Indholdsfortegnelse
46 relationer: Apokryfe skrifter, Ærkeenglen Rafael, Bibelen, Brevet til Hebræerne, Dansk litteratur i middelalderen, De tolv olympiske guder, Dekretal, Det Nye Testamente, Deuterokanoniske Bøger, Esters Bog, Evangelium, Første Mosebog, Første Samuelsbog, Han-dynastiet, Højmiddelalder, Hermas Hyrden, Hoseas’ Bog, Irenæus, Ishtar, Jesus, Johann Salomo Semler, Johannes' Andet Brev, Johannes' Første Brev, Johannes' Tredje Brev, Joseph Smiths oversættelse af Bibelen, Judasbrevet, Judasevangeliet, Kanon, Kilder til Jesus, Liberalteologi, Manikæisme, Maria Magdalene, Markion, Mormons Bog, Nytestamentlige apokryfer, Papyrus Egerton 2, Paulus' Andet Brev til Korintherne, Paulus' Brev til Galaterne, Pave Sergius 1., Religionsundervisning i Danmark, Richard Simon, Salmernes Bog, Skabelsesberetningen i Bibelen, Standardværkerne, Tertullian, Trosartiklerne (Sidste Dages Hellige).
Apokryfe skrifter
Apokryfe skrifter er skrifter, der af religiøse autoriteter ikke regnes for at være guddommeligt inspirerede eller som på anden måde er draget i tvivl og ikke regnes som kanoniske, dvs.
Se Kanon (religion) og Apokryfe skrifter
Ærkeenglen Rafael
Ærkeenglen Rafael malet af Bartolomé Esteban Murillo Raphael (hebraisk: רְפָאֵל, ‘Gud helbreder’), oldgræsk: Ραφαήλ, arabisk: رفائيل) er en ærkeengel, der efter traditionen i de fleste Abrahamitiske religioner er ansvarlig for helbredelse.
Se Kanon (religion) og Ærkeenglen Rafael
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Se Kanon (religion) og Bibelen
Brevet til Hebræerne
Hebræerbrevet er et kanonisk brev i Det Nye Testamente (NT).
Se Kanon (religion) og Brevet til Hebræerne
Dansk litteratur i middelalderen
Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca.
Se Kanon (religion) og Dansk litteratur i middelalderen
De tolv olympiske guder
"De tolv guder-alter", Louvre, Monsiau, sidst i 1700-tallet. De tolv olympiske guder eller Dodekatheon (fra græsk Δωδεκάθεον, δώδεκα, Dodeka, "tolv" og θεοί, theoi, "guder") var i græsk religion en fællesbetegnelse for de vigtigste guder, der boede på Olympen.
Se Kanon (religion) og De tolv olympiske guder
Dekretal
Gregor 9.s dekretaler, ca. 1290. ''Biblioteca Medicea Laurenziana'' i Firenze Træsnit fra udgave af ''Corpus iuris canonici'' fra 1573 Dekretaler (decretales, underforstået epistolae, breve) kaldes de pavebreve, som ved afgørelsen af en eller anden sag kan tjene som rettesnor i lignende tilfælde.
Se Kanon (religion) og Dekretal
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Se Kanon (religion) og Det Nye Testamente
Deuterokanoniske Bøger
De Deuterokanoniske Bøger kaldes også de Gammeltestamentlige Apokryfer og anerkendes som del af Bibelen af de ortodokse kirker og den romersk-katolske kirke, mens de protestantiske kirker ser forskelligt på dem: De reformerte kirker afviser dem fuldstændigt, mens Luther havde en mere positiv holdning.
Se Kanon (religion) og Deuterokanoniske Bøger
Esters Bog
Esters bog på hebraisk, Italien, 1616 Esters bog er et af de kanoniske skrifter i den kristne Bibel er den sidste bog blandt de historiske skrifter.
Se Kanon (religion) og Esters Bog
Evangelium
Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.
Se Kanon (religion) og Evangelium
Første Mosebog
Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.
Se Kanon (religion) og Første Mosebog
Første Samuelsbog
''David og Abigajil'' af Antonio Molinari. Kong David og David hustru Abigajil optræder i Første Samuelsbog. Første Samuelsbog, (hebr: Sefer Sh'muel ספר שמואל) er en del af Bibelen, både den jødiske Tanakh og kristendommens Gamle Testamente.
Se Kanon (religion) og Første Samuelsbog
Han-dynastiet
Handynastiets magtområde i 87 f.Kr. med hovedstaden ''Chang'an''. Han-dynastiet (漢朝) var et af Kinas længstvarende og mægtigste dynastier, som, bortset fra Xin-dynastiet under Wang Mangs interregnum (9 – 23 e.Kr.), havde magten fra 206 f.Kr.
Se Kanon (religion) og Han-dynastiet
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Se Kanon (religion) og Højmiddelalder
Hermas Hyrden
Hermas' Hyrden er et kristent skrift fra det andet århundrede e.Kr. og regnes blandt De apostolske Fædre.
Se Kanon (religion) og Hermas Hyrden
Hoseas’ Bog
Hoseas' Bog er et profetisk skrift i den hebraiske bibel og Det Gamle Testamente.
Se Kanon (religion) og Hoseas’ Bog
Irenæus
Irenæus (omkring 125 -202) var biskop af Lugdunum i Gallien (nu Lyon i Frankrig) og en af de tidlige kirkefædre og den vigtigste teolog i det 2.
Se Kanon (religion) og Irenæus
Ishtar
Babylonisk relief kaldet ''Nattens dronning''. Kunstværket forestiller en af oldtidens, babyloniske frugtbarhedsgudinder, sandsynligvis Ishtar eller Ereshkigal. Det kan også forestille den gudinde, ''Lilitu'', der kaldes Lilith i Bibelen. Materialet er brændt ler, og det kan ses, at gudinden har været rødmalet.
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Johann Salomo Semler
Johann Salomo Semler (født 18. december 1725 i Saalfeld, Thüringen, død 14. marts 1791 i Halle) var en tysk evangelisk teolog, kaldet den tyske rationalismes fader.
Se Kanon (religion) og Johann Salomo Semler
Johannes' Andet Brev
Johannes' Andet Brev er et af de såkaldte katolske breve og er den 24.
Se Kanon (religion) og Johannes' Andet Brev
Johannes' Første Brev
Johannes' Første Brev er traditionelt et af de såkaldte katolske breve, og er i den kanoniske rækkefølge den 23.
Se Kanon (religion) og Johannes' Første Brev
Johannes' Tredje Brev
Johannes' Tredje Brev er et af de såkaldte katolske breve og er den 25.
Se Kanon (religion) og Johannes' Tredje Brev
Joseph Smiths oversættelse af Bibelen
Joseph Smiths oversættelse af Bibelen (også kaldet Den inspirerede udgave af de hellige skrifter) er en omskrivning af Bibelen foretaget af Joseph Smith, grundlæggeren af bevægelsen De sidste dages hellige (Mormonkirken), der fortalte, at omskrivningen "berørte mange vigtige dele, der vedrører menneskets frelse, var blevet fjernet fra Bibelen eller tabt, før den blev samlet".
Se Kanon (religion) og Joseph Smiths oversættelse af Bibelen
Judasbrevet
Judasbrevet er med sit ene kapitel blandt de korteste skrifter i Det Nye Testamente og det sidste af de katolske breve.
Se Kanon (religion) og Judasbrevet
Judasevangeliet
Judaskysset. Ukendt kunstner fra det 12. århundrede. Ufficierne i Firenze Wilhelm Marstrand, ''Judaskysset'', udateret, Nivaagaards Malerisamling. Første side af Judasevangeliet, som er side 33 af Kodeks Tchacos. Judasevangeliet (oldgræsk: Ευαγγέλιον τουΙούδα) er en gnostisk præget tekst sandsynligvis fra omkring år 150 e.Kr.
Se Kanon (religion) og Judasevangeliet
Kanon
Kanon kan hentyde til flere artikler - våbenet udtales med tryk på O, resten med tryk på A.
Kilder til Jesus
Kunstnerisk billede af Jesus ud fra flere kilder. Der findes flere kilder til Jesu liv.
Se Kanon (religion) og Kilder til Jesus
Liberalteologi
Liberalteologi – eller den liberale teologi – er en samlebetegnelse for mange forskellige teologiske bestræbelser i tidsrummet ca.
Se Kanon (religion) og Liberalteologi
Manikæisme
Manikæisme er betegnelsen på en dualistisk religion med gnostiske træk - grundlagt af Mani (ca. 216–276) omkring år 240 - som på den tid blev en verdensreligion med udbredelse fra Kina til Nordafrika.
Se Kanon (religion) og Manikæisme
Maria Magdalene
Maria Magdalene med alabasterkrukken Maria Magdalene var en af Jesu ledsagere.
Se Kanon (religion) og Maria Magdalene
Markion
Markion underviser. Apostlen Johannes og Markion, 1000-tallet. ''Papyri d'Oxyrhynque'' indeholdende fragmenter af Lukasevangeliet, muligvis i den markionittiske version. Markion eller Marcion (ca. 85 – 160) var en teolog og filosof fra Sinope ved Sortehavet.
Se Kanon (religion) og Markion
Mormons Bog
Mormons Bog er et kanonisk skrift for de over 100 trosretninger som populært betegnes mormonismen, hvoraf de største trossamfund er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Kristi Samfund og Jesu Kristi Kirke.
Se Kanon (religion) og Mormons Bog
Nytestamentlige apokryfer
Uddrag af Petersevangeliet De nytestamentlige apokryfer er skrifter om personer kendt fra Det Nye Testamente, men de regnes ikke for autentiske.
Se Kanon (religion) og Nytestamentlige apokryfer
Papyrus Egerton 2
Papyrus Egerton 2 Papyrus Egerton 2 består af fire papyrusfragmenter af et ukendt evangelium fra den anden halvdel af det 2. århundrede fundet i Egypten.
Se Kanon (religion) og Papyrus Egerton 2
Paulus' Andet Brev til Korintherne
Paulus' Andet Brev til Korintherne er et brev i Det Nye Testamente.
Se Kanon (religion) og Paulus' Andet Brev til Korintherne
Paulus' Brev til Galaterne
''Paulus i færd med at skrive et af sine breve'', maleri af Valentin de Boulogne eller Nicolas Tournier, 1620 Paulus' Brev til Galaterne (Galaterbrevet eller forkortet Gal.) er den niende bog i Det Nye Testamentes kanon og det fjerde af apostlen Paulus' breve.
Se Kanon (religion) og Paulus' Brev til Galaterne
Pave Sergius 1.
Sergius 1. (ca. 650 - 8. september 701) var pave fra 15.
Se Kanon (religion) og Pave Sergius 1.
Religionsundervisning i Danmark
Religionsundervisning foregår i Danmark i dag blandt andet gennem faget Kristendomskundskab i grundskolen, ved Konfirmandundervisning i samarbejde med skolen og ved religionsundervisning i gymnasiet.
Se Kanon (religion) og Religionsundervisning i Danmark
Richard Simon
Richard Simon (født 13. maj 1638, død 11. april 1712) var en fransk romerskkatolsk teolog og oratorianer.
Se Kanon (religion) og Richard Simon
Salmernes Bog
Kong David IX Salmernes Bog (hebraisk תהילים Tehilim; græsk Ψαλμοί Psalmoí) er den 19.
Se Kanon (religion) og Salmernes Bog
Skabelsesberetningen i Bibelen
Gud skaber Solen og stjernerne, Detalje fra det Sixtinske Kapel Med Skabelsesberetningen i Bibelen eller Skabelsesberetningerne i Bibelen menes i almindelighed teksten i Første Mosebog, kapitel 1 og 2.
Se Kanon (religion) og Skabelsesberetningen i Bibelen
Standardværkerne
Standardværkerne er et udtryk for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges religiøse kanon, som består af følgende bøger.
Se Kanon (religion) og Standardværkerne
Tertullian
Quintus Septimius Florens Tertullianus, eller blot Tertullian, (ca. 160-225) regnes for en af oldkirkens mest betydningsfulde teologer og var en af kirkefædrene.
Se Kanon (religion) og Tertullian
Trosartiklerne (Sidste Dages Hellige)
Trosartiklerne er 13 artikler eller vers, som blev skrevet af Joseph Smith i 1842 på baggrund af mormonapostlen Orson Pratts pamflet, An Interesting Account of Several Remarkable Visions, fra 1841, for at vise, hvad hans nystiftede religion troede på.
Se Kanon (religion) og Trosartiklerne (Sidste Dages Hellige)