Indholdsfortegnelse
227 relationer: Acetonitril, Acetylen, Acylhalid, Adenosintrifosfat, Alfa-pinen, Alginsyre, Alkalihydroxid, Alkalimetal, Alkohol (stofklasse), Alkylhalid, Aluminiumoxid, Aluminiumsulfat, Amfolyt, Aminogruppe, Aminosyre, Ammoniumdikromat, Analytisk kemi, Anethol, Antibiotikum, Argon, Aromatisk forbindelse, Arsen, Atom, Azoforbindelse, Ædelgas, Ætsende stof, Barium, Benzaldehyd, Benzen, Benzoesyre, Berkelium, Berylliose, Beryllium, Berylliumbromid, Berylliumiodid, Binær forbindelse, Blåsyre, Borneol, Bromeddikesyre, Bromeret flammehæmmer, Calcium, Californium, Carbon, Carl Th. Pedersen, Carvon, CAS-nummer, Cellestofskifte, Cerium, CFC-gas, Charles-Gabriel Pravaz, ... Expand indeks (177 mere) »
Acetonitril
Acetonitril er en kemisk forbindelse med den kemiske formel.
Se Kemisk forbindelse og Acetonitril
Acetylen
Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.
Se Kemisk forbindelse og Acetylen
Acylhalid
Acylhalid Acetylklorid er et acylhalid. Et acylhalid (også kendt som et syrehalid) er en kemisk forbindelse, der er dannet fra en oxosyre ved at erstatte en hydroxylgruppe med en halidgruppe.
Se Kemisk forbindelse og Acylhalid
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Se Kemisk forbindelse og Adenosintrifosfat
Alfa-pinen
α-Pinen er en organisk forbindelse som hører til terpenerne, det er den ene af to isomerer af pinen.
Se Kemisk forbindelse og Alfa-pinen
Alginsyre
| Section8.
Se Kemisk forbindelse og Alginsyre
Alkalihydroxid
Alkali hydroxider er en gruppe af kemiske forbindelser som består af en alkalimetalkation og hydroxidanionen (HO-).
Se Kemisk forbindelse og Alkalihydroxid
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Se Kemisk forbindelse og Alkalimetal
Alkohol (stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Se Kemisk forbindelse og Alkohol (stofklasse)
Alkylhalid
ekstraheret fra almindelig komprimeret luft på dåse ved blot at bruge dem omvendt. Alkylhalider (nogle gang omtalt som halogenoalkaner eller haloalkaner) er en gruppe af kemiske forbindelser der består af alkaner med en eller flere halogener.
Se Kemisk forbindelse og Alkylhalid
Aluminiumoxid
Aluminiumoxid. Aluminiumoxid er en kemisk forbindelse som består af aluminium og oxygen med molekylformlen Al2O3.
Se Kemisk forbindelse og Aluminiumoxid
Aluminiumsulfat
Aluminiumsulfat er en kemisk forbindelse med den kemiske formel Al2(SO4)3.
Se Kemisk forbindelse og Aluminiumsulfat
Amfolyt
En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.
Se Kemisk forbindelse og Amfolyt
Aminogruppe
En aminogruppe eller amingruppe er en funktionel gruppe i organiske forbindelser, som indeholder et sp3-hybridiseret kvælstofatom.
Se Kemisk forbindelse og Aminogruppe
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Se Kemisk forbindelse og Aminosyre
Ammoniumdikromat
Ammoniumdichromat er en uorganisk kemisk forbindelse, som har formlen (NH4)2Cr2O7.
Se Kemisk forbindelse og Ammoniumdikromat
Analytisk kemi
Analytisk kemi beskæftiger sig med at analysere materialeprøver, med det formål at fastslå prøvens kemiske sammensætning.
Se Kemisk forbindelse og Analytisk kemi
Anethol
Anethol er en organisk forbindelse som giver fennikel, anis og stjerneanis den karakteristiske lakridssmag.
Se Kemisk forbindelse og Anethol
Antibiotikum
Angrebspunkter for antibiotika Den kemiske struktur af penicillinerne (1) and cephalosporinerne (2) med β-lactam-ringen i rødt Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende (bakteriostatisk) eller dræbende (baktericidt) på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer.
Se Kemisk forbindelse og Antibiotikum
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Se Kemisk forbindelse og Argon
Aromatisk forbindelse
Aromatiske forbindelser er organiske forbindelser som indeholder en benzenring eller en heterocyklisk ring, hvor kulstofatomerne er sp²-hybridiserede.
Se Kemisk forbindelse og Aromatisk forbindelse
Arsen
Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.
Se Kemisk forbindelse og Arsen
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Azoforbindelse
Azoforbindelser er stoffer, hvori der indgår den funktionelle gruppe R-N.
Se Kemisk forbindelse og Azoforbindelse
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Se Kemisk forbindelse og Ædelgas
Ætsende stof
faresymbolet for ætsende kemikalier. Et ætsende stof er et stof, der har en ætsende virkning, dvs.
Se Kemisk forbindelse og Ætsende stof
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Se Kemisk forbindelse og Barium
Benzaldehyd
Et benzaldehyd-molekyle. Benzaldehyd eller bittermandelolie (C6H5CHO) er en kemisk forbindelse, der samtidig både er en aromatisk forbindelse samt et benzeneret aldehyd og et opløsningsmiddel.
Se Kemisk forbindelse og Benzaldehyd
Benzen
Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende.
Se Kemisk forbindelse og Benzen
Benzoesyre
Benzoesyres kemiske struktur Benzoesyre er en organisk kemisk forbindelse og et naturligt konserveringsmiddel.
Se Kemisk forbindelse og Benzoesyre
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Se Kemisk forbindelse og Berkelium
Berylliose
Berylliose, eller kronisk berylliumsygdom (CBD efter eng. Chronic beryllium disease), er en kronisk, allergisk lungerespons og kronisk lungesygdom forårsaget af udsættelse for beryllium og dets forbindelser, en form for berylliumforgiftning.
Se Kemisk forbindelse og Berylliose
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Se Kemisk forbindelse og Beryllium
Berylliumbromid
Berylliumbromid er den kemiske forbindelse med den kemiske formel BeBr2.
Se Kemisk forbindelse og Berylliumbromid
Berylliumiodid
Berylliumiodid er en kemisk forbindelse mellem beryllium og iodid med den kemiske formel.
Se Kemisk forbindelse og Berylliumiodid
Binær forbindelse
En binær forbindelse er en kemisk forbindelse, som indeholder præcis to forskellige grundstoffer.
Se Kemisk forbindelse og Binær forbindelse
Blåsyre
Blåsyre eller hydrogencyanid er en kemisk forbindelse, som har den kemiske formel HCN.
Se Kemisk forbindelse og Blåsyre
Borneol
Borneol er en bicyklisk organisk forbindelse og en terpen.
Se Kemisk forbindelse og Borneol
Bromeddikesyre
Bromeddikesyre er en kemisk forbindelse med formlen CH2BrCO2H.
Se Kemisk forbindelse og Bromeddikesyre
Bromeret flammehæmmer
BDE, polybromdiphenylether, f.eks. pentabromdiphenylether, BDE-100 med fem bromatomer En bromeret flammehæmmer er en organisk kemisk forbindelse, en kulbrinte, ofte en diphenylether, substitueret med bromatomer.
Se Kemisk forbindelse og Bromeret flammehæmmer
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Se Kemisk forbindelse og Calcium
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Se Kemisk forbindelse og Californium
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Se Kemisk forbindelse og Carbon
Carl Th. Pedersen
Carl Theodor Pedersen (født 28. juni 1935 i Nykøbing Mors, død 11. maj 2020 i OdensePalle Waage Jensen: Carl Th. Pedersen (1935-2020) (Dansk Kemi, 2020, nr. 5, siden 22-23)) var en dansk kemiker og gastronom "Carl Th.". Han blev cand.mag. i kemi, matematik, fysik og astronomi i 1960 fra Københavns Universitet, hvor han derefter var ansat som lektor i organisk kemi til 1972.
Se Kemisk forbindelse og Carl Th. Pedersen
Carvon
Carvon er en organisk kemisk forbindelse, som tilhører gruppen af terpenoider.
Se Kemisk forbindelse og Carvon
CAS-nummer
CAS-numrene er unikke talkombinationer, der bruges til at identificere kemiske forbindelser.
Se Kemisk forbindelse og CAS-nummer
Cellestofskifte
Cellemetabolisme er summen af de processer der foregår i en celle, og som opretholder liv i cellen.
Se Kemisk forbindelse og Cellestofskifte
Cerium
Cerium er det 58.
Se Kemisk forbindelse og Cerium
CFC-gas
Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.
Se Kemisk forbindelse og CFC-gas
Charles-Gabriel Pravaz
Charles-Gabriel Pravaz (født 24. marts 1791 i Le Pont-de-Beauvoisin, departement Isère, død 24. juni 1853 i Lyon) var en fransk læge.
Se Kemisk forbindelse og Charles-Gabriel Pravaz
Chitosan
Strukturformel der viser chitosans kemiske opbygning Chitosan er et polysakkarid, som er opbygget af to sukkerenheder: D-glucosamin og N-acetyl-D-glucosamin.
Se Kemisk forbindelse og Chitosan
Cis-trans-isomeri
''cis''-but-2-en. ''trans''-but-2-en Cis-trans-isomerer, E-Z-isomeri eller geometriske isomerer er betegnelser der beskriver den rumlige struktur af visse kemiske forbindelser.
Se Kemisk forbindelse og Cis-trans-isomeri
Cofaktor
Succinatdehydrogenase med cofaktoren hæm bundet til sig. Den store halvgennemsigtige kugle indikerer placeringen af jernionen. En cofaktor (somme tider også kofaktor) er et ikke-protein kemisk forbindelse, der er bundet (enten tæt eller løst) til et enzym og er nødvendig for katalyse.
Se Kemisk forbindelse og Cofaktor
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Se Kemisk forbindelse og Curium
Cyanohydrin
Cyanohydrinen lactonitril Cyanohydriner er en gruppe af kemiske forbindelser der indeholder den funktionelle gruppe cyanohydrin.
Se Kemisk forbindelse og Cyanohydrin
Deamidering
Deamidering er en kemisk process hvorved der bliver fjernet en amidgruppe fra en organisk forbindelse.
Se Kemisk forbindelse og Deamidering
Dehydrering
Dehydrering er en fjernelse af vand fra et objekt, som kan være en kemisk forbindelse, et materiale eller en levende organisme som f.eks.
Se Kemisk forbindelse og Dehydrering
Deoxyribose
Deoxyribose, også kaldet D-Deoxyribose og 2-deoxyribose, er en organisk forbindelse som består af en femleddet ringstruktur og har indeholder den funktionelle gruppe aldehyd.
Se Kemisk forbindelse og Deoxyribose
Dibutylphthalat
Dibutylphthalat (DBP) er en kemisk forbindelse, der bruges til at blødgøre plastic med.
Se Kemisk forbindelse og Dibutylphthalat
Diglycerid
1,2-diacylglycerol; R angiver fedtsyrekæder Diglycerider, mere korrekt kaldet diacylglyceroler (DAG), er organiske kemiske forbindelser som består af et glycerolmolekyle, hvortil der er bundet to fedtsyrer via esterbindinger.
Se Kemisk forbindelse og Diglycerid
Dimer
Dimer er en kemisk forbindelse, hvor identiske molekyler er bundet sammen i par som for eksempel to monomerer, der er bundet sammen.
Se Kemisk forbindelse og Dimer
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Se Kemisk forbindelse og Dysprosium
Einar Biilmann
Einar Christian Saxtorph Biilmann (født 10. maj 1873 i København, død 10. august 1946) var en dansk kemiker.
Se Kemisk forbindelse og Einar Biilmann
Elektrofil aromatisk substitution
En elektrofil aromatisk substitution (SEAr) er en organisk reaktion, en elektrofil substitutionsreaktion i en aromatisk forbindelse, som er organiske forbindelser der indeholder en benzenring eller en heterocyklisk ring hvor kulstofatomerne er sp²-hybridiserede.
Se Kemisk forbindelse og Elektrofil aromatisk substitution
Elektronprikmodellen
Forskellige enkle Lewisstrukturer. Elektronprikmodellen eller Lewisstruktur er en måde, hvorpå man kan illustrere, hvilke bindinger eller ledige elektroner, der indgår i molekyler og kemiske forbindelser.
Se Kemisk forbindelse og Elektronprikmodellen
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Se Kemisk forbindelse og Elektronskal
Empirisk formel
En empirisk formel angiver det simpleste heltallige forhold mellem grundstoffer i en kemisk forbindelse.
Se Kemisk forbindelse og Empirisk formel
Enantiomer
Enantiomerer eller spejlbilledisomerer er betegnelsen for to molekyler hvis kemiske struktur er ens, men som er hinandens spejlbilleder.
Se Kemisk forbindelse og Enantiomer
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Se Kemisk forbindelse og Erbium
Ether (kemi)
Kuglekalot-model af diethylether Simpel strukturformel af dietylether En ether (Kemisk Ordbog) (ældre stavemåde æter) er en organisk kemisk forbindelse der, som minimum, indeholder to kulstofatomer og et iltatom.
Se Kemisk forbindelse og Ether (kemi)
Ethinyløstradiol
| Section8.
Se Kemisk forbindelse og Ethinyløstradiol
Eugenol
Eugenol er en organisk forbindelse, som består af guaiacol med en allylsubstituent.
Se Kemisk forbindelse og Eugenol
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Se Kemisk forbindelse og Fermium
Flamme
Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.
Se Kemisk forbindelse og Flamme
Flogiston-teorien
Johan Joachim Becher introducerede flogiston-teorien Flogiston-teorien eller Flogistisk kemi er en forældet videnskabelig teori fra 1667 indført af den tyske alkymist Johann Joachim Becher (1635-1682), der introducerede det ild-lignende element og kaldte det flogiston.
Se Kemisk forbindelse og Flogiston-teorien
Fluor
Fluor er det 9.
Se Kemisk forbindelse og Fluor
Flygtige organiske forbindelser
Flygtige organiske forbindelser (kort VOC eller VoC fra engelsk volatile organic compound) er gruppen af organiske forbindelser, som let fordamper (har højt damptryk) ved stuetemperatur og normaltryk.
Se Kemisk forbindelse og Flygtige organiske forbindelser
Forbindelse
Ordet forbindelse har flere betydninger.
Se Kemisk forbindelse og Forbindelse
Fosgen
Fosgen (carbonyldiklorid) er en kemisk forbindelse med sumformlen.
Se Kemisk forbindelse og Fosgen
Fumarsyre
Fumarsyre er et kemiske stof med formlen HO2CCH.
Se Kemisk forbindelse og Fumarsyre
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Se Kemisk forbindelse og Gadolinium
Galliumarsenid
Galliumarsenid (GaAs) er en kemisk forbindelse mellem grundstofferne gallium og arsen.
Se Kemisk forbindelse og Galliumarsenid
Grignardreaktion
Grignardreaktion med carbonylgrupper En Grignardreaktion er en kemisk reaktion, der involverer det såkaldte Grignardreagens.
Se Kemisk forbindelse og Grignardreaktion
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Kemisk forbindelse og Grundstof
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Gyromitrin
Gyromitrin er en giftig kemisk forbindelse som forekommer i spiselig stenmorkel (Gyromitra esculenta).
Se Kemisk forbindelse og Gyromitrin
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Se Kemisk forbindelse og Halogener
Harskning
Harskning er en kemisk proces, der foregår i fødevarer som indeholder fedt.
Se Kemisk forbindelse og Harskning
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Se Kemisk forbindelse og Holmium
Homogenitet
Homogenitet er en ensartethed af bestanddele indenfor et afgrænset område, system eller gruppe.
Se Kemisk forbindelse og Homogenitet
Humphry Davy
Humphry Davy (født 17. december 1778, død 29. maj 1829) var en britisk kemiker, der studerede virkningerne af elektrisk strøm i kemiske forbindelser.
Se Kemisk forbindelse og Humphry Davy
Hydrat
Hydrat er en betegnelse, som bruges i uorganisk og organisk kemi for at vise, at et stof indeholder vand.
Se Kemisk forbindelse og Hydrat
Hydrid
Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).
Se Kemisk forbindelse og Hydrid
Hydrogenfluorid
Hydrogenfluorid (formel: HF) er en kemisk forbindelse der ved stuetemperatur er en klar gas.
Se Kemisk forbindelse og Hydrogenfluorid
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Se Kemisk forbindelse og Iltning
Imin
Generel struktur på en imin. En imin er en funktionel gruppe eller kemisk forbindelse der indeholder en carbon-nitrogen dobbeltbinding, hvor der på nitrogenet sidder enten et hydrogen eller en organisk gruppe.
Ionbinding
En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.
Se Kemisk forbindelse og Ionbinding
Isomer
Indenfor kemi beskriver betegnelsen isomer en af to eller flere kemiske forbindelser, der har samme molekylformel (grundstofindhold), men forskellig opbygning.
Se Kemisk forbindelse og Isomer
IUPAC-nomenklatur
IUPAC-nomenklatur er et system udarbejdet af IUPAC til navngivning af kemiske forbindelser.
Se Kemisk forbindelse og IUPAC-nomenklatur
Jern(II)bromid
Jern(II)bromid er en kemisk forbindelse med sumformel:FeBr2.
Se Kemisk forbindelse og Jern(II)bromid
Jern(III)bromid
Jern(III)bromid er en kemisk forbindelse med sumformel FeBr3.
Se Kemisk forbindelse og Jern(III)bromid
Johan Kjeldahl
Johan Gustav Christoffer Thorsager Kjeldahl (16. august 1849 i Jægerspris – 18. juli 1900 ved Tisvildeleje) var en dansk kemiker, der udviklede en verdensberømt metode til bestemmelse af nitrogen mængden i bestemte kemiske forbindelser ved hjælp af en laboratorieteknik der kaldes Kjeldahl-metoden.
Se Kemisk forbindelse og Johan Kjeldahl
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Kemisk forbindelse og Jorden
Kaliumfluorid
Kalimfluorid er en kemisk forbindelse mellem kalium og fluor med sumformlen KF.
Se Kemisk forbindelse og Kaliumfluorid
Kaliumklorat
Kaliumklorat (eller kaliumchlorat (Kemisk Ordbog)) er en kemisk forbindelse, der indeholder grundstofferne kalium, klor og ilt.
Se Kemisk forbindelse og Kaliumklorat
Kaliumklorid
Kaliumklorid er en kemisk forbindelse, der er sammensat af kalium og klor, og stoffet er dermed et metalhalid.
Se Kemisk forbindelse og Kaliumklorid
Kaliumpermanganat
Kaliumpermanganat opløses i vand Kaliumpermanganat er en kemisk forbindelse af kalium, mangan og ilt: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet et granulat af sorte eller mørkviolette rhombeformede krystaller, evt.
Se Kemisk forbindelse og Kaliumpermanganat
Karbid
Calciumkarbid ("karbid"). Et karbid eller carbid (Kemisk Ordbog) er en kemisk forbindelse mellem kulstof (carbon) og et andet grundstof (et metal, bor eller silicium), hvor forbindelsen i fast form ikke danner molekylgitter.
Se Kemisk forbindelse og Karbid
Kemikalie
Et kemikalie er et grundstof eller en forbindelse af grundstoffer, fremstilllet på et laboratorie eller industrielt.
Se Kemisk forbindelse og Kemikalie
Kemisk blanding
Kemisk blandinger indeholder mere end et kemisk stof, og de har ikke nødvendigvis en bestemt sammensætning.
Se Kemisk forbindelse og Kemisk blanding
Kemisk Forening
Kemisk Forening er en forening for kemikere (og andre interesserede i kemi), og foreningen har til bl.a. til formål at udbrede kendskabet til kemi i Danmark.
Se Kemisk forbindelse og Kemisk Forening
Kemisk Ordbog
Kemisk Ordbog er et opslagsværk, der beskriver retningslinjer og anbefalede stavemåder for godt 13.500 kemiske forbindelser, lægemidler, pesticider, akronymer og andre termer fra kemisk sprogbrug.
Se Kemisk forbindelse og Kemisk Ordbog
Kemisk proces
Kemisk proces, hvor kalium reagerer med vand i en kemisk reaktion mellem de to stoffer. En kemisk proces er en metode, hvormed et eller flere kemikalier eller kemiske blandinger ændres og omdannes til andre kemiske forbindelser.
Se Kemisk forbindelse og Kemisk proces
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Se Kemisk forbindelse og Kemisk reaktion
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Se Kemisk forbindelse og Kemisk stof
Kemisk transportreaktion
En kemisk transportreaktion er i kemi en proces til rensning og krystallisation af ikke-flygtige faste stoffer.
Se Kemisk forbindelse og Kemisk transportreaktion
Kiselsyre
Kiselsyre er et generelt navn på en familie af kemiske forbindelser af silicium, brint og ilt, med den generelle formel n. Visse simple kiselsyrer er blevet identificeret i meget fortyndet vandig opløsning, blandt andet metakiselsyre (H2SiO3), ortokiselsyre (H4SiO4, pKa1.
Se Kemisk forbindelse og Kiselsyre
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Se Kemisk forbindelse og Kobber
Kobolt
Kobolt er det 27.
Se Kemisk forbindelse og Kobolt
Kolesterol
| Section8.
Se Kemisk forbindelse og Kolesterol
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Kemisk forbindelse og Kovalent binding
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Se Kemisk forbindelse og Krypton
Kunstig fotosyntese
Hvis kunstig fotosyntese har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens energibehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirkelskiver på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive.
Se Kemisk forbindelse og Kunstig fotosyntese
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Kemisk forbindelse og Kvælstof
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Se Kemisk forbindelse og Kviksølv
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Se Kemisk forbindelse og Lanthan
Lægemiddel
Et norsk apotek. Lægemidler bliver oftest solgt på et apotek som dette. Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven).
Se Kemisk forbindelse og Lægemiddel
Læsket kalk
Kalciumhydroxid i pulverform. Læsket kalk, kulekalk, tørlæsket kalk (trivialnavne), calciumhydroxid (kemisk navn) eller kalciumhydroxid (Retskrivningsordbogen), Ca(OH)2, er den kemiske forbindelse, der dannes, når man læsker brændt kalk ved at tilføre vand.
Se Kemisk forbindelse og Læsket kalk
Limonen
Limonen er en alifatisk organisk forbindelse, der klassificeres som en terpen.
Se Kemisk forbindelse og Limonen
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Se Kemisk forbindelse og Lithium
Lithiumklorid
Lithiumchlorid er en kemisk forbindelse med den kemiske formel LiCl.
Se Kemisk forbindelse og Lithiumklorid
Lithiumnitrid
Lithiumnitrid er en kemisk forbindelse mellem lithium og nitrogen med den kemiske formel Li3N.
Se Kemisk forbindelse og Lithiumnitrid
Lutetium
Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.
Se Kemisk forbindelse og Lutetium
Magnesiumnitrid
Magnesiumnitrid, Mg3N2, er en uorganisk forbindelse mellem magnesium og nitrogen.
Se Kemisk forbindelse og Magnesiumnitrid
Maleinsyre
thumb Maleinsyre, eller (Z)-but-2-endisyre, er en kemisk forbindelse med den kemiske formel HOOCCH.
Se Kemisk forbindelse og Maleinsyre
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Se Kemisk forbindelse og Mangan
Marie Curie
Marie Skłodowska-Curie (født som den 7. november 1867 i Warszawa, Kongrespolen, død 4. juli 1934 i Sancellemoz, Haute-Savoie, Frankrig) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker.
Se Kemisk forbindelse og Marie Curie
Mønje
Mønje er en kemisk forbindelse mellem bly og ilt, med sumformlen Pb3O4.
Se Kemisk forbindelse og Mønje
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Se Kemisk forbindelse og Mendelevium
Metalsalt
Metalsalte er den type kemiske forbindelser, der fremkommer, når man behandler metal med syre, eller når man neutraliserer base med syre.
Se Kemisk forbindelse og Metalsalt
Metylamin
Metylamin er en kemisk forbindelse af kul, hydrogen og nitrogen.
Se Kemisk forbindelse og Metylamin
Metylklorid
Metylklorid Metylklorid (kemikere og i kemi på gymnasieniveau benyttes stavemåden methylchlorid; et synonym er chlormethan) er en farveløs, giftig og brændbar gas med en svagt sødlig lugt.
Se Kemisk forbindelse og Metylklorid
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Kemisk forbindelse og Molekyle
Myristicin
| Section8.
Se Kemisk forbindelse og Myristicin
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Se Kemisk forbindelse og Natrium
Natriumcyanid
Kemisk struktur af natriumcyanid Natriumcynaid er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel NaCN.
Se Kemisk forbindelse og Natriumcyanid
Natriumfluorosilikat
Natriumfluorosilikat er en kemisk forbindelse med den kemiske formel.
Se Kemisk forbindelse og Natriumfluorosilikat
Natriumhydrid
Natriumhydrid er en kemisk forbindelse med sumformlen NaH.
Se Kemisk forbindelse og Natriumhydrid
Natriumklorid
Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.
Se Kemisk forbindelse og Natriumklorid
Natriumnitrat
Natriumnitrat er en uorganisk kemisk forbindelse med formlen.
Se Kemisk forbindelse og Natriumnitrat
Næringsstof (fødemiddel)
En morgenmåltid indeholdende forskellige næringsstoffer Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.
Se Kemisk forbindelse og Næringsstof (fødemiddel)
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Se Kemisk forbindelse og Nikkel
Nikotinamidadenindinukleotid
''Nicotinamidadenindinucleotide (NAD+) NAD+ eller Nikotinamidadenindinukleotid er en organisk forbindelse, der fungerer som hjælpermolekyle for enzymer, et såkaldt coenzym.
Se Kemisk forbindelse og Nikotinamidadenindinukleotid
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Se Kemisk forbindelse og Niobium
Nitril
Nitrilgruppen En nitril er en organisk kemisk forbindelse, som indeholder den funktionelle gruppe nitrilgruppen.
Se Kemisk forbindelse og Nitril
NMR-spektroskopi
NMR-spektroskopi (NMR står for Nuclear Magnetic Resonance) eller kernemagnetisk resonans spektroskopi er en spektroskopisk metode, der bygger på atomkerners spin.
Se Kemisk forbindelse og NMR-spektroskopi
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Se Kemisk forbindelse og Oganesson
Oktantal
Oktantal er et tal der bruges til at beskrive benzins egenskaber med hensyn til bankning, når den bruges i en forbrændingsmotor.
Se Kemisk forbindelse og Oktantal
Opløsningsmiddel
Vand er et opløsningsmiddel Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding.
Se Kemisk forbindelse og Opløsningsmiddel
Organisk forbindelse
Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.
Se Kemisk forbindelse og Organisk forbindelse
Organisk stof
Organisk stof kan have flere betydninger.
Se Kemisk forbindelse og Organisk stof
Organohalid
Organohalider eller halocarboner er kemiske forbindelser, hvor et eller flere carbonatomer er bundet med en kovalent binding til et eller flere halogenatomer – fluor, klor, brom eller iod, hvilket giver organofluorin forbindelser, organochlorin forbindelser, organobromin forbindelser og organoiod forbindelser.
Se Kemisk forbindelse og Organohalid
Pentan
Pentan er en organisk kemisk forbindelse, som består af kulstof og brint.
Se Kemisk forbindelse og Pentan
Peroxid
Et peroxid er en kemisk forbindelse, der indeholder to sammenhængende oxygenatomer.
Se Kemisk forbindelse og Peroxid
Plankvadratisk geometri
Et molekyle med plankvadratisk geometri inden for kemi beskriver stereokemisk placering i kemiske forbindelser.
Se Kemisk forbindelse og Plankvadratisk geometri
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Se Kemisk forbindelse og Platin
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Se Kemisk forbindelse og Plutonium
Praseodym
Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.
Se Kemisk forbindelse og Praseodym
Propylacetat
Propylacetat, også kendt som propyl ethanoat, er en kemisk forbindelse, der bruges som solvent og et eksempel på en ester.
Se Kemisk forbindelse og Propylacetat
Pyruvat
Strukturen af pyrodruesyre Pyrodruesyre (l. acidum pyruvicum), hvis anion kaldes pyruvat er en kemisk forbindelse der dannes i glykolysen ved nedbrydning af kulhydrater.
Se Kemisk forbindelse og Pyruvat
Radikal (kemi)
Eksempel på en radikalreaktion. Prikken betegner den uparrede elektron, som kan reagere med en anden del af molekylet, dobbeltbindingen, og der dannes en ny radikal. I kemi er et radikal eller et frit radikal betegnelsen for et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal.
Se Kemisk forbindelse og Radikal (kemi)
Reaktant
En reaktant er en kemisk forbindelse der danner udgangspunkt for en kemisk reaktion.
Se Kemisk forbindelse og Reaktant
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Se Kemisk forbindelse og Reduktion (kemi)
Robert Boyle
Robert Boyle (født 25. januar 1626, død 30. december 1691) var en irsk-engelsk filosof, kemiker og fysiker.
Se Kemisk forbindelse og Robert Boyle
Rubidium
Rubidium er det 37.
Se Kemisk forbindelse og Rubidium
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Se Kemisk forbindelse og Rutherfordium
Safrol
| Section8.
Se Kemisk forbindelse og Safrol
Samarium
Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.
Se Kemisk forbindelse og Samarium
Sassafrasolie
Sassafrasolie er en æterisk olie som findes i sassafrastræet (Sassafras albidum).
Se Kemisk forbindelse og Sassafrasolie
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Sølvoxid
Sølv(I)oxid er en kemisk forbindelse med molekylformelen Ag2O.
Se Kemisk forbindelse og Sølvoxid
Selenid
Et selenid er en kemisk forbindelse, der indeholder en selen-anion med et oxidationstal på −2 (Se2−), meget med samme rolle som svovl har i et sulfid.
Se Kemisk forbindelse og Selenid
Selinen
Selinener er en gruppe nært beslægtede isomere kemiske forbindelser, som er klassificeret som sesquiterpener.
Se Kemisk forbindelse og Selinen
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Se Kemisk forbindelse og Silikat
Siloxan
Decamethylcyclopentasiloxan Siloxan er navnet på en gruppe af kemiske forbindelser der er fremstillet af silicium.
Se Kemisk forbindelse og Siloxan
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Se Kemisk forbindelse og Smeltepunkt
Spændingsrækken
Spændingsrækken er en række af grundstoffer; brint samt metallerne, sorteret efter deres reaktionsvillighed: Metallerne i den venstre ende af rækken danner lettere kemiske forbindelser med andre stoffer, end metaller der står længere mod højre.
Se Kemisk forbindelse og Spændingsrækken
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Se Kemisk forbindelse og Stofskifte
Sulfon
En sulfon er i organisk kemi en kemisk forbindelse, der indeholder en funktionel sulfonylgruppe, der er bundet til to carbonatomer.
Se Kemisk forbindelse og Sulfon
Sulfoxid
Generel struktur på en sulfoxidgruppe. En sulfoxid er en kemisk forbindelse som indeholder en sulfinyl (SO) funktionel gruppe, som er bundet til to carbonatomer.
Se Kemisk forbindelse og Sulfoxid
Sumformel
En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.
Se Kemisk forbindelse og Sumformel
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Se Kemisk forbindelse og Svovl
Svovlbrinte
Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.
Se Kemisk forbindelse og Svovlbrinte
Syntese
Syntese betyder sammenføjning af flere elementer til en enhed, og har flere betydninger.
Se Kemisk forbindelse og Syntese
Syntese (kemi)
Eksempel på syntese af probucal I kemi er kemisk syntese en målbevidst udførelse af kemiske reaktioner for at opnå et eller flere produkter.
Se Kemisk forbindelse og Syntese (kemi)
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Se Kemisk forbindelse og Tellur
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Se Kemisk forbindelse og Terbium
Terpen
fyrretræ. Terpener er en stor og varieret gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser, som primært produceres i mange planter, specielt i nåletræer, men også af nogle insekter, som f.eks.
Se Kemisk forbindelse og Terpen
Tetraklorkulstof
Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.
Se Kemisk forbindelse og Tetraklorkulstof
Theobromin
| Section8.
Se Kemisk forbindelse og Theobromin
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Se Kemisk forbindelse og Thulium
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Kemisk forbindelse og Titan (grundstof)
Titrering
Phenolphthalein en klassisk pH-indikator. Den er farveløs i surt miljø og lillarød i basisk. Derfor bruges den tit ved syre-base titrering. Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve.
Se Kemisk forbindelse og Titrering
Triglycerid
Et triglycerid En kuglekalot-model af et triglycerid Triglycerider er en af de tre hovedgrupper af lipider populært kaldet fedtstoffer.
Se Kemisk forbindelse og Triglycerid
Trimer (kemi)
Eksempel på en Trimer, sprængstoffet acetoneperoxid (TATP) En trimer er en molekyle, der består af monomerer.
Se Kemisk forbindelse og Trimer (kemi)
Trivialnavn
Et trivialnavn er et ikke-systematisk kemisk navn for en kemisk forbindelse.
Se Kemisk forbindelse og Trivialnavn
Udgangsstof
Et udgangsstof, også ofte med en anglisering kaldt en prækursor (precursor), er indenfor kemien en forbindelse, der deltager i en kemisk reaktion, som producerer en anden forbindelse.
Se Kemisk forbindelse og Udgangsstof
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Se Kemisk forbindelse og Valens
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Se Kemisk forbindelse og Vanadium
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vannoccio Biringuccio
Vannoccio Biringuccio, nogle gange stavet Vannocio Biringuccio, (1480 – ca. 1539) var en italiensk metallurg.
Se Kemisk forbindelse og Vannoccio Biringuccio
Vitamin B
Vitamin B i pilleform B-vitamin er en klasse af vandopløselige vitaminer, som spiller en vigtig rolle i cellers metabolisme.
Se Kemisk forbindelse og Vitamin B
Voltasøjle
En voltasøjle er den tidligste forløber for vore dages elektriske batteri: Den blev opfundet af den italienske fysiker Alessandro Volta, som offentliggjorde sine opdagelser i en afhandling til Royal Society den 20. marts 1800.
Se Kemisk forbindelse og Voltasøjle
William A. Fowler
William Alfred Fowler (9. august 1911 - 14. marts 1995) var en amerikansk kernefysiker og senere astrofysiker.
Se Kemisk forbindelse og William A. Fowler
William Christopher Zeise
William Christopher Zeise (15. oktober 1789 – 12. november 1847) var den første egentlige danske organiske kemiker.
Se Kemisk forbindelse og William Christopher Zeise
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Se Kemisk forbindelse og Ytterbium
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Se Kemisk forbindelse og Yttrium
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Zinkiodid
Zinkiodid er en kemisk forbindelse, der består af zink og iod med sumformelen ZnI2.
Se Kemisk forbindelse og Zinkiodid
Zinksulfat
Zinksulfat, ZnSO4, er en farveløs, krystallinsk, og vandopløselig kemisk forbindelse.
Se Kemisk forbindelse og Zinksulfat
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Se Kemisk forbindelse og Zirconium
1,3,3,3-Tetrafluoropropen
C3H2F4 (Tetraflourpropen)- 1,3,3,3-Tetrafluoro-1-propene (CHF.
Se Kemisk forbindelse og 1,3,3,3-Tetrafluoropropen
3D-modellering
Indenfor 3D-computergrafik er 3D-modellering eller 3-D-modellering processen at danne en matematisk repræsentation af et objekts tredimensionelle overflade via specialiseret software.
Se Kemisk forbindelse og 3D-modellering
Også kendt som Kemiske forbindelser.
, Chitosan, Cis-trans-isomeri, Cofaktor, Curium, Cyanohydrin, Deamidering, Dehydrering, Deoxyribose, Dibutylphthalat, Diglycerid, Dimer, Dysprosium, Einar Biilmann, Elektrofil aromatisk substitution, Elektronprikmodellen, Elektronskal, Empirisk formel, Enantiomer, Erbium, Ether (kemi), Ethinyløstradiol, Eugenol, Fermium, Flamme, Flogiston-teorien, Fluor, Flygtige organiske forbindelser, Forbindelse, Fosgen, Fumarsyre, Gadolinium, Galliumarsenid, Grignardreaktion, Grundstof, Guld, Gyromitrin, Halogener, Harskning, Holmium, Homogenitet, Humphry Davy, Hydrat, Hydrid, Hydrogenfluorid, Ilt, Iltning, Imin, Ionbinding, Isomer, IUPAC-nomenklatur, Jern(II)bromid, Jern(III)bromid, Johan Kjeldahl, Jorden, Kaliumfluorid, Kaliumklorat, Kaliumklorid, Kaliumpermanganat, Karbid, Kemikalie, Kemisk blanding, Kemisk Forening, Kemisk Ordbog, Kemisk proces, Kemisk reaktion, Kemisk stof, Kemisk transportreaktion, Kiselsyre, Kobber, Kobolt, Kolesterol, Kovalent binding, Krom, Krypton, Kunstig fotosyntese, Kvælstof, Kviksølv, Lanthan, Lægemiddel, Læsket kalk, Limonen, Lithium, Lithiumklorid, Lithiumnitrid, Lutetium, Magnesiumnitrid, Maleinsyre, Mangan, Marie Curie, Mønje, Mendelevium, Metalsalt, Metylamin, Metylklorid, Molekyle, Myristicin, Natrium, Natriumcyanid, Natriumfluorosilikat, Natriumhydrid, Natriumklorid, Natriumnitrat, Næringsstof (fødemiddel), Neon, Nikkel, Nikotinamidadenindinukleotid, Niobium, Nitril, NMR-spektroskopi, Oganesson, Oktantal, Opløsningsmiddel, Organisk forbindelse, Organisk stof, Organohalid, Pentan, Peroxid, Plankvadratisk geometri, Platin, Plutonium, Praseodym, Propylacetat, Pyruvat, Radikal (kemi), Reaktant, Reduktion (kemi), Robert Boyle, Rubidium, Rutherfordium, Safrol, Samarium, Sassafrasolie, Sølv, Sølvoxid, Selenid, Selinen, Silikat, Siloxan, Smeltepunkt, Spændingsrækken, Stofskifte, Sulfon, Sulfoxid, Sumformel, Svovl, Svovlbrinte, Syntese, Syntese (kemi), Tellur, Terbium, Terpen, Tetraklorkulstof, Theobromin, Thulium, Titan (grundstof), Titrering, Triglycerid, Trimer (kemi), Trivialnavn, Udgangsstof, Uran, Valens, Vanadium, Vand, Vannoccio Biringuccio, Vitamin B, Voltasøjle, William A. Fowler, William Christopher Zeise, Ytterbium, Yttrium, Zink, Zinkiodid, Zinksulfat, Zirconium, 1,3,3,3-Tetrafluoropropen, 3D-modellering.