Indholdsfortegnelse
52 relationer: Aktualitetsprincippet, Antropocæn, Arkæikum, Autotrof, Bassingruppe, Danien, Devon (geologi), Ediacarium, Eocæn, Eratosthenian, Forhistorisk liv, Geologi, Geologisk tidsskala, Grønlands geologi, Hadal, Iapetushavet, Jordens alder, Jordens atmosfære, Jordens fremtid, Kambrium, Karbon (geologi), Kænozoikum, Klimaændring, Kridt (geologisk periode), Kryptisk æra, Kvartær, Masseuddøen, Månens geologiske tidsaldre, Mesozoikum, Metanhydrat, Miocæn, Naturhistorie, Nectarian, Olduwan-kultur, Oligocæn, Ordovicium, Palæozoikum, Paleocæn, Perm (geologi), Perm-Trias-udslettelsen, Phanerozoikum, Pladetektonik, Prækambrium, Proterozoikum, Pyroklastisk vulkanudbrud, Selandien, Solsystemets dannelse og udvikling, Tertiær, Thanetien, Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker, ... Expand indeks (2 mere) »
Aktualitetsprincippet
Aktualitetsprincippet (på engelsk: uniformitarianism) er antagelsen om, at de naturlove og processer I naturen som er virksomme i dag, har været gældende og virksomme på samme måde til alle tider og steder.
Se Jordens historie og Aktualitetsprincippet
Antropocæn
Antropocæn er foreslået som den epoke, vi lever i i dag.
Se Jordens historie og Antropocæn
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Se Jordens historie og Arkæikum
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Se Jordens historie og Autotrof
Bassingruppe
Bassingruppe henviser til en af en gruppe på 9 uformelle underinddelinger af Månens geologiske periode Præ-Nectarian.
Se Jordens historie og Bassingruppe
Danien
Kalksandskalk fra København med pyritudfældninger (blåsort, dog nederst th gyldent) Danienalderen varede fra 65,5 til 61,7 millioner år og er nederste lag i Paleocæn.
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Se Jordens historie og Devon (geologi)
Ediacarium
Ediacarium er en geologisk periode (opkaldt efter Ediacara Hills i Australien) og udgør den sidste i den neoproterozoiske æra.
Se Jordens historie og Ediacarium
Eocæn
''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.
Eratosthenian
Eratosthenian-perioden i Månens historie strækker sig fra for 3.200 millioner år siden til for 1.100 millioner år siden.
Se Jordens historie og Eratosthenian
Forhistorisk liv
Forhistorisk liv er de forskellige organismer, som levede på Jorden fra livets opståen for ca.
Se Jordens historie og Forhistorisk liv
Geologi
p.
Se Jordens historie og Geologi
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Se Jordens historie og Geologisk tidsskala
Grønlands geologi
Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun).
Se Jordens historie og Grønlands geologi
Hadal
Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.
Iapetushavet
Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).
Se Jordens historie og Iapetushavet
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Jordens historie og Jordens alder
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Jordens historie og Jordens atmosfære
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Jordens historie og Jordens fremtid
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Se Jordens historie og Kambrium
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Se Jordens historie og Karbon (geologi)
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Se Jordens historie og Kænozoikum
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Se Jordens historie og Klimaændring
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Jordens historie og Kridt (geologisk periode)
Kryptisk æra
Den Kryptiske æra er en uformel betegnelse for den tidligste geologiske udviklingsperiode på Jorden og Månen.
Se Jordens historie og Kryptisk æra
Kvartær
Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.
Se Jordens historie og Kvartær
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Se Jordens historie og Masseuddøen
Månens geologiske tidsaldre
Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.
Se Jordens historie og Månens geologiske tidsaldre
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Se Jordens historie og Mesozoikum
Metanhydrat
"Brændende is". Metanet, som frigøres under opvarmning af '''metanhydrat''', brænder; vandet drypper. Lille billede øverst til venstre: Metanhydrat struktur (University of Göttingen, GZG. Abt. Kristallographie). Kilde: United States Geological Survey.
Se Jordens historie og Metanhydrat
Miocæn
Miocæn (menoos for mindre og kainos for ny; mindre ny) dækker tidsperioden fra 23,03 til 5,332 millioner år siden.
Naturhistorie
Naturalis Historiæ'' Naturhistorie er en fællesbetegnelse for fag, der beskæftiger sig med de stoffer, som jordkloden er sammensat af, og med de levende organismer, der findes på kloden.
Se Jordens historie og Naturhistorie
Nectarian
Nectarian-perioden i Månens historie strækker sig fra for 3.920 millioner år siden til for 3.850 millioner år siden.
Se Jordens historie og Nectarian
Olduwan-kultur
En økse fra olduwankulturen Olduwan-kultur er menneskekultur, som har fremstillet menneskets ældste kendte redskaber.
Se Jordens historie og Olduwan-kultur
Oligocæn
''Hoplophoneus'' skelet ''Arsinoitherium zitteli'' skelet Oligocæn (olīgos for ringe i antal og kainos for ny; lidt ny) dækker tidsperioden fra 33,9 til 23,0 millioner år siden.
Se Jordens historie og Oligocæn
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Se Jordens historie og Ordovicium
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Se Jordens historie og Palæozoikum
Paleocæn
Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.
Se Jordens historie og Paleocæn
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Se Jordens historie og Perm (geologi)
Perm-Trias-udslettelsen
slægter. Perm-Trias-udslettelsen var en masseudslettelse, der fandt sted ved overgangen mellem de geologiske perioder Perm og Trias, dvs.
Se Jordens historie og Perm-Trias-udslettelsen
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Se Jordens historie og Phanerozoikum
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Jordens historie og Pladetektonik
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Se Jordens historie og Prækambrium
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Se Jordens historie og Proterozoikum
Pyroklastisk vulkanudbrud
En ''pyroklastisk strøm'' eller lavine ruller ned ad den sydøstlige side af vulkanen Mayon på Filippinerne. Udbruddet steg til 15 kilometers højde og vulkansk aske spredte sig 50 km mod vest. Der omkom ingen ved dette udbrud i 1984 fordi mere end 70.000 indbyggere var blevet evakueret i forvejen.
Se Jordens historie og Pyroklastisk vulkanudbrud
Selandien
Selandien-alderen er tidsrummet fra 61,7 til 58,7 millioner år siden og er mellemste etage i serien Paleocæn.
Se Jordens historie og Selandien
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Se Jordens historie og Solsystemets dannelse og udvikling
Tertiær
Tertiærtiden (tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt.
Se Jordens historie og Tertiær
Thanetien
Thanetien er sidste stadie i den geologiske tidsalder Palæocæn.
Se Jordens historie og Thanetien
Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker.
Se Jordens historie og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Udryddelse
Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.
Se Jordens historie og Udryddelse