Indholdsfortegnelse
37 relationer: Asthenosfære, Danmarks geologi, Differentiel rotation, Forkastningszone, Geofysisk væskedynamik, Hav, Isostasi, Jorden, Jordens alder, Jordens fremtid, Jordens historie, Kappe (flertydig), Klippeplanet, Kola superdybe borehul, Leka, Lithosfære, Lofoten, Magmakammer, Magmatiske bjergarter, Mauna Loa, Månens atmosfære, Månens geologi, Merkur (planet), Mesosfære, Mesosfære (kappen), Oceanbundsplade, Pladetektonik, Pyroxen, Seismologi, Silikat, Skorpe (geologi), Solens kerne, Solsystemet, Vesterålen, Vulkan, Xenonisotoper, (4) Vesta.
Asthenosfære
Udsnit af Jorden med de forskellige geologiske lag. Asthenosfæren (asthéneia for afkræftet, svækket og sphaîra for kugle) er den mellemste del af Jordens kappe og underligger lithosfæren.
Se Kappe (geologi) og Asthenosfære
Danmarks geologi
Odsherredbuerne i det nordvestlige Sjælland er Danmarks mest veludviklede system af randmoræner dannet under sidste istid, Weichsel-istiden.Michael Houmark-Nielsen (2015): Odsherredbuerne: et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. GeoPark Odsherred, Odsherred kommune, 14 sider dinosaurerne.
Se Kappe (geologi) og Danmarks geologi
Differentiel rotation
Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.
Se Kappe (geologi) og Differentiel rotation
Forkastningszone
San Andreas-forkastningen i Californien En forkastning er en brudzone i jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader.
Se Kappe (geologi) og Forkastningszone
Geofysisk væskedynamik
Modelprognose af Orkanen Mitch, genereret af Geophysical Fluid Dynamics Laboratory. Geofysisk væskedynamik refererer i sin bredeste forstand til væskedynamik vedrørende naturligt opståede strømme, såsom lavastrømme, havstrømme og planetære atmosfærer på Jorden og andre planeter.
Se Kappe (geologi) og Geofysisk væskedynamik
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Isostasi
kappe "flyder" over den mere plastiske asthenosfæren (ikke skalarigtig) Isostasi (af græsk ἴσος (ísos) "lige", og στάσις (stásis) "stilstand") er den geologiske ligevægtstilstand mellem lithosfæren og asthenosfæren.
Se Kappe (geologi) og Isostasi
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Kappe (geologi) og Jordens alder
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Kappe (geologi) og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Kappe (geologi) og Jordens historie
Kappe (flertydig)
En Kappe kan være.
Se Kappe (geologi) og Kappe (flertydig)
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Se Kappe (geologi) og Klippeplanet
Kola superdybe borehul
Kolaboringen fejret på et sovjetisk frimærke fra 1987 Kola superdybe borehul (KSB) (russisk: Кольская сверхглубокая скважина) beliggende på Kolahalvøen på den russiske side af den norsk-russiske grænse, er med en dybde på 12.262 meter verdens dybeste menneskeskabte borehul.
Se Kappe (geologi) og Kola superdybe borehul
Leka
Leka er den nordligste kommune i Trøndelag, Norge, og består af hovedøerne Leka og Madsøya, en del ligger på øen Austra samt Gutvik på fastlandet.
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Se Kappe (geologi) og Lithosfære
Lofoten
Lofoten Geologisk kort over Lofoten og Vesterålen Lofoten til venstre og det norske fastland til højre Lofoten med ca.
Magmakammer
11: Magmakammmer under en vulkan Et magmakammer er en isoleret smeltemasse under en vulkan.
Se Kappe (geologi) og Magmakammer
Magmatiske bjergarter
Kolliderende kontinentalplader Gabbro Magmatiske bjergarter dannes når smeltet stenmasse størkner.
Se Kappe (geologi) og Magmatiske bjergarter
Mauna Loa
Mauna Loa med snedækket top Mauna Loa er en aktiv skjoldvulkan i staten Hawaii, USA, beliggende på the Big Island, og en af de fem vulkaner i staten.
Se Kappe (geologi) og Mauna Loa
Månens atmosfære
Månens atmosfære er så tynd, at Månen i de fleste tilfælde betragtes som atmosfæreløs.
Se Kappe (geologi) og Månens atmosfære
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Se Kappe (geologi) og Månens geologi
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Kappe (geologi) og Merkur (planet)
Mesosfære
Mesosfære (mēsos for 'i midten' og sphaîra for kugle) henviser til to artikler.
Se Kappe (geologi) og Mesosfære
Mesosfære (kappen)
Mesosfæren (mēsos for 'i midten' og sphaîra for kugle) ligger mellem asthenosfæren og Jordens ydre kerne, og er den nederste del af Jordens kappe.
Se Kappe (geologi) og Mesosfære (kappen)
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Se Kappe (geologi) og Oceanbundsplade
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Kappe (geologi) og Pladetektonik
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Seismologi
Seismologi (gr. seismos, (jord-) skælv) er læren om jordskælv.
Se Kappe (geologi) og Seismologi
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Kappe (geologi) og Skorpe (geologi)
Solens kerne
Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.
Se Kappe (geologi) og Solens kerne
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Kappe (geologi) og Solsystemet
Vesterålen
Vesterålen Vesterålen (samisk: Viestterálas) er en øgruppe, der ligger nordligst i Nordland fylke i Norge.
Se Kappe (geologi) og Vesterålen
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Xenonisotoper
Naturligt forekommende xenon (Xe) består af 9 stabile isotoper.
Se Kappe (geologi) og Xenonisotoper
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
Se Kappe (geologi) og (4) Vesta