Indholdsfortegnelse
52 relationer: Adækvans, Aktualitetsprincippet, Alkoholisme, Antinomi, Begivenhedshistorie, Bevidsthedsfilosofi, Big data, Confounder, Culpa, Darwinprisen, Determinisme, Dialektik, Eksperiment, Epidemiologi, Erstatning, Erstatningsret, Evidens, Fatalisme, Formål, Fornuft, Fri vilje, Giambattista Vico, Grund, Hegels logik, Hermeneutik, Hjerneskader i amerikansk fodbold, Immanuel Kant, Impotens, Indeterminisme, Jan Faye, Jonathan Edwards (teolog), Kausalitetsprincippet, Kendsgerning, Kiropraktik, Komparativ politik, Kvantemekanikkens historie, Kybernetik, Ledelsesansvar, Logisk positivisme, Magi, Motiv (årsag), Naturvidenskab, Nicolaus af Autrecourt, Post hoc, ergo propter hoc, Sandhed, Sekvensanalyse, Sjælesorg, Sociologi, Tandamalgam, Tid, ... Expand indeks (2 mere) »
Adækvans
Adækvans er et juridisk begreb, der efter en subjektiv adækvansfigur også kendes som "påregnelighed". Begrebet adækvans benyttes særligt indenfor erstatnings- og strafferetten. I disse juridiske discipliner er adækvens en forudsætning for pålæggelse af erstatningsansvar eller strafansvar, at handlingens følge (kausalitet) har været påregnelig (forventelig) for skadevolder.
Aktualitetsprincippet
Aktualitetsprincippet (på engelsk: uniformitarianism) er antagelsen om, at de naturlove og processer I naturen som er virksomme i dag, har været gældende og virksomme på samme måde til alle tider og steder.
Se Kausalitet og Aktualitetsprincippet
Alkoholisme
Alkoholisme, alkoholbrugsforstyrrelse eller AUD (fra engelsk: 'alcohol use disorder) er bredt defineret enhver indtagelse af alkohol, der resulterer i mentale eller fysiske helbredsproblemer.
Antinomi
En antinomi er to udsagn der begge er logisk gyldige, men som samtidig modsiger hinanden.
Begivenhedshistorie
Begivenhedshistorie er et udtryk brugt inden for historiefaget, der henviser til den slags historieskrivning, der orienterer sig mod specifikke begivenheder og om at kortlægge kronologiske årsagssammenhænge.
Se Kausalitet og Begivenhedshistorie
Bevidsthedsfilosofi
A frenologisk kortlægning af hjernen – frenologi var blandt de første forsøg på at korrelere mentale funktioner med specifikke dele af hjernen Bevidsthedsfilosofi er en gren af filosofien, som studerer sindet, mentale begivenheder, funktioner, egenskaber og bevidsthed, samt deres forbindelse til den fysiske krop, særligt hjernen.
Se Kausalitet og Bevidsthedsfilosofi
Big data
Denne visualisation af redigeringer på Wikipedia er skabt af IBM. Med en størrelse på adskillige terabytes er Wikipedias tekst og billeder et klassisk eksempel på big data. Big data er et begreb indenfor datalogi, der bredt dækker over indsamling, opbevaring, analyse, processering og fortolkning af enorme mængder af data.
Confounder
En confounder (eng.: a confounding variable or factor) inden for empirisk forskning er noget der kan "forvirre" forskeren på en bestemt måde, når forskeren søger at bestemme årsagen (eller årsagsfaktorer) til et givent fænomen (eller en bestemt type heraf), således at forskeren kan forledes til at konkludere noget forkert angående hvad der er årsagen til det givne fænomen.
Culpa
Culpa er et juridisk udtryk (der stammer fra latin) for: skyld, brøde, uagtsomhed, forseelse, synd.
Darwinprisen
Darwinprisen (engelsk Darwin Awards) er en særlig slags hæder, som tildeles personer, som gennem dum og spektakulær adfærd har forbedret den menneskelige genetiske pulje ved at hindre egne gener i at nå frem til nye generationer.
Determinisme
Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte til at ske på en bestemt måde.
Dialektik
Dialektik kommer af det græske ord dialegesthai, som betyder "at føre samtale".
Eksperiment
Et eksperiment er en velkontrolleret fremgangsmåde som indgår i den videnskabelige metode, og består af et sæt af handlinger, observationer og fortolkninger, som udføres for at afgøre gyldigheden af en hypotese eller undersøge kausale forhold mellem fænomener.
Epidemiologi
Epidemiologi (Fra oldgræsk: epi- hos/blandt; demos folket;logos lære/viden -> læren om det der findes blandt folket) er en forskningsdisciplin, der beskæftiger sig med sygdomme og andre helbredsforholds forekomst og fordeling i grupper af mennesker samt med hvad, der styrer denne forekomst på befolkningsniveau.
Erstatning
Erstatning betegner en økonomisk kompensation til en skadelidt.
Erstatningsret
Erstatningsret er en privatretlig juridisk disciplin.
Se Kausalitet og Erstatningsret
Evidens
Evidens for noget er at det antages at være indtil "vished grænsende sandsynligt", men ikke er et faktum.
Fatalisme
Fatalisme er skæbnetro og sættes oftest i forbindelse med en religiøs variant af determinismen.
Formål
Et formål er et resultat, en slutning, et mål eller grund til en bevidst handling, eller om et objekt, der er taget i brug eller som eksisterer af en eller anden grund.
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Fri vilje
Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.
Giambattista Vico
Giovanni Battista („Giambattista“) Vico (født 23. juni 1668 i Napoli, Neapel, død 23. januar 1744 i Napoli) var en italiensk historie- og retsfilosof, kendt for værket fra 1725 Scienza Nuova, "Den nye Videnskab", hvor han fremlægger en historieteori med fokus på historien som menneskeskabt og ikke skæbnebestemt.
Se Kausalitet og Giambattista Vico
Grund
Grund har flere betydninger.
Hegels logik
Georg Wilhelm Friedrich Hegel Hegels logik er det logiske system, som filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel opbyggede i løbet af sin levetid, hvor han har givet en samlet fremstilling af det i bøgerne Logikkens videnskab samt Encyklopædien. Logikkens videnskab er inddelt i tre hovedkapitler – Første kapitel er en fremstilling af Væren (Sein), anden kapitel er en fremstilling af Væsen (Wesen) og det sidste er slutteligt om Begrebet (Begriff).
Hermeneutik
Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolke eller oversætte og var oprindeligt en teologisk opfindelse.
Hjerneskader i amerikansk fodbold
Hjerneskader i amerikansk fodbold er et hyppigt diskuteret problem, der oftest har hjernerystelser og kronisk traumatisk encefalopati (CTE) som omdrejningspunkt.
Se Kausalitet og Hjerneskader i amerikansk fodbold
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Kausalitet og Immanuel Kant
Impotens
Impotens eller erektil dysfunktion er manglende erektionsevne, så det ikke er muligt at gennemføre et samleje på tilfredsstillende vis.
Indeterminisme
Indeterminisme er i klassisk filosofi dét grundsynspunkt, at vi har en fri vilje og at vi kan vælge frit mellem foreliggende muligheder.
Se Kausalitet og Indeterminisme
Jan Faye
Jan Faye (født 25. februar 1947) er en dansk filosof, der arbejder med metafysik, erkendelsesteori og videnskabsfilosofi.
Jonathan Edwards (teolog)
Jonathan Edwards (født 5. oktober 1703 i East Windsor Hill, Connecticut, død 22. marts 1758 i Princeton, New Jersey) var en amerikansk teolog og filosof.
Se Kausalitet og Jonathan Edwards (teolog)
Kausalitetsprincippet
Kausalitetsprincippet (eller årsagsprincippet) går ud på, at der til enhver virkning findes en årsag, og at de altid følges ad i den rækkefølge: dvs.
Se Kausalitet og Kausalitetsprincippet
Kendsgerning
En fakta-afdeling på et bibliotek. Kendsgerninger eller fakta er forhold, udsagn eller påstande, for hvilke det kan godtages, at de eller deres sandhedsværdi er evidente, uomtvistelige, uimodsigelige, underforståede, indiskutable, indlysende, selvfølgelige, hævet over enhver tvivl og debat.
Kiropraktik
Kiropraktik (kheír, hånd, og praktikós, virksom) er en alternativ behandlingsform, der primært beskæftiger sig med muskuloskeletale problematikker i bevægeapparatet.
Komparativ politik
Komparativ politik eller sammenlignende politik er en faggren indenfor statskundskab, der er kendetegnet ved sin brug af komparativ metode.
Se Kausalitet og Komparativ politik
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Kausalitet og Kvantemekanikkens historie
Kybernetik
Kybernetik (af engelsk cybernetics, som igen kommer fra græsk Κυβερνήτης (kybernétes).
Ledelsesansvar
Ledelsesansvar er det erstatningsansvar, som en ledelse eller bestyrelse for en virksomhed (eks. et selskab) eller en organisation kan ifalde som følge af de handlinger eller undladelser, der foretages i ledelsesgerningen.
Se Kausalitet og Ledelsesansvar
Logisk positivisme
Logisk positivisme (senere betegnet nypositivisme eller logisk empirisme) er en filosofisk retning udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (1882-1936), Rudolf Carnap (1891-1970) og Otto Neurath (1882-1945).
Se Kausalitet og Logisk positivisme
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Motiv (årsag)
Et motiv som årsag er et individs begrundelse for at udføre bestemte handlinger.
Se Kausalitet og Motiv (årsag)
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Se Kausalitet og Naturvidenskab
Nicolaus af Autrecourt
Nicolaus af Autrecourt eller Nicholas d'Autrécourt, Nicolaus de Autricuria, Nicolaus de Ultricuria (ca. 1300 i Autrecourt – efter 1350 i Metz; ?1299-1369?) var en fransk filosof og teolog.
Se Kausalitet og Nicolaus af Autrecourt
Post hoc, ergo propter hoc
Post hoc ergo propter hoc (Latin: "efter dette, derfor på grund af dette") er en logisk fejlslutning der siger at "Fordi begivenhed Y efterfulgte begivenhed X, så må begivenhed Y været sket på grund af begivenhed X".
Se Kausalitet og Post hoc, ergo propter hoc
Sandhed
Walter Seymour Allward, ''Veritas'', 1920 ''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og Misundelsen,'' maleri af François Lemoyne (1737) Sandhed er overensstemmelse mellem et udsagn og den virkelighed, udsagnet udtaler sig om.
Sekvensanalyse
Samfundsvidenskabelig sekvensanalyse er en eksakt empirisk, evidensbaseret analysemetode, der bygger på en systematisk opdeling (sekventering) af et psykisk eller socialt hændelsesforløb i én eller flere på hinanden følgende sekvenser, og hvor hver sekvens som udgangspunkt defineres som en analyse-enhed, bestående af en tredelt sammensat funktionel relation: situation ⇒ hændelse ⇒ konsekvens.
Se Kausalitet og Sekvensanalyse
Sjælesorg
Sjælesorg (tysk: ”Seelsorge”) er en særlig omsorg for den enkelte, der har brug for hjælp, og som udmøntes i fx en afklarende, hjælpende eller trøstende samtale.
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Tandamalgam
Tandamalgam, dentalt amalgam, amalgamfyldninger eller amalgamplomber, også kaldet sølv- eller kviksølvplomber/fyldninger, er fyldninger i tænder fremstillet af amalgam, som er en blanding af kviksølv og andre metaller.
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Tidsrejse
En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb. En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb.
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Kausalitet og Universalieproblemet
Også kendt som Causa, Grund (årsag), Kausale, Kausalisme, Årsag, Årsag og virkning.