Indholdsfortegnelse
37 relationer: Abbazia di San Clemente a Casauria, Alemannere, Ammianus Marcellinus, Anton Christian Bang (kirkehistoriker), August Neander, Bogtabet i senantikken, Brev, Chaukere, Constantius 1. Chlorus, Constantius 2., Datter af Julius Constantius, Den arianske strid, Det Byzantinske Rige, Eusebios fra Nikomedia, Foederatus, Folkevandringstiden, Forudsigelser og påstande om Kristi andet komme, Gregor fra Nazianz, Hyperion (mytologi), Johannes Døberen, Jovian, Julius Centerwall, Kristendom, Kyrillos af Jerusalem, Londinium, Paris, Religionskritik i antikken, Romerriget, Romersk religion, Romerske kejsere, Senantikken, Striden om Victoriaalteret, Toxandrien, Valentinian 1., Valerian, 331, 363.
Abbazia di San Clemente a Casauria
Abbazia di San Clemente a Casauria (Dansk:"Sankt Clemens kloster i Casauria") er et bygningskompleks i Abruzzo, beliggende i kommunen Castiglione a Casauria, tæt på byen Torre de' Passeri i provinsen Pescara.
Se Julian (kejser) og Abbazia di San Clemente a Casauria
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Se Julian (kejser) og Alemannere
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Se Julian (kejser) og Ammianus Marcellinus
Anton Christian Bang (kirkehistoriker)
Anton Christian Bang (død 18. september 1840 i Nesne, Helgeland, født– 29. december 1913 i Kristiania) var en norsk kirkehistoriker, far til medicineren Ivar Christian Bang.
Se Julian (kejser) og Anton Christian Bang (kirkehistoriker)
August Neander
Johann August Wilhelm Neander (født 17. januar 1789 i Göttingen, død 14. juli 1850) var en tysk kirkehistoriker.
Se Julian (kejser) og August Neander
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Julian (kejser) og Bogtabet i senantikken
Brev
Brev fra admiral Latouche Tréville Brev (af latin brevis, kort) er en skriftlig meddelelse, der sendes til anden person.
Chaukere
Germanske stammer omkring 50 e.Kr. Germanske folk ca. 150 e.Kr. Chaukerne (latin: Chauci, tysk: Chauken og identisk eller lignende på andre moderne sprog) var en germansk folkestamme, der boede i lavlandsområdet mellem floderne Ems og Elben på begge sider af Weser ved nordsøkysten og så langt ind i landet som til øvre Weser.
Se Julian (kejser) og Chaukere
Constantius 1. Chlorus
Constantius I Chlorus Constantius I Chlorus (egl. Flavius Valerius Constantius; 31. marts ca. 250 – 25. juli 306) var romersk kejser i vest 305-306 og fader til Konstantin I den Store.
Se Julian (kejser) og Constantius 1. Chlorus
Constantius 2.
Constantius II på en mønt Constantius II (egl. Flavius Julius Constantius) (født 7. august 317, død 3. november 361) var romersk kejser 337-361 og enekejser fra 350.
Se Julian (kejser) og Constantius 2.
Datter af Julius Constantius
En unavngivet datter af Julius Constantius var Constantius 2's første kone.
Se Julian (kejser) og Datter af Julius Constantius
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Se Julian (kejser) og Den arianske strid
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Julian (kejser) og Det Byzantinske Rige
Eusebios fra Nikomedia
Eusebios fra Nikomedia var biskop af Berytus (nu Beirut) i Fønikien, senere af Nikomedia og til sidst patriark af Konstantinopel fra 338 og til sin død 342.
Se Julian (kejser) og Eusebios fra Nikomedia
Foederatus
S.P.Q.R.
Se Julian (kejser) og Foederatus
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Julian (kejser) og Folkevandringstiden
Forudsigelser og påstande om Kristi andet komme
Dette er en liste over de tidspunkter, hvor det er blevet forudsagt, at Jesus Kristus skulle vende tilbage til jorden.
Se Julian (kejser) og Forudsigelser og påstande om Kristi andet komme
Gregor fra Nazianz
Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".
Se Julian (kejser) og Gregor fra Nazianz
Hyperion (mytologi)
Hyperion (græsk: Ὑπερίων) er en titan fra den græske mytologi.
Se Julian (kejser) og Hyperion (mytologi)
Johannes Døberen
Johannes Døberen. Malet af Leonardo da Vinci 1513-1516. Johannes døber Jesus. Detalje fra dåbshuset i Tjølling kirke, Vestfold. Johannes Døberen (også: Sankt Hans el. Sct. Hans) var søn af præsten Zakarias og hans kone Elisabeth, som var kusine af jomfru Maria, Jesu mor.
Se Julian (kejser) og Johannes Døberen
Jovian
Jovian (ca. 332 – 17. februar 364) var romersk kejser fra 26. juni 363 til sin død.
Julius Centerwall
Julius Ebbe Centerwall (født 22. august 1844 i Ramlösa ved Helsingborg, død 27. januar 1923 i Stockholm) var en svensk skolemand og forfatter, fætter til Anders Fredrik Centerwall.
Se Julian (kejser) og Julius Centerwall
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Julian (kejser) og Kristendom
Kyrillos af Jerusalem
Kyrillos (født ca. 315, død 18. marts 386) var patriark i Jerusalem og en fremragende teolog, regnet som kirkefader.
Se Julian (kejser) og Kyrillos af Jerusalem
Londinium
Londinium var det romerske navn for London fra omkring år 47 til romernes tilbagetrækning fra de britiske øer i det 5. århundrede.
Se Julian (kejser) og Londinium
Paris
|navn.
Religionskritik i antikken
I religionskritikken i antikken forekommer nogle af historiens ældste kendte eksempler på af afvisning af religiøse forestillinger som menneskeskabte illusioner.
Se Julian (kejser) og Religionskritik i antikken
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Julian (kejser) og Romerriget
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Julian (kejser) og Romersk religion
Romerske kejsere
alt.
Se Julian (kejser) og Romerske kejsere
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Julian (kejser) og Senantikken
Striden om Victoriaalteret
Actium lod Augustus præge en mønt med billede af Victoriastatuen som den var at se på alteret Striden om Victoriaalteret ("Sejrsalteret") i 4. århundrede e.Kr.
Se Julian (kejser) og Striden om Victoriaalteret
Toxandrien
Toxandrien (919-1125). Toxandrien er en gammel betegnelse for et område i Nordbrabant.
Se Julian (kejser) og Toxandrien
Valentinian 1.
Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.
Se Julian (kejser) og Valentinian 1.
Valerian
Caesar Publius Licinus Valerianus Pious (ca. 200 – 260) var en romersk kejser kendt som Valerian 253 – 260.
Se Julian (kejser) og Valerian
331
---- Se også 331 (tal) ----.
363
---- Se også 363 (tal) ----.
Også kendt som Julian Apostata, Julian den Frafaldne, Julianus Apostata.