Indholdsfortegnelse
19 relationer: Algeopblomstring, Calcit, Calciumcarbonat, Forsuring, Fotosyntese, Hav, Havenes forsuring, Hydrosfære, Kalksten, Koraldyr, Koralrev, Kridt, Kridt (geologisk periode), Kulstofkredsløb, Møns Klint, Natura 2000-område nr. 182 Holtug Kridtbrud, Plankton, Planteplankton, Skrivekridt.
Algeopblomstring
Fytoplankton omkring Danmark i juni 2006 Algeopblomstring eller sommetider algeblomstring er en hurtig stigning eller ophobning i antallet af alger eller cyanobakterier (tidligere kaldt blågrønalger) i ferskvand eller havvand.
Se Kalkflagellater og Algeopblomstring
Calcit
Calcit har meget høj dobbeltbrydning. Lysbrydning i calcit-krystal. Calcit eller kalkspat er et mineral af calciumkarbonat, i daglig tale kalk, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række stærkt kalkholdige bjergarter, fra de rene kalksten og skrivekridt over marmor til endnu mere blandede, og mindre kalkholdige typer, ex.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Kalkflagellater og Calciumcarbonat
Forsuring
Forsuring opstår, når jord, vand eller luft udsættes for syrepåvirkning.
Se Kalkflagellater og Forsuring
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Kalkflagellater og Fotosyntese
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Havenes forsuring
Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof).
Se Kalkflagellater og Havenes forsuring
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Se Kalkflagellater og Hydrosfære
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.
Se Kalkflagellater og Kalksten
Koraldyr
Koraldyr (korállion), klassen anthozoa, er rovdyr, som lammer byttet med nældeceller.
Se Kalkflagellater og Koraldyr
Koralrev
Koralrev har en høj biodiversitet Kendte koralrev Koralrev er undersøiske strukturer dannet af kalciumkarbonat udskilt af koraller.
Se Kalkflagellater og Koralrev
Kridt
Kridt er en form for kalksten, som hovedsagelig er dannet ved hærdning af slam bestående af kokkolitter (mikroskopiske kalkplader fra kalkflagellater; planktoniske alger) og i mindre grad foraminiferer (encellede dyr i kalkhuse).
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Kalkflagellater og Kridt (geologisk periode)
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Se Kalkflagellater og Kulstofkredsløb
Møns Klint
Møns Klint på Møn er 7 km lang, op til 128 m høj og strækker sig fra Møn Fyr i syd til Liselund Slotspark i nord.
Se Kalkflagellater og Møns Klint
Natura 2000-område nr. 182 Holtug Kridtbrud
Natura 2000-område nr. 182 Holtug Kridtbrud er et Natura 2000-område der består af habitatområderne H183 og har et areal på 6 hektar, der hovedsageligt er ejet af Miljøstyrelsen, og ligger ud til det marine Natura 2000-område nr. 206 Stevns Rev. på mst.dk.
Se Kalkflagellater og Natura 2000-område nr. 182 Holtug Kridtbrud
Plankton
Nogle gange er planteplankton så talrige, at de kan ses fra satellitter. Billedet er over Danmark. Plankton ses især i Vesterhavet, Skagerrak og noget af Kattegat omkring Læsø. Plankton set fra satellit. Billedet er fra det vestlige Frankrig og sydvest fra Storbritannien. Plankton i Biscayabugten set fra satellit.
Se Kalkflagellater og Plankton
Planteplankton
Kiselalger den mest udbredte type af planteplankton. Planteplankton er små alger og svampe der flyder i vandet.
Se Kalkflagellater og Planteplankton
Skrivekridt
Skrivekridt er blødt og afsmittende og derfor velegnet som tavlekridt. Skrivekridt (engelsk: chalk, tysk: Schreibkreide, fransk: craie) er en finkornet, ofte forholdsvis svagt hærdnet og stedvis flintholdig sedimentær bjergart, som overvejende består af mikroskopiske skalrester, såkaldte kokkolitter, fra encellede havalger.
Se Kalkflagellater og Skrivekridt
Også kendt som Coccolithophorider, Coccosphaerales, Kalkflagellat.