Indholdsfortegnelse
57 relationer: Aïr og Ténéré naturreservat, Alfred Wegener, Aragonit, Archosaurer, Bornholms geologi, Brasenføde-klassen, Calamites, Carbon (flertydig), Castle Rock (Edinburgh), Cordaites, Danmarks Geologipris, Dækfrøede planter, Devon (geologi), Endopterygota, Frankrigs geografi, Günter Bechly, Geografisk Samfund Ø, Geologisk tidsskala, Iapetushavet, Ilt, Kambrium, Kantabriske bjerge, Kul (flertydig), Masseuddøen, Măcin-bjergene, Natur- og Geopark TERRA.vita, Nåletræ-rækken, Nordsøolie, Ordovicium, Oswald Heer, Padderok, Padderok-familien, Padderokplanter, Palæobotanik, Palæozoikum, Periode (geologi), Perm (geologi), Phanerozoikum, Planternes evolution, Prækambrium, Proterozoikum, Segltræ, Serpukhov, Sibirien, Silur, Singapore Botanic Gardens, Skæltræ, Skřítek højmose, Skrivekridt, Sorgenfrei-Tornquistzonen, ... Expand indeks (7 mere) »
Aïr og Ténéré naturreservat
Aïr og Ténéré naturreservat er et naturreservat og verdensarvområde i Niger, i Saharaørkenen.
Se Karbon (geologi) og Aïr og Ténéré naturreservat
Alfred Wegener
Alfred Lothar Wegener (født 1. november 1880 i Berlin, død 1. november 1930 i Grønland) var en tysk polarforsker og geolog, som er særlig kendt for sin teori om kontinentaldriften, som han fremsatte i 1912.
Se Karbon (geologi) og Alfred Wegener
Aragonit
Aragonits krystalstruktur: blå er calcium, rød er ilt, sort er kulstof. Aragonit er, ved siden af calcit, et almindeligt forekommende naturligt mineral af calciumcarbonat.
Se Karbon (geologi) og Aragonit
Archosaurer
Fugle og krokodiller (her en afrikansk skestork og en nilkrokodille) er de eneste nulevende archosaur-grupper. Archosaurer (Archosauria) er en gruppe af diapside amnioter, der har slægtninge frem til vor tid blandt fugle og krokodiller.
Se Karbon (geologi) og Archosaurer
Bornholms geologi
Geologisk kort over Bornholm (Varv 1977). Reliefkort over Bornholm og Christiansø. Forskellige sæt af retlinede spaltedale gennemskærer det højtliggende grundfjeldsområde mod nord, som er skarpt afgrænset mod det lavereliggende sedimentområde mod S. I sedimentområdet markeres isstrømningsretninger tydeligt af de markante bakkeretninger, NV-SØ længst mod vest, drejende til V-Ø længst mod øst (fra Geodatastyrelsen).
Se Karbon (geologi) og Bornholms geologi
Brasenføde-klassen
Brasenføde-klassen (Isoetopsida) er en klasse inden for Ulvefodsplanter.
Se Karbon (geologi) og Brasenføde-klassen
Calamites
Calamites var en slægt af primitive og uddøde træagtige padderokplanter, der forekom sidst i kultiden og forsvandt igen i tidlig Perm.
Se Karbon (geologi) og Calamites
Carbon (flertydig)
Carbon eller karbon har flere betydninger.
Se Karbon (geologi) og Carbon (flertydig)
Castle Rock (Edinburgh)
Castle Rock (Creag a' Chaisteil) er en vulkansk prop i midten af Edinburgh i Skotland, hvorpå Edinburgh Castle er bygget.
Se Karbon (geologi) og Castle Rock (Edinburgh)
Cordaites
Cordaites var en slægt af primitive og uddøde nåletræer, der forekom i sen Kultid til Perm.
Se Karbon (geologi) og Cordaites
Danmarks Geologipris
Danmarks Geologipris uddeles én gang om året af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse efter indstilling fra Dansk Geologisk Forenings bestyrelse til en person eller gruppe af personer, der inden for de seneste 5 år har publiceret én eller flere afhandlinger eller kort, som i særlig grad har bidraget til forståelsen af Danmarks eller Grønlands geologi.
Se Karbon (geologi) og Danmarks Geologipris
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Karbon (geologi) og Dækfrøede planter
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Se Karbon (geologi) og Devon (geologi)
Endopterygota
Endopterygota (fra oldgræsk endon 'indre' + pteron 'vinge' + latin -ota 'have'), også kendt som Holometabola, er en overorden af insekter inden for infraklassen Neoptera, der går gennem karakteristiske æg, larve, puppe og voksenstadier. De gennemgår en radikal metamorfose, hvor larve og voksenstadier adskiller sig betydeligt fra hinanden i deres struktur og adfærd.
Se Karbon (geologi) og Endopterygota
Frankrigs geografi
Kort over Frankrig Frankrig ligger i Vesteuropa ved Atlanterhavskysten (Biscayabugten og Den Engelske Kanal) sydøst for Storbritannien, mellem Belgien, Luxembourg, Tyskland, Schweiz og Italien i nord og øst og Spanien i syd, og med kystlinje mod Middelhavet i sydvest.
Se Karbon (geologi) og Frankrigs geografi
Günter Bechly
Günter Bechly (født 16. oktober 1963 i Sindelfingen) er en tysk palæontolog og entomolog, som har arbejdet med insektfossiler, herunder særligt guldsmede.
Se Karbon (geologi) og Günter Bechly
Geografisk Samfund Ø
Geografisk Samfund Ø er en ø i det nordøstlige Grønland med et areal på 1,717 km².
Se Karbon (geologi) og Geografisk Samfund Ø
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Se Karbon (geologi) og Geologisk tidsskala
Iapetushavet
Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).
Se Karbon (geologi) og Iapetushavet
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Se Karbon (geologi) og Kambrium
Kantabriske bjerge
Torre de Cerredo (2,650 m). Den højeste top i de Kantabriske bjerge De Kantabriske bjerge eller den Kantabriske bjergkæde (spansk: Cordillera Cantábrica) er et af de vigtige systemer af bjergkæder i Spanien.
Se Karbon (geologi) og Kantabriske bjerge
Kul (flertydig)
Kul har flere betydninger.
Se Karbon (geologi) og Kul (flertydig)
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Se Karbon (geologi) og Masseuddøen
Măcin-bjergene
Donau- og Măcin-bjergene i baggrunden Măcin-bjergene er en bjergkæde i Tulcea County, Rumænien.
Se Karbon (geologi) og Măcin-bjergene
Natur- og Geopark TERRA.vita
Natur- og Geopark TERRA.vitas beliggenhed Natur- og Geopark TERRA.vita, tidligere Naturpark Nördlicher Teutoburger Wald-Wiehengebirge, er en Natur- og Geopark i den sydvestlige del af Niedersachsen og den nordøstlige del af Nordrhein-Westfalen i Tyskland.
Se Karbon (geologi) og Natur- og Geopark TERRA.vita
Nåletræ-rækken
Nåletræ-rækken (Pinophyta) er en af de 12 rækker i planteriget og en af 10 indenfor de nulevende stængelplanter.
Se Karbon (geologi) og Nåletræ-rækken
Nordsøolie
Den norske Statfjord A installation i 1982, med hotelplatformen Polymariner til venstre, med røde ben. Øverst til højre og nede til venstre afbrændes gas ved ''flaring''. Oseberg A produktionsplatformen i stormvejr. Troll A platformen står på 345 m vanddybde i Norske Rende.
Se Karbon (geologi) og Nordsøolie
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Se Karbon (geologi) og Ordovicium
Oswald Heer
Oswald Heer (født 31. august 1809 i Niederutzwyl i Kanton Sankt Gallen, død 27. september 1883 i Lausanne) var en schweizisk botaniker, entomolog og fytopalæontolog.
Se Karbon (geologi) og Oswald Heer
Padderok
Padderok (Equisetum) er den eneste overlevende slægt blandt Padderokplanterne.
Se Karbon (geologi) og Padderok
Padderok-familien
Padderok-familien (Equisetaceae) er en monotypisk familien med kun én slægt.
Se Karbon (geologi) og Padderok-familien
Padderokplanter
Padderokplanterne (Equisetopsida) (synonym: Sphenopsida) er en klasse blandt karplanterne.
Se Karbon (geologi) og Padderokplanter
Palæobotanik
Grene og blade af fossilt Skæltræ (''Lepidodendron'') fra Kultiden. Palæobotanik er den gren af af palæontologien, der handler om indsamling og identifikation af rester af fortidens planter (herunder fossile planter) og brugen af dem til at rekonstruere fortidens planteliv og planternes evolution.
Se Karbon (geologi) og Palæobotanik
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Se Karbon (geologi) og Palæozoikum
Periode (geologi)
En periode er en geokronologisk enhed i den geologiske tidsskala der kan variere fra 5 til 200 millioner år.
Se Karbon (geologi) og Periode (geologi)
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Se Karbon (geologi) og Perm (geologi)
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Se Karbon (geologi) og Phanerozoikum
Planternes evolution
Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.
Se Karbon (geologi) og Planternes evolution
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Se Karbon (geologi) og Prækambrium
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Se Karbon (geologi) og Proterozoikum
Segltræ
Segltræ (Sigillaria) var en slægt af primitive og uddøde ulvefodsplanter, der forekom sidst i kultiden og forsvant igen i tidlig Perm.
Se Karbon (geologi) og Segltræ
Serpukhov
Serpukhov (Серпухов) er en by i Moskva oblast i Rusland.
Se Karbon (geologi) og Serpukhov
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Se Karbon (geologi) og Sibirien
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Singapore Botanic Gardens
Orkideer i "National Orchid Garden" Singapore Botanic Gardens er en 156 år gammel, tropisk botanisk have, placeret i udkanten af Singapores primære shopping-område Orchard Road.
Se Karbon (geologi) og Singapore Botanic Gardens
Skæltræ
Skæltræ (Lepidodendron) var en slægt af primitive og uddøde ulvefodsplanter, der forekom i kultiden.
Se Karbon (geologi) og Skæltræ
Skřítek højmose
Skřítek Højmose Skřítek højmose (Skřítek betyder "alf", så området hedder altså "Alfemosen") er et nationalt Naturreservat på et areal af 166,65 ha, som ligger i nærheden af landsbyen Sobotín i distriktet Šumperk i det nordøstlige Tjekkiet.
Se Karbon (geologi) og Skřítek højmose
Skrivekridt
Skrivekridt er blødt og afsmittende og derfor velegnet som tavlekridt. Skrivekridt (engelsk: chalk, tysk: Schreibkreide, fransk: craie) er en finkornet, ofte forholdsvis svagt hærdnet og stedvis flintholdig sedimentær bjergart, som overvejende består af mikroskopiske skalrester, såkaldte kokkolitter, fra encellede havalger.
Se Karbon (geologi) og Skrivekridt
Sorgenfrei-Tornquistzonen
Tornquistzonen og Sorgenfrei–Tornquist-zonen i lyseblåt Sorgenfrei-Tornquistzonen, også kaldet Tornquistlinjen (opkaldt efter den danske geolog Theodor Sorgenfrei og den tyske geolog Alexander Tornquist) er en geologisk deformationszone i det nordlige og østlige Centraleuropa.
Se Karbon (geologi) og Sorgenfrei-Tornquistzonen
Strålefinnede fisk
De strålefinnede fisk (Actinopterygii) er en underklasse under hvirveldyrene og dækker 96 % af alle nulevende fiskearter.
Se Karbon (geologi) og Strålefinnede fisk
Tidsaldre
Tidsaldre betegner en længere periode i fortiden (og undertiden fremtiden), ofte kendetegnet ved nogle typiske træk, f.eks.
Se Karbon (geologi) og Tidsaldre
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Karbon (geologi) og Træ (organisme)
Ulvefodsplanter
Ulvefodsplanter (Lycopodiophyta) er en division i planteriget.
Se Karbon (geologi) og Ulvefodsplanter
Uralbjergene
Uralbjergene Uralbjergene (Russisk: Ура́льские го́ры, Uralskiye gory) er en 2.500 km lang nord-sydgående bjergkæde i det vestlige Rusland.
Se Karbon (geologi) og Uralbjergene
Voltziales
Voltziales var en klasse af primitive og uddøde nåletræer, der forekom i sen Kultid til tidlig Jura (295 - 200 millioner år siden)Farjon, A.: A natural history of conifers,.
Se Karbon (geologi) og Voltziales
West Yorkshire
West Yorkshire i England West Yorkshire er et metropolitan county (storbyamt) i England i regionen Yorkshire and the Humber.
Se Karbon (geologi) og West Yorkshire
Også kendt som Karbon (geologisk periode), Karbon-tiden, Kultiden.