Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kambrium

Indeks Kambrium

Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.

Indholdsfortegnelse

  1. 51 relationer: Aldan (flod), Alfred Gabriel Nathorst, Armfødder, Arthur Holmes, Øland, Baltika (kontinent), Bornholms geologi, Devon (geologi), Dolkhale, Ediacara-faunaen, Egentlige Kina, Eiker, Fødenet, Geelong, Geologi, Geologisk tidsskala, Halkieria, Hallucigenia, Hurumlandet, Iapetushavet, Ilt, Johan Aschehoug Kiær, Jordens historie, Kalkbolle, Kambriske Eksplosion, Karbon (geologi), Křivoklátsko beskyttet landskabsområde, Kinas geografi, Kinnekulle (bjerg), Kvæfjord, Langesundsfjorden, Laurentiske Bjerge, Liv, Mistaken Point Økologiske Reservat, Mudderdrage, Okotoks-vandreblokken, Ordovicium, Orkland, Oslofeltet, Palæozoikum, Periode (geologi), Perm (geologi), Phanerozoikum, Pikaia, Prækambrium, Rodinia, Silur, Skåne, Stromatolit, Trævlemunde, ... Expand indeks (1 mere) »

Aldan (flod)

Aldan (Алдан,; Алдан,; det jakutiske ord Алдан betyder "guldholdig") er den næstlængste biflod til Lena i Republikken Sakha i Rusland.

Se Kambrium og Aldan (flod)

Alfred Gabriel Nathorst

Alfred Gabriel Nathorst (født 7. november 1850 i Väderbruun, Nyköping, død 20. januar 1921 i Stockholm) var en svensk natur- og polarforsker, søn af Hjalmar Nathorst.

Se Kambrium og Alfred Gabriel Nathorst

Armfødder

Armfødder eller brakiopoder (Brachiopoda) er en dyregruppe hvirvelløse dyr som lever i havet som bilateral-symmetriske dyr og som består af et todelt hus.

Se Kambrium og Armfødder

Arthur Holmes

Arthur Holmes (født 14. januar 1890 i Gateshead, England, død 20. september 1965 i London) var en pionér inden for geokronologien.

Se Kambrium og Arthur Holmes

Øland

Øland (svensk Öland) er en provins (landskap) og Sveriges næststørste ø.

Se Kambrium og Øland

Baltika (kontinent)

Baltika (grøn farve) for 550 millioner år siden. Baltika er navnet på paleokontinentet, der bestod af størstedelen af den Skandinaviske halvø, Finland, Baltikum og den europæiske del af Rusland til Uralbjergene.

Se Kambrium og Baltika (kontinent)

Bornholms geologi

Geologisk kort over Bornholm (Varv 1977). Reliefkort over Bornholm og Christiansø. Forskellige sæt af retlinede spaltedale gennemskærer det højtliggende grundfjeldsområde mod nord, som er skarpt afgrænset mod det lavereliggende sedimentområde mod S. I sedimentområdet markeres isstrømningsretninger tydeligt af de markante bakkeretninger, NV-SØ længst mod vest, drejende til V-Ø længst mod øst (fra Geodatastyrelsen).

Se Kambrium og Bornholms geologi

Devon (geologi)

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.

Se Kambrium og Devon (geologi)

Dolkhale

En dolkhale er et marint leddyr som er tættere beslægtet med edderkopper og skorpioner end med krabber.

Se Kambrium og Dolkhale

Ediacara-faunaen

Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''.

Se Kambrium og Ediacara-faunaen

Egentlige Kina

Den kinesiske mur. Egentlige Kina eller Indre Kina er et vestligt begreb for det historiske østlige kerneområde i Kina forud for ekspansionen efter 2. verdenskrig, ofte yderligere opdelt i Sydkina og Nordkina med Huai-floden og Qinling-bjergene som delingsgrænse.

Se Kambrium og Egentlige Kina

Eiker

Kort over Eiker og omegn fra Hans Strøms ''Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger-Præstegield'', udgivet 1784. Eiker, også Eikerbygda eller Eikerbygdene, er et landskap i Buskerud fylke i Norge og et fællesnavn på kommunerne Nedre og Øvre Eiker.

Se Kambrium og Eiker

Fødenet

Eksempel på en fødekæde, der indgår i et fødenet. I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder.

Se Kambrium og Fødenet

Geelong

Geelong (/dʒɪˈlɒŋ/ jih-LONG) (wathawurrung: Djilang/Djalang) er en havneby i den australske delstat Victoria.

Se Kambrium og Geelong

Geologi

p.

Se Kambrium og Geologi

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Se Kambrium og Geologisk tidsskala

Halkieria

Halkieria er en fossil dyregruppe tilhørende sachitiderne.

Se Kambrium og Halkieria

Hallucigenia

Hallucigenia er en slægt af kambriske ormelignende dyr, kendt fra fossiler i Burgess Shale-aflejringer i Canada og Kina og fra isolerede aflejringer i resten af verden.

Se Kambrium og Hallucigenia

Hurumlandet

Finn Bjørklid Trond Strandsberg Erlend Bjørtvedt Hurumlandet er en halvø der ligger mellem Oslofjorden og Drammensfjorden i Asker kommune i Viken fylke, Norge, med havstrækningen Breiangen mod syd.

Se Kambrium og Hurumlandet

Iapetushavet

Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).

Se Kambrium og Iapetushavet

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Kambrium og Ilt

Johan Aschehoug Kiær

Johan Aschehoug Kiær (11. oktober 1869 i Drammen - 1931) var en norsk palæontolog.

Se Kambrium og Johan Aschehoug Kiær

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Kambrium og Jordens historie

Kalkbolle

Kalkbollestrukturer ved Merry Beach i New South Wales i Australien. Kalkbolle eller kalkknold er en rund eller pudeformen kugle af kalksten i skifer, dannet ved udfælding af calciumkarbonater fra porevatnet under eller efter aflejring af det oprindelige lersediment.

Se Kambrium og Kalkbolle

Kambriske Eksplosion

Den Kambriske Eksplosion refererer til en enestående periode af evolutionær nyskabelse af de fleste større dyrerækker.

Se Kambrium og Kambriske Eksplosion

Karbon (geologi)

Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.

Se Kambrium og Karbon (geologi)

Křivoklátsko beskyttet landskabsområde

Křivoklátsko skov i det centrale Bøhmen Křivoklátsko beskyttet landskabsområde (normalt forkortet som Křivoklátsko PLA) er et beskyttet landskabsområde og biosfærereservat i Tjekkiet.

Se Kambrium og Křivoklátsko beskyttet landskabsområde

Kinas geografi

Topografisk kort over Kina Satellitfoto over Kina. Kina har mange forskellige landskaber, med bjerge og bjergplateauer som dominerer i vest, og lavland i øst.

Se Kambrium og Kinas geografi

Kinnekulle (bjerg)

Kinnekulle er et bjerg og bjergområde ved Vänerns sydøstlige bred i Götene kommun i landskapet Västergötland i Sverige.

Se Kambrium og Kinnekulle (bjerg)

Kvæfjord

Kvæfjord kommune (samisk: Giehtavuona gielda) ligger på den store ø Hinnøya i Troms og Finnmark fylke i Norge.

Se Kambrium og Kvæfjord

Langesundsfjorden

Fjordsystemet i Grenland Langesundsfjorden eller Breviksfjorden er et fjordstykke mellom øerne Sandøya, Bjørkøya og Siktesøya i Porsgrunn kommune på østsiden, og fastlandet i Bamble kommune på vestsiden, begge i Vestfold og Telemark fylke i Norge.

Se Kambrium og Langesundsfjorden

Laurentiske Bjerge

De Laurentiske Bjerge (fransk: Laurentides, engelsk: Laurentian Mountains) er en urgammel bjergkæde som ligger i provinsen Québec i Canada nord for Saint Lawrencefloden.

Se Kambrium og Laurentiske Bjerge

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.

Se Kambrium og Liv

Mistaken Point Økologiske Reservat

Mistaken Point Økologiske Reservat er et canadisk vildmarksnaturområde, der ligger på den sydøstligste spids af Avalon-halvøen på Newfoundland i Newfoundland og Labrador-provinsen.

Se Kambrium og Mistaken Point Økologiske Reservat

Mudderdrage

Mudderdrager (videnskabeligt navn: Kinorhyncha) er mikroskopiske, hvirvelløse dyr som lever i havet.

Se Kambrium og Mudderdrage

Okotoks-vandreblokken

Big Rock eller Okotoks-vandreblokken. Big Rock (også kendt som Okotoks-vandreblokken) er en vandreblok, som ligger mellem byerne Okotoks og Black Diamond, Canada (18 kilometer syd for Calgary).

Se Kambrium og Okotoks-vandreblokken

Ordovicium

Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.

Se Kambrium og Ordovicium

Orkland

Orkland er en kommune i Trøndelag som blev etableret 1.

Se Kambrium og Orkland

Oslofeltet

Geologisk kart over Oslofeltet. Oslofeltet er en langstrakt gravsænkning, der går fra udmundingerne af Oslofjorden og Langesundsfjorden i syd til Mjøsa i nord, skabt under yngre karbon og perm for cirka 250-295 millioner år siden.

Se Kambrium og Oslofeltet

Palæozoikum

En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.

Se Kambrium og Palæozoikum

Periode (geologi)

En periode er en geokronologisk enhed i den geologiske tidsskala der kan variere fra 5 til 200 millioner år.

Se Kambrium og Periode (geologi)

Perm (geologi)

Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.

Se Kambrium og Perm (geologi)

Phanerozoikum

Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.

Se Kambrium og Phanerozoikum

Pikaia

Pikaia gracilens er en uddød dyreart fra midten af den kambriske periode.

Se Kambrium og Pikaia

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Se Kambrium og Prækambrium

Rodinia

Rodinia er et tidligere superkontinent som formentlig blev dannet for omkring en milliard år siden.

Se Kambrium og Rodinia

Silur

Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.

Se Kambrium og Silur

Skåne

Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.

Se Kambrium og Skåne

Stromatolit

Stromatolitter i ''Hamelin Pool Marine Nature Reserve'', ''Shark Bay'', Vestlige Australien. Stromatolitter er de ældste kendte fossiler og kan beskrives som fossilerede mikrobielle måtter.

Se Kambrium og Stromatolit

Trævlemunde

Trævlemunde (Cephalochordater), er en lille gruppe af primitive chordater, der regnes som en søstergruppe til hvirveldyr (vertebrata) og sækdyr (Urochordata).

Se Kambrium og Trævlemunde

Trilobit

Trilobitter på en havbund Trilobitter (trílobos, "trelappet") er en gruppe af uddøde leddyr fra Palæozoikum.

Se Kambrium og Trilobit

, Trilobit.