

Indenfor telekommunikation er en dataforbindelse en kommunikationsforbindelse mellem to eller flere dataværter.

Ny!!: Jorden og Dataforbindelse · Se mere »

Dato

Dato (af latin dare "give") har flere betydninger.

Ny!!: Jorden og Dato · Se mere »

Datolinjen

Datolinjen Datolinjen er en markeringslinje, som på jordkloden nogenlunde følger meridianen 180 grader fra Greenwich gennem Stillehavet.

Ny!!: Jorden og Datolinjen · Se mere »

Datum (geodæsi)

Et datum (flertal: data) er en reference ud fra hvilken et givent sæt målinger er lavet.

Ny!!: Jorden og Datum (geodæsi) · Se mere »

David Livingstone

David Livingstone (født 19. marts 1813, død 1. maj 1873) var en skotsk læge, missionær og opdagelsesrejsende, der udforskede Afrikas indre, som en af de første.

Ny!!: Jorden og David Livingstone · Se mere »

David McDowell Brown

David McDowell Brown (16. april 1956 – 1. februar 2003) var en amerikansk testpilot og astronaut.

Ny!!: Jorden og David McDowell Brown · Se mere »

Døgn

Et døgn eller dag er en periode på 24 timer.

Ny!!: Jorden og Døgn · Se mere »

De apokalyptiske ryttere

"De fire apokalyptiske ryttere" af Albrecht Dürer (ca. 1497-1498) De apokalyptiske ryttere (De fire apokalyptiske ryttere også kendt som Apokalypsens fire ryttere) er beskrevet i kapitel seks i Johannes' Åbenbaring, som er den sidste bog i den kristne bibel.

Ny!!: Jorden og De apokalyptiske ryttere · Se mere »

De Fantastiske Fehoveder

De Fantastiske Fehoveder (originaltittel: The Fairly OddParents) er en amerikansk tegnefilmserie.

Ny!!: Jorden og De Fantastiske Fehoveder · Se mere »

De Sitter (månekrater)

De Sitter er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og De Sitter (månekrater) · Se mere »

Deep Thought

Deep Thought er en computer, som er programmeret til at spille skak, den første i en serie af skakcomputere.

Ny!!: Jorden og Deep Thought · Se mere »

Deklination (astronomi)

Deklination (δ) er den ene af de to vinkler der indgår i en positionsangivelse på himmelkuglen.

Ny!!: Jorden og Deklination (astronomi) · Se mere »

Delmotte (månekrater)

Delmotte er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Delmotte (månekrater) · Se mere »

Demonax (månekrater)

Demonax er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Demonax (månekrater) · Se mere »

Den beboelige zone

Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.

Ny!!: Jorden og Den beboelige zone · Se mere »

Den bevægede jord

Den bevægede jord er en dansk dokumentarfilm fra 2009 med instruktion og manuskript af Lars Becker-Larsen.

Ny!!: Jorden og Den bevægede jord · Se mere »

Den blå planet (flertydig)

Den blå planet henviser til flere artikler.

Ny!!: Jorden og Den blå planet (flertydig) · Se mere »

Den Europæiske Rumorganisation

ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.

Ny!!: Jorden og Den Europæiske Rumorganisation · Se mere »

Den intertropiske konvergenszone

Stillehav. Position af ITCZ i juli (rød) og i januar (blå). Den intertropiske konvergenszone, Kalmebæltet eller ITK-zone eller ITCZ (engelsk forkortelse for InterTropical Convergence Zone), er et lavtryksbælte, som omkranser Jorden ved Ækvator.

Ny!!: Jorden og Den intertropiske konvergenszone · Se mere »

Den jødiske kalender

Den jødiske kalender tager udgangspunkt i Månens placering, mens den vestlige verden generelt bruger den gregorianske kalender, som tager udgangspunkt i Solens placering i forhold til Jorden.

Ny!!: Jorden og Den jødiske kalender · Se mere »

Den naturvidenskabelige revolution

Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.

Ny!!: Jorden og Den naturvidenskabelige revolution · Se mere »

Den svage sols paradoks

Den svage sols paradoks omhandler den tilsyneladende modsigelse, at det fra geologiske og palæontologiske resultater vides, at der forekom flydende vand tidligt i Jordens historie, mens der samtidig foreligger et astrofysiske beregningsresultat, hvorefter intensiteten af solens lysudstråling i den periode kun skulle have været 70% af dens nuværende værdi.

Ny!!: Jorden og Den svage sols paradoks · Se mere »

Den termohaline cirkulation

Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. De blå pile repræsenterer de kolde dybhavstrømme, og de røde pile repræsenterer de varme overfladestrømme. Den termohaline cirkulation er de sammenhængende havstrømme, der udgør et globalt kredsløb.

Ny!!: Jorden og Den termohaline cirkulation · Se mere »

Den vide verden

Den vide verden er en dansk dokumentarfilm fra 1986 med instruktion og manuskript af Franz Ernst.

Ny!!: Jorden og Den vide verden · Se mere »

Desargues (månekrater)

Desargues er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Desargues (månekrater) · Se mere »

Det frie fald

David Scott der udfører et eksperiment under Apollo 15-månelanding. Det frie fald refererer til et frit fald i et uniformt tyngdefelt uden nogen anden påvirkning.

Ny!!: Jorden og Det frie fald · Se mere »

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab blev oprettet i 1876 og har som formål at fremme kendskabet til Jorden og dens beboere og udbrede interessen for geografisk videnskab.

Ny!!: Jorden og Det Kongelige Danske Geografiske Selskab · Se mere »

Det Store Bombardement

En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.

Ny!!: Jorden og Det Store Bombardement · Se mere »

Det Teosofiske Samfund

Datidens hovedkvarter for The Theosophical Society, Adyar, Madras, Indien, 1890. Selskabets segl inkorporerer symbolerne svastika, Davidsstjernen, Ankh og Ouroboros. Den 17. november 1875 grundlagde en gruppe spirituelt interesserede Det Teosofiske Samfund i New York.

Ny!!: Jorden og Det Teosofiske Samfund · Se mere »

Digimon

markedsført som Digimon: Digital Monsters, stiliseret som DIGIMON, kort for "Digital Monsters" (デジタルモンスター Dejitaru Monsutā),er en populær japansk tegneserie som er kommercielt markedsført i en række produkter, som manga, anime, legetøj, videospil, spillekort og andet.

Ny!!: Jorden og Digimon · Se mere »

Diplodocider

Diplodociderne (Diplodocidae) var en familie af dinosaurer blandt sauropoderne.

Ny!!: Jorden og Diplodocider · Se mere »

Dobbeltstjerne

En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.

Ny!!: Jorden og Dobbeltstjerne · Se mere »

Don't Look Up

Don't look up er en amerikansk satirisk science fiction-film fra 2021, som er skrevet og instrueret af Adam McKay.

Ny!!: Jorden og Don't Look Up · Se mere »

Donner (månekrater)

Donner er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Donner (månekrater) · Se mere »

Doom II

Doom II: Hell on Earth, udgivet af id Software i 1994, er et computerspil i førstepersonsperspektiv.

Ny!!: Jorden og Doom II · Se mere »

Doughnut-model

Den grønne doughnut-ring viser området, hvor menneskehedens velfærd (de tolv felter inderst) er i balance med en bæredygtig belastning af naturen (de ni felter yderst). De menneskelige behov kan plottes på en akse fra centrum og ud: plotter man inden for ringen (shortfall), går det ud over menneskene, plotter man uden for (overshoot), går det ud over naturen. Doughnut-modellen (på engelsk doughnut economics) er et diagram af form som en doughnut eller en redningskrans, som fremstiller en økonomisk model for bæredygtig udvikling, udvikling som både tilgodeser menneskehedens og naturens behov, se figur.

Ny!!: Jorden og Doughnut-model · Se mere »

Drakes ligning

Drakes ligning blev fremsat i 1961 af den amerikanske astronom og kosmolog Frank D. Drake (f. 1930).

Ny!!: Jorden og Drakes ligning · Se mere »

Drude (månekrater)

Drude er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Drude (månekrater) · Se mere »

Drygalski (månekrater)

Drygalski er et stort nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Drygalski (månekrater) · Se mere »

Dubyago (månekrater)

Dubyago er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Dubyago (månekrater) · Se mere »

Duke Nukem

Duke Nukem er en actionhelt skabt af computerspilsudviklerne 3D Realms/Apogee Software.

Ny!!: Jorden og Duke Nukem · Se mere »

Duke Nukem (computerspil)

Duke Nukem er et platform computerspil udviklet og udgivet af Apogee Software, omhandlende Duke Nukems eventyr.

Ny!!: Jorden og Duke Nukem (computerspil) · Se mere »

DX-ing

DX-ing, DX'ing eller DXing er en hobby, der går ud på at opfange, identificere og aflytte radiosignaler, gerne over lange afstande via radio.

Ny!!: Jorden og DX-ing · Se mere »

Dybdeøkologi

Dybdeøkologien udsprang oprindeligt af etiske overvejelser over miljøproblemerne.

Ny!!: Jorden og Dybdeøkologi · Se mere »

Dyson-sfære

En Dyson-sfære (eller ”skal” som den er beskrevet i de oprindelige papirer) er en hypotetisk megastruktur: Den var oprindeligt beskrevet som et system af solenergi-satellitter (satellitter som laver solens energi om til elektrisk strøm og sender det til Jorden ved hjælp af mikrobølger), som skulle omslutte en stjerne fuldstændigt, og derved opfange alt den energi som stjernen udsender.

Ny!!: Jorden og Dyson-sfære · Se mere »

Dysprosium

Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.

Ny!!: Jorden og Dysprosium · Se mere »

Earth Overshoot Day

Udviklingen af datoen for Earth Overshoot Day med ækvivalente tal antal jordkloder. Earth Overshoot Day (EOD, Jordens overforbrugsdag) er den dag på et kalenderår, hvor det er beregnet, at Jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, som planeten kan gendanne på et år.

Ny!!: Jorden og Earth Overshoot Day · Se mere »

Eckert (månekrater)

Eckert er et lille, isoleret nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Eckert (månekrater) · Se mere »

Ediacara-faunaen

Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''. Ediacara-faunaen eller Vendia-faunaen er forhistoriske livsformer, der repræsenterer de ældste kendte former for kompliceret flercellet liv på Jorden.

Ny!!: Jorden og Ediacara-faunaen · Se mere »

Edison (månekrater)

Edison er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Edison (månekrater) · Se mere »

Edmond Halley

Sir Edmond Halley (født 8. november 1656, død 14. januar 1742) var en engelsk astronom, geofysiker, matematiker, meteorolog og fysiker.

Ny!!: Jorden og Edmond Halley · Se mere »

Edward Sabine

Edward Sabine (født 14. oktober 1788 i Dublin, død 26. juni 1883) var en irsk artillerigeneral og geodæt.

Ny!!: Jorden og Edward Sabine · Se mere »

Efemeride

Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.

Ny!!: Jorden og Efemeride · Se mere »

Effekt (fysik)

Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.

Ny!!: Jorden og Effekt (fysik) · Se mere »

Egenbevægelse

Vektorer der viser relationerne mellem et objekts egenbevægelse og dets rumhastighed. Egenbevægelse betegner indenfor astronomien, en stjernes tilsyneladende bevægelse vinkelret på retningen til Solen.

Ny!!: Jorden og Egenbevægelse · Se mere »

Egentlige frøer

De egentlige frøer (Ranidae), også kaldet ægte frøer, er en familie af springpadder, der er udbredt over hele Jorden.

Ny!!: Jorden og Egentlige frøer · Se mere »

Ehrenfried Günther Freiherr von Hünefeld

Ehrenfried Günther Freiherr von Hünefeld (født 1. maj 1892, død 5. februar 1929) var en tysk flyvepioner og initiativtager til den første transatlantiske flyvning fra øst til vest.

Ny!!: Jorden og Ehrenfried Günther Freiherr von Hünefeld · Se mere »

Eichstadt (månekrater)

Eichstadt er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Eichstadt (månekrater) · Se mere »

Einstein (månekrater)

Einstein er et stort nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Einstein (månekrater) · Se mere »

Einthoven (månekrater)

Einthoven er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Einthoven (månekrater) · Se mere »

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Ny!!: Jorden og Ekliptika · Se mere »

Ekliptiske koordinatsystem

Det ekliptiske koordinatsystem er det af himmelrummets koordinatsystemer, der benytter ekliptika som sit grundplan.

Ny!!: Jorden og Ekliptiske koordinatsystem · Se mere »

ELDO

Europa II Rolls-Royce''RZ-12'' ''Coralie'' ''Astris'' ELDO er en forkortelse for European Launcher Development Organisation.

Ny!!: Jorden og ELDO · Se mere »

Elefantfoden

Elefantfoden er en masse af et lava-agtig materiale kaldet, der blev formet under atomulykken i Tjernobyl i april 1986.

Ny!!: Jorden og Elefantfoden · Se mere »

Elektrisk telegraf

Simplificeret skitse af telegrafens virkemåde Den elektriske telegraf er et apparat til telegrafi, hvor man bruger elektrisk strøm til at overføre en skriftlig meddelelse gennem en ledning - og jorden som anden leder via jordelektroder.

Ny!!: Jorden og Elektrisk telegraf · Se mere »

Ellipsoide

En ellipsoide er en lukket flade i et 3-dimensionalt rum.

Ny!!: Jorden og Ellipsoide · Se mere »

Elverfolket (tegneserie)

Elverfolket (Elfquest) er en tegneserie skabt af Wendy og Richard Pini i 1978.

Ny!!: Jorden og Elverfolket (tegneserie) · Se mere »

Eminem

Marshall Bruce Mathers III (født 17. oktober 1972), bedre kendt under sit kunstnernavn Eminem (stiliseret som EMINƎM) eller sit alter ego Slim Shady, er en amerikansk rapper, musikproducer, sangskriver og skuespiller.

Ny!!: Jorden og Eminem · Se mere »

Endymion (månekrater)

Endymion er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Endymion (månekrater) · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Ny!!: Jorden og Energi · Se mere »

Energioverførsel

I dag benyttes højspændingsmaster blandt andet til overførsel af elektricitet. Energioverførsel eller energitransmission er øjeblikkelig overførsel af energi fra, hvor det er blevet genereret til et andet sted, hvor det benyttes til at udføre arbejde.

Ny!!: Jorden og Energioverførsel · Se mere »

Engelsød

Engelsød (Polypodium) er en planteslægt, der er udbredt over hele kloden, og selv om den mangler på Antarktis, så findes den dog på øen Kerguelen i det sydlige indiske Ocean.

Ny!!: Jorden og Engelsød · Se mere »

Enos (chimpanse)

Enos eller Enos the chimp (død 4. november 1962) var en af de chimpanser NASA benyttede til testflyvning af de første "bemandede" rumfartøjer i USA.

Ny!!: Jorden og Enos (chimpanse) · Se mere »

EOS (satellitprogram)

Jordovervågningssystemet Earth Observing System (EOS) er en del af NASAs geologiske program.

Ny!!: Jorden og EOS (satellitprogram) · Se mere »

Epifyt

Epifyten 'Tillandsia meridionalis' i Münchens botaniske have En epifyt er en plante, der ikke gror i jorden, men på andre planter, uden dog at være en snylter, der suger næring fra værtsplanten.

Ny!!: Jorden og Epifyt · Se mere »

Epigenes (månekrater)

Epigenes er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Epigenes (månekrater) · Se mere »

Eratosthenes

Eratosthenes (født 276 f.Kr., død 194 f.Kr.) var en græsk astronom og matematiker, som bestemte Jordens omkreds ved måling af Solens højde i henholdsvis Alexandria og Syene på samme tidspunkt.

Ny!!: Jorden og Eratosthenes · Se mere »

Erbium

Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.

Ny!!: Jorden og Erbium · Se mere »

Ernest Rutherford

Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.

Ny!!: Jorden og Ernest Rutherford · Se mere »

Eros (gud)

William-Adolphe Bouguereau: ''Ung pige forsvarer sig mod Eros.'' 1880. Eros er en antik græsk guddom.

Ny!!: Jorden og Eros (gud) · Se mere »

Erro (månekrater)

Erro er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Erro (månekrater) · Se mere »

Euctemon (månekrater)

Euctemon er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Euctemon (månekrater) · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Ny!!: Jorden og Europa · Se mere »

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Ny!!: Jorden og Europa (måne) · Se mere »

European Extremely Large Telescope

European Extremely Large Telescope (E-ELT) bliver det indtil nu største teleskop på Jorden, og er under opførrelse på bjerget Cerro Armazones i Atacamaørkenen i Chile i en højde på 3.060 moh. Byggeriet påbegyndtes d. 27.

Ny!!: Jorden og European Extremely Large Telescope · Se mere »

Evapotranspiration

''Nedbør og evapotranspiration i Danmark'' Evapotranspiration er den samlede fordampning fra jordoverfladen (evaporation) og fra planternes overflade (transpiration).

Ny!!: Jorden og Evapotranspiration · Se mere »

Evektion

Evektion er den største ujævnhed i Månens bane omkring Jorden og skyldes, at Solen trækker i middel 2,26 gange mere i Månen end Jorden gør.

Ny!!: Jorden og Evektion · Se mere »

Event Horizon Telescope

Kort over teleskopnetværket EHT. Event Horizon Telescope (EHT) er et stort radioteleskopnet bestående af et globalt netværk af radioteleskoper og som kombinerer data fra adskillige very-long-baseline interferometri (VLBI) stationer rundt omkring på Jorden.

Ny!!: Jorden og Event Horizon Telescope · Se mere »

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Ny!!: Jorden og Evolution (biologi) · Se mere »

Excentricitet (astronomi)

Animation, der illustrerer excentriciteten af fem forskellige himmellegemers omløbsbane. Rød: 0,0, grøn:0,2, lyseblå: 0,4, gul: 0,6 og cyklame:0,8 Excentricitet er i astronomi et mål for langstraktheden/ fladtryktheden af en planets bane om en sol/stjerne.

Ny!!: Jorden og Excentricitet (astronomi) · Se mere »

Exoplanet

Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Ny!!: Jorden og Exoplanet · Se mere »

Fabry (månekrater)

Fabry er et stort nedslagskrater på Månen af den type, som betegnes et bassin eller bjergomgivet slette.

Ny!!: Jorden og Fabry (månekrater) · Se mere »

Falden engel

R. Bellver, 1877), Madrid. I religion er en falden engel en engel, der har forladt sin oprindelige plads i Himmelen eller er mislykkedes på vej mod at blive engel.

Ny!!: Jorden og Falden engel · Se mere »

Faldskærm

En udspringer fra ''U.S. Navy Parachute Demonstration Team'' med en moderne faldskærm. En faldskærm er en anordning, der skal bremse en genstands eller et menneskes faldhastighed ved udkast eller udspring fra et luftfartøj.

Ny!!: Jorden og Faldskærm · Se mere »

Fantasia (film fra 1940)

Fantasia er en amerikansk musikalsk animationsfilm fra 1940, som er produceret og udgivet af Walt Disney Productions med historie-instruktion af Joe Grant og Dick Huemer og produktionssupervision af Walt Disney og Ben Sharpsteen. Filmen er den tredje animerede spillefilm i rækken af Disneys klassiskere, som er produceret af Walt Disney Studios, og filmen består af otte animerede sekvenser med hver sin historie og uden dialog, som ledsager otte klassiske musikstykker. Musikstykkerne er anført af Leopold Stokowski, hvoraf syv af de otte bliver fremført af Philadelphia Orchestra. Musikanmelder og komponist Deems Taylor optræder sammen med orkesteret i live-action mellem hver af de otte animerede sekvenser, hvor han introducerer musiksekvenserne. Disney fandt på filmens format og koncept i 1938, da studiet var nær færdig med deres seneste Silly Symphonies-tegnefilm Troldmandens lærling, som studiet håbede ville kunne give Mickey Mouse-karakteren et comeback, da hans popularitet blandt publikum var faldende. Da produktionsomkostningerne snart overgik, hvad studiet forventede at kunne indtjene på tegnefilmen, besluttede Disney at inkludere den i en film i spillefilmslængde, hvor den ville blive akkompagneret af flere animerede sekvenser anført af klassiske musikstykker med Stokowski og Taylor som konduktorer. Soundtracket blev indspillet ved brug af adskillige lydspor og reproduceret med Fantasound, en pioner-lydsystem, som blev udviklet af Disney og RCA, hvilket gjorde Fantasia til den første kommercielle film til at blive vist i stereolyd og var en forløber til surround sound. Fantasia blev i første omgang kun udgivet i biografer i 13 udvalgte byer i USA mellem 1940 og 1941; med den første værende i Broadway Theatre i New York City den 13. november 1940. Til trods for positive anmeldelser, lavede filmen nær ingen profit, da bl.a billetindtjeningen blev en stor skuffelse, da 2. verdenskrig gjorde det umuligt at få filmen udbredt til de europæiske og asiatiske markeder, sammenholdt med filmens høje produktionsomkostninger og udgifterne efter at have udviklet Fantasound-udstyr og at have lejet biografer til fremvisningerne. Siden 1942 er filmen genudgivet flere gange af RKO Radio Pictures og Buena Vista Distribution med dets originale indhold være blevet slettet, ændret, tilpasset eller fornyet ved hver version. Efter tilpasning af inflation, er Fantasia blandt de 25 bedst-indtjente film gennem tiden i USA. Fantasia-franchisen er siden vokset til inkludere videospil, Disneyland-forlystelser og en række live-koncerter. I 1999 blev en efterfølger til filmen, Fantasia 2000, co-produceret af Walt Disneys nevø, Roy E. Disney, udgivet. Fantasia er vokset i anerkendelse over årene; i 1998 placerede American Film Institute filmen som nummer 58 på deres "100 Years...100 Movies"-liste og på en 5. plads på listen over de bedste animerede film. Filmen blev ligeledes i 1990 udvalgt til at blive tilføjet til de forenedes staters nationale filmregister, National Film Registry af Library of Congress, da de bedømte den til at være "kulturel, historisk og æstetisk betydningsfuld".

Ny!!: Jorden og Fantasia (film fra 1940) · Se mere »

Fauna

Fauna Fauna er det samme som dyreverden.

Ny!!: Jorden og Fauna · Se mere »

Fédération Aéronautique Internationale

Fédération Aéronautique Internationale (FAI) er en international ikke-statslig organisation, der regulerer sportsflyvning, herunder svæve-- og ballonflyvning og flyvning med UAV'er.

Ny!!: Jorden og Fédération Aéronautique Internationale · Se mere »

Fødselsrate

Et nyfødt spædbarn. Fødselsrate defineres som levendefødte i et år pr.

Ny!!: Jorden og Fødselsrate · Se mere »

Ferskvand

Ferskvand er fx vand i vandløb, indsøer og grundvand med mindre end 0,05% salt.

Ny!!: Jorden og Ferskvand · Se mere »

Figurer fra Crash Bandicoot

Crash Bandicoot er en serie platformspil der siden 2005 udgives af Radical Entertainment.

Ny!!: Jorden og Figurer fra Crash Bandicoot · Se mere »

Filolaos

Filolaos (Φιλόλαος, Philólaos; c. 370-385 fvt.) var en græsk pythagoræer og førsokratisk filosof.

Ny!!: Jorden og Filolaos · Se mere »

Fimbulvinter

Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.

Ny!!: Jorden og Fimbulvinter · Se mere »

Final Fantasy: The Spirits Within

Final Fantasy: The Spirits Within er en film fra 2001 baseret på Final Fantasy-spillene.

Ny!!: Jorden og Final Fantasy: The Spirits Within · Se mere »

Firmicus (månekrater)

Firmicus er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Firmicus (månekrater) · Se mere »

Five Nights at Freddy's 3

Five Nights at Freddy’s 3 (FNaF 3) er det tredje spil i serien, som også gør serien til en trilogi.

Ny!!: Jorden og Five Nights at Freddy's 3 · Se mere »

Flamme

Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.

Ny!!: Jorden og Flamme · Se mere »

Flat Earth Society

Kort over den flade jord Flat Earth Society (dansk: Fladjordsselskabet) er en organisation der først var baseret i England og senere i Lancaster, Californien, og som advokerede for at jorden ikke er en kugle, men derimod er flad.

Ny!!: Jorden og Flat Earth Society · Se mere »

Flensborg Gamle Kirkegård

Vej gennem kirkegården Flensborg Gamle Kirkegård (tysk Alter Friedhof) er en kirkegård i Flensborg umiddelbart over for museerne på Museumsberg mellem Reberbanen og Stuhrs Allé.

Ny!!: Jorden og Flensborg Gamle Kirkegård · Se mere »

Flyvning uden Motor

Flyvning uden Motor er en dansk animeret stumfilm fra 1925, der er instrueret af Richard Johansen.

Ny!!: Jorden og Flyvning uden Motor · Se mere »

Focas (månekrater)

Focas er et lille nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Focas (månekrater) · Se mere »

Fontenelle (månekrater)

Fontenelle er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Fontenelle (månekrater) · Se mere »

Forhistorisk liv

Forhistorisk liv er de forskellige organismer, som levede på Jorden fra livets opståen for ca.

Ny!!: Jorden og Forhistorisk liv · Se mere »

Forkastningszone

San Andreas-forkastningen i Californien En forkastning er en brudzone i jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader.

Ny!!: Jorden og Forkastningszone · Se mere »

Fornybar resurse

Fornybare resurser er naturresurser, der til stadighed kan dannes på ny.

Ny!!: Jorden og Fornybar resurse · Se mere »

Fortabt i rummet

Fortabt i rummet er en dansk eksperimentel animationsfilm fra 1998 med instruktion og manuskript af Gunnar Wille.

Ny!!: Jorden og Fortabt i rummet · Se mere »

Fosfodiester

Fosfodiester er en gruppe af stærke kovalente bindinger mellem en fosfatgruppe og 5-carbon ringe carbohydrater (pentoser) over to esterbindinger.

Ny!!: Jorden og Fosfodiester · Se mere »

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Ny!!: Jorden og Fotosyntese · Se mere »

Foucaultpendul

Foucaults pendul i Panthéon kirken i Paris Et Foucaultpendul, er et pendul opkaldt efter den franske fysiker Léon Foucault.

Ny!!: Jorden og Foucaultpendul · Se mere »

Fourier (månekrater)

Fourier er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Fourier (månekrater) · Se mere »

Fra jorden til månen

Fra Jorden til Månen er den første af Jules Vernes to bøger om en månerejse (samlet også kaldet Rejsen til Månen, som ikke skal forveksles med Rejsen til månen af Edgar Allan Poe).

Ny!!: Jorden og Fra jorden til månen · Se mere »

François Gabart

François Gabart sept. 2007 Gabart fejrer sejren i Vendée Globe 2012/13, i målhavnen Les Sables-d'Olonne François Gabart (født 23. marts 1983 i Saint-Michel-d'Entraygues, Frankrig) er en fransk professionel havkapsejls-sportsmand.

Ny!!: Jorden og François Gabart · Se mere »

Francis Baily

Francis Baily (født 28. april 1774 i Newbury, Berkshire, død 30. august 1844 i London) var en engelsk astronom.

Ny!!: Jorden og Francis Baily · Se mere »

Francium

Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.

Ny!!: Jorden og Francium · Se mere »

Frank Wigglesworth Clarke

Frank Wigglesworth Clarke (født 19. marts 1847, død 23. maj 1931) var en amerikansk geokemiker, der beregnede og opdagede, at lidt over 47% af Jordens skorpe består af ilt.

Ny!!: Jorden og Frank Wigglesworth Clarke · Se mere »

Fraunhofer (månekrater)

Fraunhofer er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Fraunhofer (månekrater) · Se mere »

Fredsaktivist

En fredsaktivist er en person som går ind for at der skal være fred på jorden, og alle mennesker skal leve i harmoni med hinanden.

Ny!!: Jorden og Fredsaktivist · Se mere »

Fryxell (månekrater)

Fryxell er et lille nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Fryxell (månekrater) · Se mere »

Fugletræk

To flokke af trækkende traner over Hessen i Tyskland. Eksempler på trækruter for langdistancetrækkere Lille kobbersneppes bestand i Alaska foretager den længste nonstop flyvning blandt fuglene, idet den trækker direkte til vinterkvarteret på New Zealand, 11.000 kilometer væk. Som fugletræk betegner man fuglenes årlige bevægelser mellem forskellige opholdssteder.

Ny!!: Jorden og Fugletræk · Se mere »

Fuldmåne

Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.

Ny!!: Jorden og Fuldmåne · Se mere »

Fumarole

Forskere tager gasprøver ved fumaroler på Mount Baker En fumarole (Latin fumus, røg) er en åbning i jordens (eller et himmellegemes) skorpe, ofte i nærheden af vulkaner, som slipper damp og gas, så som kuldioxid, svovldioxid, saltsyre og brintsulfid ud.

Ny!!: Jorden og Fumarole · Se mere »

Furnerius (månekrater)

Furnerius er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Furnerius (månekrater) · Se mere »

Fusionsenergi

Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.

Ny!!: Jorden og Fusionsenergi · Se mere »

Future Climate - Engineering Solutions

Future Climate – Engineering Solutions er et internationalt klimaprojekt, der er startet af Ingeniørforeningen (IDA) i samarbejde med Sveriges Ingenjörer, Norges Ingeniør- og Teknologiorganisasjon (NITO) og Verein Deutscher Ingenieure fra Tyskland.

Ny!!: Jorden og Future Climate - Engineering Solutions · Se mere »

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Ny!!: Jorden og Fysik · Se mere »

Fysikkens historie

Newtons bog ''Philosophiae Naturalis Principia Mathematica'' er en milesten i fysikkens historie. Fysikken har eksisteret på forskellige måder igennem tiden og er i dag et fuldt etableret forskningsområde, hvor fysikere arbejder med forskere fra andre fagområder og på tværs af landegrænser.

Ny!!: Jorden og Fysikkens historie · Se mere »

Fysisk pendul

I et fysisk pendul er massen fordelt på hele det svingende legeme. I afstanden L fra omdrejningsaksen (origo) ligger massemidtpunktet. Det fysiske pendul er en fysisk beregningsmodel, som i modsætning til det matematiske pendul kan bruges på alle penduler, der foretager små udsving.

Ny!!: Jorden og Fysisk pendul · Se mere »

Gabrielle Drake

Gabrielle Drake (født 30. marts 1944) er en britisk skuespillerinde, som blev født i Lahore i Britisk Indien (nu Pakistan), og som har boet i flere lande i det fjerne østen (bl.a. i Burma, hvor hendes bror, musikeren Nick Drake, blev født).

Ny!!: Jorden og Gabrielle Drake · Se mere »

Gaffelvortemælk

Gaffelvortemælk (Euphorbia peplus), ofte skrevet gaffel-vortemælk, er en enårig, 15-25 cm høj plante i vortemælk-familien.

Ny!!: Jorden og Gaffelvortemælk · Se mere »

Gaia

Gaia, gaïa eller gaea stammer etymologisk fra oldgræsk γαῖα (gaîa, jorden eller land).

Ny!!: Jorden og Gaia · Se mere »

Gaia (gudinde)

Gaia er, ifølge græsk mytologi, Jorden.

Ny!!: Jorden og Gaia (gudinde) · Se mere »

Gaia-hypotese

James Lovelocks Gaia-hypotese er, at Jordens levende organismer regulerer biosfæredelen, så den bliver ved med at være beboelig for organismerne selv.

Ny!!: Jorden og Gaia-hypotese · Se mere »

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Ny!!: Jorden og Galakse · Se mere »

Galileis faldlov

Astronauten David Randolph Scott tester Galileis faldlov på Månen, hvor luftmodstanden er meget lille. Galileis faldlov er en simpel model for det frie fald.

Ny!!: Jorden og Galileis faldlov · Se mere »

Galileiske måner

Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.

Ny!!: Jorden og Galileiske måner · Se mere »

Galileo (rumsonde)

STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.

Ny!!: Jorden og Galileo (rumsonde) · Se mere »

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Ny!!: Jorden og Galileo Galilei · Se mere »

Galvani (månekrater)

Galvani er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Galvani (månekrater) · Se mere »

Gammaglimt

Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.

Ny!!: Jorden og Gammaglimt · Se mere »

Ganymedes (måne)

Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.

Ny!!: Jorden og Ganymedes (måne) · Se mere »

Gaskæmpe

Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.

Ny!!: Jorden og Gaskæmpe · Se mere »

Gauss (månekrater)

Gauss er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Gauss (månekrater) · Se mere »

Gayniggers from Outer Space

Gayniggers from outer space er en kortfilm fra 1992 instrueret af Morten Lindberg (også kendt som Master Fatman) og Per Kristensen efter manuskript af Morten Lindberg og Per Kristensen.

Ny!!: Jorden og Gayniggers from Outer Space · Se mere »

Gøge

Gøge (Cuculidae) er en familie af fugle, der fortrinsvis er udbredt i de tropiske områder af Jorden.

Ny!!: Jorden og Gøge · Se mere »

Gejser

Forekomsten af gejsere Clepsydra-gejseren i Yellowstone nationalpark Solnedgang ved Strokkur i Island En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle af varmt vand og vanddamp op i luften.

Ny!!: Jorden og Gejser · Se mere »

Gemini 1

Opsendelsen af Gemini 1 Gemini 1 er en ubemandet prøveflyvning der blev gennemført som en del af Gemini-programmet med henblik på at afprøve det dengang ny-udviklede Gemini-rumfartøj og det interkontinentale missil Titan II der skulle bruges som løfteraket til opsendelsen.

Ny!!: Jorden og Gemini 1 · Se mere »

Gemini-programmet

Gemini-projektet var det andet bemandede rumprojekt der blev sat i gang af USA, efter at Mercury-programmet havde bragt den første amerikaner ud i rummet.

Ny!!: Jorden og Gemini-programmet · Se mere »

Geminus (månekrater)

Geminus er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Geminus (månekrater) · Se mere »

Geocentriske verdensbillede

Geocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (gaios, jorden).

Ny!!: Jorden og Geocentriske verdensbillede · Se mere »

Geocoin

En geocoin eller geomønt er et sporbart objekt, der bruges indenfor sporten geocaching, på samme måde som Travel Bugs.

Ny!!: Jorden og Geocoin · Se mere »

Geoengineering

Geoengineering eller klimaengineering er en betegnelse for planlagte indgreb i Jordens klimasystem med henblik på at mindske virkningerne af klimaændringerne.

Ny!!: Jorden og Geoengineering · Se mere »

Geofysisk væskedynamik

Modelprognose af Orkanen Mitch, genereret af Geophysical Fluid Dynamics Laboratory. Geofysisk væskedynamik refererer i sin bredeste forstand til væskedynamik vedrørende naturligt opståede strømme, såsom lavastrømme, havstrømme og planetære atmosfærer på Jorden og andre planeter.

Ny!!: Jorden og Geofysisk væskedynamik · Se mere »

Geografi

''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.

Ny!!: Jorden og Geografi · Se mere »

Geografisk mil

Den danske og tyske geografiske mil er en længdeenhed på 7.421,43 meter og blev defineret af Ole Rømer.

Ny!!: Jorden og Geografisk mil · Se mere »

Geokemi

Geokemi er videnskaben om den kemiske sammensætning af geologiske forekomster på Jorden og andre planeter.

Ny!!: Jorden og Geokemi · Se mere »

Geologi

p.

Ny!!: Jorden og Geologi · Se mere »

Geomagnetisk solstorm i 1859

Solpletter d. 1. september 1859, som skitseret af Richard Carrington. A og B mærker de begyndende steder hvor en intens lysbegivenhed fandt sted, som i løbet af 5 minutter bevægede sig til C og D hvorefter de forsvandt. Den geomagnetisk solstorm i 1859, også kendt som 1859 solsuperstormen, eller Carrington Event, var en stærk geomagnetisk solstorm i 1859 under solcyklus 10.

Ny!!: Jorden og Geomagnetisk solstorm i 1859 · Se mere »

Geomorfologi

Salta (Argentina). Geomorfologi (fra græsk: γη ge "jord", μορφή morfé "form" og λόγος, logos, "kundskab") er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med landskabsformer, landskabets sammensætning og de overfladeprocesser, der foregår på Jorden og andre planeter.

Ny!!: Jorden og Geomorfologi · Se mere »

Geostationære bane

Den geostationære bane Den geostationære bane er en cirkelformet omløbsbane omkring Jorden, ca.

Ny!!: Jorden og Geostationære bane · Se mere »

Geotagging

GeoTagging (alt. geocoding, geokodning og geomærkning) er en teknik, hvormed man knytter et bestemt medie til et sted.

Ny!!: Jorden og Geotagging · Se mere »

Geoteknik

87-89833-00-7 Geoteknik er en ingeniørvidenskab, som undersøger vekselvirkningen mellem menneskeskabte konstruktioner og deres underlag, når disse konstruktioner placeres på eller i naturens jord- eller bjergarter.

Ny!!: Jorden og Geoteknik · Se mere »

Geotermi

Temperaturen i Jordens indre, estimeret. Geotermi er viden om vand og varme i jordens indre.

Ny!!: Jorden og Geotermi · Se mere »

Geotermisk energi

Forskellige geotermiske udvindingsmetoder. Geotermisk kraftværk på Island. Krafla power plant - Kröflustöð. Geotermisk energi er energi udvundet fra jordens indre.

Ny!!: Jorden og Geotermisk energi · Se mere »

Geovidenskab

Jorden set fra Apollo 17. Geovidenskab er en samlet betegnelse for de videnskabelige discipliner indenfor planetologien, der beskæftiger sig med Jorden, dens historie, fysiske forhold samt de processer, der finder sted på eller omkring dens overflade.

Ny!!: Jorden og Geovidenskab · Se mere »

Gerard (månekrater)

Gerard er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Gerard (månekrater) · Se mere »

German Titov

German Stepanovitj Titov (Герман Степанович Титов) (født 11. september 1935, død 20. september 2000) var en sovjetisk kosmonaut og den anden person i kredsløb om Jorden.

Ny!!: Jorden og German Titov · Se mere »

Gernsback (månekrater)

Gernsback er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Gernsback (månekrater) · Se mere »

Gibbs (månekrater)

Gibbs er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Gibbs (månekrater) · Se mere »

Gigantisk soludbrud

Gigantisk soludbrud d. 31. august 2012 som ikke ramte jorden. Andet eksempel på gigantisk soludbrud. Et gigantisk soludbrud forkortet CME (efter engelsk coronal mass ejection) er et soludbrud, som forårsager en solstorm, hvis/eller når den rammer jordens atmosfære.

Ny!!: Jorden og Gigantisk soludbrud · Se mere »

Gilbert (månekrater)

Gilbert er et stort nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Gilbert (månekrater) · Se mere »

Gill (månekrater)

Gill er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Gill (månekrater) · Se mere »

Ginzel (månekrater)

Ginzel er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Ginzel (månekrater) · Se mere »

Gioja (månekrater)

Gioja er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Gioja (månekrater) · Se mere »

Giordano Bruno (månekrater)

Giordano Bruno er et lille nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Giordano Bruno (månekrater) · Se mere »

Giotto (rumsonde)

Giottos afbildning af Halleys Komet som Jesu ledestjerne (1304) Halleys Komet fra Jorden Giotto er navnet på ESA's første rumsonde.

Ny!!: Jorden og Giotto (rumsonde) · Se mere »

Giovanni Battista Riccioli

Giovanni Battista Riccioli (17. april 1598 i Ferrara – 25. juni 1671 i Bologna) var en italiensk astronom, med særlig betydning som pioner indenfor selenografien (beskrivelsen af Månens overfaldeforhold).

Ny!!: Jorden og Giovanni Battista Riccioli · Se mere »

GJ 1214 b

En kunstners forestilling af planeten som kredser rundt om GJ1214 GJ 1214b (også kaldet Gliese 1214 b) er en exoplanet, der kredser om stjernen Gliese 1214, der befinder sig 42 lysår fra vort solsystem i stjernebilledet Ophiuchus.

Ny!!: Jorden og GJ 1214 b · Se mere »

Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850

Washington i 1973. Gletsjeren set fra samme sted i 2006; på 30 år har den trukket sig 1,9 km tilbage. Kort video med status for gletsjere i alle verdensdele. Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850 har betydet ændringer i mængden af ferskvand tilgængelig for dyr og planter, som lever af smeltevand, samt til menneskers husholdninger, landbrugets kunstvanding, og på længere sigt vandstanden i verdenshavene.

Ny!!: Jorden og Gletsjernes tilbagetrækning siden 1850 · Se mere »

Glidetal

Et flys glidetal er at udtryk for den afstand, et fly kan flyve uden motorkraft i forhold til hvor meget højde, der mistes.

Ny!!: Jorden og Glidetal · Se mere »

Gliese 581

Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.

Ny!!: Jorden og Gliese 581 · Se mere »

Gliese 581 c

Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.

Ny!!: Jorden og Gliese 581 c · Se mere »

Gliese 581 e

Gliese 581 e er en exoplanet der kredser om den røde dværgstjerne, Gliese 581, som er ca.

Ny!!: Jorden og Gliese 581 e · Se mere »

Gliese 876 d

Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.

Ny!!: Jorden og Gliese 876 d · Se mere »

Global 200

Global 200 er den samlede oversigt over økoregioner, der er karakteriseret som bevaringsværdige af World Wildlife Fund (WWF).

Ny!!: Jorden og Global 200 · Se mere »

Globetrotter

En globetrotter er en person, der rejser Jorden rundt eller er meget berejst.

Ny!!: Jorden og Globetrotter · Se mere »

Globus

Denne Globus står i Silkeborg.Globus. En globus er et kort over verden anbragt på en kugle.

Ny!!: Jorden og Globus · Se mere »

Goddard (månekrater)

Goddard er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Goddard (månekrater) · Se mere »

Goldschmidt (månekrater)

Goldschmidt er et stort nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Goldschmidt (månekrater) · Se mere »

Golfstrømmen

Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm Golfstrømmen er en varm, kraftig og hurtig havstrøm, som fører vand fra Den Mexicanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord-nordøstlig retning.

Ny!!: Jorden og Golfstrømmen · Se mere »

Google Earth

En bil fra Google, der indsamler detailbilleder i Berlin ca. hvert tiende meter for Google Earth og Google Maps-tjenesten ''Streetview'' Google Earth er et computerprogram som præsenterer satellit- og luftfotos af alle egne af Jorden som en "virtuel" globus.

Ny!!: Jorden og Google Earth · Se mere »

GPS-navigationsenhed

Cykelnavigation med Gosmore, en open source-routing software, på en PDA med fri kortdata fra OpenStreetMap. En GPS-navigationsenhed, ofte blot kaldet en GPS, er enhver enhed som modtager Global Positioning System (GPS)-signaler med det formål at bestemme enhedens aktuelle position på jorden.

Ny!!: Jorden og GPS-navigationsenhed · Se mere »

Gradmåling

Da man iværksatte Den europæiske Gradmåling i 1860-erne, var det første gang, europæiske forskere arbejdede sammen over landegrænserne. Denne mindetavle i Grosser Feldberg i Tyskland viser triangulationsnettet, som strækker sig fra Palermo på Sicilien til Oslo i Norge. Gradmåling er en geodætisk metode til bestemmelse af jordklodens størrelse og form, til brug ved fremstilling af landkort.

Ny!!: Jorden og Gradmåling · Se mere »

Graff (månekrater)

Graff er et lille nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Graff (månekrater) · Se mere »

Gravitationel slynge

En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.

Ny!!: Jorden og Gravitationel slynge · Se mere »

Grøn omstilling

Brandenburg ses her bag sit store åbne brud med brunkul. Effekt: 3.000 MW, årlig CO2-udledning: 24 mio tons.http://www.sueddeutsche.de/wirtschaft/studie-deutsche-kraftwerke-gehoeren-zu-den-schmutzigsten-in-ganz-europa-1.2930237 Deutsche Kraftwerke gehören zu den schädlichsten in ganz Europa, artikel i Süddeutsche Zeitung 1. april 2016, af Jan Schmidbauer og Vivian Timmler '''Efter omstilling'''. Nysted havvindmøllepark syd for Lolland set fra luften. Effekt: 166 MW, ingen CO2-udledning.http://www.4coffshore.com/windfarms/windfarms.aspx?windfarmId.

Ny!!: Jorden og Grøn omstilling · Se mere »

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.

Ny!!: Jorden og Grønland · Se mere »

Grønlands geologi

Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun). Kortene viser hvordan informationsmængden afhænger af målestoksforholdet: A. 1:2.500.000, B. 1:500.000, C. 1:100.000, D. 1:20.000.Henriksen (2002), s. 6-7 Grønland er verdens største ø, og den er for 80 procents vedkommende dækket af indlandsis.

Ny!!: Jorden og Grønlands geologi · Se mere »

Grønlands Grand Canyon

NASA's animation af kløften Topografisk kort af undergrunden under isen Grønlands "Grand Canyon", også kendt på engelsk som Greenland's Grand Canyon eller af nogle medier døbt Mega Canyon, er en grønlandsk kløft (endnu uden officielt navn), der er blevet opdaget under indlandsisen i det nordøstlige Grønland.

Ny!!: Jorden og Grønlands Grand Canyon · Se mere »

Grønt glimt

Et usædvanligt stort grønt glimt, set i Santa Cruz Stadier af et grønt glimt Animation af grønt glimt ved San Francisco, 18. september 2006 Et grønt glimt eller en grøn stråle er et sjældent naturfænomen, som kan iagttages i Jordens atmosfære, når Solen betragtes ved solopgang eller solnedgang.

Ny!!: Jorden og Grønt glimt · Se mere »

Greenwich Mean Time

Greenwich Mean Time (GMT) er en international tidsstandard, også kaldet universaltiden, til brug for regulering af ure og klokkeslæt.

Ny!!: Jorden og Greenwich Mean Time · Se mere »

Greyhawk

World of Greyhawk, eller blot Greyhawk, er et fantasyunivers til rollespillet Dungeons & Dragons.

Ny!!: Jorden og Greyhawk · Se mere »

Grindehvaler

Grindehvaler (Globicephala) er en slægt i familien delfiner med to arter, langluffet og kortluffet grindehval.

Ny!!: Jorden og Grindehvaler · Se mere »

GRS 80

Jupiter illustrerer den affladning af planetens form, som fremkaldes af dens rotation. Det samme gælder for jordklodens form. GRS 80 ("Geodetic Reference System 1980") er en model af Jorden, som omfatter de vigtigste parametre for jordlegemet, klodens tyngdefelt og dens rotation.

Ny!!: Jorden og GRS 80 · Se mere »

Gruemberger (månekrater)

Gruemberger er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Gruemberger (månekrater) · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Ny!!: Jorden og Grundstof · Se mere »

Guinea-Bissau

Guinea-Bissau er et land i Vestafrika, som ligger ud til Atlanterhavet.

Ny!!: Jorden og Guinea-Bissau · Se mere »

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Ny!!: Jorden og Guld · Se mere »

Gum (månekrater)

Gum er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Gum (månekrater) · Se mere »

Guthnick (månekrater)

Guthnick er et nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Guthnick (månekrater) · Se mere »

GW170817

Observationer af gravitationsbølgen GW170817 fra tre forskellige observationsposter. GW170817 var et signal forårsaget af en gravitationsbølge (engelsk: gravitational wave, (GW)) observeret af måleinstrumenterne LIGO og Virgo den 17.

Ny!!: Jorden og GW170817 · Se mere »

Gyroskop

Roterende gyroskop på toppen af en nål. Et gyroskop er et legeme, der ved hjælp af impulsmomentbevarelse, kan bruges til at måle eller bevare orientering.

Ny!!: Jorden og Gyroskop · Se mere »

Halleys komet

Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.

Ny!!: Jorden og Halleys komet · Se mere »

Hans August Larsen

Hans August Larsen, kendt som Himmelmesteren fra Sandby af Heidi Pfeffer, 30.

Ny!!: Jorden og Hans August Larsen · Se mere »

Harold Clayton Urey

Harold Clayton Urey (født 29. april 1893 i Walkterton, død 5. januar 1981 i La Jolla) var en amerikansk fysisk kemiker, hvis pionerarbejder inden for isotoper gav ham Nobelprisen i kemi i 1934 for opdagelsen af deuterium.

Ny!!: Jorden og Harold Clayton Urey · Se mere »

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Ny!!: Jorden og Hav · Se mere »

Havfrue

Maleri af en havfrue - John William Waterhouse, 1905. ''En havfrue'', malet i 1873 af Elisabeth Jerichau Baumann. Havfruen er et fabelvæsen, en kvinde med fiskehale.

Ny!!: Jorden og Havfrue · Se mere »

Havstrøm

det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.

Ny!!: Jorden og Havstrøm · Se mere »

Håret kortstråle

Håret kortstråle (Galinsoga parviflora) er en enårig plante i kurvblomst-familien.

Ny!!: Jorden og Håret kortstråle · Se mere »

Helgolandsbugten

Helgolandsbugten er en indtil 56 m dyb bugt i den sydøstlige del af Tyske Bugt, som ligger ud for Tysklands sydlige vestkyst.

Ny!!: Jorden og Helgolandsbugten · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Ny!!: Jorden og Helium · Se mere »

Hemisfære

Hemisfære kommer af græsk ἡμισφαίριον hēmisphaírion, der betyder "halvkugle".

Ny!!: Jorden og Hemisfære · Se mere »

Henry George

Henry George (født 2. september 1839, død 29. oktober 1897) var en amerikansk journalist, økonom og filosof.

Ny!!: Jorden og Henry George · Se mere »

Herkules i New York

Hercules i New York er en amerikansk film fra 1970 med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen.

Ny!!: Jorden og Herkules i New York · Se mere »

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Ny!!: Jorden og Hertzsprung-Russell-diagrammet · Se mere »

Hesiod

Mykensk kuppelgrav i Orkhomenus, 1200-tallet f.Kr.; muligvis Minyas' og Hesiods sidste hvilested. Hesiod (græsk Hēsiodos) var en græsk digter, virksom i årene 700-650 f.Kr.

Ny!!: Jorden og Hesiod · Se mere »

Hieronymus

Hieronymus malet af Peter Paul Rubens. Mester Theoderich ca. 1370. Hieronymus i ørkenen, pint af sine syner af dansende piger, malet af Francisco de Zurbarán, Rom. Hieronymus (født Eusebius Sophronius Hieronymus i 347 i Stridon ved bispesædet Aquileia i Dalmatien (det nuværende Kroatien), død 30. september 420 i Betlehem) var en af kirkefædrene.

Ny!!: Jorden og Hieronymus · Se mere »

Hieronymus Bosch

Hieronymus Bosch (Jheronimus Bosch eller Jeroen Bosch ca. 1450 – august 1516) var en nederlandsk maler.

Ny!!: Jorden og Hieronymus Bosch · Se mere »

Hill-sfære

Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.

Ny!!: Jorden og Hill-sfære · Se mere »

Himlens ækvator

Himlens ækvator er projektionen af Jordens ækvator ud på himmelkuglen.

Ny!!: Jorden og Himlens ækvator · Se mere »

Himmel

Et lille udsnit af himlen med nogle "små" skyer. Himlen bliver ofte defineret som det sted en person ser, når vedkommende ser op fra jorden (med himmellegemer som f.eks.: Solen, månen og stjernerne – og skyer).

Ny!!: Jorden og Himmel · Se mere »

Himmelhalvkugle

Himmelhalvkugle er betegnelse for en projektion af Jordens nordlige og sydlige halvkugler på himmelhvælvet.

Ny!!: Jorden og Himmelhalvkugle · Se mere »

Himmelkuglen

Himmelkuglen eller himmelsfæren er en imaginær sfære (kugleskal) af stor, men ubestemt, radius med et centrum, som er sammenfaldende med jordens.

Ny!!: Jorden og Himmelkuglen · Se mere »

Himmelskibet

''Himmelskibet'' Himmelskibet er en dansk science fiction-film og stumfilm fra 1918, produceret af Nordisk Film og instrueret af Holger-Madsen.

Ny!!: Jorden og Himmelskibet · Se mere »

Hipparchos

Hipparchos (Ἵππαρχος, Hipparkhos; ca. 190 f.Kr. – ca. 120 f.Kr.) var en græsk astronom, geograf og matematiker.

Ny!!: Jorden og Hipparchos · Se mere »

Hoba-meteoritten

Hoba-meteoritten i 2006 Hoba-meteoritten også kendt som Hoba eller Hoba West, er den største fundne meteorit og har navn efter findestedet, gården "Hoba West", ikke langt fra Grootfontein i Namibia.

Ny!!: Jorden og Hoba-meteoritten · Se mere »

Hohmann-bane

En Hohmann-bane er en af de mest brændstofbesparende, men samtidig også den langsomste "rejserute" for et rumfartøj, som skal rejse mellem to (omtrent) cirkel-formede omløbsbaner omkring det samme centrale himmellegeme.

Ny!!: Jorden og Hohmann-bane · Se mere »

Holmium

Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.

Ny!!: Jorden og Holmium · Se mere »

Homoseksualitet blandt dyr

hangiraffer i Kenya. Homoseksualitet blandt dyr refererer til den dokumenterede eksistens af homoseksuel adfærd blandt dyr, hvilket omfatter samleje, forelskelse, emotionel tilknytning til hinanden og fælles pasning af unger.

Ny!!: Jorden og Homoseksualitet blandt dyr · Se mere »

Horisont (geografi)

Horisont ved havet. Tre horisonter: Astronomisk, synlig og sand horisont (kiming) En horisont, også kaldet kiming eller synlig horisont, er den linje, som i ens synsfelt skiller himlen fra jordoverfladen.

Ny!!: Jorden og Horisont (geografi) · Se mere »

Hot spot (geologi)

Hot spots er de områder i jordoverfladen, hvor konvektionsstrømmene i asthenosfæren skaber vulkanisme.

Ny!!: Jorden og Hot spot (geologi) · Se mere »

Hubble Deep Field

Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.

Ny!!: Jorden og Hubble Deep Field · Se mere »

Hubble Deep Field syd

The Hubble Deep Field South. Foto: NASA/ESA. Hubble Deep Field South er billede, sammensat af adskillige hundrede individuelle billeder af et område af universet, taget ved hjælp af Hubble-rumteleskopets Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) over 10 dage i september og oktober 1998.

Ny!!: Jorden og Hubble Deep Field syd · Se mere »

Hubble Ultra Deep Field

Dette billede i høj opløsning fra HUDF viser galakser af variende alder, størrelse, form og farve. De mindste og rødeste galakser, hvoraf der er ca. 100, er nogle af de fjerneste galakser der er blevet fotograferet af et optisk teleskop. De har eksisteret fra universet kun var 800 millioner år gammelt. Samme billede som ovenfor i mindre opløsning, men med angivelse af, hvorledes en ellers usynlig galakse kan gøres synlig ved optagelser ved forskellige bølgelængder. Hubble Ultra Deep Field, eller HUDF, er et billede af et lille område af det ydre rum i stjernebilledet Kemiske Ovn (Fornax).

Ny!!: Jorden og Hubble Ultra Deep Field · Se mere »

Hugo Gyldén

Johan August Hugo Gyldén (født 29. maj 1841 i Helsingfors, død 9. november 1896 i Stockholm) var en svensk astronom, søn af Nils Abraham Gyldén, far til Olof Gyldén.

Ny!!: Jorden og Hugo Gyldén · Se mere »

Huygens (rumsonde)

Model af sonden. Huygens rumsonden, opsendt af European Space Agency (ESA) og navngivet efter den nederlandske 1600-talsastronom Christiaan Huygens, er en atmosfærisk rumsonde båret til Saturns måne Titan som del af Cassini-Huygens-missionen.

Ny!!: Jorden og Huygens (rumsonde) · Se mere »

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Ny!!: Jorden og Hvid dværg · Se mere »

Hyaderne

Hyaderne er synlige med det blotte øje i stjernebilledet Tyren. Hyaderne er en åben stjernehob i stjernebilledet Tyren (Taurus).

Ny!!: Jorden og Hyaderne · Se mere »

Hydrologi

Udgangspunktet: En dråbe vand. Hydrologi (græsk: Yδρoλoγια (Yδωρ+Λoγos – Hydrologia – studiet af vand) er studiet af fordelingen og bevægelse af vand over hele jorden og dækker derfor alle sider af vandets kredsløb og alle ulige former for vandbeholdninger. En udøver af hydrologi kaldes en hydrolog, som f.eks. arbejder indenfor geovidenskab eller økologi.

Ny!!: Jorden og Hydrologi · Se mere »

Hydrosfære

Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.

Ny!!: Jorden og Hydrosfære · Se mere »

Hydrotermfigur

En hydrotermfigur for danmark En hydrotermfigur er et diagram der viser mængden af nedbør og (typisk) den gennemsnitlige temperatur for årets måneder for et givent sted på Jorden — typisk med nedbøren vist som søjler, og temperaturen som en graf eller "kurve".

Ny!!: Jorden og Hydrotermfigur · Se mere »

Hydrotermisk væld

Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''. Vældorme på dele af en 360°C ''black smoker'' skorsten fra Endeavour hydrotermiske væld, British Columbia, Canada. Et hydrotermisk væld eller et hydrotermisk kildevæld er en sprække i en planets havbund fra hvilken geotermisk opvarmet vand strømmer ud - ofte skoldende varmt.

Ny!!: Jorden og Hydrotermisk væld · Se mere »

Hyperion (måne)

Hyperion er planeten Saturns ottendestørste måne, og kendes også under betegnelsen Saturn VII (VII er romertallet for 7).

Ny!!: Jorden og Hyperion (måne) · Se mere »

Iapetus (måne)

Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.

Ny!!: Jorden og Iapetus (måne) · Se mere »

Ikke-euklidisk geometri

Den euklidiske geometri bygger på et antal postulater (kaldet aksiomer) som ikke kan bevises; for eksempel begrebet "et punkt" og at der gennem to punkter kan trækkes én og kun en ret linje.

Ny!!: Jorden og Ikke-euklidisk geometri · Se mere »

Ikke-fornybar resurse

Ikke-fornybare resurser er naturresurser, der ikke dannes på ny ved naturligt kredsløb, eller som nydannes meget langsomt ved geologiske processer, og hvis mængde på Jorden derfor er begrænset.

Ny!!: Jorden og Ikke-fornybar resurse · Se mere »

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Ny!!: Jorden og Ikkemetal · Se mere »

Ilan Ramon

Ilan Ramon (født 20. juni 1954, død 1. februar 2003) var en israelsk jagerpilot og den første israelske astronaut.

Ny!!: Jorden og Ilan Ramon · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Jorden og Ilt · Se mere »

Iltkatastrofen

Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.

Ny!!: Jorden og Iltkatastrofen · Se mere »

Indlandsis

Indlandsis er et vedvarende isdække, som dækker et landområde, der er større end 50.000 km².

Ny!!: Jorden og Indlandsis · Se mere »

Inerti

Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.

Ny!!: Jorden og Inerti · Se mere »

Infrarød stråling

Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling, som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.

Ny!!: Jorden og Infrarød stråling · Se mere »

Inge Lehmann

Inge Lehmann (født 13. maj 1888 i København, død 21. februar 1993 sammesteds) var en dansk seismolog og statsgeodæt.

Ny!!: Jorden og Inge Lehmann · Se mere »

Inkvisition

Galileo blev i 1633 stillet for inkvisitionen for sin påstand om, at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Maleri af Cristiano Banti, 1857 En inkvisition var en institution inden for den katolske kirke, som opsporede og dømte kættere i 1200-1800-tallet.

Ny!!: Jorden og Inkvisition · Se mere »

Insekter

guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.

Ny!!: Jorden og Insekter · Se mere »

InSight

InSight Lander. Illustration af ''Insight'' i arbejde på Mars. Insight, stiliseret som InSight, er en Marssonde fremstillet i 2010'erne, som oprindeligt var planlagt at skulle opsendes i marts 2016.

Ny!!: Jorden og InSight · Se mere »

Intensitet (fysik)

Indenfor fysik betegner intensitet energi per tid per areal: I.

Ny!!: Jorden og Intensitet (fysik) · Se mere »

Interkontinentalt ballistisk missil

Tegning af den franske flådes ballistiske missiler M45 og M51 Ved et interkontinentalt ballistisk missil (ICBM) forstår man et ballistisk jord til jord-missil med en så stor rækkevidde, at det kan afsendes fra et kontinent, og ramme et mål på et andet kontinent.

Ny!!: Jorden og Interkontinentalt ballistisk missil · Se mere »

International sømil

En international sømil, international nautisk mil, blot nautisk mil eller sømil blev i 1929 ved en international konference sat til 1.852 meter.

Ny!!: Jorden og International sømil · Se mere »

Internet-fjernstyret radiomodtager

En internet-fjernstyret radiomodtager (kort internet-radiomodtager) er en radiomodtager beregnet til radiobølger, som kan fjernstyres via internettet.

Ny!!: Jorden og Internet-fjernstyret radiomodtager · Se mere »

Inti

Inti er det samlede symbol på solguden i inkaernes oprindelige religion.

Ny!!: Jorden og Inti · Se mere »

Inulin

Strukturen af inulin (n fra 20 til tusind) og frukto-oligosakkarid (n fra tre op til 20) Inulin er et kulhydrat, der findes som en bestanddel i ca.

Ny!!: Jorden og Inulin · Se mere »

Iridium

Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.

Ny!!: Jorden og Iridium · Se mere »

Isak-katedralen

Isak-katedralen (Исаакиевский собор) er en ortodoks katedral, der ligger i Sankt Petersborg i Rusland.

Ny!!: Jorden og Isak-katedralen · Se mere »

Islam

Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.

Ny!!: Jorden og Islam · Se mere »

Islamisk kalender

Den islamiske kalender el.

Ny!!: Jorden og Islamisk kalender · Se mere »

Isterning

En isterning Isterninger er små terningformede stykker is, som bruges til at nedkøle læskedrikke.

Ny!!: Jorden og Isterning · Se mere »

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Ny!!: Jorden og Istid · Se mere »

Jacob Hornemann Bredsdorff

Jacob Hornemann Bredsdorff (født 8. marts 1790, død 16. juni 1841) var en dansk naturhistoriker, sprogkyndig og polyhistor.

Ny!!: Jorden og Jacob Hornemann Bredsdorff · Se mere »

James T. Kirk

James Tiberius "Jim" Kirk er en fiktiv person fra Star Trek-universet.

Ny!!: Jorden og James T. Kirk · Se mere »

James Webb Space Telescope

Model af rumteleskopet James Webb Space Telescope (JWST) er et ubemandet amerikansk rumobservatorium og international rummission i et samarbejde mellem NASA, European Space Agency (ESA) og Canadian Space Agency (CSA).

Ny!!: Jorden og James Webb Space Telescope · Se mere »

Jan Grarup

Jan Anders Grarup (født 2. december 1968) var fastansat fotograf på dagbladet Politiken 2003-2009, bor i Holbæk og var gift med journalist Zasha Sekjær, som han har tre børn med.

Ny!!: Jorden og Jan Grarup · Se mere »

Jævn cirkelbevægelse

Jævn cirkelbevægelse er en bevægelse med konstant vinkelhastighed i konstant afstand fra et omdrejningspunkt.

Ny!!: Jorden og Jævn cirkelbevægelse · Se mere »

Jævndøgn

Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.

Ny!!: Jorden og Jævndøgn · Se mere »

Jean-Baptiste Carpeaux

Jean-Baptiste Carpeaux (født 11. maj 1827 i Valenciennes, død 11. oktober 1875 på slottet Bécon ved Courbevoie i nærheden af Paris) var en fransk billedhugger.

Ny!!: Jorden og Jean-Baptiste Carpeaux · Se mere »

Jehovas Vidner

Jehovas Vidner er et internationalt millenaristisk og restorationistisk trossamfund, hvis teologi og religiøse praksis på væsentlige punkter afviger fra de katolske og protestantiske dogmer, der ikke anerkender Jehovas Vidner som kristne ligesom Jehovas Vidner ikke betragter katolikker/protestanter som kristne.

Ny!!: Jorden og Jehovas Vidner · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ny!!: Jorden og Jern · Se mere »

Jet Propulsion Laboratory

Test af Mars Exploration Rovers på Jet Propulsion Laboratory Jet Propulsion Laboratory (forkortet JPL) er et institut i USA der forsker i rumfartøjer, raketter o.l.

Ny!!: Jorden og Jet Propulsion Laboratory · Se mere »

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Ny!!: Jorden og Johannes Kepler · Se mere »

John Seymour (forfatter)

Gård hvor John Seymour boede i 1970'erne. John Seymour (12. juni 1914 – 14. september 2004) var en engelsk indflydelsesrig person indenfor selvforsyningstanken.

Ny!!: Jorden og John Seymour (forfatter) · Se mere »

John Young

John Watts Young (24. september 1930 - 5. januar 2018) var en amerikansk astronaut.

Ny!!: Jorden og John Young · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Ny!!: Jorden og Jord · Se mere »

Jord (flertydig)

Jord kan henvise til flere emner.

Ny!!: Jorden og Jord (flertydig) · Se mere »

Jordandalen

Den nordlige del af Riftdalen. Sinai-halvøen er i midten, og Dødehavet og Jordanfloden øverst Jordandalen (arabisk: Al-Ghor eller Al-Ghawr) er en forlænget fordybning af Riftdalen, lokaliseret i Israel og Jordan samt på Vestbredden og Golanhøjderne.

Ny!!: Jorden og Jordandalen · Se mere »

Jordbundsøkologi

Hyfer af en mykorrhizadannende svamp (hvide) og rødder af Hvid-Gran (brune) på en meget ung pløkplante. Man kan betragte jordbunden som et formindsket billede af klodens forhold.

Ny!!: Jorden og Jordbundsøkologi · Se mere »

Jorden rundt i 80 dage

Jorden rundt på 80 dage (Le tour du monde en quatre-vingts jours) er en roman af Jules Verne.

Ny!!: Jorden og Jorden rundt i 80 dage · Se mere »

Jorden set fra himlen

Jorden set fra himlen (La Terre vue du ciel) er en fotoserie af fotografen Yann Arthus-Bertrand udsendt som bog og omrejsende udstilling, der også i Danmark har været udstillet adskillige steder.

Ny!!: Jorden og Jorden set fra himlen · Se mere »

Jordens alder

Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.

Ny!!: Jorden og Jordens alder · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Ny!!: Jorden og Jordens atmosfære · Se mere »

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Ny!!: Jorden og Jordens historie · Se mere »

Jordens kerne

Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.

Ny!!: Jorden og Jordens kerne · Se mere »

Jordens kredsløb

Jordbane er den elliptiske figur hvormed vores planet bevæger sig omkring solen.

Ny!!: Jorden og Jordens kredsløb · Se mere »

Jordens magnetfelt

Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år. Den røde kurve viser styrken af Jordens magnetfelt gennem 82.000 år syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord-/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Jordens magnetfelt er et magnetfelt, som har sydpol et stykke fra jordens geografiske nordpol – og som har nordpol et stykke fra jordens geografiske sydpol.

Ny!!: Jorden og Jordens magnetfelt · Se mere »

Jordens rotation

En animation af Jordens rotation om planetens akse Jordens egenrotation eller Jordens rotation er planeten Jordens rotation om sin egen akse.

Ny!!: Jorden og Jordens rotation · Se mere »

Jordisk

Jordisk har flere betydninger.

Ny!!: Jorden og Jordisk · Se mere »

Jordlignende planet

En kunstners illustration af Kepler-22b, en hypotetisk jordlignende planet i omløb om en sollignende stjerne, 600 lysår væk fra Jorden. En jordlignende planet er et himmellegeme (planet eller måne) som har naturforhold, der minder om Jordens og som dermed kan indebære en mulighed for at finde udenjordisk liv.

Ny!!: Jorden og Jordlignende planet · Se mere »

Jordskælv

epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.

Ny!!: Jorden og Jordskælv · Se mere »

Jordskælvet ved Sendai 2011

| |- | | var et undersøisk jordskælv med en styrke på 8,9 ''M''w reevalueret til 9,0, udløst den 11. marts 2011 klokken 05:46:23 UTC (14:46:23 lokal tid) med epicenter 130 km øst for østkysten af byen Sendai i Miyagi-præfekturet på Honshū-øen i Japan.

Ny!!: Jorden og Jordskælvet ved Sendai 2011 · Se mere »

Judasøre

Judasøre (Auricularia) er en slægt af svampe med ca.

Ny!!: Jorden og Judasøre · Se mere »

Junk Love

Junk Love er en dansk kortfilm fra 2011, der er instrueret af Nikolaj B. Feifer.

Ny!!: Jorden og Junk Love · Se mere »

Jupiter (planet)

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Jorden og Jupiter (planet) · Se mere »

Justin Trudeau

Justin Pierre James Trudeau (født 25. december 1971) er en canadisk politiker.

Ny!!: Jorden og Justin Trudeau · Se mere »

Kalpana Chawla

Kalpana Chawla (født 1. juli 1961, død 1. februar 2003) var en amerikansk / indisk forsker og astronaut og den første astronaut af indisk herkomst.

Ny!!: Jorden og Kalpana Chawla · Se mere »

Kappe (geologi)

En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.

Ny!!: Jorden og Kappe (geologi) · Se mere »

Kasteparabel

Vandet i et springvand danner en parabel. Kasteparablen er vejen, en genstand følger tæt på Jordens overflade - fx ved et kast.

Ny!!: Jorden og Kasteparabel · Se mere »

Kautokeinooprøret

Kautokeino omkring 1800. Udsnit fra en gravering af A.F. Skjöldebrand. Kautokeino-oprøret betegner et samisk oprør i Kautokeino præstegæld den 8. november 1852, da en gruppe samer gik til angreb på repræsentanter for det norske samfund.

Ny!!: Jorden og Kautokeinooprøret · Se mere »

Kænozoikum

Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Ny!!: Jorden og Kænozoikum · Se mere »

Kærguldkarse

Kærguldkarse (Rorippa palustris), ofte skrevet kær-guldkarse, er en enårig, 10-80 cm høj plante i korsblomst-familien.

Ny!!: Jorden og Kærguldkarse · Se mere »

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Ny!!: Jorden og Kenning · Se mere »

Kentaur-asteroider

Farvefordeling af Kentauere. Kentauerne er en gruppe af is-planetoider opkaldt efter den mytologiske race kentauer.

Ny!!: Jorden og Kentaur-asteroider · Se mere »

Kepler-186f

beboelige zone. (''Kunstnerisk illustration, 17. april 2014''.) Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca.

Ny!!: Jorden og Kepler-186f · Se mere »

Kepler-22b

En kunstners fortolkning af Kepler-22b. Kepler-22b er en exoplanet, hvis opdagelse blev officielt annonceret 5. december 2011.

Ny!!: Jorden og Kepler-22b · Se mere »

Kepler-452b

Kepler-452b er en exoplanet som er i kredsløb rundt om en hovedseriestjerne med spektrum G2V, ligesom vor Sol ved navn Kepler-452.

Ny!!: Jorden og Kepler-452b · Se mere »

Kepler-rumteleskopet

Tegning af Keplerteleskopet. Kepler-rumteleskopet er et NASA-rumteleskop og -fotometer, som i perioden 2009-18 bl.a blev anvendt til at lede efter exoplaneter, som ligner vor egen jord, med særlig fokus på dem, som ligger i en livsbetingende afstand fra moderstjernen (beboelig zone).

Ny!!: Jorden og Kepler-rumteleskopet · Se mere »

Keplers love

brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.

Ny!!: Jorden og Keplers love · Se mere »

Kikkerten

Kikkerten eller Teleskopet (Telescopium) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.

Ny!!: Jorden og Kikkerten · Se mere »

Kilde (flertydig)

Kilde eller kilden har flere betydninger og indgår i flere begreber.

Ny!!: Jorden og Kilde (flertydig) · Se mere »

Kilde (vand)

Eger ved Fichtelgebirge i Bayern. Et kildevæld eller kort kilde er et sted, hvor vandet naturligt løber fra grundvandet og ud af jordoverfladen.

Ny!!: Jorden og Kilde (vand) · Se mere »

Kilopond

Kilopond (kp) er en ældre enhed defineret som den kraft der virker på en masse på ét kilogram i Jordens gravitation.

Ny!!: Jorden og Kilopond · Se mere »

Klareste stjerner (liste)

De klareste stjerner der kan ses fra Jorden er listet nedenfor.

Ny!!: Jorden og Klareste stjerner (liste) · Se mere »

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Ny!!: Jorden og Klima · Se mere »

Klimaaftryk

Carbon Footprint simple explanation video (med engelsk tale). Klimaaftryk (eng. carbon footprint) er et mål for en persons eller begivenheds eller organisations eller produkts samlede direkte eller indirekte udledning af CO2 og andre drivhusgasser, målt i kuldioxid-ækvivalenter.

Ny!!: Jorden og Klimaaftryk · Se mere »

Klimaændring

Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.

Ny!!: Jorden og Klimaændring · Se mere »

Klimachok i 535-536

År 536: En verden, der forsvandt i frost og kulde. I årene 535 og 536 skete der mange ekstreme vejrbegivenheder, som kan betragtes som bemærkelsesværdige undtagelser fra jordens normale klima.

Ny!!: Jorden og Klimachok i 535-536 · Se mere »

Klimamodel

billedet på Commons Klimamodeller er modeller, der beregner forskellige klimaparametre som temperatur, tryk, vind og luftfugtighed.

Ny!!: Jorden og Klimamodel · Se mere »

Klimapolitik

Klimapolitik er en betegnelse for politiske beslutninger og holdninger, der skal forhindre eller styre klimaændringer som følge af fx drivhuseffekten, som er en stadig forøgelse af indholdet af drivhusgasser i jordens atmosfære.

Ny!!: Jorden og Klimapolitik · Se mere »

Klimaskepsis

Skilt under en klimaskeptisk demonstration i USA Klimaskepsis er skepsis mod den udbredte videnskabelige opfattelse af, at den igangværende globale opvarmning er forårsaget af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.

Ny!!: Jorden og Klimaskepsis · Se mere »

Klippeplanet

Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.

Ny!!: Jorden og Klippeplanet · Se mere »

Klodens kræfter (tv-serie)

Klodens kræfter (1-5) (Earth: The Power of the Planet) er navnet på en TV-serie i fem dele produceret af BBC og National Geographic i 2007 og som blev vist første gang på den svenske TV-kanal SVT1 i september 2008 under navnet: Jorden – en biografi.

Ny!!: Jorden og Klodens kræfter (tv-serie) · Se mere »

Kloroform

Kloroform eller triklormetan er et upolært opløsningsmiddel med den kemiske formel CHCl3, som har haft stor anvendelse indenfor den kemiske industri og narkose.

Ny!!: Jorden og Kloroform · Se mere »

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Ny!!: Jorden og Kobber · Se mere »

Kompas

Kompas Et kompas er et måleinstrument, som kan fortælle retningen mod Jordens magnetiske nordpol, der ikke er det samme som den geografiske nordpol - det er en kendt misvisning.

Ny!!: Jorden og Kompas · Se mere »

Kompaslinje

En kompaslinje er enhver linje på Jorden, der danner den samme vinkel med alle jordmeridianer.

Ny!!: Jorden og Kompaslinje · Se mere »

Konfluenspunkt

Det eneste konfluenspunkt i Luxembourg (50°N, 6°Ø) Konfluenspunkt (Degree Confluence Project) er navnet på et web-baseret projekt, der har som mål at folk skal besøge hvert punkt på Jorden hvor en heltals breddegrad krydser en heltals længdegrad, eksempelvis 56° N, 10° Ø, som er et konfluenspunkt på land, her i Danmark.

Ny!!: Jorden og Konfluenspunkt · Se mere »

Konjunktion (astronomi)

"Superior-conjunction".

Ny!!: Jorden og Konjunktion (astronomi) · Se mere »

Koordinatsystem for himmelrummet

I astronomi er et koordinatsystem for himmelrummet, et sfærisk koordinatsystem, der benyttes til at fastlægge positioner på himmelkuglen.

Ny!!: Jorden og Koordinatsystem for himmelrummet · Se mere »

Kopernikanske system

Kopernikus' heliocentriske model fra værket ''De revolutionibus orbium coelestium''. Det kopernikanske system eller verdensbillede er en heliocentrisk model for Solsystemet og universet fremsat af Nicolaus Kopernikus i 1543.

Ny!!: Jorden og Kopernikanske system · Se mere »

Korona (solen)

Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.

Ny!!: Jorden og Korona (solen) · Se mere »

Koronagraf

Koronagraf-kameraer skaber en kunstig solformørkelse ved at blokere for Solens blændende lys med en lille skive.

Ny!!: Jorden og Koronagraf · Se mere »

Kort (geografi)

Moderne verdenskort Et såkaldt T-O kort fra 1472. T'et er Middelhavet, der adskiller de tre kendte verdensdele (Europa, Afrika og Asien) fra hinanden, mens O'et er oceanet rundt om Kort er en geografisk gengivelse af et landområde.

Ny!!: Jorden og Kort (geografi) · Se mere »

Kortbølgemodtager

Taske-kortbølgemodtager med digital frekvensudlæsning og med mulighed for direkte frekvens indtastning. Hammarlund Comet Pro. En af de første bærbare kortbølgemodtagere: Zenith Model 7G605 Trans-Oceanic 'Clipper' fra ca. år 1942. Grundig Satellit 210 (Transistor 6001) (1969–1971) med dobbeltsuper-teknik. Kortbølgemodtager Barlow Wadley XCR-30 Mark 2 med tredobbeltsuper-teknik. En kortbølgemodtager, kortbølgeradiomodtager eller kortbølgeradio er et radioapparat, der er særligt egnet til at modtage en større del af kortbølgebåndet.

Ny!!: Jorden og Kortbølgemodtager · Se mere »

Kosmisk afstandsstige

Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.

Ny!!: Jorden og Kosmisk afstandsstige · Se mere »

Kosmisk strålespallation

Kosmisk strålespallation er en form for naturligt forekommende kernefission og nukleosyntese.

Ny!!: Jorden og Kosmisk strålespallation · Se mere »

Kosmisk stråling

solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.

Ny!!: Jorden og Kosmisk stråling · Se mere »

Kosmologi (astronomi)

Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.

Ny!!: Jorden og Kosmologi (astronomi) · Se mere »

Kosmologiske princip

Det kosmologiske princip vedrører universets opbygning og udsiger, at dette på store skalaer (af en størrelse på mindst 200 millioner parsec) er homogent og isotropt.

Ny!!: Jorden og Kosmologiske princip · Se mere »

Krabbetågen

Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.

Ny!!: Jorden og Krabbetågen · Se mere »

Kraft

En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.

Ny!!: Jorden og Kraft · Se mere »

Krakatau

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 Kort over Indonesien og Sunda-strædet Fra Tropenmuseum taget af Woodbury & Page cirka 1885. Skriget af Edvard Munch - himlen i Europa får et rødligt skær efter udbruddet af Krakatau? Krakatau (også Krakatoa) er en vulkanø beliggende i strædet mellem Sumatra og Java.

Ny!!: Jorden og Krakatau · Se mere »

Kreationisme

Kreationisme er troen på, at livet, Jorden og hele universet er blevet skabt af en guddommelig kraft ved "særlig skabelse" og ikke er fremkommet ved naturlig udvikling eller evolution.

Ny!!: Jorden og Kreationisme · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Ny!!: Jorden og Kristendom · Se mere »

Kryosfære

Kryosfæren består af alt vand, der er på Jorden i frossen form eller i den faste fase som is.

Ny!!: Jorden og Kryosfære · Se mere »

Kryptisk æra

Den Kryptiske æra er en uformel betegnelse for den tidligste geologiske udviklingsperiode på Jorden og Månen.

Ny!!: Jorden og Kryptisk æra · Se mere »

Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Ny!!: Jorden og Krypton · Se mere »

Krypton (planet)

Krypton er en fiktiv planet i DC Comics-universet, hvorpå Superman eller Kal-El blev født og hvorfra hans forældre sendte ham til Jorden, da planeten er ved at gå under.

Ny!!: Jorden og Krypton (planet) · Se mere »

Kryptonit

Kryptonit er et fiktivt radiokativt mineral fra DC Comics' tegneserie-univers associeret med superhelten Superman, som kan berøve indbyggere fra planeten Krypton for deres superkræfter.

Ny!!: Jorden og Kryptonit · Se mere »

Kryptozoologi

Maleri af Loch Ness-uhyret, malet af Heikenwaelder Hugo chupacabra. En kunsters illustration af en yeti. Kryptozoologi beskæftiger sig med mytologiske eller uddøde dyr, der antages at eksistere, selv om der ikke findes beviser for deres eksistens.

Ny!!: Jorden og Kryptozoologi · Se mere »

KStars

KStars er et grafisk planetarie-applikationsprogram som er en del af KDE-skrivebordsmiljøet.

Ny!!: Jorden og KStars · Se mere »

Kugle

Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.

Ny!!: Jorden og Kugle · Se mere »

Kuiperbæltet

Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.

Ny!!: Jorden og Kuiperbæltet · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Ny!!: Jorden og Kuldioxid · Se mere »

Kulstof 14

Kulstof 14, carbon 14 (14C) eller radiocarbon er en radioaktiv isotop af carbon med en atomkerne, der indeholder 6 protoner og 8 neutroner.

Ny!!: Jorden og Kulstof 14 · Se mere »

Kulstof-baseret liv

Lewis-strukturen for et kulstof-atom, der viser dets fire valenselektroner. Kulstof er nøglekomponentet for alt kendt liv på Jorden.

Ny!!: Jorden og Kulstof-baseret liv · Se mere »

Kure Atol

Kure Atol eller Ocean Island er en amerikansk ø, beliggende i den nordvestlige del af Hawaii øerne.

Ny!!: Jorden og Kure Atol · Se mere »

Kvælstofdioxid

Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen).

Ny!!: Jorden og Kvælstofdioxid · Se mere »

Lagrange-punkt

De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.

Ny!!: Jorden og Lagrange-punkt · Se mere »

Lamarckisme

Jean-Baptiste Lamarck Lamarckism er en teori om evolution baseret på Jean-Baptiste Lamarcks teorier om, at livet på jorden har udviklet sig igennem evolution.

Ny!!: Jorden og Lamarckisme · Se mere »

Landskab

Landskab. Et landskab er et geografisk eller naturmæssigt område, et udsnit af jordoverfladen, som er afgrænset mere eller mindre tydeligt fra de omgivende landskaber.

Ny!!: Jorden og Landskab · Se mere »

Langnæbbet delfin

Den langnæbbede delfin (Stenella longirostris) er en lille delfin, der findes ret almindeligt i mest tropiske havområder over hele Jorden.

Ny!!: Jorden og Langnæbbet delfin · Se mere »

Laniakea-superhoben

Afbildning af de nærmeste superhobe indenfor en radius af én milliard lysår. Laniakea har cirkelcentrum i den første aflange hvide større plet ca. 45 grader oppe for centrum. Cirklens radius går til lidt mere end illustrationens centrum. Illustrationens afgrænsede verdensrums kugle omfatter 63 millioner galakser. Laniakea-superhoben, Laniakea Supercluster eller kort Laniakea er en superhob (supercluster) som er hjemsted for bl.a. Mælkevejen, Solsystemet og planeten Jorden.

Ny!!: Jorden og Laniakea-superhoben · Se mere »

Lanthan

Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.

Ny!!: Jorden og Lanthan · Se mere »

Larissa (måne)

Larissa er en af planeten Neptuns måner.

Ny!!: Jorden og Larissa (måne) · Se mere »

Lars Becker-Larsen

Lars Becker-Larsen (født 27. marts 1957 i Vordingborg) er dansk dokumentarfilminstruktør, der er mest kendt for sine populærvidenskabelige dokumentarfilm.

Ny!!: Jorden og Lars Becker-Larsen · Se mere »

Laura Dekker

Laura Dekker (født 20. september 1995 i Whangarei, New Zealand) er en nederlandsk solosejler og den yngste sejler nogensinde, der har sejlet alene rundt om Jorden.

Ny!!: Jorden og Laura Dekker · Se mere »

Laurel Clark

Laurel Blair Salton Clark (10. marts 1961 – 1. februar 2003) var en amerikansk læge og astronaut.

Ny!!: Jorden og Laurel Clark · Se mere »

Lavatunnel

En lavatunnel eller lavarør (eng. lava tube eller lava cave) er en vulkansk grotte, der dannes ved et vulkansk udbrud af lava med lav viskositet, idet overfladen størkner og lader den indre lava flyde ud og danne et hulrum.

Ny!!: Jorden og Lavatunnel · Se mere »

Lavt jordkredsløb

Lavt jordkredsløb (LEO fra engelsk "Low Earth Orbit") er et kredsløb om Jorden, normalvis defineret som værende et kredsløb med højder (kredsløbets højde over havets overflade) fra 160 km (100 miles), med en omløbstid på ca.

Ny!!: Jorden og Lavt jordkredsløb · Se mere »

Længdekreds

Verdens '''længdekredse''' (gullige kurver) og breddekredse (vandrette blålige kurver inkl. stiplede). Meridian i Greenwich Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse.

Ny!!: Jorden og Længdekreds · Se mere »

Léon Foucault

Jean Bernard Léon Foucault (født 18. september 1819, død 11. februar 1868) var en fransk fysiker, der udviklede et meget præcist forsøg til bestemmelse af lysets hastighed ved hjælp af et roterende og et stationært spejl med meget stor afstand (35 km), et såkaldt "Fizeau-Foucault apparat".

Ny!!: Jorden og Léon Foucault · Se mere »

Leoniderne

Leoniderne i 1833 var ekstra stærke. Denne illustration er inspireret af hvordan det så ud i Nordamerika mellem 12. og 13. november. (E. Weiß: "Billedeatlas af stjernerne", 1888) Leoniderne er en meteorsværm som hvert år i november træffer Jorden.

Ny!!: Jorden og Leoniderne · Se mere »

Levermosser

Levermosser (latin: Marchantiophyta) er meget primitive planter, som på en række punkter minder om mosser, f.eks.

Ny!!: Jorden og Levermosser · Se mere »

Libration

Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.

Ny!!: Jorden og Libration · Se mere »

LIFE

LIFE's ikoniske logo. LIFE er navnet på et amerikansk magasin.

Ny!!: Jorden og LIFE · Se mere »

Lilo & Stitch

Lilo & Stitch er en amerikansk tegnefilm fra 2002, produceret af Walt Disney Pictures.

Ny!!: Jorden og Lilo & Stitch · Se mere »

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Ny!!: Jorden og Liv · Se mere »

Live Earth

Live Earth er navnet på en række pop/rock-koncerter, som fandt sted lørdag d. 7. juli 2007 for at skabe opmærksomhed omkring den globale opvarmning.

Ny!!: Jorden og Live Earth · Se mere »

LLR

Apollo 11 missionen LLR (Lunar Laser Ranging) er et eksperiment, der måler afstanden fra Månen til Jorden vha.

Ny!!: Jorden og LLR · Se mere »

Lodret

En murer bruger en lodsnor til at sikre at muren er lodret Lodlinje, lodret eller vertikal position, er den linje, der angives af en lodsnor, som hænger rolig.

Ny!!: Jorden og Lodret · Se mere »

Lorentzkraft

Lorentzkraft. Lorentzkraften er i fysikken den kraft, som påvirker en elektrisk ladet partikel i et elektromagnetisk felt.

Ny!!: Jorden og Lorentzkraft · Se mere »

Louis Pasteur

Louis Pasteur (født 27. december 1822, død 28. september 1895) var en fransk biolog, der er mest kendt for at opfinde pasteuriseringen.

Ny!!: Jorden og Louis Pasteur · Se mere »

Lucilio Vanini

Hyldest til Giulio Cesare Vanini på det sted, for hans død. Lucilio Vanini (eller som han selv kaldte sig Julius Cæsar, født 1585 i Taurisano ved Lecce, død 9. februar 1619 i Toulouse) var en italiensk filosof.

Ny!!: Jorden og Lucilio Vanini · Se mere »

Ludwig van Beethoven

Ludwig van Beethoven (døbt 17. december 1770, fødselsdagen fejres traditionelt 16. december, død 26. marts 1827) var en tysk komponist og pianist.

Ny!!: Jorden og Ludwig van Beethoven · Se mere »

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Ny!!: Jorden og Luft · Se mere »

Luftforurening

Luftforurening er betegnelse for et uønsket højt indhold af skadelige partikler el.

Ny!!: Jorden og Luftforurening · Se mere »

Luftmodstand

Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever.

Ny!!: Jorden og Luftmodstand · Se mere »

Luftrum

Et luftrum er en tre-dimensionel administrativ zone i Jordens atmosfære, almindeligvis afgrænset af et bestemt geografisk område og evt.

Ny!!: Jorden og Luftrum · Se mere »

Luna-programmet

Model af Luna 16 landingsmodul Luna-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske månesonder i perioden 1958-1974.

Ny!!: Jorden og Luna-programmet · Se mere »

Luster

Luster er en kommune i Vestland fylke i Norge.

Ny!!: Jorden og Luster · Se mere »

Lyn

I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag. Et lyn er en stor elektrisk udladning mellem sky og jord eller hav, eller mellem sky og sky.

Ny!!: Jorden og Lyn · Se mere »

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Ny!!: Jorden og Lys · Se mere »

Mad (flertydig)

Mad eller MAD kan have flere betydninger.

Ny!!: Jorden og Mad (flertydig) · Se mere »

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Ny!!: Jorden og Magnesium · Se mere »

Magnetar

Skytten. En magnetar (en slags "SGR", Soft gamma repeater eller "AXP", Anomalous X-ray Pulsar) er en speciel type af neutronstjerne som har et stærkt magnetfelt.

Ny!!: Jorden og Magnetar · Se mere »

Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.

Ny!!: Jorden og Magnetisme · Se mere »

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Ny!!: Jorden og Magnetosfære · Se mere »

Man of Steel

Man of Steel er en amerikansk superheltefilm instrueret af Zack Snyder, og skrevet af David S. Goyer i samarbejde med filmens producer Christopher Nolan, sammen skrev de 3 Batman film Batman Begins, The Dark Knight og The Dark Knight Rises, 3 film var ligeledes også instrueret af Nolan.

Ny!!: Jorden og Man of Steel · Se mere »

Marianergraven

Marianergravens placering i Stillehavet Marianergraven er verdens dybeste oceangrav.

Ny!!: Jorden og Marianergraven · Se mere »

Marinbiologi

alt.

Ny!!: Jorden og Marinbiologi · Se mere »

Mario J. Molina

Mario José Molina-Pasquel Henríquez (født 19. marts 1943, død 7. oktober 2020) var en mexicansk kemiker, der er kendt for sin afgørende rolle i opdagelsen af det antarktiske ozonhul.

Ny!!: Jorden og Mario J. Molina · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Ny!!: Jorden og Mars (planet) · Se mere »

Mars' måner

Viking 1977) Planeten Mars har to kendte måner, Phobos og Deimos.

Ny!!: Jorden og Mars' måner · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ny!!: Jorden og Massefylde · Se mere »

Mauna Loa

Mauna Loa med snedækket top Mauna Loa er en aktiv skjoldvulkan i staten Hawaii, USA, beliggende på the Big Island, og en af de fem vulkaner i staten.

Ny!!: Jorden og Mauna Loa · Se mere »

Maunder Minimum

Oversigt over observerede solpletter over tid. Maunder Minimum er indtegnet med rødt. Maunder Minimum (også kaldet det langvarige solpletminimum) er betegnelsen for perioden mellem 1645 og 1715, hvor der blev observeret forholdsvis få solpletter.

Ny!!: Jorden og Maunder Minimum · Se mere »

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Ny!!: Jorden og Måne · Se mere »

Måned

thumb En måned er det tidsrum, Månen er om at bevæge sig omkring Jorden.

Ny!!: Jorden og Måned · Se mere »

Måneformørkelse

sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.

Ny!!: Jorden og Måneformørkelse · Se mere »

Månehav

Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.

Ny!!: Jorden og Månehav · Se mere »

Månekrater

Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.

Ny!!: Jorden og Månekrater · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Ny!!: Jorden og Månen · Se mere »

Månens atmosfære

Månens atmosfære er så tynd, at Månen i de fleste tilfælde betragtes som atmosfæreløs.

Ny!!: Jorden og Månens atmosfære · Se mere »

Månens bagside

Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.

Ny!!: Jorden og Månens bagside · Se mere »

Månens forside

Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.

Ny!!: Jorden og Månens forside · Se mere »

Månens geologi

Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.

Ny!!: Jorden og Månens geologi · Se mere »

Månens geologiske tidsaldre

Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.

Ny!!: Jorden og Månens geologiske tidsaldre · Se mere »

Månepassage

En månepassage er det fænomen, hvor en måne passerer ind "foran" Solen, en planet eller en anden måne set fra Jorden eller fra rummet.

Ny!!: Jorden og Månepassage · Se mere »

Mössbauerspektroskopi

Mössbauerspektroskopi er en fysisk metode til identifikation af kemiske forbindelser, fortrinsvis jernforbindelser, som bygger på mössbauereffekten: at gammastråling kan emitteres og absorberes uden rekyl hvis de involverede kerner sidder i et fast stof.

Ny!!: Jorden og Mössbauerspektroskopi · Se mere »

Mørke

Mørke er flere ting: Fravær af lys.

Ny!!: Jorden og Mørke · Se mere »

Med og mod uret

Med uret, eller 'i urets retning', er betegnelsen på den bevægelsesretning som viserne på et ur bevæger sig i. Den modsatte bevægelsesretning kaldes mod uret.

Ny!!: Jorden og Med og mod uret · Se mere »

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Ny!!: Jorden og Menneske · Se mere »

Menneskeskabt drivhuseffekt

Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.

Ny!!: Jorden og Menneskeskabt drivhuseffekt · Se mere »

Mercatorprojektion

'''Mercators verdenskort''' ''Nova et Aucta Orbis Terrae Descriptio ad Usum Navigatium Emendate'' (1569) Mercatorprojektion er en cylindrisk kortprojektion, som første gang blev fremstillet af den flamske geograf og kartograf Gerardus Mercator i 1569.

Ny!!: Jorden og Mercatorprojektion · Se mere »

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Ny!!: Jorden og Merkur (planet) · Se mere »

Merkurpassage

Merkurpassage 8. november, 2006 med solpletterne nr. 921, 922, and 923 En Merkurpassage er det fænomen, at planeten Merkur passerer ind "foran" Solen, set fra Jorden.

Ny!!: Jorden og Merkurpassage · Se mere »

MESSENGER

Billede af rumsonden, lavet af NASA MESSENGER, akronym for MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry and Ranging (akronymet spiller på at det engelske ord messenger betyder budbringer og at Merkur var gudernes sendebud), var en rumsonde, opsendt af NASA, med det formål at udforske planeten Merkur.

Ny!!: Jorden og MESSENGER · Se mere »

Messier 87

Messier 87's galaksekerne optaget af Hubble Space Telescope med kernens blå plasmajet klart synlig (sammensat billede af observationer fra synligt lys og infrarødt lys). 2041-8213. Figure 3. Messier 87 (også kendt som Virgo A eller NGC 4486, typisk forkortet til M87) er en enorm elliptisk galakse i stjernebilledet Jomfruen.

Ny!!: Jorden og Messier 87 · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Ny!!: Jorden og Metan · Se mere »

Metanhydrat

"Brændende is". Metanet, som frigøres under opvarmning af '''metanhydrat''', brænder; vandet drypper. Lille billede øverst til venstre: Metanhydrat struktur (University of Göttingen, GZG. Abt. Kristallographie). Kilde: United States Geological Survey. Hjemmelavet metanhydrat på toppen af cylinderne. Metanhydrat eller metanis er en speciel type faststof, som består af et metanmolekyle, indkapslet i et gitter af is.

Ny!!: Jorden og Metanhydrat · Se mere »

Meteor

der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.

Ny!!: Jorden og Meteor · Se mere »

Meteorit

''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Ny!!: Jorden og Meteorit · Se mere »

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Ny!!: Jorden og Meteoritnedslag · Se mere »

Meteorologi

En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Ny!!: Jorden og Meteorologi · Se mere »

Metusalem

Glasmosaik i Canterbury Cathedral af Metusalem. Metusalem (også stavet Methusalem) er et urtidsmenneske fra det gamle testamente (GT), som er søn af Enok og far til Lemek.

Ny!!: Jorden og Metusalem · Se mere »

Michael Anderson (astronaut)

Michael Phillip Anderson (25. december 1959 – 1. februar 2003) var en amerikansk forsker og astronaut.

Ny!!: Jorden og Michael Anderson (astronaut) · Se mere »

Michelson-Morley-eksperimentet

400px Michelson–Morley experiment er et vigtigt og berømt eksperiment i fysikkens historie, der blev udført i 1887 af Albert Michelson and Edward Morley med det formål at måle Jordens bevægelse i forhold til æteren.

Ny!!: Jorden og Michelson-Morley-eksperimentet · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Ny!!: Jorden og Middelalderen · Se mere »

Miguasha National Park

devon-tiden. Miguasha National Park (Parc national de Miguasha) er et beskyttet område nær Carleton-sur-Mer på Gaspéhalvøen i Québec, Canada.

Ny!!: Jorden og Miguasha National Park · Se mere »

Milanković-cykler

right Milanković-cykler (eng.: Milankovitch cycles) er betegnelsen for de klimatiske forandringer der sker på Jorden, på grund af ændringer i Jordens aksehældning, dens nutation, dens præcession og Jordbanens (beskedne) excentricitet, med de ændringer i solindstrålingen det forårsager.

Ny!!: Jorden og Milanković-cykler · Se mere »

Miljøhistorie

En samtidig model af et ægyptisk kornkammer omtrent 1800 f.Kr. Eksemplet viser den grad af rigdom og organisering, som fulgte med agerbrugets indførelse i Nildalen. Miljøhistorie er beretningen om de økologiske ændringer, der er sket i menneskehedens historie: Årsager, begivenhedsforløb og konsekvenser.

Ny!!: Jorden og Miljøhistorie · Se mere »

Minik Rosing

Minik Thorleif Rosing (født 2. februar 1957 i Nuuk, Grønland), er en verdenskendt grønlandsk geolog, der siden 2000 har været professor i geologi ved Københavns Universitet.

Ny!!: Jorden og Minik Rosing · Se mere »

Misvisning

Misvisning i forbindelse med et magnetisk kompas er det fænomen, at kompassets nål peger i andre retninger end sand eller geografisk nord.

Ny!!: Jorden og Misvisning · Se mere »

Moder Jord

Jorden Moder jord er en almindelig brugt personificering af naturen, jorden, som fokuserer på de livgivende og ernærende aspekter i naturen, der illustreres som en moderskikkelse.

Ny!!: Jorden og Moder Jord · Se mere »

Modergudinde

'''Venus fra Willendorf''', antages at have været skåret ud mellem 24.000-22.000 f.Kr., fra Palæolitikum eller ældre stenalder. En modergudinde er et begreb, som refererer til enhver form for gudinde, som er associeret eller knyttet til moderskab, frugtbarhed, skabelse eller den gavmilde legemliggørelse eller inkarnation af Jorden.

Ny!!: Jorden og Modergudinde · Se mere »

Monopolantenne

jordsystem bestående af ledninger nedgravet under terræn. En monopolantenne (kort monopol) er en klasse af radioantenner, der udgøres af en lige stavformet elektrisk leder, som ofte er monteret vinkelret over en type af elektrisk ledende overflade, kaldet et jordplan.

Ny!!: Jorden og Monopolantenne · Se mere »

Montreal-protokollen

Montreal-protokollen eller The Montreal Protocol on Substances That Deplete the Ozone Layer er en international aftale udformet med henblik på at beskytte ozonlaget omkring Jorden ved at udfase produktionen af en række substanser (CFC-gasser), der vurderes som ansvarlige for den konstaterede nedbrydning af ozon-laget.

Ny!!: Jorden og Montreal-protokollen · Se mere »

Moon (film)

Sam Rockwell (t.v.) og Duncan Jones var henholdsvis filmens hovedrolleindehaver og instruktør. Moon er en britisk science fiction-film fra 2009, instrueret af Duncan Jones, som har skrevet den sammen med Nathan Parker.

Ny!!: Jorden og Moon (film) · Se mere »

Motormus fra Mars

Motormus fra Mars er den danske versionering af den amerikanske tv-tegnefilmsserie Biker Mice from Mars.

Ny!!: Jorden og Motormus fra Mars · Se mere »

Mount Everest

Apa Sherpa har nået toppen af Mount Everest 21 gange. Min Bahadur Sherchan nåede toppen 25. maj 2008, kort tid før han fyldte 77 år. Mount Everest (sanskrit Sagarmatha, eller tibetansk Chomolungma) er verdens højeste bjerg med en sine 8.848,86 moh. og beliggende i bjergkæden Mahalangur Himal i Himalaya, på grænsen mellem Kina og Nepal.

Ny!!: Jorden og Mount Everest · Se mere »

Mount John University Observatory

Observatoriebygningen, der huser 1,8 meter MOA-teleskopet til undersøgelse af mørkt stof Mount John University Observatory er New Zealands primære astronomiske observatorium.

Ny!!: Jorden og Mount John University Observatory · Se mere »

Mount Logan

Mount Logan er et bjerg i nationalparken Kluane National Park, Yukon, Canada.

Ny!!: Jorden og Mount Logan · Se mere »

Murchison-meteoritten

Fragment af Murchison-meteoritten Murchison-meteoritten er en meteorit som ramte Jorden den 28. september 1969 kl.

Ny!!: Jorden og Murchison-meteoritten · Se mere »

Nansens Fram-ekspedition

''"Fram"'' forlader Bergen 2. juli 1893, med kurs mod Nordishavet. Fridtjof Nansen og Fram på sovjetisk frimærke fra 1961. Knud Bergslien, Kristiania 1896/Nasjonalbibliotekets kortsamling Nansens Fram-ekspedition 1893-96 var en ekspedition, som havde som hovedformål at nå den geografiske nordpol.

Ny!!: Jorden og Nansens Fram-ekspedition · Se mere »

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Ny!!: Jorden og NASA · Se mere »

NASA World Wind

NASA World Wind er en open-source (udgivet under NOSA-licens) virtuel globus først udviklet af NASA i 2003 til brug på personlige computere og derefter videreudviklet med open source-fællesskabet siden 2004.

Ny!!: Jorden og NASA World Wind · Se mere »

Nat

En nattehimmel, kun oplyst af den nedgående sol. New York City's mange lys ved nattetide. Nat er tidsrummet mellem aften og morgen typisk kl.

Ny!!: Jorden og Nat · Se mere »

National Geographic Society

National Geographic Societys administrationsbygning i Washington, D.C. National Geographic Society (forkortelse: NGS, dansk: National Geografisk Selskab, eller: Det National Geografiske Selskab) er en amerikansk såkaldt nonprofit organisation, stiftet i 1888.

Ny!!: Jorden og National Geographic Society · Se mere »

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Ny!!: Jorden og Natrium · Se mere »

Naturalis Historia

Naturalis Historia, Titelbladet fra ''Naturalis Historiae'' fra 1669. Naturalis Historia (Latin for "Naturhistorie") er et encyklopædisk værk skrevet af Plinius den Ældre.

Ny!!: Jorden og Naturalis Historia · Se mere »

Naturkatastrofe

Katrina, som brød ud i august 2005 i USA og ramte blandt andet New Orleans med dens vigtige olieindustri. I USA forekommer mange orkaner, og de navngives i alfabetisk rækkefølge. En naturkatastrofe er en katastrofe, som forårsages af noget naturligt og ikke af mennesker.

Ny!!: Jorden og Naturkatastrofe · Se mere »

Natursyn

Natursyn er den del af en verdensanskuelse, der angår jorden og naturen.

Ny!!: Jorden og Natursyn · Se mere »

Navigation

Navigation (latin: navigatio sejlads) er læren om at finde vej over havet (søfart) eller gennem jordens atmosfære (luftfart), det vil sige at fastslå hvor man (geografisk) befinder sig, og hvordan man kommer frem til sit bestemmelsessted (retning).

Ny!!: Jorden og Navigation · Se mere »

Nærjordsasteroide

Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.

Ny!!: Jorden og Nærjordsasteroide · Se mere »

Nectarian

Nectarian-perioden i Månens historie strækker sig fra for 3.920 millioner år siden til for 3.850 millioner år siden.

Ny!!: Jorden og Nectarian · Se mere »

Nedre Imbrian

I Månens historie strækker Nedre Imbrian-perioden sig fra for 3.850 millioner år siden til for omkring 3.800 millioner år siden.

Ny!!: Jorden og Nedre Imbrian · Se mere »

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Ny!!: Jorden og Nedslagskrater · Se mere »

Neptun (planet)

3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange. Neptun er den ottende planet i vores solsystem og den af planeterne, der befinder sig længst væk fra solen.

Ny!!: Jorden og Neptun (planet) · Se mere »

Neptuns måner

Neptuns indre måner i kredsløb om planeten Planeten Neptun har pr. 2005 14 kendte måner.

Ny!!: Jorden og Neptuns måner · Se mere »

Neutronstjerne

En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret. En neutronstjerne er en stjerne, der hovedsageligt består af neutroner.

Ny!!: Jorden og Neutronstjerne · Se mere »

Nevil Maskelyne

Nevil Maskelyne (født 17. oktober 1732 i London, død 9. februar 1811 i Greenwich) var en engelsk astronom.

Ny!!: Jorden og Nevil Maskelyne · Se mere »

Newtonsk gravitation

To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.

Ny!!: Jorden og Newtonsk gravitation · Se mere »

NGC 1300

NGC 1300 optaget med Hubble-rumteleskopet (Kredit: HST/NASA/ESA) NGC 1300 er en bjælke-spiral-galakse der er ca.

Ny!!: Jorden og NGC 1300 · Se mere »

Nicolaus Kopernikus

Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.

Ny!!: Jorden og Nicolaus Kopernikus · Se mere »

Nilen

Nilen (Arabisk: النيل, transliteration: an-nīl; Oldægyptisk: iteru eller Ḥ'pī; Koptisk:piaro eller phiaro) dannes af to floder, der samles i Khartoum i Sudan.

Ny!!: Jorden og Nilen · Se mere »

Nitrogenmonoxid

Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.

Ny!!: Jorden og Nitrogenmonoxid · Se mere »

Noa

Udsnit fra et miniaturemaleri fra Mogulriget i Indien fra 1500-tallet som forestiller en muslimsk version af den bibelske historie om syndfloden og Noas ark. Noa regnes som islamisk profet og omtales i ''Koranen'' som Nuh Noa (af det hebræiske ord for "hvile", נוֹחַ Nôaḥ) er en person fra Biblen og Koranen, som er hovedpersonen i Det Gamle Testamentes fortælling om Syndfloden.

Ny!!: Jorden og Noa · Se mere »

Nord

Kompasrose: N markerer nord. Nord er en af de fire kompasretninger.

Ny!!: Jorden og Nord · Se mere »

Nordlige halvkugle

Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.

Ny!!: Jorden og Nordlige halvkugle · Se mere »

Nordpolen

uopnåelige (4) nordpol Arktis, med nordpolen i midten Midlertidig station på den geografiske nordpol, april 1990. Istryksryg i baggrunden Nordpolen er navnet på den geografiske nordpol, som ligger på 90 grader nordlig bredde, og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

Ny!!: Jorden og Nordpolen · Se mere »

Normalår

Dramaticus. Et Normalår eller normalt år er det, man forbinder med et normalt kalenderår, dvs.

Ny!!: Jorden og Normalår · Se mere »

Nowruz

kirsebærtræ Nowruz (نوروز, har forskellige stavemåder som Newroz og Norouz) er det traditionelle persiske nytår, som fejres i Iran, Kurdistan, Tyrkiet, Aserbajdsjan, Afghanistan, Albanien, Georgien og i de tidligere sovjetrepublikker: Turkmenistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Kirgisistan og i Kasakhstan.

Ny!!: Jorden og Nowruz · Se mere »

Nukleosyntese

Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.

Ny!!: Jorden og Nukleosyntese · Se mere »

Observerbare univers

Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.

Ny!!: Jorden og Observerbare univers · Se mere »

Oceanryg

Oceanryg En oceanryg er en undersøisk bjergkæde, som opstår på grund af kontinentaldriften.

Ny!!: Jorden og Oceanryg · Se mere »

OGLE-2005-BLG-390Lb

OGLE-2005-BLG-390Lb er en extrasolar planet også kaldet en exoplanet, der kredser om stjernen OGLE-2005-BLG-390L i stjernebilledet Skorpionen på den nordlige himmelkugle ca.

Ny!!: Jorden og OGLE-2005-BLG-390Lb · Se mere »

Ole Rømer

Ole Christensen Rømer (25. september 1644 i Aarhus – 19. september 1710 i København) var en dansk astronom, ingeniør og politidirektør.

Ny!!: Jorden og Ole Rømer · Se mere »

Olympus (satellit)

Olympus var navnet på en satellit, som den 12. juli 1989 blev sendt ud i rummet fra Centre Spatial Guyanais i Kourou i Fransk Guyana.

Ny!!: Jorden og Olympus (satellit) · Se mere »

Omløbstid

I astronomisk terminologi er omløbstid den tid det tager et himmellegeme (typisk en planet eller måne) eller et rumfartøj at kredse én gang omkring det legeme det er i kredsløb om.

Ny!!: Jorden og Omløbstid · Se mere »

Opposition (astronomi)

Opposition er et udtryk, som i astronomi og astrologi betyder, at et himmellegeme befinder sig på den modsatte side af himlen, når den betragtes fra et særligt sted (der sædvanligvis er Jorden).

Ny!!: Jorden og Opposition (astronomi) · Se mere »

Opstigende knudes længde

Vædderen. Den opstigende knudes længde, eller mere kortfattet knudelængden, er den ene af de i alt seks baneparametre der bruges til entydigt at beskrive en elliptisk omløbsbane, f.eks.

Ny!!: Jorden og Opstigende knudes længde · Se mere »

Orbiter Space Flight Simulator

Orbiter Space Flight Simulator, eller blot Orbiter, er et gratis program der simulerer rumfart med både realistiske rumfartøjer som f.eks.

Ny!!: Jorden og Orbiter Space Flight Simulator · Se mere »

Orion-armen

Mælkevejens struktur. I diagrammet af galaksen er '''Orion-armen''' navngivet ''Local Spur''. Solsystemet er vist som en gul cirkel. Orion-armen er en af de mindre spiralarme i Mælkevejen hvori Solsystemet sammen med Jorden er beliggende.

Ny!!: Jorden og Orion-armen · Se mere »

Orkan

Orkanen ''Ivan'' vest for Grenada i september 2004. Nederst ses Sydamerikas kyst. En orkan er oftest en kraftig tropisk storm med middelvindhastigheder over 32,6 m/s (ca. 117 km/t).

Ny!!: Jorden og Orkan · Se mere »

Os der valgte Mælkevejen

Os der valgte Mælkevejen er en dansk dokumentarfilm fra 2015 instrueret af Eva Marie Rødbro.

Ny!!: Jorden og Os der valgte Mælkevejen · Se mere »

Otte-tusinder

Otte-tusinder (el. Eight-thousander) er betegnelse for de 14 bjerge på Jorden, der er mere end 8.000 meter høje.

Ny!!: Jorden og Otte-tusinder · Se mere »

Palæarktiske zone

Den palæarktiske zone. Den palæarktiske zone (ordret: den ”gammelarktiske zone” fra græsk palaios.

Ny!!: Jorden og Palæarktiske zone · Se mere »

Pan-STARRS

Pan-STARRS telescoperne Pan-STARRS (forkortelse for: Panoramic Survey Telescope and Rapid Response System) er to teleskoper placeret ved Haleakala observatoriet på Hawaii.

Ny!!: Jorden og Pan-STARRS · Se mere »

Panspermi

Panspermi Panspermi er hypotese om at liv kan spredes i universet via mikroorganismer i meteorider, asteroider, kometer eller andre himmellegemer som for eksempel de såkaldte ekstremofile.

Ny!!: Jorden og Panspermi · Se mere »

Parabolflyvning

Faserne i parabolflyvning Parabolflyvning er flyvning i en bane, der svarer til en kasteparabel.

Ny!!: Jorden og Parabolflyvning · Se mere »

Pascal (enhed)

PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.

Ny!!: Jorden og Pascal (enhed) · Se mere »

Passat

Passatvinde er en betegnelse for de vinde der optræder mellem ækvator og de subtropiske højtryksbælter (mellem 30° n.br. og 30° s.br.).https://denstoredanske.lex.dk/passatvinde Vinden varierer i styrke, og er kraftigst om vinteren på grund af arktisk oscillation.

Ny!!: Jorden og Passat · Se mere »

Paul J. Crutzen

Paul J. Crutzen (født 1933 i Amsterdam, død 28. januar 2021) var en hollandsk videnskabsmand.

Ny!!: Jorden og Paul J. Crutzen · Se mere »

Paul Spudis

Paul Spudis (født 1958, død 29. august 2018) var en amerikansk geolog og astronom, der især interesserede sig for geologiske aspekter af Månen og planeterne.

Ny!!: Jorden og Paul Spudis · Se mere »

Pave

Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.

Ny!!: Jorden og Pave · Se mere »

Pave Celestin 5.

Statue af pave Celestin 5. Pave Celestin 5. (født ca. 1215, død 19. maj 1296 på slottet Fumone i Ferentino) var pave i knap et halvt år til sin abdikation 13. december 1294.

Ny!!: Jorden og Pave Celestin 5. · Se mere »

Pave Urban 8.

Urban 8.s våben Pave Urban 8. (5. april 1568 i Firenze, Italien – 29. juli 1644 i Rom, verdsligt navn Maffeo Virginio Barberini) var pave fra år 1623 til sin død i 1644.

Ny!!: Jorden og Pave Urban 8. · Se mere »

På vej mod Mars

På vej mod Mars er en film instrueret af Robert Fox efter eget manuskript.

Ny!!: Jorden og På vej mod Mars · Se mere »

Peder Nielsen Horrebow

Peder Nielsen Horrebow (14. maj 1679 – 15. april 1764) var en dansk astronom og fysiker.

Ny!!: Jorden og Peder Nielsen Horrebow · Se mere »

Peirithoos

En kentaur forsøger at bortføre Hippodameia (her kaldet Laodameia) mens Perithoos (tv.) og Theseus gør modstand, ca. 350-340 f.v.t. Peirithoos var i græsk mytologi konge af Lapitherne i Thessalien og Hippodameias ægtemand.

Ny!!: Jorden og Peirithoos · Se mere »

Pendul

Et pendul i sving. Et pendul (af pendulus, "hængende") er et fysisk instrument, der består af en vægt, der hænger ned fra et omdrejningspunkt, så den kan svinge frit.

Ny!!: Jorden og Pendul · Se mere »

Periapsis

ny- eller fuldmåne hvor afstanden er mindst, nær eller indenfor 90 procent, kaldes for en Supermåne. Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Periapsis er det sted i banen, hvor afstanden er mindst.

Ny!!: Jorden og Periapsis · Se mere »

Periapsisargument

ellipse-formet omløbsbane omkring et større legeme ''B''. ''C'' er et referenceplan, som typisk er enten ekliptikas plan, eller det større legeme ''B'''s ækvatorplan, og ''D'' er baneplanet for det lille legemes omløbsbane: Referenceplanet og baneplanet skærer hinanden ved den såkaldte knudelinje (vist med en grøn streg på denne illustration). Den røde linje er apsidelinjen; den linje der går igennem de punkter på det lille legemes bane hvor de to legemer er hhv. tættest på hinanden (periapsis, ved ''F'') og længst fra hinanden (apoapsis). Periapsisargumentet er vinklen mellem knudelinjen (den grønne linje) og apsidelinjen (den røde linje), målt ''fra'' den opstigende knude (''E'') ''til'' periapsis (''F''). Periapsisargumentet er det ene af de i alt seks baneparametre der bruges til entydigt at beskrive en elliptisk omløbsbane, f.eks.

Ny!!: Jorden og Periapsisargument · Se mere »

Perihel og aphel

Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede. Perihel og aphel er betegnelser for to særlige positioner i et himmellegemes elliptiske bane omkring Solen.

Ny!!: Jorden og Perihel og aphel · Se mere »

Perihelium

Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.

Ny!!: Jorden og Perihelium · Se mere »

Personer i Dragon Ball

Dette er en oversigt over personer fra den japanske mangaserie Dragon Ball, samt de tilhørende Dragon Ball Z og Dragon Ball GT.

Ny!!: Jorden og Personer i Dragon Ball · Se mere »

Perturbation

Perturbation (fra latin perturbatio (genitiv -onis), afledt af perturbare 'bringe i uorden/forstyrre') er et begreb fra især astronomien.

Ny!!: Jorden og Perturbation · Se mere »

Petter Dass

Bergen domkirke, hvor Petter Dass måtte møde til morgenandagt som elev ved Bergen katedralskole. Petter (Pettersen) Dass (ca. 1647 på Nord-Herøy, Helgeland - 18. september 1707) var en norsk teolog og digter.

Ny!!: Jorden og Petter Dass · Se mere »

Pico da Neblina

Pico da Neblina (Tågens top) er det højeste bjerg i Brasilien, 2995,3 meter over havet, i Serra da Neblina, en del af Serra do Imeri, en del af Guyana-skjoldet på den brasilianske-venezuelanske grænse.

Ny!!: Jorden og Pico da Neblina · Se mere »

Pilgrimsmyten

Pilgrimsmyten forholder sig negativt til livet på jorden.

Ny!!: Jorden og Pilgrimsmyten · Se mere »

Pinus longaeva

Et træ, ''Pinus longaeva'' i White Mountains i Californien med både levende og døde dele Pinus longaeva er en af to-tre arter af børstekoglefyr (på engelsk bristlecone pine), der er i stand til at leve meget længe.

Ny!!: Jorden og Pinus longaeva · Se mere »

Pioneer 10

Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.

Ny!!: Jorden og Pioneer 10 · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Ny!!: Jorden og Planet · Se mere »

Planet x

Neptuns afstand til solen (for at sammenligne med Planet X's). Planet X (eller Planet 9) er indtil videre kun en hypotetisk planet i vores solsystem, det vil altså sige, at indtil videre er der kun matematiske beviser, der understøtter dens eksistens.

Ny!!: Jorden og Planet x · Se mere »

Planetstien (Aalborg)

Planetstien i Aalborg ligger i Golfparken ved Urania Observatoriet.

Ny!!: Jorden og Planetstien (Aalborg) · Se mere »

Planetstien (Lemvig)

Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.

Ny!!: Jorden og Planetstien (Lemvig) · Se mere »

Planetsystemer

ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.

Ny!!: Jorden og Planetsystemer · Se mere »

Platonisk legeme

Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.

Ny!!: Jorden og Platonisk legeme · Se mere »

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Ny!!: Jorden og Pluto (dværgplanet) · Se mere »

Pol (geografisk)

En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter (nord- og sydpolen).

Ny!!: Jorden og Pol (geografisk) · Se mere »

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske sydpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.

Ny!!: Jorden og Polarlys · Se mere »

Polarnat

Polarnat eller mørketid er en tilstand af 24 timers mørke, når solen ikke når over horisonten.

Ny!!: Jorden og Polarnat · Se mere »

Praseodym

Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.

Ny!!: Jorden og Praseodym · Se mere »

Præ-Nectarian

Perioden Præ-Nectarian i Månens historie strækker sig fra for 4.533 millioner år siden (tidspunktet for Månens dannelse) til for 3.920 millioner år siden, da Nectaris-bassinet dannedes ved nedslag af et stort objekt fra rummet.

Ny!!: Jorden og Præ-Nectarian · Se mere »

Præcession

Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.

Ny!!: Jorden og Præcession · Se mere »

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Ny!!: Jorden og Prækambrium · Se mere »

Preon-stjerne

En preon-stjerne er en hypotetisk kompakt stjerne bestående af preoner, en gruppe af teoretiske subatomare partikler, som kan deles til kvarker og leptoner.

Ny!!: Jorden og Preon-stjerne · Se mere »

Professor X

Professor Charles Francis Xavier eller blot Professor X er en fiktiv person fra X-Men, som er overhoved for Xavier Institutet.

Ny!!: Jorden og Professor X · Se mere »

Project Excelsior

Joseph Kittingers spring fra ''Excelsior III''. Project Excelsior var en serie af ekstremt høje faldskærmsudspring, der blev udført af kaptajn (og senere oberst) Joseph Kittinger fra United States Air Force, (USAF), i 1959 og 1960 for at teste Beaupres flertrins faldskærmssystem.

Ny!!: Jorden og Project Excelsior · Se mere »

Prometheus (film)

Prometheus er en science fiction-film fra 2012 instrueret af Ridley Scott, og skrevet af Jon Spaihts og Damon Lindelof.

Ny!!: Jorden og Prometheus (film) · Se mere »

Proteus (måne)

Proteus er en af planeten Neptuns måner: Den blev første gang observeret indirekte den 24. maj 1981, da man så den blokere for lyset fra en fjern stjerne i baggrunden; ved den lejlighed fik månen den midlertidige betegnelse S/1981 N 1.

Ny!!: Jorden og Proteus (måne) · Se mere »

Protuberans

Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.

Ny!!: Jorden og Protuberans · Se mere »

Proxima Centauri b

Proxima Centauri b (også kaldet Proxima b) er en exoplanet der kredser om den røde dværg-stjerne Proxima Centauri, der er den tætteste stjerne på Solen, og det er dermed den tættest kendte exoplanet til Jorden.

Ny!!: Jorden og Proxima Centauri b · Se mere »

Psyche (rumfartøj)

Psyche er et rumfartøj og kommende rummission, der har til formål at undersøge planetkerner ved at studere asteroiden 16 Psyche, der består af metal.

Ny!!: Jorden og Psyche (rumfartøj) · Se mere »

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Ny!!: Jorden og Ptolemæus · Se mere »

Pyrit

Pyrit Kubisk pyritkrystal Pyrit er et mineral der hører til sulfiderne.

Ny!!: Jorden og Pyrit · Se mere »

Ra

Ra i en af sine mange former (Ra-Horakhty), med falkehoved og en solskive på sit hoved Ra, ofte også skrevet som Re, var solguden i det gamle Egypten.

Ny!!: Jorden og Ra · Se mere »

Racer i Zelda-serien

Ligesom der er forskellige dyr på jorden, er der også forskellige dyr i The Legend of Zelda serien.

Ny!!: Jorden og Racer i Zelda-serien · Se mere »

Radioantenne

Tre Yagi-antenner (lineær polariserede). Formodentlig radioamatørantenner. Helical-antenne - cirkulært polariseret. UHF-antenne, anden UHF-antenne af typen "fluesmækker" eller rettere fire stackede butterfly-dipoler med gitterreflektor. Hjemmelavet UHF-Butterfly-dipolantenne (DVB-T) med synlig balun. Gammel amerikansk bygget radioantenne opstillet på øen Roi-Namur. Moderne indkapslet radioantenne, radome, (med stor sikkerhed parabol) opstillet ved Menwith Hill, England. Kuplens formål er at minske korrosionshastigheden og sikkert skærme mod vind, så parabolens form ikke deformeres under stærk vind. En radioantenne (eller bare antenne) er en transducer, som kan sende og modtage radiobølger (elektromagnetiske bølger) beregnet til f.eks.

Ny!!: Jorden og Radioantenne · Se mere »

Radioastronomi

Radioastronomi er den del af astronomien, der studerer de radiobølger, der kommer til Jorden fra processer i Universet: Et af de mest berømte eksempler på dette er opdagelsen af den mikrobølgestråling, der kommer fra alle retninger i Universet – en observation, der understøtter teorien om Big Bang.

Ny!!: Jorden og Radioastronomi · Se mere »

Radiofyr

Radiofyr er en radiosender, som er placeret på en kendt position, hvorfra der bliver sendt periodiske radiosignaler med en forud specificeret frekvens og evt.

Ny!!: Jorden og Radiofyr · Se mere »

Rasmus Klump

Rasmus Klump figur i Tivoli i København. Rasmus Klump er en dansk tegneserie, skabt af Carla (19. september 1906 – 6. december 2001) og Vilhelm Hansen (6. maj 1900 – 3. december 1992), der fortæller om de eventyr, Rasmus Klump og hans venner oplever.

Ny!!: Jorden og Rasmus Klump · Se mere »

Rød dværg

url-status.

Ny!!: Jorden og Rød dværg · Se mere »

Rød fe

Første farvebillede af en rød fe taget fra et luftfartøj (1994). Som det ses af højdeskalaen, er den røde fe omkring 40 km høj. Røde feer er storskala elektriske udladninger, som sker højt over tordenvejrsskyer eller Cumulonimbusskyer.

Ny!!: Jorden og Rød fe · Se mere »

Region

Sydeuropa For den administrative inddeling af Danmark i regioner, se Danmarks regioner.

Ny!!: Jorden og Region · Se mere »

Regn

Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.

Ny!!: Jorden og Regn · Se mere »

Regolit

Regolit (rɛɡəlɪθ) er et lag af løst, ensartet overfladisk sønderslået eller vejrsmuldret klippe, som dækker fast klippe.

Ny!!: Jorden og Regolit · Se mere »

Rejsen til Saturn (film)

Rejsen til Saturn er en dansk, satirisk, animeret science fiction-film fra 2008.

Ny!!: Jorden og Rejsen til Saturn (film) · Se mere »

Rektascension

Rektascension, forkortet RA og betegnet med symbolet: α (alfa), er den ene af de to vinkler der indgår i koordinaterne til en position på himmelkuglen.

Ny!!: Jorden og Rektascension · Se mere »

Rhenium

Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.

Ny!!: Jorden og Rhenium · Se mere »

Richard Florida

Richard Florida (født 1957 i Newark, New Jersey) er en amerikansk professor af italiensk afstamning.

Ny!!: Jorden og Richard Florida · Se mere »

Rick D. Husband

Rick D. Husband Richard Douglas Husband (12. juli 1957 – 1. februar 2003) var en amerikansk testpilot, astronaut og oberst i det amerikanske luftvåben.

Ny!!: Jorden og Rick D. Husband · Se mere »

Ringens broderskab

Sam i Peter Jacksons filmatisering af Ringenes Herre-trilogien, og som er en del af Ringens broderskab. I J.R.R. Tolkiens trilogi om Ringenes Herre er ringens broderskab (på engelsk: Fellowship of the Ring) et broderskab, som har til opgave at bringe den onde fyrst Saurons ring til landet Mordor, hvor de skal destruere den i vulkanen Dommedagsbjerget.

Ny!!: Jorden og Ringens broderskab · Se mere »

Risk

Risk er et strategisk brætspil.

Ny!!: Jorden og Risk · Se mere »

Robin (tegneseriefigur)

Robin er navnet på adskillige fiktive superhelte, der optræder i tegneserier udgivet af DC Comics.

Ny!!: Jorden og Robin (tegneseriefigur) · Se mere »

Romersk kalender

Stentavler med den romerske kalender fasti Ifølge legenden var den første romerske kalender opfundet af Romulus.

Ny!!: Jorden og Romersk kalender · Se mere »

Ross Edwards

Ross Edwards (født 23. december 1943 i Sydney, Australien) er en australsk komponist.

Ny!!: Jorden og Ross Edwards · Se mere »

Roswell (tv-serie)

Roswell er en amerikansk science fiction-tv-serie, udviklet, produceret og medforfattet af skriver og dramatiker Jason Katims.

Ny!!: Jorden og Roswell (tv-serie) · Se mere »

Rotationsmekanik

En kugle drejer om sin akse, men den bliver samme sted. Rotationsmekanik er inden for fysik studiet af roterende systemer.

Ny!!: Jorden og Rotationsmekanik · Se mere »

Royal Astronomical Society

Burlington Houses hovedbygnings facade set fra Piccadilly Royal Astronomical Society (eller RAS) er et lærd selskab i Storbritannien, grundlagt i 1820, der har til formål at fremme og tilskynde studiet af astronomiske og geofysiske videnskaber.

Ny!!: Jorden og Royal Astronomical Society · Se mere »

Ru svinemælk

Ru svinemælk (Sonchus asper) er en enårig plante i kurvblomst-familien.

Ny!!: Jorden og Ru svinemælk · Se mere »

Rubidium

Rubidium er det 37.

Ny!!: Jorden og Rubidium · Se mere »

Rum

Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.

Ny!!: Jorden og Rum · Se mere »

Rumaffald

Computerfremstillet billede af objekter i kredsløb om jorden. 95% af objekterne er rumaffald. Rumaffald er objekter i rummet, som kredser om Jorden, men ikke har en funktion.

Ny!!: Jorden og Rumaffald · Se mere »

Rumelevator

Principskitse for rumelevator (modvægten behøver ikke at være en stor sten). Ikke skalatro. En rumelevator er blevet foreslået som afløser af raketter og rumfærger til at bringe mennesker, satellitter og varer op til den geostationære bane om Jorden.

Ny!!: Jorden og Rumelevator · Se mere »

Rumfart

NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.

Ny!!: Jorden og Rumfart · Se mere »

Rumfærge-Mir-programmet

Det officielle NASA-emblem for programmet. Rumfærge–Mir-programmet (Shuttle–Mir Program) var et rumprogram i samarbejde mellem Rusland og USA, der involverede amerikanske rumfærgeflyvninger til den russiske rumstation Mir (rumstation), russiske kosmonauter på rumfærgerne og amerikanske astronauter, der deltog i langvarige ekspeditioner om bord på Mir.

Ny!!: Jorden og Rumfærge-Mir-programmet · Se mere »

Rumforskning

Månelandingsmodulet under Apollo 11-missionen Rumforskning er betegnelsen for udforskningen af verdensrummet ved hjælp af balloner, raketter, satellitter og rumsonder.

Ny!!: Jorden og Rumforskning · Se mere »

Rumkapløbet

Vostok løfteraket fra Sovjetunionens rumprogram førte de første bemandede satellitter ud i rummet Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling.

Ny!!: Jorden og Rumkapløbet · Se mere »

Rummission

En rummission (eller rumrejse) er en rejse, som helt eller delvist foregår i verdensrummet.

Ny!!: Jorden og Rummission · Se mere »

Rumrejsen år 2001

Rumrejsen år 2001 (originaltitel 2001: A Space Odyssey) er en science fiction-film fra 1968 instrueret af Stanley Kubrick, der skrev manuskriptet i samarbejde med Arthur C. Clarke, forfatteren til den roman af samme navn, der blev udviklet samtidig med filmen.

Ny!!: Jorden og Rumrejsen år 2001 · Se mere »

Rumvandring

Astronauterne Gregory Harbaugh og Mario Runco på rumvandring (STS-54) Rumvandring er den populære betegnelse for begrebet Extra-vehicular activity eller EVA.

Ny!!: Jorden og Rumvandring · Se mere »

Rumvejr

''Discovery'' i maj 1991. Rumvejr er konceptet af skiftende miljøbestemte forhold i det ydre rum.

Ny!!: Jorden og Rumvejr · Se mere »

Rundetårn

Rundetårn (opr. stavemåde: Runde Taarn) er et 41,55 meter højt observationstårn, rundetaarn.dk der ligger i Købmagergade i Indre By, København.

Ny!!: Jorden og Rundetårn · Se mere »

Rundt om månen

Illustration fra ''Rundt om Månen'' Rundt om Månen er den ene af Jules Vernes to bøger om en rejse til Månen.

Ny!!: Jorden og Rundt om månen · Se mere »

Ruslands historie

''Ruslands årtusinde'', skulptur fra 1862 i Velikij Novgorod til hyldest af Ruslands historie Ruslands historie begynder med østslavernes historie.

Ny!!: Jorden og Ruslands historie · Se mere »

Russells tepotte

Russells tepotte eller den himmelske tepotte (eng. Russell's teapot eller celestial/cosmic teapot) er en analogi fremsat af filosoffen Bertrand Russell.

Ny!!: Jorden og Russells tepotte · Se mere »

Ruthenium

Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.

Ny!!: Jorden og Ruthenium · Se mere »

RX J1856.5-3754

Røntgenbillede af RX J1856.5-3754. Løbsk neutronstjernes (RX J185635-3754) passage og positioner ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Neutronstjernen er kun 450 lysår fra jorden.http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2000/35 hubblesite.org: Hubble Sees Bare Neutron Star Streaking Across Space Citat: "...An alien spaceship? No, it's a runaway neutron star, called RX J185635-3754..." RX J1856.5-3754 (også kaldet RX J185635-375, 1ES 1853-37.9, RX J1856.4-3754, 1WGA J1856.5-3754, 1RXP J185635.1-375433, RX J1856.6-3754, 1RXS J185635.1-375433, 1000) er en neutronstjerne 140 parsec (ca. 450 lysår) fra jorden i stjernebilledet Sydlige Krone, hvilket gør den til den nærmeste beliggende opdagede neutronstjerne.

Ny!!: Jorden og RX J1856.5-3754 · Se mere »

SagDEG

SagDEG SagDEG (forkortelse for Sagittarius dwarf elliptical galaxy) er en elliptisk dværggalakse, der er i polart omløb om vor egen galakse Mælkevejen ca.

Ny!!: Jorden og SagDEG · Se mere »

Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen

CGI, af NASA. Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen er et galaksesammenstød, som er forudsagt til at ske om 4 milliarder år mellem de to største galakser i den lokale galaksegruppe - heriblandt Mælkevejen (som f.eks. har solsystemet og Jorden) og Andromedagalaksen, idet de involverede stjerner er tilstrækkeligt langt væk fra hinanden, er det er usandsynligt, at nogen af dem vil kollidere.

Ny!!: Jorden og Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen · Se mere »

Sammenstødsteorien for Månens oprindelse

En tegning af det gigantiske sammenstød mellem den unge Jord og Theia En skitse af hvordan det gigantiske sammenstød kunne være sket (set mod Jordens sydpol) Sammenstødsteorien for Månens oprindelse (engelsk: The giant impact hypothesisNatalie Angier (7. september 2014):. The New York Times. New York Times Company er en hypotese om Månens oprindelse, der indebærer et gigantisk sammenstød for ca. 4,4-4,5 milliarder år siden mellem den unge Jord og planeten Theia, der var på størrelse med Mars. Teorien blev fremsat i 1974 af de amerikanske astronomer William K. Hartmann og Donald R. Davis, men der er i 2012 sået tvivl om teoriens detaljer. Det gigantiske sammenstød er blevet sandsynliggjort ved de kemiske ligheder mellem sten fra Månens overflade og Jordens klipper. For teorien taler også Månens kemiske forskel fra de andre planeter og Jordens hurtige rotation om sin akse. Sammenstødet skal have udslettet Theia og slynget store mængder stof ud i omløb om Jorden. Det samlede sig til Månen, som langsomt driver længere og længere væk fra Jorden. Jorden modtog også betydelige mængder materiale ved sammenstødet og voksede til sin nuværende størrelse.

Ny!!: Jorden og Sammenstødsteorien for Månens oprindelse · Se mere »

Satellittelefon

En satellittelefon, eller satphone er en type af mobiltelefon der tager forbindelse til satelliter i stedet for til jordbaserede mobilmaster.

Ny!!: Jorden og Satellittelefon · Se mere »

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Ny!!: Jorden og Saturn · Se mere »

Saturns heksagon

Saturns heksagon og hvirvel på nordpolen, desuden Saturns ringe, 2. april, 2014. Saturns heksagon er et vedvarende heksagonalt mønster i skyene på Saturns nordpol.

Ny!!: Jorden og Saturns heksagon · Se mere »

Saturns måner

Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.

Ny!!: Jorden og Saturns måner · Se mere »

Søren Meibom

Søren Meibom (født 26. februar 1973 i Odense), er en tidligere dansk fodboldspiller, nu astronom fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge, Massachusetts.

Ny!!: Jorden og Søren Meibom · Se mere »

Scandium

Scandium er det 21.

Ny!!: Jorden og Scandium · Se mere »

Schumann-resonans

right right Animation af Schumann-resonanser i jordens atmosfære. Schumann-resonans (SR) er flere toppe i den ekstreme lavfrekvente (ELF) og nogle toppe i den super lavfrekvente (SLF) del af jordens elektromagnetiske spektrum.

Ny!!: Jorden og Schumann-resonans · Se mere »

Seismisk bølge

Volumebølger og overfladebølger. p-bølge og s-bølge fra en seismograf. Seismiske bølger er trykbølger og forskydningsbølger, som udbreder sig gennem jorden eller andre elastiske legemer, som for eksempel er resultatet af et jordskælv, eksplosion eller andre processer, som udøver et pulsende tryk eller forskydning.

Ny!!: Jorden og Seismisk bølge · Se mere »

Seismologi

Seismologi (gr. seismos, (jord-) skælv) er læren om jordskælv.

Ny!!: Jorden og Seismologi · Se mere »

Selvvandingspotte

En selvvandingspotte er en urtepotte der ved hjælp af en indretning kan forsyne jorden i potten med en vand, således at planterne i potten ikke visner uden at skulle vandes dagligt.

Ny!!: Jorden og Selvvandingspotte · Se mere »

Sergej Avdejev

Sergej Vasiljevitj Avdejev (Сергей Васильевич Авдеев, født den 1. januar 1956) er en tidligere russisk kosmonaut.

Ny!!: Jorden og Sergej Avdejev · Se mere »

Sid Meier's Alpha Centauri

Sid Meier's Alpha Centauri (undertiden forkortet SMAC eller bare Alpha Centauri) er et 4X turbaseret strategispil skabt af Brian Reynolds og Sid Meier på Firaxis Games i 1999.

Ny!!: Jorden og Sid Meier's Alpha Centauri · Se mere »

Siderisk tid

Siderisk tid betegner enten den tid et himmellegeme er om at rotere én gang om sin egen akse (siderisk døgn) eller én gang omkring et andet himmellegeme (siderisk år).

Ny!!: Jorden og Siderisk tid · Se mere »

Sidste fælles forfader

Den sidste fælles forfader, LUA (last universal ancestor), også kaldet LUCA (last universal common ancestor) eller cenancestor, er den seneste organisme som alle nulevende organismer på jorden nedstammer fra.

Ny!!: Jorden og Sidste fælles forfader · Se mere »

Sigyn

Sigyn er en af de mindre fremtrædende gudinder blandt asynjerne, eller aserne, i den traditionelle nordiske religion.

Ny!!: Jorden og Sigyn · Se mere »

Silikatmineral

Silikatmineraler er bjergartsdannende mineraler, der udgør omkring 90% af Jordens skorpe.

Ny!!: Jorden og Silikatmineral · Se mere »

Simon Newcomb

Simon Newcomb (født 12. marts 1835 i Wallace, Nova Scotia, død 11. juli 1909 i Washington) var en amerikansk astronom.

Ny!!: Jorden og Simon Newcomb · Se mere »

Skabelsesberetningen i Bibelen

Gud skaber Solen og stjernerne, Detalje fra det Sixtinske Kapel Med Skabelsesberetningen i Bibelen eller Skabelsesberetningerne i Bibelen menes i almindelighed teksten i Første Mosebog, kapitel 1 og 2.

Ny!!: Jorden og Skabelsesberetningen i Bibelen · Se mere »

Skærmvortemælk

Skærmvortemælk (Euphorbia helioscopia), ofte skrevet skærm-vortemælk, er en 5-20 cm høj plante i vortemælk-familien.

Ny!!: Jorden og Skærmvortemælk · Se mere »

Skivekamille

Skivekamille (Matricaria discoidea), ofte skrevet skive-kamille, er en enårig plante i kurvblomst-familien.

Ny!!: Jorden og Skivekamille · Se mere »

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Ny!!: Jorden og Skorpe (geologi) · Se mere »

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Ny!!: Jorden og Skov · Se mere »

Skudsekund

Et skudsekund er et ekstra sekund, der af og til indsættes i den almindelige tidsregning UTC for at sikre, at det almindelige klokkeslæt bliver ved med at passe til Jordens rotation.

Ny!!: Jorden og Skudsekund · Se mere »

Sky (meteorologi)

Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.

Ny!!: Jorden og Sky (meteorologi) · Se mere »

Skygge

Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.

Ny!!: Jorden og Skygge · Se mere »

Skylab

Rumstationen Skylab fotograferet i 1974. Et Skylab-mandskabsbillede. Skylab var USA's første rumstation og et projekt som NASA realiserede i 1973 primært ved hjælp af materiel der var blevet til overs, da man strøg de sidste tre af de oprindeligt planlagte månerejser i Apollo-programmet: Tredje trin i en Saturn V-raket blev bygget om til et "rum-laboratorium" – en særdeles rummelig trykkabine, hvori astronauter kunne færdes blot iført almindeligt tøj (modsat trykdragt) og udføre eksperimenter i det vægtløse miljø, samt foretage observationer af Jorden, Solen og stjernerne med diverse observationsudstyr som rumstationen rådede over.

Ny!!: Jorden og Skylab · Se mere »

Slagmarksarkæologi

Slagmarksarkæologi eller konfliktarkæologi er en underdisciplin af arkæologi der beskæftiger sig med slagmarker.

Ny!!: Jorden og Slagmarksarkæologi · Se mere »

Sol-klima-teorien

Sol-klima-teorien er en teori om solens påvirkning af jordens klima, blandt andet i forbindelse med global opvarmning.

Ny!!: Jorden og Sol-klima-teorien · Se mere »

Solar Impulse

Den første prototype af Solar Impulse Solar Impulse er et schweizisk eksperimentalfly lanceret af Bertrand Piccard og André Borschberg.

Ny!!: Jorden og Solar Impulse · Se mere »

Solarkonstanten

atmosfære. Solarkonstanten angiver den såkaldte intensitet af solen.

Ny!!: Jorden og Solarkonstanten · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Jorden og Solen · Se mere »

Solenergi

sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive. ScienceDaily. Retrieved April 24, 2008 Citat: "... "Solar can potentially provide all the electricity and fuel we need to power the planet," Harry Gray, Ph.D...In his talk at the ACS Presidential Symposium, Gray cited the vast potential of solar energy, noting that more energy from sunlight strikes the Earth in one hour than all of the energy consumed on the planet in one year..." S2P,CR5-solpaneler ville sagtens kunne anvendes i Danmark, men der skal så anvendes ca. dobbelt areal, i forhold til tættere ved ækvator og vi skal gemme brændstof fra sommerhalvåret til vinterhalvåret. Solindstråling målt i kWh per m2 per år vist med farvekoder i Danmark. CO2 og vanddamp. Mennesket kan se bølgelængder mellem ca. 400nm(indigo)-780nm(rød). Oversigt over energibalancen Solenergi er energien i lyset fra Solen.

Ny!!: Jorden og Solenergi · Se mere »

Solformørkelse

En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.

Ny!!: Jorden og Solformørkelse · Se mere »

Solindstråling

Gennemsnitlig årlig solindstråling på Jordens atmosfære (øverst) og ved Jordens overflade Crepuscular rays. 420.000 års solindstråling (nederste kurve) fra antarktiske iskerner fra Vostok forsøgsstation Gennemsnitlig solindstråling i Europa Solindstrålingen er den samlede mængde stråling, som Jorden modtager fra Solen i et givet tidsrum.

Ny!!: Jorden og Solindstråling · Se mere »

Solnedgang

Solnedgang på Filippinerne. Solnedgang er betegnelsen for det daglige fænomen, hvor Solen forsvinder bag horisonten.

Ny!!: Jorden og Solnedgang · Se mere »

Solopgang

En solopgang Solopgang er betegnelsen for det daglige fænomen, hvor Solen står op og bryder horisonten.

Ny!!: Jorden og Solopgang · Se mere »

Solplet

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.

Ny!!: Jorden og Solplet · Se mere »

Solradius

Solradius, der betegnes R☉, og som er den halve soldiameter, bruges i astronomien som måleenhed, når størrelsen af andre stjerner eller planeter skal angives.

Ny!!: Jorden og Solradius · Se mere »

Solstorm

En kunstners afbildning af en solstorm. En solstorm, også kaldet geomagnetisk solstorm, er en midlertidig forstyrrelse af jordens magnetosfære forårsaget af en storm af ladede partikler (kaldet en plasmasky) udsendt fra solen.

Ny!!: Jorden og Solstorm · Se mere »

Solstormen den 23. juli 2012

Den koronale masseudkastning (CME), som er fotograferet af STEREO-A. Solstormen den 23.

Ny!!: Jorden og Solstormen den 23. juli 2012 · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Ny!!: Jorden og Solsystemet · Se mere »

Solsystemets dannelse og udvikling

Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.

Ny!!: Jorden og Solsystemets dannelse og udvikling · Se mere »

Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Ny!!: Jorden og Soludbrud · Se mere »

Sombrero-galaksen

Sombrero-galaksen (M104, NGC4594) Sombrero-galaksen (også kendt under katalognumrerne.: M104 og NGC4594) er en elliptisk-galakse i stjernebilledet Jomfruen.

Ny!!: Jorden og Sombrero-galaksen · Se mere »

SONATA VI

SONATA VI er to malerier, Sternernes sonate.

Ny!!: Jorden og SONATA VI · Se mere »

Songkran

Songkran fest den 13. april i thailandsk turist-ferieby Nytårsvandkampene kan begynde allerde om aftenen den 12. april Songkran (Song kran) er den thailandske nytårsfest, som fejres fra 13.

Ny!!: Jorden og Songkran · Se mere »

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.

Ny!!: Jorden og Sort hul · Se mere »

Spaniens historie

Artiklen Spaniens historie handler om Spaniens historie.

Ny!!: Jorden og Spaniens historie · Se mere »

Specialtroppen

Specialtroppen (originaltitel: The Troop) er en amerikansk-canadisk tv-serie der sendes på Nickelodeon.

Ny!!: Jorden og Specialtroppen · Se mere »

Spektr-R

Spektr-R eller RadioAstron er et russisk radioteleskop i rummet, der for tiden er det største rumteleskop i kredsløb om Jorden.

Ny!!: Jorden og Spektr-R · Se mere »

Spektralklasse

blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.

Ny!!: Jorden og Spektralklasse · Se mere »

Spitzerteleskopet

Spitzer inden opsendelse Spitzerteleskopet (eng. Spitzer Space Telescope, tidligere Space Infrared Telescope Facility (SIRTF)) er et infrarødt rumobservatorium, det fjerde og sidste af NASA's Store Observatorier.

Ny!!: Jorden og Spitzerteleskopet · Se mere »

Spore (computerspil)

Spore er et computerspil, udviklet af Will Wright, skaberen af spil som SimCity og The Sims.

Ny!!: Jorden og Spore (computerspil) · Se mere »

Spredning (fysik)

virtuel foton. Denne form for spredning kaldes Møller-spredning. Inden for fysik er spredning en generel proces, hvor nogle former for stråling, såsom lys, lyd og bevægelige partikler bliver tvunget til at afvige fra en lige bane til én eller flere veje, som følge af lokale ikke-ensartetheder i det medie, som de bevæger sig i. I konventionel brug inkluderer dette også afvigelser af reflekteret stråling i en vinkel, som er forudsagt af reflektionsloven.

Ny!!: Jorden og Spredning (fysik) · Se mere »

Springhaler

Springhaler (Collembola) er en dyreorden af leddyr.

Ny!!: Jorden og Springhaler · Se mere »

Star Trek

Star Trek er en amerikansk mediefranchise, der omfatter otte tv-serier, tretten spillefilm, flere hundrede romaner og en lang række computerspil.

Ny!!: Jorden og Star Trek · Se mere »

Støvhvirvel

En støvhvirvel En støvhvirvel (på dansk også kendt som en høtyv eller under den engelske betegnelse dust devil) er en lokal hvirvelvind, der opstår når jordoverfladen opvarmes kraftigt.

Ny!!: Jorden og Støvhvirvel · Se mere »

Stedlinje

En stedlinje er et begreb, der bruges i skibsnavigation til at beskrive den linje på Jorden, som skibet befinder sig.

Ny!!: Jorden og Stedlinje · Se mere »

Stellarium

Stellarium er et gratis computerprogram, som er frigivet under GNU General Public License.

Ny!!: Jorden og Stellarium · Se mere »

Stillehavet

200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.

Ny!!: Jorden og Stillehavet · Se mere »

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Ny!!: Jorden og Stjerne · Se mere »

Stjernetegn

De 12 stjernetegn afbildet på klokketårnet på Torre dell'Orologio på Markuspladsen i Venedig i Italien. Et stjernetegn eller soltegn er en af 12 lige dele af ekliptika, som vestlig astrologi traditionelt anvender.

Ny!!: Jorden og Stjernetegn · Se mere »

Storcirkel

En storcirkel (rød) deler en kugle (sfære) i to ens halvkugler. Der ses også en lillecirkel (blå). En storcirkel er en cirkel på en kugle, som har samme diameter som kuglen.

Ny!!: Jorden og Storcirkel · Se mere »

Strontium

Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.

Ny!!: Jorden og Strontium · Se mere »

Sunshine

Sunshine er en science fiction-film fra 2007, der handler om at Solen er ved at gå ud, og at verdens største rumskib skal sendes ud for at "genstarte" den.

Ny!!: Jorden og Sunshine · Se mere »

Superjordkloder

Superjordkloder er klippeplaneter mange gange større end Jorden.

Ny!!: Jorden og Superjordkloder · Se mere »

Superman Returns

Superman Returns er en amerikansk superheltefilm fra 2006 instrueret af Bryan Singer.

Ny!!: Jorden og Superman Returns · Se mere »

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Ny!!: Jorden og Supernova · Se mere »

Supervulkan

VEI-skalaen 7 En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngende materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer.

Ny!!: Jorden og Supervulkan · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Ny!!: Jorden og Svovl · Se mere »

Syd

Kompasrose: S markerer syd Syd (forkortet S) er en af de fire kompasretninger.

Ny!!: Jorden og Syd · Se mere »

Sydlige halvkugle

Den sydlige halvkugle Den sydlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og sydpolen.

Ny!!: Jorden og Sydlige halvkugle · Se mere »

Sydney Chapman (matematiker)

Sydney Chapman FRS (29. januar 1888 - 16. juni 1970) var en britisk matematiker og geofysiker.

Ny!!: Jorden og Sydney Chapman (matematiker) · Se mere »

Sydpol-Aitkenbassinet

Topografisk kort der viser Sydpol-Aitkenbassinet. De laveste steder er angivet med violet farve (de højeste med rød) Sydpol-Aitkenbassinet er det ældste og største nedslagskrater på Månen.

Ny!!: Jorden og Sydpol-Aitkenbassinet · Se mere »

Sydpolen

uopnåelige (4) sydpol. Sydpolen. Sydpolen er navnet på den geografiske sydpol, som ligger på 90° sydlig bredde, og er det ene af de to punkter på Jordklodens overflade (den geografiske sydpol og nordpol), som Jorden roterer omkring.

Ny!!: Jorden og Sydpolen · Se mere »

Syndflod

"Syndfloden" af Gustave Doré. En syndflod er en mytisk oversvømmelse, der udsletter store dele af jordens befolkning, som ifølge Det Gamle Testamente er iværksat af Gud for at straffe menneskeheden for dens synder.

Ny!!: Jorden og Syndflod · Se mere »

Syntetisk grundstof

I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.

Ny!!: Jorden og Syntetisk grundstof · Se mere »

Tallerkenmuslinger

Tallerkenmuslinger er muslinger i familien Tellinidae.

Ny!!: Jorden og Tallerkenmuslinger · Se mere »

Tangentialhastighed

Et punkt på et roterende legeme i afstanden r fra legemets rotationsakse vil bevæge sig i en cirkelformet bane med en vis hastighed v, kaldet tangentialhastigheden, hvis størrelse er givet ved hvor \omega er den vinkelfrekvens, legemet roterer ved.

Ny!!: Jorden og Tangentialhastighed · Se mere »

Technetium

Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.

Ny!!: Jorden og Technetium · Se mere »

Teen Titans (tv-serie)

Teen Titans er en amerikansk tegnefilmserie fra Warner Bros. Animation, der producerede 65 afsnit fordelt på 5 sæsoner 2003-2006.

Ny!!: Jorden og Teen Titans (tv-serie) · Se mere »

Tektit

Australit (tektit). Tektiter. Tektiter (fra Græsk tektos, smeltet) er naturlige glaserede ting, op til et par centimeter i størrelse, som — ifølge de fleste videnskabsfolk — er blevet dannet af nedslag af store meteoritter på jordens overflade.

Ny!!: Jorden og Tektit · Se mere »

Tektonik

Kort over pladetektonisk aktivitet på Jorden Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.

Ny!!: Jorden og Tektonik · Se mere »

Tellurium (mekanisme)

Et lille tellurium, som viser Jorden, Solen, Merkur, Venus og Månen. Tellurium (latin: tellus betyder 'Jorden') er en mekanisk model af Jorden, Månen og Solen.

Ny!!: Jorden og Tellurium (mekanisme) · Se mere »

Tellus

Tellus kan hentyde til flere artikler.

Ny!!: Jorden og Tellus · Se mere »

Tellus (mytologi)

Aion, gud for beslutningen og bevægelsens pil, og Tellus omgivet af fire børn. Tellus Mater (af nogle dog kaldt for Tellas eller Terra Mater) var gudinde for jorden i romersk mytologi.

Ny!!: Jorden og Tellus (mytologi) · Se mere »

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Ny!!: Jorden og Temperatur · Se mere »

Templet i Jerusalem

Templet i Jerusalem (בית המקדש Bet HaMikdash) var jødernes vigtigste helligdom i antikken og det primære opholdssted for Gud på jorden.

Ny!!: Jorden og Templet i Jerusalem · Se mere »

Terminator (astronomi)

Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.

Ny!!: Jorden og Terminator (astronomi) · Se mere »

Termosfære

Termosfæren (thermē, ~ varme og sphaîra, ~ kugle) er et lag fra 80 km til 5-600 km højde i Jordens atmosfære.

Ny!!: Jorden og Termosfære · Se mere »

Terra (EOS-satellit)

Terra-satellitten. Terra betyder "jord" på latin.

Ny!!: Jorden og Terra (EOS-satellit) · Se mere »

Terran

Terran er en af tre racer i computerspillet StarCraft.

Ny!!: Jorden og Terran · Se mere »

Terrestrisk

Terrestrisk af latin terra.

Ny!!: Jorden og Terrestrisk · Se mere »

Terry Pratchett

Sir Terrence David John Pratchett (28. april 1948 - 12. marts 2015) var en engelsk fantasy- og science fiction-forfatter bedst kendt for sin fantasy-romanserie Diskverden.

Ny!!: Jorden og Terry Pratchett · Se mere »

Tetraklorkulstof

Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.

Ny!!: Jorden og Tetraklorkulstof · Se mere »

The 4400

The 4400 er en amerikansk science fiction tv-serie, der i Danmark sendes på TV3.

Ny!!: Jorden og The 4400 · Se mere »

The Core

The Core er en amerikansk science fiction-katastrofefilm fra 2003 instrueret af Jon Amiel.

Ny!!: Jorden og The Core · Se mere »

The Hitchhiker's Guide to the Galaxy

Badge med Guidens råd til den rejsende The Hitchhiker's Guide to the Galaxy (på dansk oversat til Håndbog for vakse galakseblaffere, Turen går til mælkevejen, Blafferens galakseguide og Den komplette guide til galaksen), udtænkt af Douglas Adams, kom til verden som en komisk radiodrama-serie.

Ny!!: Jorden og The Hitchhiker's Guide to the Galaxy · Se mere »

The Simpsons (sæson 6)

Den sjette sæson af tv-serien The Simpsons blev første gang sendt i 1994 og 1995.

Ny!!: Jorden og The Simpsons (sæson 6) · Se mere »

The Watch

The Watch er en amerikansk science fiction- og komediefilm fra 2012, som tidligere, inden udgivelse, også gik under titlen Neighborhood Watch.

Ny!!: Jorden og The Watch · Se mere »

Theia (planet)

Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.

Ny!!: Jorden og Theia (planet) · Se mere »

Tholin

Titans atmosfære Tholin eller tholiner (fra oldgræsk tholós "uklar") er en blanding af heteropolymere organiske nitrogenforbindelser, der ikke dannes naturligt på Jorden, men som findes i stor mængde i solsystemets ydre på overfladen af måner, som f.eks.

Ny!!: Jorden og Tholin · Se mere »

Thomas Lovejoy

Thomas Eugene Lovejoy III (født den 22. august 1941, død den 25. december 2021) var chefrådgiver vedrørende biodiversitet for Verdensbankens præsident, seniorrådgiver for FN's Fond og præsident for "Heinz Center for Science, Economics, and the Environment".

Ny!!: Jorden og Thomas Lovejoy · Se mere »

Thulium

Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.

Ny!!: Jorden og Thulium · Se mere »

Tiangong 1

Tiangong 1, der betyder "himmelsk palads", var en kinesisk rumstation der var i kredsløb om jorden.

Ny!!: Jorden og Tiangong 1 · Se mere »

Tid

¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.

Ny!!: Jorden og Tid · Se mere »

Tidevand

Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Ny!!: Jorden og Tidevand · Se mere »

Tidevandskraft

Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.

Ny!!: Jorden og Tidevandskraft · Se mere »

Tidslinje for livets evolutionshistorie

Visuel præsentation af livets historie på Jorden Tidslinjen for livets evolutionshistorie skitserer de væsentligste begivenheder i udviklingen af liv på Jorden.

Ny!!: Jorden og Tidslinje for livets evolutionshistorie · Se mere »

Tidslinje for solenergi

Kort og godt de vigtigste hændelser i solenergiens historie.

Ny!!: Jorden og Tidslinje for solenergi · Se mere »

Tidsrejse

En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb. En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb.

Ny!!: Jorden og Tidsrejse · Se mere »

Tidszone

Tidszonernes verdenskort. En tidszone er et geografisk område på Jorden med samme zonetid (klokkeslæt).

Ny!!: Jorden og Tidszone · Se mere »

Titan (grundstof)

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.

Ny!!: Jorden og Titan (grundstof) · Se mere »

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Ny!!: Jorden og Titan (måne) · Se mere »

Titan A.E.

Titan A.E. er en amerikansk animeret science fiction-film fra 2000, produceret af Fox Animation Studios og Twentieth Century Fox.

Ny!!: Jorden og Titan A.E. · Se mere »

Tjeljabinsk-meteoren

Meteorens kondensationsspor (contrail) Meteorens lysspor i atmosfæren. Den lyseblå linje i diagrammet ovenfor viser den bane meteoriten havde før den eksploderede over byen Tjeljabinsk. Brudstykke af Tjeljabinsk meteoritten Tjeljabinsk-meteoren var en meteor på anslået over 10.000 ton og en anslået diameter på 17 m.

Ny!!: Jorden og Tjeljabinsk-meteoren · Se mere »

TNT-ækvivalent

TNT-ækvivalent er en enhed, der bruges til at kvantificere energiindholdet i eksplosioner.

Ny!!: Jorden og TNT-ækvivalent · Se mere »

Tornado

Anadarko. Tornadoen, en kategori F5, der den 22. juni 2007 ramte byen Elie i Manitoba i Canada. Dobbelte tornadoer i Great Plains den 28. september 2010. En tornado er en hvirvelvind der ved høj hastighed er i stand til at anrette store ødelæggelser på sin vej.

Ny!!: Jorden og Tornado · Se mere »

Transformers: De faldnes hævn

Transformers: De faldnes hævn (eng. titel Transformers: Revenge of the Fallen) er en amerikansk science fiction-film fra 2009, som blev udgivet 19.

Ny!!: Jorden og Transformers: De faldnes hævn · Se mere »

Transiting Exoplanet Survey Satellite

TESS inden opsendelsen Transiting Exoplanet Survey Satellite (TESS) er et rumobservatorium, der indgår i NASA's Explorers program, der leder efter exoplaneter ved hjælp af transitmetoden i et område, der er 400 gange større end det område, der blev dækket af Kepler-rumteleskopet.

Ny!!: Jorden og Transiting Exoplanet Survey Satellite · Se mere »

Tredje verdenskrig

Prøvesprængning af en atombombepå Bikini-atollen i 1954 Tredje verdenskrig er navnet på en hypotetisk tredje verdenskrig, som var en væsentlig del af skrækscenariet under Den kolde krig (1945-1991) En tredje verdenskrig kan involvere atomvåben, biologiske våben og kemiske våben, og kan tænkes at udslette hele menneskeheden.

Ny!!: Jorden og Tredje verdenskrig · Se mere »

Trelegemeproblemet

Trelegemeproblemet går ud på at bestemme bevægelsen af tre legemer (eller flere) med næsten samme masse, som gensidigt påvirker hinanden med en kraft.

Ny!!: Jorden og Trelegemeproblemet · Se mere »

Tro

En persons tro er personens overbevisning om, at et udsagn er sandt, uden at personen har en viden om, at det er sandt.

Ny!!: Jorden og Tro · Se mere »

Tupperware

En Tupperware-beholder Tupperware er et varemærke og firma, for husholdningsartikler i plastik, som inkluderer artikler til tilberedning af fødevarer, beholdere til opbevaring samt service.

Ny!!: Jorden og Tupperware · Se mere »

Tvillingeparadokset

Tvillingeparadokset er et tankeeksperiment inden for fysikken, som bygger på relativitetsteorien.

Ny!!: Jorden og Tvillingeparadokset · Se mere »

Tycho (månekrater)

Tycho er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i det sydlige højland på Månens forside nær Mare Nubium.

Ny!!: Jorden og Tycho (månekrater) · Se mere »

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Ny!!: Jorden og Tycho Brahe · Se mere »

Tychoniske system

Illustration af det Tychoniske system. Solen kredser om Jorden, men de andre planeter, kredser om Solen. Det Tychoniske system er en model af Solsystemet fremført i 1588 af den danske astronom Tycho Brahe.

Ny!!: Jorden og Tychoniske system · Se mere »

Tyngdeacceleration

Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.

Ny!!: Jorden og Tyngdeacceleration · Se mere »

Type/ting-distinktionen

Type/ting-distinktionen er den ontologiske dikotomien mellem universalia («typer») og partikularia («ting»).

Ny!!: Jorden og Type/ting-distinktionen · Se mere »

Tzolk'in

Tzolk'in er det navn, som forskere har givet til den 260-dages kalender, som stammer fra den præcolumbianske mayakultur i Mellemamerika.

Ny!!: Jorden og Tzolk'in · Se mere »

Ubemandet udforskning af Månen

En ubemandet udforskning af Månen foregår uden mennesker og har til formål at undersøge Månen.

Ny!!: Jorden og Ubemandet udforskning af Månen · Se mere »

Udenjordisk liv

Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.

Ny!!: Jorden og Udenjordisk liv · Se mere »

Udforskning af Månen

Den fysiske udforskning af Månen begyndte, da Luna 2, en rumsonde iværksat af Sovjetunionen, rammer Månens overflade den 14.

Ny!!: Jorden og Udforskning af Månen · Se mere »

Udryddelse

Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.

Ny!!: Jorden og Udryddelse · Se mere »

Ufo

Fotografi af en påstået ufo i New Jersey – billedet er taget den 31. juli 1952. En skulptur af en ufo i Tenjo i Colombia, en placering, der er spekuleret at være hyppigt besøgt af mange ufoer og forårsager mange uforklarlige aktiviteter at forekomme. En ufo (uofficielt også stavet UFO) eller uidentificeret flyvende objekt er en betegnelse for ethvert flyvende objekt, der ikke umiddelbart kan identificeres eller forklares.

Ny!!: Jorden og Ufo · Se mere »

Ufobortførelser

En illustration af en ufobortførsel Ufobortførelser betegner indenfor ufologien oplevelsen af eller forestillingen om at have været hentet af ikke-jordiske væsener og ført bort fra Jorden; enten til noget, der opleves som et rumskib eller til bortførernes hjemplanet.

Ny!!: Jorden og Ufobortførelser · Se mere »

Umayyade-kalifatet

Umayyade-kalifatet, (arabisk: بنو أمية) var et arabisk kalifat ledet af det arabiske kongedynasti umayyaderne fra 661 til 749/750.

Ny!!: Jorden og Umayyade-kalifatet · Se mere »

Undvigelseshastighed

Undvigelseshastigheden på exoplaneter som funktion af deres radius. Undvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller rumfartøj skal have for at kunne undvige tyngdefeltet fra (og dermed forlade) et andet himmellegeme uden på noget tidspunkt at falde tilbage mod, eller forblive i kredsløb om dette legeme.

Ny!!: Jorden og Undvigelseshastighed · Se mere »

Ungdomsoprøret i Danmark

Moderne russisk hippie Ungdomsoprøret var en antiautoritær strømning i Vesteuropa og USA, der havde sin storhedstid i perioden fra 1965 til 1975.

Ny!!: Jorden og Ungdomsoprøret i Danmark · Se mere »

Unisphere

Unisphere, også kendt som Globitron, er en 12 etager høj gengivelse af Jorden i rustfrit stål.

Ny!!: Jorden og Unisphere · Se mere »

United States Army Corps of Engineers

USACE's logo er slottet med de 3 tårne United States Army Corps of Engineers (USACE) er den amerikanske hærs Ingeniørregiment og har for det amerikanske forsvar samme opgaver som Ingeniørregimentet i Danmark har for den danske hær.

Ny!!: Jorden og United States Army Corps of Engineers · Se mere »

Universal Transverse Mercator

UTM gitteret Universal Transverse Mercator (UTM)-koordinatsystemet er en todimensionel grid-baseret metode (koordinatsystem) til at specificere lokaliteter på Jordens overflade, dækkende mellem 84 °N og 80 °S.

Ny!!: Jorden og Universal Transverse Mercator · Se mere »

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Ny!!: Jorden og Uran · Se mere »

Uranus' måner

Sammenstilning af Uranus' fem største måner fotograferet af Voyager 2. Pr.

Ny!!: Jorden og Uranus' måner · Se mere »

Uri Geller

Uri Geller (født 20. december 1946 i Tel Aviv i Mandatområdet i Palæstina) er en israelsk-britisk tv-personlighed, der påstår, at han har særlige psykiske evner.

Ny!!: Jorden og Uri Geller · Se mere »

Vakuum

En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.

Ny!!: Jorden og Vakuum · Se mere »

Van Allen-bælterne

syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Van Allen-bælterne er navnet på to bælter med ioniserende stråling, der ligger omkring Jorden.

Ny!!: Jorden og Van Allen-bælterne · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Jorden og Vand · Se mere »

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Ny!!: Jorden og Vanddamp · Se mere »

Vandets kredsløb

Vandets kredsløb Vandets kredsløb, også kendt som det hydrologiske cyklus, er indenfor hydrologien en betegnelse for vands konstante bevægelse på, over og under Jordens overflade.

Ny!!: Jorden og Vandets kredsløb · Se mere »

Vandverden

Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.

Ny!!: Jorden og Vandverden · Se mere »

Varmerør (heat-pipe)

Diagram som viser et varmerør med den eksternt varmede kølepladeende forneden – og den eksternt kølede kølepladeende foroven. Varmerør indre:('''A''') Lidt væske omdannes til gas der ses som bobler i væsken. Væske til gas fordampningsprocessen fjerner varme fra bundkølepladen.('''B''') Opstigende gas som bobler op fra væsken.('''C''') Gassen afleverer varme under kondensations-/fortætnings-processen til topkølepladen.('''D''') Dråberne drypper eller løber ned ad indersiden af varmerør cylinderindersiderne grundet (jordens) gravitation. Et praktisk varmerør (store med blæser øverst): Køleplade (aluminium) med den gennemgående synlig kølede ende af varmerøret øverst (kobber). Den varmede ende er forneden og den sættes i varmekontakt med processorchippen, der skal køles.(Til højre forneden ses en lille køleplade med blæser – formodentlig uden varmerør). Et varmerør (eng heat-pipe) er en passiv varmeoverførselsmekanisme, der kan transportere store mængder af varme med en meget lille forskel i temperatur mellem et varmt og koldt varmereservoir.

Ny!!: Jorden og Varmerør (heat-pipe) · Se mere »

Vægt (fysik)

Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.

Ny!!: Jorden og Vægt (fysik) · Se mere »

Vægt (måleinstrument)

Digital køkkenvægt. Ældre vægt Digital baderumsvægt. Digital Mettler vægt med 0,1 mg nøjagtighed. En vægt er et måleinstrument til at bestemme massen af et legeme ved vejning.

Ny!!: Jorden og Vægt (måleinstrument) · Se mere »

Vægtløshed

Astronauter på Den Internationale Rumstation Vægtløshed er en tilstand hvor man ikke føler nogen påvirkning af tyngdekraft.

Ny!!: Jorden og Vægtløshed · Se mere »

Vedvarende energi

strøm og fotosyntesen som får rapsen til at gro, så der kan høstes rapsfrø til biodiesel. Den vedvarende energis andel af EU-landenes samlede energiforbrug i 2019. I 2013 udgjorde vedvarende energi 19% af verdens totale energiforbrug. Den soldrevne ''PlanetSolar'' foretog i 2012 som den første af sin slags en jordomsejling. Vedvarende energi (eller alternativ energi) er energi som kommer fra vedvarende kilder, altså kilder som inden for et menneskes levetid er uudtømmelige, såsom sollys, vind, nedbør, tidevand, bølger og jordvarme, det sidste også kaldet geotermisk energi.

Ny!!: Jorden og Vedvarende energi · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Ny!!: Jorden og Venus (planet) · Se mere »

Venuspassage

Venuspassagen i 2012 Venuspassagen i 2004 Filmklip af Venuspassagen i 2004 Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet.

Ny!!: Jorden og Venuspassage · Se mere »

Verden

"Den blå juvel" – fotografi af jorden, taget fra ''Apollo 17. thumb World Health Organization-flaget kombinerer et moderne verdenskort med Æskulapstaven, oprindeligt et symbol på axis mundi.Jean Chevalier and Alain Gheerbrandt. The Penguin Dictionary of Symbols. Editions Robert Lafont S. A. et Editions Jupiter: Paris, 1982. Penguin Books: London, 1996. pp.142-145 Verden er et almindeligt navn for hele menneskets civilisation, specifikt menneskets erfaring, historie – eller det menneskelige grundlag generelt, verden rundt, f.eks.

Ny!!: Jorden og Verden · Se mere »

Verden i A Song of Ice and Fire

Den fiktive verden i A Song of Ice and Fire-serien skrevet af George R. R. Martin foregå på flere kontinenter, der tilsammen er kendt som Den Kendte Verden.

Ny!!: Jorden og Verden i A Song of Ice and Fire · Se mere »

Verdens befolkning

Statistik og prognose fra 2015 (tjek med illustrationsbeskrivelse på commons): Denne visualisering viser medium prognose fra ''International Institute for Applied Systems Analysis'' (IIASA). Prognose udgivet af ''the Wittgenstein Centre''. (Wittgenstein Centre for Demography and Global Human Capital (2015). Wittgenstein Centre Data Explorer Version 1.2.Data fra 2015: https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts ourworldindata.org: The short history of global living conditions and why it matters that we know it by Max Roser Citat: "...This visualization shows the projection of the IIASA demographers for the size and the educational composition of the world population until 2100. It is an interesting look into the future: With today’s lower global fertility the researchers expect that the number of children will decline from now – there will never be more children on the planet than today. And as mentioned before the IIASA researchers expect the world population to peak in 2070 and to decline thereafter. Focusing on the educational breakdown the projection suggests that by 2100, there will be almost no one without formal education and there will be more than 7 billion minds who will have received at least secondary education. With the great importance of education for improving health, increasing political freedom, and ending poverty this prospect is very encouraging...", https://web.archive.org/web/20190228211037/https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts backup fra 2019 Statistik og ældre prognose fra 2011 (tjek med illustrationsbeskrivelse på commons)Data fra 2011: https://web.archive.org/web/20110319151432/http://www.geohive.com/earth/population1.aspx GeoHive estimates: Et kort som viser folkemængden i forskellige lande i verden. Statistik og ældre prognose fra 2007 (tjek med illustrationsbeskrivelse på commons)Data fra 2007: http://esa.un.org/unpp/ UN, https://web.archive.org/web/20070609104634/https://esa.un.org/unpp/ backup fra 2007 - men uden data: Beregnet folkemængde i forskellige verdensdele mellem 1950 og 2050. Verdens befolkning er en almen betegnelse for det totale antal mennesker på jorden ved et givent tidspunkt.

Ny!!: Jorden og Verdens befolkning · Se mere »

Verdens undergang (film)

Verdens undergang er en dansk science fiction thriller stumfilm fra 1916 instrueret af August Blom og skrevet af Otto Rung.

Ny!!: Jorden og Verdens undergang (film) · Se mere »

Verdensbillede

Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.

Ny!!: Jorden og Verdensbillede · Se mere »

Verdensdel

Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.

Ny!!: Jorden og Verdensdel · Se mere »

Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.

Ny!!: Jorden og Verdenshave · Se mere »

Verdenshistorien 2. del: En plads i himlen

Verdenshistorien 2.

Ny!!: Jorden og Verdenshistorien 2. del: En plads i himlen · Se mere »

Verdensrummet

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.

Ny!!: Jorden og Verdensrummet · Se mere »

Vestlige halvkugle

Den vestlige halvkugle, fremført i gult. Den vestlige halvkugle Den Vestlige Halvkugle det som ligger vest for nulmeridianen (som går gennem Greenwich, London, England) og øst for 180. længdekreds.

Ny!!: Jorden og Vestlige halvkugle · Se mere »

VHF omnidirectional range

VOR-radiofyr i Beijing. VHF omnidirectional range, forkortet VOR, er et radiobaseret navigationssystem der har været brugt i luftfartens tjeneste siden midten af det 20. århundrede: Det består af et antal radiofyr på landjorden der udsender specielle radiosignaler, samt modtagerudstyr i de enkelte flyvemaskiner.

Ny!!: Jorden og VHF omnidirectional range · Se mere »

Victoria (krater)

Foto taget af kameraet HiRISE ombord på Mars Reconnaissance Orbiter. Victoria er et 70 meter dybt nedslagskrater på Mars beliggende ved 2,05 ° S, 5,50 ° W på sletten Meridiani Planum.

Ny!!: Jorden og Victoria (krater) · Se mere »

Videnskabshistorie

Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.

Ny!!: Jorden og Videnskabshistorie · Se mere »

Vikaren (film fra 2007)

Vikaren er en dansk science fiction-spillefilm fra 2007, der er instrueret af Ole Bornedal og har Paprika Steen i hovedrollen.

Ny!!: Jorden og Vikaren (film fra 2007) · Se mere »

Vindenergi

Sejlskibe Vindenergi eller vindkraft er et udtryk for den kinetiske energi, som vinden indeholder.

Ny!!: Jorden og Vindenergi · Se mere »

Vinland

''L'Anse aux Meadows'' i det nordvestlige hjørne af New Foundland Vinland var et af de tre områder, Leif den Lykkelige ifølge sagaerne opdagede ca.

Ny!!: Jorden og Vinland · Se mere »

Virgohoben

Virgohoben er en hob af galakser, som befinder sig i en afstand af omkring 59 ± 4 millioner lysår (18,0 ± 1,2 Mpc) fra Jorden i stjernebilledet Jomfruen (latin: Virgo).

Ny!!: Jorden og Virgohoben · Se mere »

VM-pokalen (fodbold)

VM-pokalen er en forholdholdvis lille guldpokal, der overrækkes til vinderen af VM i fodbold.

Ny!!: Jorden og VM-pokalen (fodbold) · Se mere »

Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge

Foreningens logo Tysk krigsgrav ved Sottrup Kirke Restaurering af soldatergrave på kirkegård i Wien Den tyske afdeling på Esbjerg Soldaterkirkegård Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge e.V. (Folkeforbundet for Tysk Soldatergravsforsorg) blev grundlagt den 16. december 1919 og er en humanitær organisation, som for den tyske regering arbejder med at vedligeholde og pleje tyske krigsgrave.

Ny!!: Jorden og Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge · Se mere »

Volvo Ocean Race

Deltagende både i Baltimore 2006. Volvo Ocean Race flag i Baltimore Inner Harbor, USA Volvo Ocean Race (hed tidligere Whitbread Round the World Race) er en Jorden rundt havkapsejlads, der afholdes hvert tredje år.

Ny!!: Jorden og Volvo Ocean Race · Se mere »

Vostok 1

Model af Vostok 1 og Gagarin i sin rumdragt Vostok 1 var den første bemandede flyvning i Vostok-programmet og dermed den første rumflyvning.

Ny!!: Jorden og Vostok 1 · Se mere »

Voyager

Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.

Ny!!: Jorden og Voyager · Se mere »

Voyager 1

Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.

Ny!!: Jorden og Voyager 1 · Se mere »

Voyager 2

Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.

Ny!!: Jorden og Voyager 2 · Se mere »

Voyager Golden Record

Voyager Golden Records er to fonografiske plader der var fastgjort på de to Voyagerrumsonder, der blev opsendt i 1977.

Ny!!: Jorden og Voyager Golden Record · Se mere »

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Ny!!: Jorden og Vulkan · Se mere »

Vulkanisme

Pladetektonisk kort med vulkaners placeringer indikeret med røde cirkler Vulkanisme er en videnskabelig betegnelse for udbrud af smeltede sten (magma) på overfladen af Jorden eller en planet eller måne med fast overflade, hvor lava, pyroklastiske bjergarter og vulkanske gasser går i udbrud gennem et hul i overfladen.

Ny!!: Jorden og Vulkanisme · Se mere »

VY Canis Majoris

VY Canis Majoris med Solen og Jordens omløbsbane indtegnet til illustration af størrelsesforhold VY Canis Majoris er en rød hypergigant i konstellationen Canis Major (Store Hund) og er den næststørste kendte stjerne i Universet kun overgået af UY Scuti.

Ny!!: Jorden og VY Canis Majoris · Se mere »

Walter Sydney Adams

Walter Sydney Adams (20. december 1876 – 11. maj 1956) var amerikansk astronom.

Ny!!: Jorden og Walter Sydney Adams · Se mere »

War of the Worlds

War of the Worlds er en science fiction-roman udgivet i 1898 af H.G. Wells, der beskriver, hvordan England invaderes af rumvæsener fra Mars.

Ny!!: Jorden og War of the Worlds · Se mere »

War of the Worlds (film fra 2005)

War of the Worlds er en katastrofe-/science fiction-film fra 2005 baseret på H.G. Wells' roman af samme navn.

Ny!!: Jorden og War of the Worlds (film fra 2005) · Se mere »

WASP-33

WASP-33 (også kendt som HD 15082) er en stjerne der befinder sig 378 lysår fra Jorden i den samme konstellation som Andromedagalaksen.

Ny!!: Jorden og WASP-33 · Se mere »

Wide Field and Planetary Camera 2

Wide Field and Planetary Camera 2 udstillet på museum Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) er et kamera, der var installeret i Hubble-rumteleskopet.

Ny!!: Jorden og Wide Field and Planetary Camera 2 · Se mere »

WikiMapia

thumb Wikimapia, er et onlinekort fra Google Maps med et wikisystem, som tillader brugerne at lægge information på steder eller regioner på hele jorden.

Ny!!: Jorden og WikiMapia · Se mere »

William McCool

William Cameron McCool (23. september 1961 – 1. februar 2003) var en amerikansk testpilot og astronaut.

Ny!!: Jorden og William McCool · Se mere »

Xihe

Solgudinde ''Xihe'' er kusk for solkuglen i hendes vogn, trukket af hendes dragehest ''Longma'', skulptur i Hangzhou Xihe var solgudinde i kinesisk mytologi, tilbedt af forskellige folkeslag i Kina og andre asiatiske lande.

Ny!!: Jorden og Xihe · Se mere »

Ydre rum

Det ydre rum (også kaldet rummet i al almindelighed) er en betegnelse for de relativt tomme regioner, der findes i Universet.

Ny!!: Jorden og Ydre rum · Se mere »

Z for Zachariah (film)

Z for Zachariah er en amerikansk/islandsk film fra 2015, filmet i New Zealand og USA.

Ny!!: Jorden og Z for Zachariah (film) · Se mere »

Zenit

Zenit og nadir. Zenit eller issepunkt er et punkt på himlen lodret over iagttageren.

Ny!!: Jorden og Zenit · Se mere »

Zirconium

Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.

Ny!!: Jorden og Zirconium · Se mere »

Zodiakallys

Zodiakallys i Chile. Zodiakallys er en svag, næsten trekantet lyskegle på nattehimlen, som forekommer i nærheden af Solen langs ekliptika eller zodiakalen (Dyrekredsen).

Ny!!: Jorden og Zodiakallys · Se mere »

(101955) Bennu

(101955) Bennu er en Apollo-asteroide der blev opdaget af LINEAR-projektet den 11.

Ny!!: Jorden og (101955) Bennu · Se mere »

(1566) Icarus

(1566) Icarus er en nærjords-asteroide af Apollo typen med det usædvanlige kendetegn, at perihelium er tættere ved Solen end planeten Merkur.

Ny!!: Jorden og (1566) Icarus · Se mere »

(1620) Geographos

Animation af 1620 Geographos’ omløbsbane om Solen (cyklame) tillige med Venus’, Jordens og Mars’ omløbsbaner (1620) Geographos, med den oprindelige midlertidige betegnelse 1951 RA, er en stenet og meget aflang nærjords-asteroide af Apollo-typen, og også et såkaldt potentielt farligt objekt (PHO).

Ny!!: Jorden og (1620) Geographos · Se mere »

(1862) Apollo

(1862) Apollos bane (1862) Apollo er en asteroide, opdaget af Karl Reinmuth i 1932, men forsvundet igen og først genopdaget i 1973.

Ny!!: Jorden og (1862) Apollo · Se mere »

(2117) Danmark

(2117) Danmark (oprindeligt midlertidigt navn: 1978 AC) er en småplanet/asteroide fra Asteroidebæltets hovedbælte mellem Mars og Jupiter.

Ny!!: Jorden og (2117) Danmark · Se mere »

(25143) Itokawa

(25143) Itokawa er en nærjords-asteroide af apollotypen, der også krydser Mars bane.

Ny!!: Jorden og (25143) Itokawa · Se mere »

(274301) Wikipedia

Andrusjivka astronomiske observatorium, hvor asteroiden Wikipedia blev opdaget. (274301) Wikipedia er en asteroide der bevæger sig i asteroidebæltet, også kaldet en hovedbælteasteroide.

Ny!!: Jorden og (274301) Wikipedia · Se mere »

(3122) Florence

(3122) Florence er en nærjords-asteroide af typen Amor.

Ny!!: Jorden og (3122) Florence · Se mere »

(3200) Phaethon

(3200) Phaethon er en nærjords-asteroide af Apollo-typen, der også er kendt under den oprindelige midlertidige betegnelse 1983 TB.

Ny!!: Jorden og (3200) Phaethon · Se mere »

(367943) Duende

(367943) Duende, tidligere kendt under den midlertidige betegnelse 2012 DA14, er en nærjords-asteroide af Aten-typen, og som i februar 2013 var tæt på at kollidere med Jorden.

Ny!!: Jorden og (367943) Duende · Se mere »

(3753) Cruithne

3753 Cruithne (3753) Cruithne er en nærjords-asteroide af Atentypen.

Ny!!: Jorden og (3753) Cruithne · Se mere »

(4) Vesta

Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.

Ny!!: Jorden og (4) Vesta · Se mere »

(4179) Toutatis

Toutatis (4179) Toutatis er en 5 km stor nærjords-asteroide med en omløbstid på 3,99 år.

Ny!!: Jorden og (4179) Toutatis · Se mere »

(419624) 2010 SO16

(419624) 2010 SO16 er en benævnelse for en nærjords-asteroide opdaget med Wide-field Infrared Survey Explorer rumteleskopet.

Ny!!: Jorden og (419624) 2010 SO16 · Se mere »

(50000) Quaoar

Quaoar (Hubble-rumteleskopet) Pluto, Jorden, Månen for at se størrelsesforholdet (Kilde: NASA/JPL-Caltech). Quaoar og Weywot Quaoar (symbol: 🝾) er en dværgplanet, der blev opdaget den 4. juni 2002.

Ny!!: Jorden og (50000) Quaoar · Se mere »

(7) Iris

(7) Iris er en asteroide der har sin bane i asteroidebæltet.

Ny!!: Jorden og (7) Iris · Se mere »

(90377) Sedna

(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.

Ny!!: Jorden og (90377) Sedna · Se mere »

(99942) Apophis

Billeder taget i 2004 (99942) Apophis (tidligere kendt under sin midlertidige betegnelse 2004 MN4/2004 MN4) er en Aten-asteroide med en diameter på ca.

Ny!!: Jorden og (99942) Apophis · Se mere »

1 (tal)

1 (en eller et) er.

Ny!!: Jorden og 1 (tal) · Se mere »

1 E14 m²

Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 100 millioner km² og 1.000 millioner km².

Ny!!: Jorden og 1 E14 m² · Se mere »

1036 Ganymed

1036 Ganymed er en stenasteroide med en baneekscentricitet, der er så høj, at den klassificeres som et nærjord-objekt.

Ny!!: Jorden og 1036 Ganymed · Se mere »

12 f.Kr.

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Jorden og 12 f.Kr. · Se mere »

1957

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1957 (tal).

Ny!!: Jorden og 1957 · Se mere »

1958

Året 1958 var et normalt år (ikke skudår) og startende på en onsdag ifølge den Gregorianske kalender.

Ny!!: Jorden og 1958 · Se mere »

1962

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1962 (tal).

Ny!!: Jorden og 1962 · Se mere »

1969

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1969 (tal).

Ny!!: Jorden og 1969 · Se mere »

1970

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1970 (tal).

Ny!!: Jorden og 1970 · Se mere »

1974

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1974 (tal).

Ny!!: Jorden og 1974 · Se mere »

1975

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1975 (tal).

Ny!!: Jorden og 1975 · Se mere »

1987

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1987 (tal).

Ny!!: Jorden og 1987 · Se mere »

1989

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ----.

Ny!!: Jorden og 1989 · Se mere »

1I/ʻOumuamua

ESO, M. Kornmesser, L.Calcada. Music: Azul Cobalto. Oumuamua (formelt navngivet 1I/Oumuamua; tidligere C/2017 U1 (PANSTARRS) og A/2017 U1) er et interstellart objekt, som passerer gennem Solsystemet.

Ny!!: Jorden og 1I/ʻOumuamua · Se mere »

2 (tal)

2 (to) er.

Ny!!: Jorden og 2 (tal) · Se mere »

2003

2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.

Ny!!: Jorden og 2003 · Se mere »

2004

2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.

Ny!!: Jorden og 2004 · Se mere »

2004 AS1

2004 AS1 (også kendt under sit første midlertidige navn AL00667) er en nærjords-asteroide af typen apollo-asteroide med en diameter på 500 m, opdaget 13. januar 2004 og som passerede forbi Jorden den 15. januar 2004.

Ny!!: Jorden og 2004 AS1 · Se mere »

2004 FH

2004 FH er en nærjords-asteroide af Aten-typen.

Ny!!: Jorden og 2004 FH · Se mere »

2005

2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.

Ny!!: Jorden og 2005 · Se mere »

2006

2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.

Ny!!: Jorden og 2006 · Se mere »

2009 DD45

2009 DD45 er en lille Apollo-asteroide, som passerede tæt forbi Jorden i en afstand af 63.500 km den 2. marts 2009 klokken 13:44 UTC.

Ny!!: Jorden og 2009 DD45 · Se mere »

2012 TC4

2012 TC4 er en nærjords-asteroide af Apollo-typen, der er ca.

Ny!!: Jorden og 2012 TC4 · Se mere »

2015

2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.

Ny!!: Jorden og 2015 · Se mere »

2027

2027 (MMXXVII) begynder på en lørdag.

Ny!!: Jorden og 2027 · Se mere »

2028

2028 (MMXXVIII) er det 507.

Ny!!: Jorden og 2028 · Se mere »

2029

2029 (MMXXIX) begynder på en mandag.

Ny!!: Jorden og 2029 · Se mere »

2032

2032 (MMXXXII) er det 508.

Ny!!: Jorden og 2032 · Se mere »

2036

2036 (MMXXXVI) er det 509.

Ny!!: Jorden og 2036 · Se mere »

2044

2044 (MMXLIV) er det 511.

Ny!!: Jorden og 2044 · Se mere »

2048

2048 (MMXLVIII) er det 512.

Ny!!: Jorden og 2048 · Se mere »

2061

2061 (MMLXI) begynder året på en lørdag.

Ny!!: Jorden og 2061 · Se mere »

2134

---- Se også 2134 (tal) ---- 2134 er et år.

Ny!!: Jorden og 2134 · Se mere »

3 (tal)

3 (tre) er.

Ny!!: Jorden og 3 (tal) · Se mere »

31. december

31.

Ny!!: Jorden og 31. december · Se mere »

4 (tal)

4 (Fire) er.

Ny!!: Jorden og 4 (tal) · Se mere »

5 (tal)

5 (Fem) er.

Ny!!: Jorden og 5 (tal) · Se mere »

6 (tal)

6 (seks) er.

Ny!!: Jorden og 6 (tal) · Se mere »

7 (tal)

7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.

Ny!!: Jorden og 7 (tal) · Se mere »

8 (tal)

8 (otte) er.

Ny!!: Jorden og 8 (tal) · Se mere »

8. årtusinde f.Kr.

Årtusinder: 9. årtusinde f.Kr. – 8.

Ny!!: Jorden og 8. årtusinde f.Kr. · Se mere »

9 (tal)

9 (ni) er.

Ny!!: Jorden og 9 (tal) · Se mere »

Omdirigeringer her:

Jordens, Jordens opbygning, Jordens overflade, Jordklode, Jordkloden, Jordmasse, Jordoverflade, Jordoverfladen, Kloden.