Indholdsfortegnelse
121 relationer: Adel i Frankrig, Agilolfinger, Aistulf, Alsace (vinregion), Annales Bertiniani, Aquitaine, Austrasien, Østrig, Østrigs historie, Ærkebispedømmet Bremen, Belejringen af Paris (885-86), Benedikts Regel, Bernhard den Danske, Bretonere, Bulle, Burg Wettin, Burghaslach, Codex Gothanus, Cuerdale-skatten, Depotfund i Irland, Desiderata, Det Carolingske Rige, Domkirken i Bourges, Domkirken i Rouen, Dorestad, Drogo fra Metz, Edel af Flandern, Epigrafik, Europa, Faramund, Femdomstole, Folkevandringstiden, Françoise Henry, Franeker, Frankere, Frankerriget, Frankiske konger, Frankrigs dronninger, Frankrigs historie, Frankrigs monarker, Fredegars krønike, Giovanni 2. Participazio, Grevskabet Barcelona, Højmiddelalder, Henrik 1. af Guise, Henrik 2. af England, Henrik 6. (Tysk-romerske rige), Hertugdømmet Thüringen, Hofheim in Unterfranken, Hugo Capet, ... Expand indeks (71 mere) »
Adel i Frankrig
I Frankrig udviklede adelen (fr. la noblesse) sig tidligere end i noget andet land, og under de sidste karolinger opnåede de store vasaller fuld suverænitet, medens det kgl.
Se Karolingerne og Adel i Frankrig
Agilolfinger
Agilolfinger var det første bayriske hertugdynasti.
Se Karolingerne og Agilolfinger
Aistulf
En ''follis'' med Aistulf Aistulf (? – 756) var en langobardisk konge af Italien, der regerede fra 749 til 756.
Alsace (vinregion)
Et udvalg af vin fra Alsace. Alsace er en region i det nordøstlige Frankrig, som er berømt for sine hvide vine.
Se Karolingerne og Alsace (vinregion)
Annales Bertiniani
Annales Bertiniani er en årbog fra det 9.århundrede.
Se Karolingerne og Annales Bertiniani
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Østrigs historie
Det rød-hvide våbenskjold har historisk været knyttet til Østrig Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.
Se Karolingerne og Østrigs historie
Ærkebispedømmet Bremen
Udbredelsen af ærkebispedømmet Hamborg-Bremen i 1618 Ærkebispesædet i Hamborg-Bremen etableredes 831 i Hamborg som det karolingske Tysk-romerske riges yderste mission mod nord og øst, men blev 845/847 trukket tilbage til det mere sikre Bremen, som siden 787 havde været bispesæde grundlagt af Karl den Store, men nu blev slået sammen med Hamborgstiftet.
Se Karolingerne og Ærkebispedømmet Bremen
Belejringen af Paris (885-86)
Belejringen af Paris i 885–886 var en del af et vikingetogt på Seinen, i kongeriget Vestfranken.
Se Karolingerne og Belejringen af Paris (885-86)
Benedikts Regel
Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster Benedikts Regel (latin Regula Benedicti) er en Munkeregel, der både er rettesnor for det monastiske fællesskab og et katalog over idealer (inspireret af stoikerne) og en liturgi (læst højt ved bordfællesskabet ved spisning – jf.
Se Karolingerne og Benedikts Regel
Bernhard den Danske
Bernhard den Danske (Bernard le Danois, Dacigena Bernardus) (måske født i 865 - ukendt dødsdato) var en normannisk adelsmand i første halvdel af det 10. århundrede.
Se Karolingerne og Bernhard den Danske
Bretonere
Bretonerne er Bretagnes indfødte befolkning, men de er selv indvandrere, som har overtaget landet fra de første, keltiske gallere.
Bulle
Urban 8., og forsynet med et blysegl. Bulle er oprindelig betegnelsen for det blysegl, det er fastgjort til dokumenter, men ordet bruges også om den kapsel, der beskytter sådan et segl, og endelig bruges det om hele dokumentet, som bærer seglet.
Burg Wettin
Burg Wettin, 2007. Burg Wettin er en borg ved Halle i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Karolingerne og Burg Wettin
Burghaslach
Burghaslach er en købstad (markt) i den mittelfrankiske Landkreis Neustadt an der Aisch-Bad Windsheim i den tyske delstat Bayern.
Se Karolingerne og Burghaslach
Codex Gothanus
Codex Gothanus (dvs. "Codex i Gotha") er et papyrusmanuskript fra det 9. århundrede nedskrevet i Fulda i Tyskland, men nu opbevaret i Gotha – heraf navnet.
Se Karolingerne og Codex Gothanus
Cuerdale-skatten
Et udvalg af sølvgenstande fra Cuerdale-skatten på British Museum. Cuerdale-skatten er et depotfund af over 8.600 genstande: sølvmønter, engelske og karolingiske smykker, brudsølv og barrer.
Se Karolingerne og Cuerdale-skatten
Depotfund i Irland
torque i guld fra Broighter-skatten. Depotfund fra Irland er af en række arkæologiske depotfund bestående af mønter, smykker, metalgenstande og andre værdifulde genstande, som er blevet fundet på øen Irland (Republikken Irland og Nordirland).
Se Karolingerne og Depotfund i Irland
Desiderata
Desiderata var en af langobardernes kong Desiderius og dronning Ansas fire døtre.
Det Carolingske Rige
Det Carolingske Rige (800-888) var et stort imperium i det vestlige og centrale Europa, der eksisterede i begyndelsen af Middelalderen.
Se Karolingerne og Det Carolingske Rige
Domkirken i Bourges
Domkirken i Bourges (fransk: Cathédrale Saint-Étienne de Bourges) er en romersk katolsk katedral, dedikeret til helgenen Stefanus, i Bourges i Frankrig.
Se Karolingerne og Domkirken i Bourges
Domkirken i Rouen
Rouens Katedral er en katolsk kirke i Rouen, Normandiet, Frankrig.
Se Karolingerne og Domkirken i Rouen
Dorestad
Dorestad og de vigtigste handelsveje. Frankisk guld ''Tremissis'' med kristent kors, slået af møntslageren Madelinus i Dorestad i midten af 600-tallet Dorestad var en af de vigtigste handelssteder i det nordvestlige Europa fra 600-tallet til midten af 800-tallet.
Drogo fra Metz
Side fra Drogos Sakramente. Drogo, også kendt som Dreux eller Drogon (17. juni 801 – 8. december 855) var en uægte søn af Karl den Store og hans konkubine Regina, med hvem Karl også havde en anden søn: Hugh (801-844).
Se Karolingerne og Drogo fra Metz
Edel af Flandern
Edel af Flandern (født i 1066 - ca. april 1115) var dronning af Danmark (ca. 1080-1086) og hertuginde af Apulien, Italien (1092-1115 - de sidste fire år som regent).
Se Karolingerne og Edel af Flandern
Epigrafik
Gravsten forSextus Gracchius Fronto Epigrafik (gr. ἐπιγραφή epi-graphē; lat. inscriptio) er læren eller videnskaben om indskrifter og har til opgave at fortolke indskrifter fra ældre tider, som er indhuggede, indridsede, malede, tegnede eller lignende på hårde genstande som metal, sten, brændt ler, træ og lignende, ligesom man også til epigrafik må henføre indskrifter, der ved hjælp af et udskåret stempel, form eller lignende er indslået eller indtrykket på genstande af brændt ler, metal osv.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Faramund
Faramund hædres som konge på et skjold. Maleri af Peter Revoil. Faramund (fransk: Pharamond) var en tidlig, sandsynligvis mytologisk, konge af de saliske frankere og forfader til merovingerne.
Femdomstole
Miniatur af en femdomstols arbejde (1375). Femdomstole (tysk Femgerichte, Fehmgerichte eller Vehmgerichte, også Freigerichte eller heimliche Gerichte) var navnet på visse westfalske domstole, som i en periode af middelalderen (14. og 15. århundrede) fik en ejendommelig betydning for strafferetsplejen i Tyskland.
Se Karolingerne og Femdomstole
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Karolingerne og Folkevandringstiden
Françoise Henry
Françoise Henry (1902–1982) var en fransk forsker med kunst og kunsthåndværk fra tidlig irsk middelalder som fagfelt.
Se Karolingerne og Françoise Henry
Franeker
Beliggenhed Parti fra byen Franeker (Frjentsjer) er en by i nederlandsk Frisland med 12.996 indbyggere (pr. 1. januar 2006).
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Karolingerne og Frankerriget
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Se Karolingerne og Frankiske konger
Frankrigs dronninger
Eugénie de Montijo, den sidste franske kejserinde Ludvig 16.'s dronning, blev halshugget under den franske revolution. Dette er en liste over de kvinder, der har været dronninger eller kejserinder i det franske monarki.
Se Karolingerne og Frankrigs dronninger
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Se Karolingerne og Frankrigs historie
Frankrigs monarker
Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.
Se Karolingerne og Frankrigs monarker
Fredegars krønike
Tegning i det ældste manuskript. Personerne formodes at skulle skildre Eusebius af Cæsarea og Hieronymus. Fredegars krønike (La chronique de Frédégaire) er den almindelige titel benyttet om en frankisk krønike fra 600-tallet, som antagelig blev skrevet i Burgund.
Se Karolingerne og Fredegars krønike
Giovanni 2. Participazio
Giovanni 2.
Se Karolingerne og Giovanni 2. Participazio
Grevskabet Barcelona
Grevskabet Barcelona (Comitatus Barcinoncis; Comtat de Barcelona) var oprindelig en grænsemark i udkanten af Frankerriget under karolingernes styre.
Se Karolingerne og Grevskabet Barcelona
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Se Karolingerne og Højmiddelalder
Henrik 1. af Guise
Henrik 1., Hertug af Guise (Henri Ier, duc de Guise; født 31. december 1550, død 23. december 1588 i Blois) var en fransk adelsmand.
Se Karolingerne og Henrik 1. af Guise
Henrik 2. af England
Henrik 2. (5. marts 1133 - 6. juli 1189 Henrik Kortkappe, Henrik FitzEmpress eller Henrik Plantagenet) var konge af England fra 1154 til sin død.
Se Karolingerne og Henrik 2. af England
Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Liber ad honorem Augusti af Peter af Eboli, 1196 Henrik 6. af Staufer-slægten (født i november 1165 i Nijmegen, død 28. september 1197 i Messina) var fra 1169 Romernes Konge og fra 1191 kejser af det tysk-romerske rige.
Se Karolingerne og Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Hertugdømmet Thüringen
Hertugdømmet Thüringen var et hertugdømme i det merovingiske kongerige Austrasien, etableret omkring 631 af kong Dagobert 1. efter hans tropper var blevet besejret af den slaviske konføderation Samo i Slaget ved Wogastisburg.
Se Karolingerne og Hertugdømmet Thüringen
Hofheim in Unterfranken
Hofheim in Unterfranken (eller Hofheim i.UFr.) er en by i Landkreis Haßberge i Regierungsbezirk Unterfranken i den tyske delstat Bayern.
Se Karolingerne og Hofheim in Unterfranken
Hugo Capet
Hugo Capet (Hugues Capet) (940 eller 941–24. oktober 996) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 987 til 996.
Huset Capet
Huset Capets våben Huset Capet, Det Capetinske Dynasti eller Capetingerne er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Frankerriget.
Se Karolingerne og Huset Capet
Isabella af Hainaut
Isabella af Hainaut (5. april 1170 – 15. marts 1190) (Også stavet: Ysabella de Hainault, Ysabelle de Hainaut eller Ysabeau de Hainaut) var dronning af Frankrig som Kong Filip 2. Augusts første hustru.
Se Karolingerne og Isabella af Hainaut
Johann Friedrich Böhmer
Johann Friedrich Boehmer ved Amelie de Barrelier 1845. Johann Friedrich Böhmer (født 22. april 1795 i Frankfurt a. M., død 22. oktober 1863 sammesteds) var en tysk historiegransker,.
Se Karolingerne og Johann Friedrich Böhmer
Karantanien
Karantanias udbredelse omkring 800. Karantanien er en historisk region i det nuværende Østrig dækkende dele af forbundslandene Kärnten og Steiermark samt det nordlige Slovenien.
Se Karolingerne og Karantanien
Karl den Enfoldige
Karl 3. (Charles III), Karl den Enfoldige (Charles le Simple) eller Karl den Ærlige (født 17. september 879, død 7. oktober 929) tilhørte det karolingske kongehus.
Se Karolingerne og Karl den Enfoldige
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Karolingerne og Karl den Store
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Se Karolingerne og Karl Martell
Karloman, søn af Karl Martell
Karloman (født ca. 710, død 17. august 754 i Vienne) var søn af Karl Martell og hans kone Rotrude af Trier.
Se Karolingerne og Karloman, søn af Karl Martell
Kärnten
Kärnten (slovensk: Koroška) er en delstat i Østrig.
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Se Karolingerne og Klodevig 1.
Kongeriget Asturien
Kongeriget Asturiens våbenskjold Kongeriget Asturien (Regnum Asturorum) var et kongerige på den Iberiske halvø.
Se Karolingerne og Kongeriget Asturien
Kongeriget Frankrig
Kongeriget Frankrig (Royaume de France) var et middelalderligt og tidligt moderne monarki i Vesteuropa fra 987 til 1792, og forgængeren for den moderne Franske Republik.
Se Karolingerne og Kongeriget Frankrig
Ladenburg
Ladenburg i 1900 Ladenburg er en by i det nordvestlige Baden-Württemberg i Tyskland.
Langobardernes kongerække
Jernkronen. Langobardernes konger (reges Langobardorum, singular rex Langobardorum) regerede over det germanske folk langobarderne fra det tidlige 6. århundrede indtil den langobardiske identitet gik tabt i det 9. og 10. århundrede.
Se Karolingerne og Langobardernes kongerække
Laon
Laon er hovedby i det franske departement Aisne.
Les Angles (Pyrénées-Orientales)
Rådhuset i Les Angles Les Angles (på Catalansk: Els Angles) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.
Se Karolingerne og Les Angles (Pyrénées-Orientales)
Liudolfingerne
Chronica sancti Pantaleonis. Grundlæggeren af dynastiet Liudolf, hertug af Sachsen er i øverste centrum Liudolfingerne også kaldet det Ottonske dynasti var et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024.
Se Karolingerne og Liudolfingerne
Lorsch Kloster
Lorsch kloster er et tidligere benediktinerkloster i Lorsch i landkreis Bergstrasse i den tyske delstat Hessen.
Se Karolingerne og Lorsch Kloster
Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Lothar 1. (Lothar, Lothaire, Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.
Se Karolingerne og Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Ludvig 5. af Frankrig
Gengivelse af Kong Ludvig fra 1300-tallet. Ludvig 5. (Louis V), kaldet Ludvig den Dovne (Louis le Fainéant) (ca. 966/967–21. maj 987) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 986 til 987.
Se Karolingerne og Ludvig 5. af Frankrig
Ludvig Barnet
Ludvig Barnet (Ludwig das Kind) (893 i Altötting i Bayern – 911) var konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 899 til 911.
Se Karolingerne og Ludvig Barnet
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Se Karolingerne og Ludvig den Fromme
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Se Karolingerne og Ludvig den Tyske
Lustenau
Kirke i Lustenau Lustenau er med omkring 22.500 indbyggere (per 1. januar 2017) den mest folkerige landsby med ret til afholdelser af markeder i Østrig, og er beliggende i den vestlige del af delstaten Vorarlberg.
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Se Karolingerne og Major domus
Månedsbilleder
hertugen af Berry.Efterårets druehøst ved foden af slottet Saumur. Øverst ses en astrologisk kalender med dyrekredstegn (stjernetegn) (jomfru, vægt) og solvogn. Månedsbilleder er visuelle repræsentationer af månederne i den vestlige kalender, præsenteret i en lukket cyklus.
Se Karolingerne og Månedsbilleder
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Metz
Metz er en by i det nordøstlige Frankrig og er hovedstad i departementet Moselle og regionen Grand Est.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Karolingerne og Middelalderen
Navarras monarker
Dette er en oversigt over kongerne og dronningerne af Pamplona, senere Navarra.
Se Karolingerne og Navarras monarker
Nedre Lothringen
Nedre Lothringen ''Lotharingia Inferior'' omkring 1000 Hertugdømmet Nedre Lothringen opstod i 959, da Hertugdømmet Lothringen blev delt i de to, nemlig Nedre Lothringen og Øvre Lothringen (det nuværende Lorraine).
Se Karolingerne og Nedre Lothringen
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Nordalbingien
Sachsen omkring år 1000 med Nordalbingien ifølge kort fra 1886. Nordalbingien (latinisering af det af saksere beboede område "nord for Elben") var i det 8.
Se Karolingerne og Nordalbingien
Normannere
Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.
Oberes Mittelrheintal
Kortet viser Mittelrheintal og den del af dalen som er opført på verdensarvlisten Peter Weller Manfred Heyde Svævebanen over Rhinen ved Ehrenbreitstein fæstning i Koblenz Oberes Mittelrheintal eller Den øvre mellemrhindal er en 65 kilometer lang strækning langs Rhinen i Tyskland, mellem Bingen am Rhein på flodens venstre bred, Rüdesheim am Rhein på højre og nordover til Koblenz.
Se Karolingerne og Oberes Mittelrheintal
Odo 1. af Frankrig
Romantiserende gengivelse fra 1883, der viser hvordan Odo generobrer Paris ved at ride gennem de belejrende soldater. Odo (eller Eudes (ca. 860–1. januar 898) var konge i Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 888 til 898. Han tilhørte Huset Capet og var søn af Robert den Stærke, greve af Anjou.
Se Karolingerne og Odo 1. af Frankrig
Otto den Store
Otto 1., også kaldet Otto den Store (Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.
Se Karolingerne og Otto den Store
Paris
|navn.
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Se Karolingerne og Paulus Diaconus
Pave Benedikt 4.
Benedikt 4. (død juli 903) var pave fra 1.
Se Karolingerne og Pave Benedikt 4.
Pave Clemens 3.
Clemens 3. (latin for "mild") (født omkring 1130 i Rom og døbt Paolo Scolari, død 27. marts 1191) var pave fra den 19. december 1187 til sin død.
Se Karolingerne og Pave Clemens 3.
Pave Johannes 8.
Johannes 8. (872—882), romer.
Se Karolingerne og Pave Johannes 8.
Perpignan
Perpignan (Perpinyà) er en kommune og by i Frankrig beliggende i departementet Pyrénées-Orientales og i regionen Occitanie (indtil 2016 Languedoc-Roussillon).
Peter Lombarderen
Peter Lombarderen eller Petrus Lombardus (født ca. 1100 i Lumellogno, i nærheden af Novara, Italien, død 21. eller 22. juli 1160 i Paris) var en skolastisk teolog og biskop over Paris.
Se Karolingerne og Peter Lombarderen
Pfalzgreve
Henrik 7. (1278-1313) til konge. Kurfyrsterne kan kendes på deres våben over deres hoveder. Fra venstre: ærkebisperne fra Köln, Mainz og Trier, pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og kongen af Böhmen. En pfalzgreve (tysk Pfalzgraf, engelsk count palatine, latin comes palatinus: "greve fra paladset") var en høj embedsmand i de frankiske og tyske kongers tjeneste.
Pippin
Pippin, Peppin og Pipin kan henvise til.
Pippin af Italien
Pippin eller Pepin (født april 773, død 8. juli 810) var søn af Karl den Store og konge af Italien som sin fars medkonge fra 781 til 810.
Se Karolingerne og Pippin af Italien
Regesta Imperii
Regesta Imperii er et kildeværk om europæisk historie.
Se Karolingerne og Regesta Imperii
Republikken Venedig
Republikken Venedig (venetiansk: (Serenìsima) Repùblica Vèneta eller Repùblica de Venesia, italiensk: Serenissima Repubblica di Venezia) var en stat i Italien som udviklede sig fra byen Venedig og eksisterede i næsten 1.000 år.
Se Karolingerne og Republikken Venedig
Romernes Konge
Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.
Se Karolingerne og Romernes Konge
Saint-Cyprien (Pyrénées-Orientales)
Saint-Cyprien (på Catalansk: Sant Cebrià de Rosselló) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.
Se Karolingerne og Saint-Cyprien (Pyrénées-Orientales)
Salierne
Salierne eller det saliske dynasti var et dynasti i højmiddelalderen.
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Schweiz' historie
kantonen Schwyz. Schweiz' historie har en særstilling i Europas historie i og med landets centrale, men alligevel isolerede placering i Alperne.
Se Karolingerne og Schweiz' historie
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Se Karolingerne og Slaget ved Poitiers
Slesvig-Holsten
| navn.
Se Karolingerne og Slesvig-Holsten
Stamtræ over tyske monarker
Følgende er et stamtræ over hver prins, konge, dronning, monark, konføderatiospræsident og kejser af Tyskland, fra Karl den Store i år 800 videre til Ludvig den Tyske i 843 og endeligt til Vilhelm 2. i 1918.
Se Karolingerne og Stamtræ over tyske monarker
Teodato Ipato
Teodato Ipato (også Diodato eller Deusdedit, Theodatus Ursus) blev doge i Venedig i 742 efter et kort interregnum ved hans fars død, Orso Ipato.
Se Karolingerne og Teodato Ipato
Thüringerne
Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.
Se Karolingerne og Thüringerne
Transformation of the Roman World
Transformation of the Roman World var et videnskabeligt program sponsoreret af European Science Foundation mellem 1993 og 1997 til udforskning af Europas omdannelse fra senantikken til karolingertiden.
Se Karolingerne og Transformation of the Roman World
Trevangsbrug
Trevangsbrug betegner et dyrkningssystem i landsbyfællesskabets tid kendetegnet ved, at den dyrkede jord til en landsby var delt i 3 indhegnede vange med en 3-årig rotation.
Se Karolingerne og Trevangsbrug
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se Karolingerne og Tysk-romersk kejser
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Tysklands historie
Tysklands historie er ekstremt kompliceret og afhænger i høj grad af, hvorledes man definerer Tyskland.
Se Karolingerne og Tysklands historie
Vestfranken
Vestfranken var et vesteuropæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 987.
Se Karolingerne og Vestfranken
Viguerie
Et viguerie eller vicaria er en middelalderlig administrativ retskreds brugt i den sydlige del af Frankrig (Occitanien) og i Catalonien.
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Vinens historie
Arkæologiske lokaliteter fra neolitisk tid, kobberalder og tidlig bronzealder, hvor der er fundet spor efter vin- eller olivendyrkning. Vinens historie spænder over tusinder af år tæt knyttet til historien vedrørende landbrug, madkunst, civilisation og mennesket selv.
Se Karolingerne og Vinens historie
Vorarlberg
Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og den næstmindste af de 9 delstater.
Waiblingen
Waiblingen er en by i det sydvestlige Tyskland i delstaten Baden-Württemberg med omkring 55.000 indbyggere.
751
Se også 751 (tal).
Også kendt som Karolinger.