Indholdsfortegnelse
50 relationer: Acetonitril, Allosterisk regulering, Aminosyre, Biokemi, Carbon, Cyklohexan, Dimethylformamid, Dimethylsulfoxid, Eddikesyre, Elektrisk dipolmoment, Elektronegativitet, Fischer-esterificering, Fluor, Fosfolipid, Frøydis Kvåle, Fysiske bindinger, HP-model, Hydrofob, Ilt, Intermolekylær kraft, Kemisk binding, Konjugation (farmakokinetik), Kovalent binding, Kromatografi, Kubisk atommodel, Lipid, Lithiumklorid, Londonbinding, Mentos-udbrud, Methionin, Micelle, Mikrotubuli, Molekyle, Penicillin, Perfluoroktansulfonater, Pol (elektrisk), Polaritet, Polymer, Porin (protein), Protisk opløsningsmiddel, Protonisering, Sæbe, Standardaminosyre, Stof, Sulfoxid, Syrestyrke, Threonin, Toluen, Van der Waals-kræfter, Væskekromatografi-massespektrometri.
Acetonitril
Acetonitril er en kemisk forbindelse med den kemiske formel.
Se Kemisk polaritet og Acetonitril
Allosterisk regulering
Indenfor biokemien betegner allosterisk regulering kontrol af enzymer eller proteiners aktivitet ved binding af stoffer eller proteiner til et andet område af proteinet end dets aktive site; dette andet område kaldes et allosterisk site, og allosteriske proteiner kan have et eller flere allosteriske sites.
Se Kemisk polaritet og Allosterisk regulering
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Se Kemisk polaritet og Aminosyre
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Se Kemisk polaritet og Biokemi
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Cyklohexan
Cyklohexan er en cykloalkan med formlen C6H12.
Se Kemisk polaritet og Cyklohexan
Dimethylformamid
Dimethylformamid er en organisk forbindelse med sumformlen (CH3)2NC(O)H.
Se Kemisk polaritet og Dimethylformamid
Dimethylsulfoxid
Dimethylsulfoxid (DMSO) er en organisk svovlforbindelse med molekylformlen (CH3)2SO.
Se Kemisk polaritet og Dimethylsulfoxid
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Se Kemisk polaritet og Eddikesyre
Elektrisk dipolmoment
Elektrisk dipolmoment er i elektromagnetisme en målestok for separationen af positive og negative ladninger i et system af elektriske ladninger.
Se Kemisk polaritet og Elektrisk dipolmoment
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Kemisk polaritet og Elektronegativitet
Fischer-esterificering
3) ved Fischer-esterificering. Fischer-esterificering eller Fischer-Speier-esterificering er en kemisk reaktion, ved hvilken en carboxylsyre og en alkohol reagerer og danner en ester i tilstedeværelse af en syrekatalysator, typisk ved hjælp af tilbagesvaling (reflux).
Se Kemisk polaritet og Fischer-esterificering
Fluor
Fluor er det 9.
Fosfolipid
cellens indre. Ovenfor cellemembranen er udenfor cellen. Det venstre billede viser et simplificeret fosfolipid molekyle - og det højre billede viser nogle af molekylets indgående grundstoffers placering. Fosfolipider eller phospholipider er særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner.
Se Kemisk polaritet og Fosfolipid
Frøydis Kvåle
Frøydis Kvåle (født 25. maj 1971 på Voss) er en norsk forfatter.
Se Kemisk polaritet og Frøydis Kvåle
Fysiske bindinger
Fysiske bindinger, er bindinger mellem molekyler.
Se Kemisk polaritet og Fysiske bindinger
HP-model
En HP-model er den simpleste model, der kan beskrive proteinfoldning.
Se Kemisk polaritet og HP-model
Hydrofob
Hydrofob betyder vandskyende, vandafvisende.
Se Kemisk polaritet og Hydrofob
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Intermolekylær kraft
Intermolekylær betyder "mellem molekyler", og betegner tiltrækning, kræfter og reaktioner mellem to eller flere molekyler.
Se Kemisk polaritet og Intermolekylær kraft
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Se Kemisk polaritet og Kemisk binding
Konjugation (farmakokinetik)
Konjugation betegner i farmakokinetikken det fænomen, at nogle stoffer bindes sammen med andre (konjugeres) med det formål at blive vandopløselige, så moderstoffet kan udskilles gennem nyrerne eller tarmen.
Se Kemisk polaritet og Konjugation (farmakokinetik)
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Kemisk polaritet og Kovalent binding
Kromatografi
Eksempel på udført Kromatografi Kromatografi er en kemisk teknik der anvendes til at adskille stoffer i en prøve.
Se Kemisk polaritet og Kromatografi
Kubisk atommodel
Den kubiske atommodel er en tidlig atommodel, hvor elektronerne er placeret i de otte hjørner af en kube i et ikke-polært atom eller molekyle.
Se Kemisk polaritet og Kubisk atommodel
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Lithiumklorid
Lithiumchlorid er en kemisk forbindelse med den kemiske formel LiCl.
Se Kemisk polaritet og Lithiumklorid
Londonbinding
En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.
Se Kemisk polaritet og Londonbinding
Mentos-udbrud
Diet Coke flaske laver et udbrud. Et Mentos-udbrud (også kendt som en Mentos- og cola light-gejser, sodagejser eller cola light og Mentos) er en fysisk reaktion mellem Mentos-pastiller og cola light.
Se Kemisk polaritet og Mentos-udbrud
Methionin
Methionin (forkortet Met eller M) er en α-aminosyre med den kemiske formel HO2CCH(NH2)CH2CH2SCH3.
Se Kemisk polaritet og Methionin
Micelle
Micelle i en vandig opløsning. De hydrofile hoveder vender ud mod vandet, mens de hydrofobe haler er inde i micellen. En amfifil er et molekyle, der består af en hydrofil og en hydrofob del.
Se Kemisk polaritet og Micelle
Mikrotubuli
Mikrotubuli (ental: mikrotubulus) er en af de væsentligste komponenter i cellens cytoskelet.
Se Kemisk polaritet og Mikrotubuli
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Kemisk polaritet og Molekyle
Penicillin
Penicillin blev masseproduceret i 1944. Penicilliner er en gruppe antibiotika udledt fra Penicillium sæksvampe.
Se Kemisk polaritet og Penicillin
Perfluoroktansulfonater
Perfluoroktansulfonater, kendt som PFOS, er en gruppe flour-holdige organiske forbindelser.
Se Kemisk polaritet og Perfluoroktansulfonater
Pol (elektrisk)
En elektrisk pol er et sted hvor der er enten overskud eller underskud af elektroner.
Se Kemisk polaritet og Pol (elektrisk)
Polaritet
Polaritet har flere specialiseringer og betydninger: Indenfor videnskab.
Se Kemisk polaritet og Polaritet
Polymer
Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Se Kemisk polaritet og Polymer
Porin (protein)
Poriner er membranproteiner, der virker som kanaler for f.eks.
Se Kemisk polaritet og Porin (protein)
Protisk opløsningsmiddel
Vand er et eksempel på et protisk opløsningsmiddel. Diagrammet viser de partielle elektriske ladninger på atomerne i et vandmolekyle. Et protisk opløsningsmiddel er et opløsningsmiddel/solvent, der indeholder brintatomer (H) bundet til elektronegative atomer som f.eks.
Se Kemisk polaritet og Protisk opløsningsmiddel
Protonisering
Protonisering er inden for kemi betegnelsen for en overførsel af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) til et atom, et molekyle eller en ion.
Se Kemisk polaritet og Protonisering
Sæbe
Håndlavet håndsæbe Sæbe har mange anvendelsesområder... (commons:Soap bubble) Udskæring af sæbe i Aleppo. Sæbe er fedtsyre blandet med natrium- og kaliumsalte.
Standardaminosyre
Proteinogene aminosyrer, også kendt som normale, primære eller standardaminosyrer, omfatter de 20 aminosyrer, der indgår i proteiner i levende celler, og som kan afkodes via den genetiske kode.
Se Kemisk polaritet og Standardaminosyre
Stof
Stof kan bruges i flere sammenhænge.
Sulfoxid
Generel struktur på en sulfoxidgruppe. En sulfoxid er en kemisk forbindelse som indeholder en sulfinyl (SO) funktionel gruppe, som er bundet til to carbonatomer.
Se Kemisk polaritet og Sulfoxid
Syrestyrke
Syrestyrke er en betegnelse for en syres evne til at afgive en hydron (proton eller hydrogenion, H+).
Se Kemisk polaritet og Syrestyrke
Threonin
Threonin (forkortet Thr eller T) er en α-aminosyre med den kemiske formel HO2CCH(NH2)CH(OH)CH3.
Se Kemisk polaritet og Threonin
Toluen
Toluen. Toluen tidligere kendt som toluol er en klar vanduopløselig væske med en karakteristisk lugt af fortyndingsvæske brugt i maling.
Van der Waals-kræfter
kohesion og Plateau–Rayleigh-instabilitet. I molekylærfysik er van der Waals-kræfter, opkaldt efter den hollandske fysiker Johannes Diderik van der Waals, en afstandsafhængig interaktion mellem atomer eller molekyler.
Se Kemisk polaritet og Van der Waals-kræfter
Væskekromatografi-massespektrometri
Skematisk tegning af interfacet mellem en væskekromatografi-kolonne og et massespektrometer. Væskekromatografi-massespektrometri (engelsk: liquid chromatography-mass spectrometry, forkortet LC-MS) er en metode inden for analytisk kemi til bestemmelse af mængden og/eller arten af et eller flere stoffer af interesse (kaldt "analytter") i en prøve.
Se Kemisk polaritet og Væskekromatografi-massespektrometri
Også kendt som Polaritet (fysik), Polær, Polært molekyle, Polært og upolært stof, Upolær.