Indholdsfortegnelse
86 relationer: Achaios (mytologi), Anne Boleyn, Antoine Chrysostome Quatremère de Quincy, Ørn, Æneiden, Bispering, Bjarkemål, Cato den ældre, Ceres (gudinde), Christoph Willibald Gluck, De tolv olympiske guder, Den usynlige hånd, Diana (gudinde), Dido, Dobbeltørn, Echo (oreade), Fama, Første jødisk-romerske krig, Flamen, Forum Romanum, Fredmans epistlar, Gaius Valerius Catullus, Galba, Geiserik, Genius, Germanske mytologiske væsner, Grammatik, Græske guder, Herme, Il ritorno d'Ulisse in patria, Interpretatio graeca, Janus (gud), Julia, Julian (kejser), Julius, Juni, Juno, Jupiter, Kapitol, Kejserkulten i Romerriget, Kybele, Le nozze di Teti e di Peleo, Lutetia, Macellum i Pompeji, Mars (gud), Minerva, Neptun (planet), Nicolai Dajon, Nordisk mytologi, Nordisk religion, ... Expand indeks (36 mere) »
Achaios (mytologi)
Achaios (Ἀχαιός) var ifølge næsten alle traditioner, en søn af Xuthos og Kreousa, og dermed en bror til Ion og barnebarn af Hellen og oldebarn af Deukalion.
Se Jupiter (gud) og Achaios (mytologi)
Anne Boleyn
Anne Boleyn (født ca 1501 - død den 19. maj 1536) var 1533-36 dronning af England, efter at Henrik 8. af England fik sit ægteskab med Katharina af Aragonien annulleret.
Se Jupiter (gud) og Anne Boleyn
Antoine Chrysostome Quatremère de Quincy
Antoine Chrysostome Quatremère de Quincy (født 21. oktober 1755 i Paris, død 8. december 1849 sammesteds) var en fransk kunstforfatter.
Se Jupiter (gud) og Antoine Chrysostome Quatremère de Quincy
Ørn
Kongeørn. En ørn er en generel betegnelse for en stor rovfugl med kraftigt næb, stærke kløer og stort vingefang.
Æneiden
''Æneas flygter fra Troja''Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom ''Didos død''Heinrich Friedrich Füger, 1792 Æneiden (Aeneis) er et episk, latinsk nationalepos forfattet af Vergil i det første århundrede før Kristi fødsel (mellem 29 f.Kr.
Bispering
Bisperingen (latin: anulus pontificalis) er et af embedstegnene, som bruges af katolske biskopper.
Bjarkemål
Bjarkemål (Bjarkamál in fornu) er et nordisk heltedigt fra omkring år 1000 e.Kr.
Cato den ældre
Marcus Porcius Cato (født 234 f.Kr., død 149 f.Kr.) var en romersk statsmand med tilnavnet Censor.
Se Jupiter (gud) og Cato den ældre
Ceres (gudinde)
Statue af Ceres med frugt 384x384px Ceres er en romersk gudinde svarende til den græske gudinde Demeter.
Se Jupiter (gud) og Ceres (gudinde)
Christoph Willibald Gluck
Christoph Willibald Gluck (født 2. juli 1714 i Weidenwang (Erasbach) ved Berching i Oberpfalz, død 15. november 1787 i Wien) var en tysk komponist.
Se Jupiter (gud) og Christoph Willibald Gluck
De tolv olympiske guder
"De tolv guder-alter", Louvre, Monsiau, sidst i 1700-tallet. De tolv olympiske guder eller Dodekatheon (fra græsk Δωδεκάθεον, δώδεκα, Dodeka, "tolv" og θεοί, theoi, "guder") var i græsk religion en fællesbetegnelse for de vigtigste guder, der boede på Olympen.
Se Jupiter (gud) og De tolv olympiske guder
Den usynlige hånd
Den usynlige hånd er en metafor, der er brugt af den skotske filosof Adam Smith, grundlæggeren af moderne økonomisk tænkning.
Se Jupiter (gud) og Den usynlige hånd
Diana (gudinde)
Diana. Skulptur i Botanisk Have i København. Udslæring i træ af jagtens gudinde Diana Diana er den romerske jagtgudinde, forbundet med vilde dyr og skove.
Se Jupiter (gud) og Diana (gudinde)
Dido
Æneas og Dido. Maleri af Pierre-Narcisse Guérin. Dido var i græsk og romersk mytologi grundlæggeren af Karthago.
Dobbeltørn
Konya. Madrasen blev bygget i 1264. Emblem med dobbeltørn, Istanbul, baseret på det Det byzantinske riges insignier. Det venstre (vestre) hoved symboliserer Rom, det højre (østlige) Konstantinopel. Korset og globusen i kløerne symboliserer henholdsvis den åndelige og verdslige autoritet.
Se Jupiter (gud) og Dobbeltørn
Echo (oreade)
Echo (oldgræsk: Ἠχώ, fra ἠχώ, ēchō, i sig selv fra ἦχος, ēchos, "lyd" også stavet Ekho) var ifølge græsk mytologi en oreade (en bjergnymfe), der elskede sin egen stemme.
Se Jupiter (gud) og Echo (oreade)
Fama
Fama i Dresden Fama er gudinden for berømmelse og sladder i romersk mytologi.
Første jødisk-romerske krig
Iudaea i 1. århundrede e.v.t. Den Første jødisk-romerske krig (66–73 e.v.t.), somme tider Den jødiske krig eller det Jødiske oprør (hebraisk: המרד הגדול, ha-Mered Ha-Gadol). Denne krig var den første af tre jødiske opstande i provinsen Iudaea mod den romerske stat.
Se Jupiter (gud) og Første jødisk-romerske krig
Flamen
3. årh., Louvre Flamen (flertal: Flamines) var et særligt type præsteembede i det antikke Rom, som var tilknyttet kulten for en bestemt gud.
Forum Romanum
Severusbuen, mens Templet for Vespasian og Titus ses til højre foran Saturntemplet. Kort over Forum Romanum. Curia. Forum Romanum (.
Se Jupiter (gud) og Forum Romanum
Fredmans epistlar
Fredmans epistlar (da.: 'Fredmans epistler') er en samling på 82 digte sat til musik af Carl Michael Bellman (1740-95), en fremtrædende person i 1700-tallets svenske visesang.
Se Jupiter (gud) og Fredmans epistlar
Gaius Valerius Catullus
Moderne statue af Catullus i Sirmione, hvor hans familie havde en villa. Gaius Valerius Catullus eller Catullus (født omkring ca. 87 f.Kr. og død omkring 54 f.Kr.) kaldes på dansk Catul.
Se Jupiter (gud) og Gaius Valerius Catullus
Galba
Servius Sulpicius Galba (24. december 3 f.Kr. ved Terracina – 15. januar 69 i Rom) var romersk kejser 68 – 69.
Geiserik
Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.
Genius
Statuette i bronze af Genius Populi Romani (mellem år 1 og år 50). Genius (latin: genius, genii) var oprindeligt i romersk religion en betegnelse for en mands natur og væsen, og navnet er afledt af ord for avlekraft.
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Jupiter (gud) og Germanske mytologiske væsner
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Græske guder
Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.
Se Jupiter (gud) og Græske guder
Herme
Græsk herme, formentligt af Demosthenes, fra Athen. En herme er en firkantet stensøjle, ofte med hovedet af guden Hermes øverst.
Il ritorno d'Ulisse in patria
Il ritorno d'Ulisse in patria (SV 325, Odysseus' hjemkomst) er en opera i en prolog og fem akter (en prolog og tre akter i en senere revideret udgave) af Claudio Monteverdi med libretto af Giacomo Badoaro.
Se Jupiter (gud) og Il ritorno d'Ulisse in patria
Interpretatio graeca
Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.
Se Jupiter (gud) og Interpretatio graeca
Janus (gud)
Janus-buste i Vatikanet. Janus-templet i fredstid med lukket port, på en sesterts-mønt fra år 66 (kejser Neros tid). Janus er den romerske gud for al begyndelse og afslutninger.
Se Jupiter (gud) og Janus (gud)
Julia
Julia eller Julie er et pigenavne, der er den kvindelige form af Julius, som var et romersk slægtsnavn.
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Jupiter (gud) og Julian (kejser)
Julius
Julius er et gammelt romersk drengenavn.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Juno
Statue af Juno fra slotsparken i Nymphenburg Kopi af Juno Ludovisi, egentlig Marcus Antonius' datter Antonia Juno er i romersk mytologi den gudinde, som havde den højeste rang.
Jupiter
Ordet Jupiter har flere betydninger eller specialiseringer.
Kapitol
Piazza del Campidoglio i Rom Kapitol eller Capitol (latin Capitolinus Mons og italiensk Campidoglio) er den højeste og mindste af Roms syv høje.
Kejserkulten i Romerriget
Kejser Augustus. Kejserkulten i Romerriget var en religiøs tilbedelse og ophøjelse af den regerende kejser til en guddommelig status.
Se Jupiter (gud) og Kejserkulten i Romerriget
Kybele
Frygisk statue af Kybele/Agdistis fundet ved Hattusas. Kybele eller Cybele (latin Magna Mater, den store moder).
Le nozze di Teti e di Peleo
Le nozze di Teti e di Peleo er en opera af Francesco Cavalli.
Se Jupiter (gud) og Le nozze di Teti e di Peleo
Lutetia
Gallien på Julius Cæsars tid Lutetia eller Lutetia Parisiorum var det romerske navn på den galliske by, der senere blev Frankrigs hovedstad Paris og dets oppidum.
Macellum i Pompeji
kejserkulten er det midterste mod øst.Indvendige salgsboder, ''tabernae'', syd for rotunden i midten. To hovedindgange: i vest fra Forum og mod nord fra ''Via degli Augustali''. En sideindgang i syd mod ''Vico del Balcone Pensile'' Macellum i Pompeji lå på byens forum og var som markedshal eller -område (macellum) for fødevarer et centralt sted i den antikke by Pompeji.
Se Jupiter (gud) og Macellum i Pompeji
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Se Jupiter (gud) og Mars (gud)
Minerva
Minerva er i romersk mytologi gudinden for visdom og strategisk krigsførelse og tillige en støtte for kunsten, handel, lærdom og håndarbejde.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Jupiter (gud) og Neptun (planet)
Nicolai Dajon
Nicolai Dajon (21. januar 1748 i København – 12. december 1823 sammesteds) var en dansk billedhugger.
Se Jupiter (gud) og Nicolai Dajon
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Jupiter (gud) og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Jupiter (gud) og Nordisk religion
Ofring i romersk religion
Ofring (latin: sacrificium, "helliggøre") var et fremtrædende element i romersk religion.
Se Jupiter (gud) og Ofring i romersk religion
Optimus
Optimus kan referere til flere ting.
Parcae
''Les Parques'' ("The Parcae," ca. 1885) af Alfred Agache. ''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. Fireback med Parcae. I oldtidens romerske religion og myter var Parcae (ental Parca) de kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død).
Parentalia
Parentalia er en romersk religiøs fest for de døde (Di Manes).
Se Jupiter (gud) og Parentalia
Pax
Pax Pax var fredens gudinde i romersk mytologi.
Persefone
Demeter og Persefone. Persefone holdende granatæblet. Etruskisk terrakottafigur. Arkæologisk museum i Palermo. Persefone er underverdenens gudinde og datter af Zeus og Demeter i den græske mytologi, men sandsynligvis af førgræsk oprindelse.
Planeter (astrologi)
Planeter indenfor astrologien har en anden betydning end indenfor den moderne astronomi.
Se Jupiter (gud) og Planeter (astrologi)
Portrætter af Benvenuto Cellini
Der eksisterer flere portrætter af Benvenuto Cellini (1500-1570) en italiensk guldsmed og billedhugger, herunder selvportrætter og værker af andre kunstnere.
Se Jupiter (gud) og Portrætter af Benvenuto Cellini
Proserpina
Persefone Proserpina var underverdenens gudinde i den romerske mytologi.
Se Jupiter (gud) og Proserpina
Quirinalhøjen
Quirinalhøjen er den nordligste af de syv høje i Rom Quirinalhøjen (eller Quirinalet) er en af Roms syv høje.
Se Jupiter (gud) og Quirinalhøjen
Quirinus
Quirinus er en romersk gud, og han blev i republikansk tid identificeret som den guddommelige inkarnation af Roms grundlægger, Romulus.
Richard Dawkins
Clinton Richard Dawkins (kendt som Richard Dawkins; født 26. marts 1941 i Nairobi, Kenya) er en engelsk etolog, evolutionsteoretiker og forfatter af populærvidenskab.
Se Jupiter (gud) og Richard Dawkins
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Jupiter (gud) og Romerriget
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Se Jupiter (gud) og Romersk mytologi
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Jupiter (gud) og Romersk religion
Romerske præsteembeder
Romerske præsteembeder dækker over en række præsteskaber, der var ansvarlige for de religiøse handlinger, som indgik i den romerske statskult.
Se Jupiter (gud) og Romerske præsteembeder
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Romulus og Remus
Romulus og Remus dier ulvinden. Et sådant monument blev rejst på Kapitol i 296 f.Kr., men på nutidens skulptur på samme sted er ulvinden et etruskisk bronzearbejde fra 400-tallet f.Kr. Drengene først kom til i renæssancen. runeinskrift, 700-850 e.Kr. Romulus og Remus var to brødre.
Se Jupiter (gud) og Romulus og Remus
Sangiovese
Sangiovese er en italiensk druesort, der primært dyrkes i Toscana.
Se Jupiter (gud) og Sangiovese
Saturnus
Saturn i vinterkappe (freske fra Pompeji, Napolis arkæologiske museum. Livia Drusilla som Saturns kone, gudinden Ops, med overflødighedshornet. Sāturnus (eller Saturn) er i den romerske mytologi gud for korn og indhøstning.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Jupiter (gud) og Senantikken
Striden om Victoriaalteret
Actium lod Augustus præge en mønt med billede af Victoriastatuen som den var at se på alteret Striden om Victoriaalteret ("Sejrsalteret") i 4. århundrede e.Kr.
Se Jupiter (gud) og Striden om Victoriaalteret
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Tiberøen
Sydvestsiden af Tiberøen. T.h. Roms ældste bro Ponte Fabricio, t.v. Ponte Cestio. Tiberøen (italiensk Isola Tiberina, latin: Insula Tiberina) er en af de to øer i Tiberen, som løber igennem Rom; den anden og meget større ø hedder Isola Sacra og findes nær flodmundingen ved Ostia.
Tordenkile
En tordenkile er en symbolsk repræsentation af et lynnedslag.
Se Jupiter (gud) og Tordenkile
Torsdag
Torsdag er den 4.
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Se Jupiter (gud) og Uranus (planet)
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Vasto
Vasto (Græsk:; Latin: Histonium, Istonium og Histonios; tidligere også omtalt som Guastaymonis, Il Vasto og Il Vasto d'Ammone) er en by ved Adriaterhavets kyst i provinsen Chieti i det sydlige Abruzzo i Italien.
Værker af Leonardo da Vinci
Liste over værker af Leonardo da Vinci. Hvis et eller af flere af værkerne står med Q-nummer, er du mere end velkommen til at tilføje værkets danske titel på Wikidata.
Se Jupiter (gud) og Værker af Leonardo da Vinci
Venus (gudinde)
''Venus med spejl'' 1647-51 af Diego Velázquez Ukendt kunstner, ''Venus'', ca. 1460, Statens Museum for Kunst. Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed.
Se Jupiter (gud) og Venus (gudinde)
Volubilis
Volubilis (arabisk: وليلي, Walili) er en romersk ruinby i Marokko, beliggende nær byen Meknes mellem Fez og Rabat.
Vulkan (gud)
Vulkan, romersk statue fremstillet i bronze muligvis 1. århundrede, Kunstmuseet i Lyon. Vulkan (også kaldet Vulcanus eller Volcanus) var i romersk mytologi smedekunstens, ildens og vulkanernes gud.
Se Jupiter (gud) og Vulkan (gud)
Zeus
Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.
Også kendt som Jupiter Optimus Maximus.