Indholdsfortegnelse
158 relationer: Absolut nulpunkt, Acetonitril, Acetylklorid, Aerogel, Afledte SI-enheder, Alpheus bellulus, Alpheus heterochaelis, Anders Celsius, Antibrint, Argon, Ariane (raket), Ariane 5, Astat, Atmosfærisk elektricitet, Avogadros lov, Azeotrop, Ædelgas, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Blitz, Boltzmanns konstant, Boomerang-tågen, Butansyre, Cadmium, Celsius, Cyklohexans konformation, Dimethylformamid, Dimethylsulfoxid, Eddikesyre, Ethan, Ethenon, Ethylacetat, Ethylenoxid, Fahrenheit, Farvegengivelsesindeks, Farvetemperatur, Faustini (månekrater), Fission, Flydende helium, Folieleje, Fosgen, Fotosfære, Fysisk størrelse, Gadolinium, Gaskonstant, Gliese 581, Gliese 581 c, Global opvarmning, Grundlæggende SI-enheder, Hafnium, ... Expand indeks (108 mere) »
Absolut nulpunkt
°F). Det absolutte nulpunkt er den teoretisk laveste mulige temperatur, som kan opnås i et makroskopisk system.
Acetonitril
Acetonitril er en kemisk forbindelse med den kemiske formel.
Acetylklorid
Acetylklorid er acylkloridet af eddikesyre.
Aerogel
Et kubisk formet stykke aerogel foran Peter Tsou. En 2,5 kg mursten båret af et stykke aerogel, som kun vejer 2 gram. Aerogelen er det blårøgede stykke forneden. En demonstration af aerogels isolationsegenskaber. Aerogelen er det blårøgede stykke over ringen, men nedenfor tændstikkerne.
Afledte SI-enheder
Afledte SI-enheder er en del af SI-systemet for måleenheder og er afledt af de 7 grundlæggende SI-enheder.
Se Kelvin og Afledte SI-enheder
Alpheus bellulus
Alpheus bellulus eller tiger knipsereje er en blandt mange rejer, som kaldes knipsereje eller pistolreje.
Alpheus heterochaelis
Alpheus heterochaelis er en blandt mange rejer som kaldes knipsereje eller pistolreje.
Se Kelvin og Alpheus heterochaelis
Anders Celsius
Anders Celsius (født 27. november 1701, død 25. april 1744), var en svensk astronom (til dels også geograf og kemiker).
Antibrint
Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ariane (raket)
Ariane 44LP konfiguration. Ariane er navnet på en række løfteraketter, udviklet af ESA.
Ariane 5
Ariane 5 er en europæisk totrinsløfteraket til primært at opsende satellitter til synkronbanen.
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Atmosfærisk elektricitet
Atmosfærisk elektricitet eller luftelektricitet er det elektrostatiske netværk i jordens atmosfære (eller elektriske systemer i gaslagene på planeter med atmosfære).
Se Kelvin og Atmosfærisk elektricitet
Avogadros lov
Avogadros lov er en eksperimentel gaslov, postuleret af Amedeo Avogadro, som forbinder volumen af en gas til dens stofmængde.
Azeotrop
ligevægt af 2-propanol og vand der viser azeotropiske egenskaber. En azeotrop er en blanding af to eller flere væsker, hvis proportioner ikke kan blive ændret ved simpel destillation.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Kelvin og Big Bang-nukleosyntese
Blitz
En løs elektronisk blitzenhed Den øverste billede er taget med en svag blitz. Billedet nedenfor er taget med tilstrækkelig blitz. En blitz eller en flash er en ekstra lyskilde, man benytter ved fotografering for at kompensere for manglende eller uheldigt lys.
Boltzmanns konstant
Boltzmanns konstant (efter Ludwig Boltzmann) er en vigtig konstant inden for fysik, specielt statistisk fysik (se også termodynamik).
Se Kelvin og Boltzmanns konstant
Boomerang-tågen
Boomerang tågen. Foto:NASA/ESA. Boomerang-tågen (også kaldet Butterfly-tågen) er en protoplanetarisk tåge beliggende ca.
Butansyre
Butansyre er en carboxylsyre med den kemiske formel.
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Cyklohexans konformation
Cyclohexans konformation er et meget studeret emne i organisk kemi på grund af det komplekse samspil mellem de forskellige konformationer af cyclohexan og derivater.
Se Kelvin og Cyklohexans konformation
Dimethylformamid
Dimethylformamid er en organisk forbindelse med sumformlen (CH3)2NC(O)H.
Dimethylsulfoxid
Dimethylsulfoxid (DMSO) er en organisk svovlforbindelse med molekylformlen (CH3)2SO.
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Ethan
Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer.
Ethenon
Ethenon er det systematiske navn for keten, en organisk forbindelse med den kemiske formel C2H2O eller H2C.
Ethylacetat
Ethylacetat (systematisk navn ethylethanoat, forkortet EtOAc) er en organisk forbindelse med formlen CH3-COO-CH2-CH3 (sumformel C4H8O2).
Ethylenoxid
Ethylenoxid (anbefalet IUPAC-navn: oxiran) er en organisk forbindelse med kemisk formel.
Fahrenheit
Lande der bruger Celsius. Fahrenheit er en temperaturskala opkaldt efter den tyske opfinder Gabriel Daniel Fahrenheit.
Farvegengivelsesindeks
Udsendt lysspektrum afgør lampens farvegengivelsesindeks. ''Color rendering index'' står med småt under ''Color Accuracy''. Farvegengivelsesindeks, et indeks (også benævnt Ra af Commission on Illumination (CIE), eng. general color rendering index) for hvor god en belysningskilde er balanceret i lysfarvemæssig henseende, hvor 100 er nærmest lig referencelyskilden, som for lyskilder med farvetemperatur 5000 K (Kelvin) eller mere er dagslys – og for lavere farvetemperaturer er et opvarmet sortlegeme.
Se Kelvin og Farvegengivelsesindeks
Farvetemperatur
Illustration af forskellige farvetemperaturer Farvetemperatur er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i kelvin-skalaen (K).
Faustini (månekrater)
Faustini er et nedslagskrater på Månen.
Se Kelvin og Faustini (månekrater)
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Flydende helium
Flydende helium nedkølet til temperaturer under Lambdapunktet, hvor det blivet til en supervæske Ved normalt tryk eksisterer grundstoffet helium i en flydende form ved den meget lave temperatur −269 °C (omkring 4 K eller −452.2 °F).
Folieleje
A folie-luft leje beregnet til rotorakslen i et luftfartøjs gasturbine. Folieleje, også kendt som folie-luft leje, er en type af fluidleje.
Fosgen
Fosgen (carbonyldiklorid) er en kemisk forbindelse med sumformlen.
Fotosfære
Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.
Fysisk størrelse
En fysisk størrelse er en fysisk egenskab ved et stof, et fysisk emne, et fysisk fænomen eller et fysisk forhold, som kan måles eller beregnes ud fra målinger.
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Gaskonstant
Gaskonstanten (også kaldet idealgaskonstanten og ofte betegnet med symbolet R) er proportionalitetskonstanten i idealgasligningen.
Gliese 581
Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Kelvin og Global opvarmning
Grundlæggende SI-enheder
De grundlæggende SI-enheder, også kaldet grundenheder, er syv fysiske enheder som er defineret i SI-systemet.
Se Kelvin og Grundlæggende SI-enheder
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Højtemperatur-superleder
En prøve af højtemperatur-superlederen BSCCO-2223. Højtemperatur-superledere (forkortet høj-Tc eller HTS) er betegnelsen for materialer, der virker som superledere ved usædvanligt høje temperaturer.
Se Kelvin og Højtemperatur-superleder
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Hvidbalance
Hvidbalance eller farvebalance er et begreb indenfor fotoverdenen som betegner tilpasning af farvesammensætningen under forskellige fotografiske forhold.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Indigo (farvestof)
Indigo er en organisk forbindelse med en karakteristisk blå farve (se indigo).
Se Kelvin og Indigo (farvestof)
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Indiumtinoxid
Indiumtinoxid, også forkortet ITO, er en blanding af Indium(III)oxid (In2O3)og Tin(IV)oxid (SnO2).
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
ITER
ITER er et akronym for "International Thermonuclear Experimental Reactor" og betyder endvidere "rejse" på latin.
James Webb Space Telescope
Model af rumteleskopet James Webb Space Telescope (JWST) er et ubemandet amerikansk rumobservatorium og international rummission i et samarbejde mellem NASA, European Space Agency (ESA) og Canadian Space Agency (CSA).
Se Kelvin og James Webb Space Telescope
Joule per mol
Joule per mol (symbol: J/mol, J·mol−1) er en afledt SI-enhed til beskrivelse af energi per mængde materiale.
K
right K, k er det ellevte bogstav i det latinske alfabet.
Se Kelvin og K
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Kobber(II)acetat
Kobber(II)acetat (Cu(CH3COO)2 eller Cu(OAc)2) er et salt bestående af ionerne Cu2+ og acetat,.
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Se Kelvin og Kosmisk baggrundsstråling
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Kulde
Et isbjerg. Østrig. Koldt vejr er en forudsætning for sne. Kulde er tilstanden eller den subjektive opfattelsen af at have lav temperatur, en mangel på varme.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Mekanik
Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Mesosfære (kappen)
Mesosfæren (mēsos for 'i midten' og sphaîra for kugle) ligger mellem asthenosfæren og Jordens ydre kerne, og er den nederste del af Jordens kappe.
Se Kelvin og Mesosfære (kappen)
Natriumacetat
Natriumacetat. Natriumacetat,, er natriumsaltet af eddikesyre.
Natriumhydrid
Natriumhydrid er en kemisk forbindelse med sumformlen NaH.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Nernst-ligningen
I elektrokemi er Nernst-ligningen (eller Nernsts lov) en ligning, der (i samspil med andre oplysninger) kan bruges til at bestemme ligevægtsredoxpotentialet for en halvcelle i en elektrokemisk celle.
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Orcus
access-date.
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Perklorsyre
Perklorsyre er en mineralsk syre med den kemiske formel HClO4.
Planck-rumteleskopet
Model af rumteleskopet Planck i korrekt størrelse. Planck-rumteleskopet er et videnskabeligt satellit-teleskop til kosmologisk udforskning, opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) med løfteraketten Ariane 5 fra den europæiske rumstation Kourou i Fransk Guyana den 14.
Se Kelvin og Planck-rumteleskopet
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Polyvinylacetat
Polyvinylacetat (PVA, PVAc, poly(ethenylethanoat); almindeligt kendt som trælim, hvid lim eller skolelim) er en alifatisk, gummiagtig syntetisk polymer med den kemiske formel (C4H6O2)n (hvor n er antallet af monomerer).
Propansyre
Propansyre er en naturligt forekommende carboxylsyre med den kemiske formel.
Protactinium
Protactinium er det 91.
Pyridin
Pyridin er en basisk heterocyklisk organisk forbindelse med molekylformlen C5H5N.
Rankine
Rankine er en temperaturskala, der har sit nulpunkt ved det absolutte nulpunkt, men som har samme interval mellem sine enheder som Fahrenheit-skalaen.
Rød dværg
url-status.
Reaumur
René-Antoine Ferchault de Réaumur, der lagde navn til Reaumur-skalaen Gammelt termometer i et apotek i Wien, der viser rumtemperatur i Reaumur Reaumur (° Ré, ° Re, ° R) er en temperaturskala, hvor vands frysepunkt er fastsat til 0° og kogepunktet til 80°.
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Søknælere
Søknælere, knælerrejer (Stomatopoda) er en gruppe af storkrebs.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
SI-præfiks
Et SI-præfiks er et præfiks, som kan anvendes på enhver SI-enhed.
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Smeltevarme
Smeltevarme er den mængde energi der skal til, for at et stof kan gå fra fast fase til flydende, når dette har nået smeltepunktet.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Kelvin og Solens dannelse og udvikling
Solens kerne
Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Sonoluminescens
Sonoluminescens er udsendelsen af korte lyspulser under imploderende gasbobler i en væske, når væsken exciteres med ultralyd.
Sortlegeme
Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.
Specifik varmeledningsevne
I fysik er specifik varmeledningsevne eller specifik termisk konduktivitet, k, en stofegenskab, som indikerer stoffets evne til at lede varmeenergi.
Se Kelvin og Specifik varmeledningsevne
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Spitzerteleskopet
Spitzer inden opsendelse Spitzerteleskopet (eng. Spitzer Space Telescope, tidligere Space Infrared Telescope Facility (SIRTF)) er et infrarødt rumobservatorium, det fjerde og sidste af NASA's Store Observatorier.
Se Kelvin og Spitzerteleskopet
Sprængstof
Eksplosion forårsaget af sprængstoffer. Sprængstof er et kemisk stof (eller blanding af flere stoffer), hvis ekstremt høje forbrændingshastighed udnyttes til sprængninger.
Standardbetingelser
I kemi og andre videnskaber er standardbetingelser (også kaldet STP eller standardtemperatur og -tryk) et standardsæt af betingelser for eksperimentelle målinger, der muliggør sammenligninger af forskellige datasæt.
Se Kelvin og Standardbetingelser
Stefan-Boltzmanns konstant
5.780 K har den største bølgelængde ved 501 nm og ved en strålingsexitans på 63,3 MW/m2 Stefan–Boltzmanns konstant (også Stefans konstant), en fysisk konstant angivet ved det græske bogstav ''σ'' (sigma), er proportionalitetskonstanten i Stefan-Boltzmanns lov: "den samlede intensitet udstrålet over alle bølgelængder stiger, når temperaturen stiger", af et sortlegeme, som er proportionel med den termodynamiske temperatur i fjerde potens.
Se Kelvin og Stefan-Boltzmanns konstant
Stirlingmotor
En Stirlingmotor og generator med 55 kW elektrisk effekt-output. En varmluftmotor med en gas, som undergår en Stirling-kredsproces, kaldes en Stirlingmotor.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Kelvin og Stjernenukleosyntese
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Se Kelvin og Stjerner fra fødsel til genfødsel
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Se Kelvin og Stjerners energikilder
Superkritisk kuldioxid
Superkritisk kuldioxid eller superkritisk CO2 er et flydende stadie af kuldioxid, hvor der er ved eller over sin kritiske temperatur og kritiske tryk.
Se Kelvin og Superkritisk kuldioxid
Superleder
En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Temperaturenhed
Temperaturenheder eller temperaturskalaer for angivelse af temperatur er.
Terahertz stråling
Terahertz stråling, Terahertz radiobølger, THF (Tremendously High Frequency), submillimeterbølger, T-stråler, T-bølger eller T-lux er betegnelsen for radiobølger med en frekvens (fra men ikke med) 300 GHz - 3 THz.
Se Kelvin og Terahertz stråling
Termisk energi
Termisk energi bliver i daglig tale ofte kaldt varme eller varmeenergi.
Termodynamisk temperatur
Animation af gasmolekylers bevægelse. De blå har en højere temperatur end de røde, og bevæger sg dermed mere. Termodynamisk temperatur er en absolut måde at måle temperatur, og det er en af de vigtigste parametre inden for termodynamik.
Se Kelvin og Termodynamisk temperatur
Termometer
Et termometer (bimetal) Et termometer er et måleinstrument til måling af temperatur.
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Torden
Tordenbuldren tæt på Torden er forårsaget af lyn. Torden, tordenskrald eller tordenbrag er en lyd forårsaget af lyn.
Trikloreddikesyre
Trikloreddikesyre (TCA, TCAA; tillige kendt som triklorethansyre) er et derivat af eddikesyre, i hvilket de tre brintatomer på methylgruppen alle er blevet substitueret med kloratomer.
Se Kelvin og Trikloreddikesyre
Tripel-alfa-processen
kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.
Se Kelvin og Tripel-alfa-processen
Tripelpunkt
Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Underafkøling (fysik)
Eksempel på dannelse af iskrystaller i underafkølet vand Underafkøling forekommer når en væske afkøles under dets frysepunkt uden at den størkner.
Se Kelvin og Underafkøling (fysik)
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vanillin
Vanillin (systematisk navn 4-hydroxy-3-methoxybenzaldehyd) er en organisk forbindelse med molekylformlen.
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Varmepumpe
is er en dårlig varmeleder. Is fungerer faktisk som en isolator og vil sænke den samlede varmepumpes effektivitet. Et eksempel på en varmepumpe med kombineret indendørs- og udendørs-enhed.Indendørs- og udendørs-enheden kan separeres, og de to kølemiddelrør forlænges så.
Varmerør (heat-pipe)
Diagram som viser et varmerør med den eksternt varmede kølepladeende forneden – og den eksternt kølede kølepladeende foroven. Varmerør indre:('''A''') Lidt væske omdannes til gas der ses som bobler i væsken. Væske til gas fordampningsprocessen fjerner varme fra bundkølepladen.('''B''') Opstigende gas som bobler op fra væsken.('''C''') Gassen afleverer varme under kondensations-/fortætnings-processen til topkølepladen.('''D''') Dråberne drypper eller løber ned ad indersiden af varmerør cylinderindersiderne grundet (jordens) gravitation.
Se Kelvin og Varmerør (heat-pipe)
Varmestrøm
Lineær varmestrøm. x i illustrationen er lig S i formlerne. Hvis temperaturen på hver sin side af en skillevæg er forskellig, vil der foregå en varmeledning eller varmestrøm gennem adskillelsen fra den varme til kolde side.
Varmeudvidelseskoefficient
Drikkeglas med revne forårsaget af ujævn opvarmning. Varmeudvidelseskoefficient er den forholdsvise udvidelse af et materiale pr.
Se Kelvin og Varmeudvidelseskoefficient
Vinylacetat
Vinylacetat er en organisk forbindelse med den kemiske formel CH3C(O)OCHCH2.
Virkningsgrad
Virkningsgraden (synonym: nyttevirkning, symbol: \eta) ved en fysisk proces er forholdet mellem den nyttiggjorte og den totale transducer omsatte energi: Virkningsgraden er således et tal mellem 0 og 1.
William Thomson
William Thomson bedre kendt som Lord Kelvin (født 26. juni 1824, død 17. december 1907) var en irsk-skotsk fysiker, matematiker og ingeniør.
Woods metal
Woods metal er en legering af fire metaller i blandingsforholdet 50% bismuth, 25% bly, 12,5% tin og 12,5% cadmium.
Yttrium-jern-granat
Yttrium-jern-granat (YIG for eng. Yttrium Iron Garnet) er en slags syntetisk granat, med den kemiske sammensætning Y3Fe2(FeO4)3, eller Y3Fe5O12.
Se Kelvin og Yttrium-jern-granat
(25143) Itokawa
(25143) Itokawa er en nærjords-asteroide af apollotypen, der også krydser Mars bane.
(3200) Phaethon
(3200) Phaethon er en nærjords-asteroide af Apollo-typen, der også er kendt under den oprindelige midlertidige betegnelse 1983 TB.
(7) Iris
(7) Iris er en asteroide der har sin bane i asteroidebæltet.
(90377) Sedna
(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.
2019 redefinition af SI-enhederne
Omdefinering af SI-enhederne i 2019 skete i forbindelse med 144 års jubilæet for Meterkoventionen, den 20.
Se Kelvin og 2019 redefinition af SI-enhederne