Indholdsfortegnelse
56 relationer: Alex Willy Langseth, Atom, Ædelgas, Carbon, Carboxylsyre, Decarboxylase, Divalent, Elektronegativitet, Elektronprikmodellen, Enantiomer, Foton, Fysiske bindinger, Haber-Bosch-processen, Hæmoglobin, Hydrofil, Ilt, Intermolekylær kraft, Ionbinding, Jean-Pierre Sauvage, Kalorimeter, Kemisk energi, Kemisk forbindelse, Kemisk stof, Kitin, Koordinationstal, Kovalent binding, Kubisk atommodel, Kulstof-baseret liv, Kunstig fotosyntese, Kvantekemi, Lignin, Linus Pauling, Londonbinding, Lonepair, Lyase, Metal, Methionin, Molekyle, Monomer, Morten Meldal, Multimer, Organisk peroxid, Osmium, Oxidationstrin, Periodiske system, Pi-binding, Rotamer, Sigma-binding, Tetrahydrocannabinol, Threonin, ... Expand indeks (6 mere) »
Alex Willy Langseth
Alex Willy Langseth (7. februar 1895, København - 20. oktober 1961, smst.) var en dansk kemiker.
Se Kemisk binding og Alex Willy Langseth
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carboxylsyre
Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.
Se Kemisk binding og Carboxylsyre
Decarboxylase
Decarboxylase Decarboxylaser er en undergruppe af enzymer under gruppen lyaser.
Se Kemisk binding og Decarboxylase
Divalent
Indenfor kemien dækker betegnelsen divalent (somme tider bivalent) grundstoffer, ioner, funktionelle grupper eller molekyler, der har en valens på to.
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Kemisk binding og Elektronegativitet
Elektronprikmodellen
Forskellige enkle Lewisstrukturer. Elektronprikmodellen eller Lewisstruktur er en måde, hvorpå man kan illustrere, hvilke bindinger eller ledige elektroner, der indgår i molekyler og kemiske forbindelser.
Se Kemisk binding og Elektronprikmodellen
Enantiomer
Enantiomerer eller spejlbilledisomerer er betegnelsen for to molekyler hvis kemiske struktur er ens, men som er hinandens spejlbilleder.
Se Kemisk binding og Enantiomer
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Fysiske bindinger
Fysiske bindinger, er bindinger mellem molekyler.
Se Kemisk binding og Fysiske bindinger
Haber-Bosch-processen
Fritz Haber, 1918, opfinderen af Haber-Bosch processen. Haber-Bosch processen - nogle gange omtalt som Haber-processen - er en industriel implementering af reaktionen mellem nitrogen- og hydrogengas.
Se Kemisk binding og Haber-Bosch-processen
Hæmoglobin
Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.
Se Kemisk binding og Hæmoglobin
Hydrofil
Hydrofil bruges blandt andet indenfor kemi og betyder reelt set vandelskende.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Intermolekylær kraft
Intermolekylær betyder "mellem molekyler", og betegner tiltrækning, kræfter og reaktioner mellem to eller flere molekyler.
Se Kemisk binding og Intermolekylær kraft
Ionbinding
En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.
Se Kemisk binding og Ionbinding
Jean-Pierre Sauvage
Krystalstrukturen på catenan der blev beskrevet af Sauvage og hans kolleger i ''Chem. Commun.'', 1985, 244-247. Krystalstruktur på en molekyleknude med to kobber(I)-ioner bunder til, beskrevet af Sauvage og kollegere i ''Recl. Trav. Chim. Pay. B.'', 1993, 427-428.
Se Kemisk binding og Jean-Pierre Sauvage
Kalorimeter
Simpelt kalorimeter1. Termometer2. Anordning til antænding3. 4. Indre beholder 5. Ydre beholder6. Isolerende fødder Med et kalorimeter måler man hvor meget varme der frigøres/optages ved en kemisk reaktion hvorved entalpiændringen for den pågældende reaktion kan bestemmes.
Se Kemisk binding og Kalorimeter
Kemisk energi
Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks.
Se Kemisk binding og Kemisk energi
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Kemisk binding og Kemisk forbindelse
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Se Kemisk binding og Kemisk stof
Kitin
Kitinmolekylets struktur Kitin er det typiske grundmateriale i cellevæggene hos svampe.
Koordinationstal
Indenfor kemi, krystallografi og materialevidenskab er koordinationstallet på et centralt atom i et molekyle eller krystal antallet af dets nære naboer.
Se Kemisk binding og Koordinationstal
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Kemisk binding og Kovalent binding
Kubisk atommodel
Den kubiske atommodel er en tidlig atommodel, hvor elektronerne er placeret i de otte hjørner af en kube i et ikke-polært atom eller molekyle.
Se Kemisk binding og Kubisk atommodel
Kulstof-baseret liv
Lewis-strukturen for et kulstof-atom, der viser dets fire valenselektroner. Kulstof er nøglekomponentet for alt kendt liv på Jorden.
Se Kemisk binding og Kulstof-baseret liv
Kunstig fotosyntese
Hvis kunstig fotosyntese har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens energibehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirkelskiver på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive.
Se Kemisk binding og Kunstig fotosyntese
Kvantekemi
Kvantekemi er anvendelsen af kvantemekanik på kemiske problemstillinger.
Se Kemisk binding og Kvantekemi
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Linus Pauling
Linus Carl Pauling (født 28. februar 1901, død 19. august 1994) var en amerikansk fysisk kemiker.
Se Kemisk binding og Linus Pauling
Londonbinding
En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.
Se Kemisk binding og Londonbinding
Lonepair
Et ensomt elektronpar (frit oversat fra den engelske benævnelse lonepair; også kaldet et ikke-bindende eller frit elektronpar) består af to elektroner på et atom, der har en modsat spin og optager samme og.
Lyase
I biokemi er en lyase et enzym, der katalyserer opbrydningen af forskellige kemiske bindinger ved hjælp af andre metoder end hydrolyse og oxidation, ofte i forbindelse med dannelsen af en ny dobbeltbinding eller en ny ringstruktur.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Methionin
Methionin (forkortet Met eller M) er en α-aminosyre med den kemiske formel HO2CCH(NH2)CH2CH2SCH3.
Se Kemisk binding og Methionin
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Monomer
En monomer eller monomér (fra græsk mono "en" og meros "del") er et relativt lille molekyle, der kan bindes kemisk til andre monomerer og dermed danne polymerer.
Morten Meldal
Morten Peter Meldal (født 16. januar 1954 i Danmark) er en dansk kemiker og professor i kemi på Københavns Universitet i København.
Se Kemisk binding og Morten Meldal
Multimer
Inden for naturvidenskaben er en multimer et molekyle bestående af flere enheder eller molekylekomplekser.
Organisk peroxid
The general structure of an organic peroxide. Organisk peroxider er organiske forbinderlser, som indeholder den funktionelle peroxidgruppe (ROOR').
Se Kemisk binding og Organisk peroxid
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Se Kemisk binding og Oxidationstrin
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Kemisk binding og Periodiske system
Pi-binding
To p orbitaler danner en pi-binding. Pi-bindingen er illustreret som to orange bådformede bindinger på tegningen efter rekationspilen. Pi-binding (π-binding) betegner en kovalent (dobbelt) kemisk binding, som forekommer i bl.a. alkener.
Se Kemisk binding og Pi-binding
Rotamer
Rotamerer af butan. Rotamerer er konformere, der adskiller sig ved rotation om kun en enkelt σ-binding.
Sigma-binding
Sigma-binding er en kemisk binding, som udgør en rotationssymmetrisk molekylær binding mellem to eller eventuelt flere atomer.
Se Kemisk binding og Sigma-binding
Tetrahydrocannabinol
Tetrahydrocannabinol (THC) eller dronabinol er det mest psykoaktive stof i hampplanten.
Se Kemisk binding og Tetrahydrocannabinol
Threonin
Threonin (forkortet Thr eller T) er en α-aminosyre med den kemiske formel HO2CCH(NH2)CH(OH)CH3.
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Kemisk binding og Ultraviolet lys
Uorganisk kemi
Uorganisk kemi er den gren inden for kemien, der beskæftiger sig med studiet af materialer, der indeholder en hvilken som helst kombination af grundstoffer med undtagelse af organiske forbindelser.
Se Kemisk binding og Uorganisk kemi
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Valenselektron
kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.
Se Kemisk binding og Valenselektron
VSEPR-Model
Et VSEPR-model (forkortelse for engelsk: Valence Shell Electron Pair Repulsion) også kaldt EPA-modellen (Electron Pair Repulsion model) eller oprindeligt VEPR-teorien (engelsk: Valence Electron Pair Repulsion theory), leder den rumlige form af et molekyle tilbage til frastødningskræfterne mellem valensskallens elektronpar.' VSEPR modeller for to, tre, fire, fem og seks elektronpar Modellen kaldes også Gillespie-Nyholm-teorien, efter dens udviklere.
Se Kemisk binding og VSEPR-Model
William Lipscomb
William Nunn Lipscomb Jr. (9. december 1919 - 14. april 2011) var en amerikansk uorganisk og organisk kemiker der arbejdede med NMR, teoretisk kemi, borkemi og biokemi.
Se Kemisk binding og William Lipscomb
Også kendt som Binding (kemi), Kemiske bindinger.