Indholdsfortegnelse
255 relationer: Aanden i Naturen, Adrastea (måne), Aksehældning, Alkalimetal, Amalthea (måne), Amalthea-gruppen, Analemma, Ananke (måne), Ananke-gruppen, Antarktis, Aoede (måne), Arche (måne), Asteroide, Asteroidebælte, Astrologi, Astronomisk passage, Atmosfære (himmellegeme), Autonoe (måne), Balhae, Baneresonans, Barycentrum, Bellatrix, Brun dværg, Caldera, Callirrhoe (måne), Callisto, Carme (måne), Carme-gruppen, Carpo (måne), Ceres (dværgplanet), CFBDSIR 2149-0403, Chaldene (måne), Chandra X-ray Observatory, Clyde Tombaugh, Connemara, Cyllene (måne), Det Store Bombardement, Differentiel rotation, Dorsum, Dyrekreds, Elara (måne), Erinome (måne), Euanthe (måne), Eugene Merle Shoemaker, Eukelade (måne), Eupheme (måne), Euporie (måne), Europa (måne), Europa (mytologi), Eurydome (måne), ... Expand indeks (205 mere) »
Aanden i Naturen
Hans Christian Ørsted, ''Der Geist in der Natur'', tysk udgave fra 1854. Aanden i Naturen er en bog skrevet af H.C. Ørsted.
Se Jupiter (planet) og Aanden i Naturen
Adrastea (måne)
Adrastea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. juli 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 2, og kendes også under betegnelsen Jupiter XV.
Se Jupiter (planet) og Adrastea (måne)
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Se Jupiter (planet) og Aksehældning
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Se Jupiter (planet) og Alkalimetal
Amalthea (måne)
Amalthea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. september 1892 af Edward Emerson Barnard, i øvrigt som den sidste der blev opdaget ved direkte observation — alle Jupitermåner der er opdaget siden, er blevet fotograferet før det første menneskelige øje så dem.
Se Jupiter (planet) og Amalthea (måne)
Amalthea-gruppen
Amalthea. Amalthea-gruppen er en underinddeling af planeten Jupiters måner, bestående af de måner der er tættest på Jupiter.
Se Jupiter (planet) og Amalthea-gruppen
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Se Jupiter (planet) og Analemma
Ananke (måne)
Ananke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 28. september 1951 af Seth Barnes Nicholson, som observerede den fra Mount Wilson-observatoriet.
Se Jupiter (planet) og Ananke (måne)
Ananke-gruppen
Ananke-gruppen er en underinddeling blandt planeten Jupiters måner: Den er opkaldt efter dens største "medlem", månen Ananke, og de øvrige måner i denne gruppe har omløbsbaner omkring Jupiter der i større eller mindre grad ligner Anankes omløbsbane.
Se Jupiter (planet) og Ananke-gruppen
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Se Jupiter (planet) og Antarktis
Aoede (måne)
Aoede er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003 af en gruppe astronomer under ledelse af Scott S. Sheppard, og den kendes også under betegnelsen Jupiter XLI.
Se Jupiter (planet) og Aoede (måne)
Arche (måne)
Arche er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 31. oktober 2002 af Scott S. Sheppard, og kendes også under betegnelsen Jupiter XLIII.
Se Jupiter (planet) og Arche (måne)
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Se Jupiter (planet) og Asteroide
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Se Jupiter (planet) og Asteroidebælte
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Se Jupiter (planet) og Astrologi
Astronomisk passage
Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.
Se Jupiter (planet) og Astronomisk passage
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Jupiter (planet) og Atmosfære (himmellegeme)
Autonoe (måne)
Autonoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 10. december 2001 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, og den kendes også under betegnelsen Jupiter XXVIII.
Se Jupiter (planet) og Autonoe (måne)
Balhae
Balhaes område. Balhae (hangul: 발해; hanja: 渤海; koreansk udtale) var et middelalderligt kongerige omfattende goguryeo- og mohe-folkene i den nordlige del af den koreanske halvø og det sydøstlige Manchuriet.
Baneresonans
Baneresonans forekommer, når to legemer i kredsløb påvirker hinandens kredsløb regelmæssigt, som regel ved at deres omløbstider udviser et heltalligt forhold.
Se Jupiter (planet) og Baneresonans
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Se Jupiter (planet) og Barycentrum
Bellatrix
Bellatrix (Bayer: Gamma Orionis, gam ori, γ Orionis; Flamsteed: 24 Orionis) er den tredjeklareste stjerne i stjernebilledet Orion og den 27.
Se Jupiter (planet) og Bellatrix
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
Se Jupiter (planet) og Brun dværg
Caldera
Satellitbillede af Santorinis caldera, opstået under Theras eksplosion omkring 1600 f.Kr. En caldera er en kraterlignende formation, der fremkommer, når en vulkan synker sammen efter et stort udbrud.
Se Jupiter (planet) og Caldera
Callirrhoe (måne)
Callirrhoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. oktober 1999, af Jim V. Scotti, Tim B. Spahr, Robert S. McMillan, Jeff A. Larsen, Joe Montani, Arianna E. Gleason og Tom Gehrels.
Se Jupiter (planet) og Callirrhoe (måne)
Callisto
Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.
Se Jupiter (planet) og Callisto
Carme (måne)
Carme er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 30. juli 1938 af Seth Barnes Nicholson, og kendes også under betegnelsen Jupiter XI.
Se Jupiter (planet) og Carme (måne)
Carme-gruppen
Carme-gruppen er en underinddeling af planeten Jupiters måner: Den er opkaldt efter dens største "medlem"; jupitermånen Carme, og de øvrige 16 medlemmer har omløbsbaner der liger denne månes bane.
Se Jupiter (planet) og Carme-gruppen
Carpo (måne)
Carpo er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. februar 2003, af Scott S. Sheppard, Brett J. Gladman, John J. Kavelaars, Jean-Marc Petit, Lynne Allen, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XLVII.
Se Jupiter (planet) og Carpo (måne)
Ceres (dværgplanet)
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.
Se Jupiter (planet) og Ceres (dværgplanet)
CFBDSIR 2149-0403
CFBDSIR 2149-0403 ses som den lille blege, blå prik i midten af billedet CFBDSIR 2149-0403 (fuld betegnelse: CFBDSIR J214947.2-040308.9) er en fri planet og sandsynligvis (87 % sikkert) del af AB Doradus-gruppen, hvilket er udledt af dens position og egenbevægelse.
Se Jupiter (planet) og CFBDSIR 2149-0403
Chaldene (måne)
Chaldene er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 26. november 2000, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Jupiter (planet) og Chaldene (måne)
Chandra X-ray Observatory
Chandra X-ray Observatory (CXO), tidligere kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility (AXAF), er et rumobservatorium opsendt af NASA med rumfærgen Columbia på mission STS-93 den 23. juli 1999.
Se Jupiter (planet) og Chandra X-ray Observatory
Clyde Tombaugh
Clyde William Tombaugh (født 4. februar 1906 i Streator, Illinois, død 17. januar 1997 i Las Cruces, New Mexico) var en US-amerikansk astronom, der i 1930 opdagede dværgplaneten Pluto, som indtil 2006 var solsystemets niende planet.
Se Jupiter (planet) og Clyde Tombaugh
Connemara
N59 road. Connemara (irsk Conamara) er et område i vestirland.
Se Jupiter (planet) og Connemara
Cyllene (måne)
Cyllene er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, og den kendes også under betegnelsen Jupiter XLVIII.
Se Jupiter (planet) og Cyllene (måne)
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Jupiter (planet) og Det Store Bombardement
Differentiel rotation
Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.
Se Jupiter (planet) og Differentiel rotation
Dorsum
riller langs dets venstre side. En dorsum (fra latin ryg, i flertal dorsa) er en lav, slynget højderyg, som befinder sig på overfladen af en måne eller en planet.
Dyrekreds
Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.
Se Jupiter (planet) og Dyrekreds
Elara (måne)
Elara er en af planeten Jupiters måner.
Se Jupiter (planet) og Elara (måne)
Erinome (måne)
Erinome er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000, af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, ledet af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og Erinome (måne)
Euanthe (måne)
Euanthe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 11. december 2001, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXXIII.
Se Jupiter (planet) og Euanthe (måne)
Eugene Merle Shoemaker
Eugene Shoemaker iført et Bell Rocket Belt mens han træner astronauter. Eugene "Gene" Merle Shoemaker (28. april 1928 i Los Angeles, USA – 18. juli 1997 i Alice Springs, Australien) var en amerikansk geolog, der er bedst kendt som en af opdagerne af kometen Shoemaker-Levy 9 sammen med sin kone Carolyn Shoemaker og den canadiske astronom David Levy.
Se Jupiter (planet) og Eugene Merle Shoemaker
Eukelade (måne)
Eukelade er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. februar 2003 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, og kendes også under betegnelsen Jupiter XLVII.
Se Jupiter (planet) og Eukelade (måne)
Eupheme (måne)
Eupheme (tidligere S/2003 J 3) er en af planeten Jupiters måner.
Se Jupiter (planet) og Eupheme (måne)
Euporie (måne)
Euporie er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 11. december 2001 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXXIV.
Se Jupiter (planet) og Euporie (måne)
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Jupiter (planet) og Europa (måne)
Europa (mytologi)
Europa på tyrens ryg Europa var ifølge den græske mytologi en fønikisk kongedatter fra Tyros.
Se Jupiter (planet) og Europa (mytologi)
Eurydome (måne)
Eurydome er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. december 2001 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet, under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og Eurydome (måne)
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Se Jupiter (planet) og Exoplanet
Fermis paradoks
En grafisk fremstilling af Arecibo-budskabet, menneskedhedens første forsøg på at kommunikere med fremmede civilisationer via radiobølger. Fermis paradoks er den tilsyneladende modsætning mellem den logisk set høje sandsynlighed for, at der findes udenjordiske civilisationer og manglende beviser for, eller kontakt med, sådanne civilisationer.
Se Jupiter (planet) og Fermis paradoks
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Se Jupiter (planet) og Galileiske måner
Galileo (rumsonde)
STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.
Se Jupiter (planet) og Galileo (rumsonde)
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Jupiter (planet) og Galileo Galilei
Gaskæmpe
Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.
Se Jupiter (planet) og Gaskæmpe
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Se Jupiter (planet) og Gliese 581 c
Gliese 876 d
Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.
Se Jupiter (planet) og Gliese 876 d
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Se Jupiter (planet) og Gravitationel slynge
Græske guder
Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.
Se Jupiter (planet) og Græske guder
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Se Jupiter (planet) og H.C. Ørsted
Halleys komet
Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.
Se Jupiter (planet) og Halleys komet
Harpalyke (måne)
Harpalyke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Jupiter (planet) og Harpalyke (måne)
Hegemone (måne)
Hegemone er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, og den kendes også under betegnelsen Jupiter XXXIX.
Se Jupiter (planet) og Hegemone (måne)
Helike (måne)
Helike er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og Helike (måne)
Hermippe (måne)
Hermippe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. december 2001 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXX.
Se Jupiter (planet) og Hermippe (måne)
Hill-sfære
Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.
Se Jupiter (planet) og Hill-sfære
Himalia (måne)
Himalia er en af planeten Jupiters måner: Den blev første gang set den 3. december 1904 af Charles Dillon Perrine, som observerede den fra Lick-observatoriet.
Se Jupiter (planet) og Himalia (måne)
Himalia-gruppen
Himalia-gruppen er en gruppe af planeten Jupiters måner med temmelig ens omløbsbaner.
Se Jupiter (planet) og Himalia-gruppen
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Se Jupiter (planet) og Himmelmekanik
Hohmann-bane
En Hohmann-bane er en af de mest brændstofbesparende, men samtidig også den langsomste "rejserute" for et rumfartøj, som skal rejse mellem to (omtrent) cirkel-formede omløbsbaner omkring det samme centrale himmellegeme.
Se Jupiter (planet) og Hohmann-bane
Hughes Aircraft Company
Hughes Aircraft Company var en amerikansk producent af fly og helikoptere samt rumfartsudstyr og våbensystemer.
Se Jupiter (planet) og Hughes Aircraft Company
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Se Jupiter (planet) og Io (måne)
Iokaste (måne)
Iokaste er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og Iokaste (måne)
Isonoe (måne)
Isonoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og Isonoe (måne)
James Webb Space Telescope
Model af rumteleskopet James Webb Space Telescope (JWST) er et ubemandet amerikansk rumobservatorium og international rummission i et samarbejde mellem NASA, European Space Agency (ESA) og Canadian Space Agency (CSA).
Se Jupiter (planet) og James Webb Space Telescope
Jens Martin Knudsen
Jens Martin Knudsen (12. oktober 1930 i Haurum – 17. februar 2005 i København) var en højt anerkendt dansk fysiker og Mars-forsker.
Se Jupiter (planet) og Jens Martin Knudsen
Jet Propulsion Laboratory
Test af Mars Exploration Rovers på Jet Propulsion Laboratory Jet Propulsion Laboratory (forkortet JPL) er et institut i USA der forsker i rumfartøjer, raketter o.l.
Se Jupiter (planet) og Jet Propulsion Laboratory
Jin (Koreansk stat)
Korea i 108 f.Kr. Staten Jin var en tidlig koreansk jernalderstat, der omfattede en del af den sydlige del af den koreanske halvø i løbet af 2.
Se Jupiter (planet) og Jin (Koreansk stat)
Johann Heinrich von Mädler
Johann Heinrich von Mädler (født 29. maj 1794 i Berlin, død 14. marts 1874 i Hannover) var en tysk astronom.
Se Jupiter (planet) og Johann Heinrich von Mädler
Johann Hieronymus Schröter
Johann Hieronymus Schröter (født 30. august 1745 i Erfurt, død 29. august 1816 i Lilienthal) var en tysk amatørastronom.
Se Jupiter (planet) og Johann Hieronymus Schröter
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Se Jupiter (planet) og Johannes Kepler
John J. Kavelaars
JJ Kavelaars er en canadisk astronom, som var en del af det team der opdagede flere måner omkring Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
Se Jupiter (planet) og John J. Kavelaars
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Jupiter (planet) og Jordens historie
Julestjernen (betlehemsstjernen)
Julestjernen ses i øverste venstre hjørne af denne illustration af de vise mænds besøg hos Jesusbarnet. Fra et middelalderligt manuskript, ca. 1412-1416 Julestjernen eller betlehemsstjernen er ofte anvendte betegnelser for den stjerne, der ifølge fortællingen om de vise mænd (hellige tre konger) i Matt 2,1-12 ledte disse til Jesusbarnet i Betlehem.
Se Jupiter (planet) og Julestjernen (betlehemsstjernen)
Juno (flertydig)
Juno kan have flere betydninger.
Se Jupiter (planet) og Juno (flertydig)
Juno (rumsonde)
Juno er en rumsonde fra NASA, navngivet efter den romerske gudinde Juno.
Se Jupiter (planet) og Juno (rumsonde)
Jupiter
Ordet Jupiter har flere betydninger eller specialiseringer.
Se Jupiter (planet) og Jupiter
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Se Jupiter (planet) og Jupiter (gud)
Jupiter Icy Moons Explorer
Kunstnerisk fortolkning af JUICE-rumfartøjet ved Jupiter ESA's Juice-rummission opsendes af en Ariane 5-raket den 14. april 2023 Jupiter Icy Moons Explorer (JUICE) er et interplanetarisk rumfartøj, der den 14.
Se Jupiter (planet) og Jupiter Icy Moons Explorer
Jupiters atmosfære
Jupiter Jupiters atmosfære er den største atmosfære blandt planeterne i Solsystemet.
Se Jupiter (planet) og Jupiters atmosfære
Jupiters måner
Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.
Se Jupiter (planet) og Jupiters måner
K/Pg-grænse
K/Pg-grænsen markeret med en rød pil ved Stevns Klint i Danmark Badlands nær Drumheller i Alberta, hvor erosionen har blottet K/Pg-grænsen K/Pg-grænsen langs Interstate 25 nær Raton Pass i Colorado. Det iridiumrige lag er markeret med en rød pil K/Pg-grænsen, vist med den punkterede linje, ved Trinidad Lake State Park, Colorado i USA Ved K/Pg-grænsen (Kridt-Palæogen-grænsen) findes et tyndt lag af geologiske aflejringer, som kan genfindes mange forskellige steder på jordkloden.
Se Jupiter (planet) og K/Pg-grænse
Kale (måne)
Kale er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. december 2001 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard,og kendes også under betegnelsen Jupiter XXXVII.
Se Jupiter (planet) og Kale (måne)
Kallichore (måne)
Kallichore er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, og den kendes også under betegnelsen Jupiter XLIV.
Se Jupiter (planet) og Kallichore (måne)
Kallisto
Kallisto (t.h.) på sølvmønt fra Tegea i Arkadien, ca. 460-450 f.Kr. Zeus (t.v) på sin trone. Dianas afsløring af Kallistos graviditet med Zeus. Kallisto (græsk: Καλλιστώ) var i græsk mytologi en nymfe fra Arkadien som var i gudindens Artemis’ jagtfølge.
Se Jupiter (planet) og Kallisto
Kalyke (måne)
Kalyke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet.
Se Jupiter (planet) og Kalyke (måne)
Kentaur-asteroider
Farvefordeling af Kentauere. Kentauerne er en gruppe af is-planetoider opkaldt efter den mytologiske race kentauer.
Se Jupiter (planet) og Kentaur-asteroider
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Jupiter (planet) og Keplers love
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Se Jupiter (planet) og Kikkert
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Se Jupiter (planet) og Klippeplanet
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Konjunktion (astronomi)
"Superior-conjunction".
Se Jupiter (planet) og Konjunktion (astronomi)
Kore
Kore har flere betydninger.
Kore (måne)
Kore er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og Kore (måne)
Kosmisk støv
Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.
Se Jupiter (planet) og Kosmisk støv
Kraterkæde
Ganymedes, forårsaget af enten en opsplittet komet eller udbrud indefra. Billedet dækker et areal, som er lige knap 200 km bredt. En kraterkæde er en linje of kratere på overfladen af et astronomisk legeme.
Se Jupiter (planet) og Kraterkæde
Kryovulkan
Kryovulkan eller isvulkan er vulkaner, der i stedet for aske og magma udspyr flygtige stoffer som vand, ammoniak og methan.
Se Jupiter (planet) og Kryovulkan
Kuiperbæltet
Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.
Se Jupiter (planet) og Kuiperbæltet
Lagrange-punkt
De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.
Se Jupiter (planet) og Lagrange-punkt
Leda
Leda kan have flere betydninger.
Leda (måne)
Leda er en af planeten Jupiters måner: Den hører til Himalia-gruppen, en underinddeling af Jupitermåner med omløbsbaner der ligner Himalias.
Se Jupiter (planet) og Leda (måne)
Lipót Schulhof
Lipót (eller Léopold) Schulhof (født 12. marts 1847 i Baja i Ungarn, død 10. oktober 1921 i Paris) var en fransk astronom.
Se Jupiter (planet) og Lipót Schulhof
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Jupiter (planet) og Lysets hastighed
Lysithea (måne)
Lysithea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget den 6. juli 1938 fra Mount Wilson-observatoriet af Seth Barnes Nicholson.
Se Jupiter (planet) og Lysithea (måne)
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Se Jupiter (planet) og Magnetosfære
Marduk
cylindersegl af lapis lazuli, der var votivgave fra den babylonske konge Marduk-zakir-shumi I (854-819 f.Kr. til Marduk. Ifølge indskriften på seglet skulle det hænges omkring halsen på Marduks kultstatue i Esagil, Marduks tempel i Babylon. Marduk er Babylons bygud og gudernes leder i den babylonske mytologi.
Marinehjemmeværnet
Marinehjemmeværnet (MHV) er en del af det danske Hjemmeværn.
Se Jupiter (planet) og Marinehjemmeværnet
Matthew J. Holman
Matthew J. Holman (født 1967) er en amerikansk astrofysiker, der forelæser ved Harvard Universitet.
Se Jupiter (planet) og Matthew J. Holman
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Se Jupiter (planet) og Månens geologi
Månepassage
En månepassage er det fænomen, hvor en måne passerer ind "foran" Solen, en planet eller en anden måne set fra Jorden eller fra rummet.
Se Jupiter (planet) og Månepassage
Megaclite (måne)
Megaclite er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 25. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Jupiter (planet) og Megaclite (måne)
Metallisk hydrogen
De fire gasplaneter i Solsystemet. Omkring kernen findes der angiveligt metallisk hydrogen. Metallisk hydrogen er en degenereret fase, hvor hydrogen er elektrisk ledende og har andre metalliske egenskaber som høj refleksionsevne.
Se Jupiter (planet) og Metallisk hydrogen
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Jupiter (planet) og Meteoritnedslag
Metis (måne)
Metis er den af planeten Jupiters kendte måner, der er tættest på Jupiter.
Se Jupiter (planet) og Metis (måne)
Miller-Urey-eksperimentet
Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.
Se Jupiter (planet) og Miller-Urey-eksperimentet
Mneme (måne)
Mneme er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af Brett J. Gladman, John J Kavelaars, Jean-Marc Petit, Lynne Allen, Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XL.
Se Jupiter (planet) og Mneme (måne)
Morning Star-ceremonien
Miniature opstilling af Morning Star ceremoniens menneskeofring Morning Star-ceremonien (Morgenstjerne-ceremonien) var de byboende skidi-pawneers ofring af en pige fra en fjendtlig indianerstamme til morgenstjernen.
Se Jupiter (planet) og Morning Star-ceremonien
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Nærjordsasteroide
Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.
Se Jupiter (planet) og Nærjordsasteroide
Nærum Gymnasium
Nærum Gymnasium eller NAG (oprindelig Nærum Amtsgymnasium indtil strukturreformen) er et alment gymnasium fra 2003 beliggende i forstaden Nærum i Rudersdal Kommune nord for København.
Se Jupiter (planet) og Nærum Gymnasium
Nördlingen
Nördlingen er en by i Schwaben i den tyske delstat Bayern.
Se Jupiter (planet) og Nördlingen
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Jupiter (planet) og Neptun (planet)
New Horizons
New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.
Se Jupiter (planet) og New Horizons
Newton-teleskop
En kopi af Newtons første reflektor med 6 tommer i brændvidde princippet i Newton-teleskopet Newton-teleskopet er et spejlteleskop opfundet af den britiske videnskabsmand Sir Isaac Newton (1643-1727), teleskopet virker ved hjælp af et konkavt primært spejl og et fladt diagonalt sekundærspejl.
Se Jupiter (planet) og Newton-teleskop
Nibiru
Nibiru har flere betydninger.
Ole Rømer
Ole Christensen Rømer (25. september 1644 i Aarhus – 19. september 1710 i København) var en dansk astronom, ingeniør og politidirektør.
Se Jupiter (planet) og Ole Rømer
Oortskyen
Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.
Se Jupiter (planet) og Oortskyen
Orthosie (måne)
Orthosie er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 11. december 2001, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXXV.
Se Jupiter (planet) og Orthosie (måne)
Pariserobservatoriet
Observatoriet april 2003 set fra syd Pariserobservatoriet (på fransk: L'Observatoire de Paris) er et astronomisk observatorium beliggende i Paris.
Se Jupiter (planet) og Pariserobservatoriet
Pasiphae (måne)
Pasiphae er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 27. januar 1908 af Philibert Jacques Melotte, og kendes også under betegnelsen Jupiter VIII.
Se Jupiter (planet) og Pasiphae (måne)
Pasiphae-gruppen
Månen Pasiphae, der har lagt navn til Pasiphae-gruppen Pasiphae-gruppen er en underinddeling af planeten Jupiters måner: Gruppen er opkaldt efter dens største medlem, månen Pasiphae, og omfatter 13 af de måner der færdes længst væk fra Jupiter.
Se Jupiter (planet) og Pasiphae-gruppen
Pasithee (måne)
Pasithee er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 11. december 2001 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXXVIII.
Se Jupiter (planet) og Pasithee (måne)
Paul Guthnick
Paul Guthnick (født 12. januar 1879 i Hitdorf, død 6. september 1947 i Berlin) var en tysk astronom.
Se Jupiter (planet) og Paul Guthnick
Perihel og aphel
Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede.
Se Jupiter (planet) og Perihel og aphel
Perturbation
Perturbation (fra latin perturbatio (genitiv -onis), afledt af perturbare 'bringe i uorden/forstyrre') er et begreb fra især astronomien.
Se Jupiter (planet) og Perturbation
Pioneer 10
Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.
Se Jupiter (planet) og Pioneer 10
Pioneer 11
Pioneer 11 var et ubemandet rumfartøj konstrueret af NASA.
Se Jupiter (planet) og Pioneer 11
Pioneer-anomalien
MESSENGER's næsten symmetriske bane. Sonden kom ind mod Jordens bane (August 2005) ved 31 grader nord og passerede væk ved 32 grader syd. Pioneer-anomalien er et udtryk for en afvigelse fra den forventede hastighed, som er målt på ubemandede rumfartøjer, der er sendt ud i solsystemet.
Se Jupiter (planet) og Pioneer-anomalien
Pioneer-programmet
Pioneer-programmet var lidt af en blandet landhandel for et rumprogram at være.
Se Jupiter (planet) og Pioneer-programmet
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planeter foreslået i religion og ufologi
Der er flere planeter eller himmellegemer hvis eksistens ikke er støttet af videnskabelig bevis, men som af og til tros på eksisterer af pseudovidenskabsfolk, konspirationsteoretikere eller visse religiøse grupper.
Se Jupiter (planet) og Planeter foreslået i religion og ufologi
Planetring
En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.
Se Jupiter (planet) og Planetring
Planetstien (Aalborg)
Planetstien i Aalborg ligger i Golfparken ved Urania Observatoriet.
Se Jupiter (planet) og Planetstien (Aalborg)
Planetstien (Lemvig)
Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.
Se Jupiter (planet) og Planetstien (Lemvig)
Planetsystemer
ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.
Se Jupiter (planet) og Planetsystemer
Planetsystemets nomenklatur
Planetsystemets nomenklatur er for objekter i planetsystemet en benyttet nomenklatur, som har til formål entydigt at identificere formationer på overfladen af en planet, måne eller asteroide, så formationerne let kan lokaliseres, beskrives og diskuteres.
Se Jupiter (planet) og Planetsystemets nomenklatur
Platonisk legeme
Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.
Se Jupiter (planet) og Platonisk legeme
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Jupiter (planet) og Pluto (dværgplanet)
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.
Se Jupiter (planet) og Polarlys
Praxidike (måne)
Praxidike er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Jupiter (planet) og Praxidike (måne)
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Se Jupiter (planet) og Ptolemæus
Ralph Allan Sampson
Ralph Allan Sampson (født 25. juni 1866 i Schull, Irland, død 7. november 1939 i Bath) var en engelsk astronom.
Se Jupiter (planet) og Ralph Allan Sampson
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Se Jupiter (planet) og Rød kæmpe
Rød superkæmpe
jupiters bane om solen. En rød superkæmpe (RSG eng. red supergiant) er en døende kæmpestjerne.
Se Jupiter (planet) og Rød superkæmpe
Resonans (fysik)
Resonans opstår, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens (til tider også kaldet resonansfrekvens eller naturlige frekvens).
Se Jupiter (planet) og Resonans (fysik)
Rosetta (rumsonde)
Rosetta-sonden Rosetta var en rumsonde, der var bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at foretage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.
Se Jupiter (planet) og Rosetta (rumsonde)
Rumrejsen år 2001
Rumrejsen år 2001 (originaltitel 2001: A Space Odyssey) er en science fiction-film fra 1968 instrueret af Stanley Kubrick, der skrev manuskriptet i samarbejde med Arthur C. Clarke, forfatteren til den roman af samme navn, der blev udviklet samtidig med filmen.
Se Jupiter (planet) og Rumrejsen år 2001
Rumsonder
Denne liste har som formål at inkludere alle individuelle rumsonder, der har studeret eller er planlagt til at skulle studere objekter i Solsystemet (udover jorden): For en beskrivelse af rumsonder generelt se rumsonde.
Se Jupiter (planet) og Rumsonder
Rundetårn
Rundetårn (opr. stavemåde: Runde Taarn) er et 41,55 meter højt observationstårn, rundetaarn.dk der ligger i Købmagergade i Indre By, København.
Se Jupiter (planet) og Rundetårn
S/2000 J 11
S/2000 J 11 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. december 2000, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Jupiter (planet) og S/2000 J 11
S/2003 J 10
S/2003 J 10 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af an gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og S/2003 J 10
S/2003 J 12
S/2003 J 12 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003, af Scott S. Sheppard, Brett J. Gladman, John J. Kavelaars, Jean-Marc Petit, Lynne Allen, David C. Jewitt og Jan Kleyna.
Se Jupiter (planet) og S/2003 J 12
S/2003 J 15
S/2003 J 15 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, ledet af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og S/2003 J 15
S/2003 J 16
S/2003 J 16 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af Brett J. Gladman, John J Kavelaars, Jean-Marc Petit, Lynne Allen, Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna.
Se Jupiter (planet) og S/2003 J 16
S/2003 J 17
S/2003 J 17 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Brett J. Gladman.
Se Jupiter (planet) og S/2003 J 17
S/2003 J 18
S/2003 J 18 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af Brett J. Gladman, John J. Kavelaars, Jean-Marc Petit, Lynne Allen, Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna.
Se Jupiter (planet) og S/2003 J 18
S/2003 J 19
S/2003 J 19 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Brett J. Gladman.
Se Jupiter (planet) og S/2003 J 19
S/2003 J 2
S/2003 J 2 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og S/2003 J 2
S/2003 J 23
S/2003 J 23 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og S/2003 J 23
S/2003 J 4
S/2003 J 4 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, anført af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og S/2003 J 4
S/2003 J 5
S/2003 J 5 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og S/2003 J 5
S/2003 J 9
S/2003 J 9 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og S/2003 J 9
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Saturns måner
Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.
Se Jupiter (planet) og Saturns måner
Shang-dynastiet
Shang-dynastiet (商朝) (ca. 1550-1045 f.Kr.), af og til fejlagtig kaldt Yin-dynastiet (殷代), er det første historiske, kinesiske dynasti.
Se Jupiter (planet) og Shang-dynastiet
Shoemaker-Levy 9
Udsnit af de 21 brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 taget d. 17. maj 1994 Nedslagsmærker på den sydlige halvkugle af Jupiter efter nedslagene Den første paddehattesky viser sig over Jupiters horisont Iohttp://www.physics.unlv.edu/~jeffery/astro/comet/comet.html Shoemaker-Levy 9 images University of Nevada Shoemaker-Levy 9 er navnet på en komet opdaget i 1993 af Eugene Shoemaker sammen med sin kone Carolyn Shoemaker og David Levy.
Se Jupiter (planet) og Shoemaker-Levy 9
Simon Marius
Simon Marius (født 10. januar 1573, død 26. december 1624) var en tysk astronom.
Se Jupiter (planet) og Simon Marius
Sinope (måne)
Sinope er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 21. juli 1914 af Seth Barnes Nicholson ved hjælp af Lick-observatoriet, og den kendes også under betegnelsen Jupiter IX.
Se Jupiter (planet) og Sinope (måne)
Smålegemer i Solsystemet
kentaurer og trans-neptunske objekter. Smålegemer i Solsystemet (kort SSSB; fra engelsk Small Solar System body) er en fællesbetegnelse for små objekter i Solsystemet som hverken er planeter eller dværgplaneter.
Se Jupiter (planet) og Smålegemer i Solsystemet
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Jupiter (planet) og Solens dannelse og udvikling
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Jupiter (planet) og Solsystemet
Sponde (måne)
Sponde er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. december 2001 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXXVI.
Se Jupiter (planet) og Sponde (måne)
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Jupiter (planet) og Stjerne
Stjernetegn
De 12 stjernetegn afbildet på klokketårnet på Torre dell'Orologio på Markuspladsen i Venedig i Italien. Et stjernetegn eller soltegn er en af 12 lige dele af ekliptika, som vestlig astrologi traditionelt anvender.
Se Jupiter (planet) og Stjernetegn
STS-34
STS-34 (Space Transportation System-34) var Atlantis femte rumfærge-mission.
Superjordkloder
Superjordkloder er klippeplaneter mange gange større end Jorden.
Se Jupiter (planet) og Superjordkloder
Supervulkan
VEI-skalaen 7 En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngende materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer.
Se Jupiter (planet) og Supervulkan
Taygete (måne)
Taygete er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget den 25. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet ledet af Scott S. Sheppard.
Se Jupiter (planet) og Taygete (måne)
Telepati
Ved parapsykologiske eksperimenter benyttes ofte disse fem zener-korthttps://paranormal.se/topic/zenerkort.html til påvisning af tankeoverføring. Telepati (fra græsk τηλε (tēle).
Se Jupiter (planet) og Telepati
Tethys (måne)
Tethys er planeten Saturns femtestørste måne.
Se Jupiter (planet) og Tethys (måne)
Thebe (måne)
Thebe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. marts 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 1, og kendes også under betegnelsen Jupiter XIV.
Se Jupiter (planet) og Thebe (måne)
Thelxinoe (måne)
Thelxinoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget i 2004 af et hold astronomer under ledelse af Scott S. Sheppard fra Hawaiis Universitet ud fra billeder de havde taget den 9. februar 2003.
Se Jupiter (planet) og Thelxinoe (måne)
Themisto (måne)
Themisto er en måne der kredser om planeten Jupiter: Den har navn efter Themisto, en af Zeus' elskerinder i den græske mytologi.
Se Jupiter (planet) og Themisto (måne)
Theodor Brorsen
Theodor Johann Christian Ambders Brorsen (født 29. juli 1819 i Nordborg, død 31. marts 1895 sammesteds) var en dansk astronom.
Se Jupiter (planet) og Theodor Brorsen
Thyone (måne)
Thyone er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 11. december 2001, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXIX.
Se Jupiter (planet) og Thyone (måne)
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Se Jupiter (planet) og Tidevand
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Se Jupiter (planet) og Tidevandskraft
TNT-ækvivalent
TNT-ækvivalent er en enhed, der bruges til at kvantificere energiindholdet i eksplosioner.
Se Jupiter (planet) og TNT-ækvivalent
Torsdag
Torsdag er den 4.
Se Jupiter (planet) og Torsdag
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Se Jupiter (planet) og Triton (måne)
Trojanske asteroider
Begrebet trojanske asteroider var oprindeligt asteroider, der færdedes i planeten Jupiters bane, mere præcist i de to Lagrange-punkter L4 og L5 langs Jupiter-banen, hhv.
Se Jupiter (planet) og Trojanske asteroider
Tyche (planet)
Tyche (udtales, dvs. /'ty:kə/ på dansk, på engelsk og på fransk) er det midlertidige navn, der er givet til en hypotetisk gasplanet, der ifølge teorien om planetens eksistens menes at befinde sig i den ydre del af Oortskyen.
Se Jupiter (planet) og Tyche (planet)
Ulysses (rumsonde)
Rumsonden '''Ulysses''' er guldæsken øverst. Den hvide kugle nedenunder er PAM (''Payload Assist Module'') og cylinderen med 'USA' på nederst er IUS (''Inertial Upper Stage''). PAM og IUS var de rakettrin der sendte Ulysses til JupiterUlysses' kredsløb Ulysses (Odysseus) er en rumsonde der blev sendt af sted fra rumfærgen Discovery (STS-41) i oktober 1990.
Se Jupiter (planet) og Ulysses (rumsonde)
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Se Jupiter (planet) og Uranus (planet)
Vandverden
Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.
Se Jupiter (planet) og Vandverden
Vægt (fysik)
Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.
Se Jupiter (planet) og Vægt (fysik)
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Jupiter (planet) og Verdensbillede
Voyager 1
Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.
Se Jupiter (planet) og Voyager 1
Voyager 2
Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.
Se Jupiter (planet) og Voyager 2
Vredefort-krateret
Vredefort-krateret er det største bekræftede meteoritkrater på jorden.
Se Jupiter (planet) og Vredefort-krateret
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
WASP-33
WASP-33 (også kendt som HD 15082) er en stjerne der befinder sig 378 lysår fra Jorden i den samme konstellation som Andromedagalaksen.
Se Jupiter (planet) og WASP-33
Wilhelm Oswald Lohse
Wilhelm Oswald Lohse (født 13. februar 1845 i Leipzig, død 14. maj 1915 i Potsdam) var en tysk astrofysiker.
Se Jupiter (planet) og Wilhelm Oswald Lohse
Yanga R. Fernández
Yanga (Yan) Roland Fernández (født 10. juni 1971) er en canadisk-amerikansk astronom fra University of Central Florida.
Se Jupiter (planet) og Yanga R. Fernández
(113) Amalthea
113 Amalthea er en asteroide.
Se Jupiter (planet) og (113) Amalthea
(115) Thyra
Asteroiden (115) Thyra er opkaldt efter Thyra Danebod, som var gift med kong Gorm den Gamle.
Se Jupiter (planet) og (115) Thyra
(153) Hilda
(153) Hilda (også kendt som: 1935 GD) er en asteroide i den ydre del af asteroidebæltet, hvor den kommer tæt på planeten Jupiter hver tredje gang den tager et omløb om Solen.
Se Jupiter (planet) og (153) Hilda
(2) Pallas
(2) Pallas er en asteroide, som befinder sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.
Se Jupiter (planet) og (2) Pallas
(2117) Danmark
(2117) Danmark (oprindeligt midlertidigt navn: 1978 AC) er en småplanet/asteroide fra Asteroidebæltets hovedbælte mellem Mars og Jupiter.
Se Jupiter (planet) og (2117) Danmark
(23) Thalia
En 3D-model af (23) Thalia 23 Thalia er en asteroide i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.
Se Jupiter (planet) og (23) Thalia
(243) Ida
(243) Ida er en asteroide i Koronis-familen, der er en del af asteroidebæltet.
Se Jupiter (planet) og (243) Ida
(2578) Saint-Exupéry
(2578) Saint-Exupéry er en asteroide der indledningvis havde den midlertidige betegnelse 1975 VW3 Den blev opdaget af den russiske astronom; Tamara Smirnova d. 2.
Se Jupiter (planet) og (2578) Saint-Exupéry
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
Se Jupiter (planet) og (4) Vesta
(90377) Sedna
(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.
Se Jupiter (planet) og (90377) Sedna
(944) Hidalgo
944 Hidalgos omløbsbane i solsystemet. (944) Hidalgo (oprindeligt midlertidigt navn: 1920 HZ) er en mørk småplanet med en diameter på ca.
Se Jupiter (planet) og (944) Hidalgo
1 E13 m²
Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 10 millioner km² og 100 millioner km².
Se Jupiter (planet) og 1 E13 m²
1 E16 m²
Som en hjælp til sammenligning af størrelsesforhold mellem forskellige overfladearealer, er her en liste over områder mellem 10.000 millioner km² og 100.000 millioner km².
Se Jupiter (planet) og 1 E16 m²
1036 Ganymed
1036 Ganymed er en stenasteroide med en baneekscentricitet, der er så høj, at den klassificeres som et nærjord-objekt.
Se Jupiter (planet) og 1036 Ganymed
1345
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag konge af Danmark 1340-1375 ---- Se også 1345 (tal).
1801
Året 1801 startede på en torsdag.
1979
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1979 (tal).
1995
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1995 (tal).
1997
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1997 (tal).
1I/ʻOumuamua
ESO, M. Kornmesser, L.Calcada. Music: Azul Cobalto. Oumuamua (formelt navngivet 1I/Oumuamua; tidligere C/2017 U1 (PANSTARRS) og A/2017 U1) er et interstellart objekt, som passerer gennem Solsystemet.
Se Jupiter (planet) og 1I/ʻOumuamua
2015
2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.
2016
2016 (MMXVI) er det 504.
24 (tal)
24 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 23 og efterfølges af 25.
Se Jupiter (planet) og 24 (tal)
2I/Borisov
2I/Borisov fotograferet fra Hubble-rumteleskopet den 12. oktober 2019 2I/Borisovs bane i Solsystemet markeret med den grønne linje. 2I/Borisov (tidligere C/2019 Q4 (Borisov) og forinden gb00234) er en interstellar komet, som blev opdaget på Margo-observatoriet ved Nautjnyy på Krim 30.
Se Jupiter (planet) og 2I/Borisov
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Se Jupiter (planet) og 7 (tal)
Også kendt som Jupiters røde plet.
, Exoplanet, Fermis paradoks, Galileiske måner, Galileo (rumsonde), Galileo Galilei, Gaskæmpe, Gliese 581 c, Gliese 876 d, Gravitationel slynge, Græske guder, H.C. Ørsted, Halleys komet, Harpalyke (måne), Hegemone (måne), Helike (måne), Hermippe (måne), Hill-sfære, Himalia (måne), Himalia-gruppen, Himmelmekanik, Hohmann-bane, Hughes Aircraft Company, Io (måne), Iokaste (måne), Isonoe (måne), James Webb Space Telescope, Jens Martin Knudsen, Jet Propulsion Laboratory, Jin (Koreansk stat), Johann Heinrich von Mädler, Johann Hieronymus Schröter, Johannes Kepler, John J. Kavelaars, Jorden, Jordens historie, Julestjernen (betlehemsstjernen), Juno (flertydig), Juno (rumsonde), Jupiter, Jupiter (gud), Jupiter Icy Moons Explorer, Jupiters atmosfære, Jupiters måner, K/Pg-grænse, Kale (måne), Kallichore (måne), Kallisto, Kalyke (måne), Kentaur-asteroider, Keplers love, Kikkert, Klippeplanet, Komet, Konjunktion (astronomi), Kore, Kore (måne), Kosmisk støv, Kraterkæde, Kryovulkan, Kuiperbæltet, Lagrange-punkt, Leda, Leda (måne), Lipót Schulhof, Lys, Lysets hastighed, Lysithea (måne), Magnetosfære, Marduk, Marinehjemmeværnet, Matthew J. Holman, Måne, Månens geologi, Månepassage, Megaclite (måne), Metallisk hydrogen, Meteoritnedslag, Metis (måne), Miller-Urey-eksperimentet, Mneme (måne), Morning Star-ceremonien, NASA, Nærjordsasteroide, Nærum Gymnasium, Nördlingen, Neon, Neptun (planet), New Horizons, Newton-teleskop, Nibiru, Ole Rømer, Oortskyen, Orthosie (måne), Pariserobservatoriet, Pasiphae (måne), Pasiphae-gruppen, Pasithee (måne), Paul Guthnick, Perihel og aphel, Perturbation, Pioneer 10, Pioneer 11, Pioneer-anomalien, Pioneer-programmet, Planet, Planeter foreslået i religion og ufologi, Planetring, Planetstien (Aalborg), Planetstien (Lemvig), Planetsystemer, Planetsystemets nomenklatur, Platonisk legeme, Pluto (dværgplanet), Polarlys, Praxidike (måne), Ptolemæus, Ralph Allan Sampson, Rød kæmpe, Rød superkæmpe, Resonans (fysik), Rosetta (rumsonde), Rumrejsen år 2001, Rumsonder, Rundetårn, S/2000 J 11, S/2003 J 10, S/2003 J 12, S/2003 J 15, S/2003 J 16, S/2003 J 17, S/2003 J 18, S/2003 J 19, S/2003 J 2, S/2003 J 23, S/2003 J 4, S/2003 J 5, S/2003 J 9, Saturn, Saturns måner, Shang-dynastiet, Shoemaker-Levy 9, Simon Marius, Sinope (måne), Smålegemer i Solsystemet, Solen, Solens dannelse og udvikling, Solsystemet, Sponde (måne), Stjerne, Stjernetegn, STS-34, Superjordkloder, Supervulkan, Taygete (måne), Telepati, Tethys (måne), Thebe (måne), Thelxinoe (måne), Themisto (måne), Theodor Brorsen, Thyone (måne), Tidevand, Tidevandskraft, TNT-ækvivalent, Torsdag, Triton (måne), Trojanske asteroider, Tyche (planet), Ulysses (rumsonde), Uranus (planet), Vandverden, Vægt (fysik), Verdensbillede, Voyager 1, Voyager 2, Vredefort-krateret, Vulkan, WASP-33, Wilhelm Oswald Lohse, Yanga R. Fernández, (113) Amalthea, (115) Thyra, (153) Hilda, (2) Pallas, (2117) Danmark, (23) Thalia, (243) Ida, (2578) Saint-Exupéry, (4) Vesta, (90377) Sedna, (944) Hidalgo, 1 E13 m², 1 E16 m², 1036 Ganymed, 1345, 1801, 1979, 1995, 1997, 1I/ʻOumuamua, 2015, 2016, 24 (tal), 2I/Borisov, 7 (tal).