Indholdsfortegnelse
56 relationer: Affaldshenkastning, Allosterisk regulering, Amorf, Blodprøve, Dimerkaptoravsyre, Ekssikator, Ekstraktion, Empirisk formel, Erlenmeyerkolbe, Fehlings reagens, Fenoler, Flydende krystal, Fordøjelsessystemet, Formelenhed, Gel, Grundstof, Halichondrin B, Heteroatom, Iltkatastrofen, IUPAC-nomenklatur, Jernoxid, Katalysator (kemi), Kemikalie, Kemisk forbindelse, Klyks, Koffein, Konjugation (farmakokinetik), Miljøkemi, Molmasse, N,N-dimethyltryptamin, Næringsstof (fødemiddel), Nitroglycerin, Opløselighed, Opløsningsmiddel, Ouzo, Permissible exposure limit, Phenylhydrazin, Protonisering, Reagensglas, Reaktant, Reaktionsmekanisme, Receptor, Rensningsanlæg, Rododendron, Rullemarie, Sekretion, Serin, Skilletragt, Solsystemet, Stof, ... Expand indeks (6 mere) »
Affaldshenkastning
Monterrey, Mexico. Henkastet affald består af affaldsprodukter, der er blevet kasseret forkert, uden samtykke, på et uegnet sted.
Se Kemisk stof og Affaldshenkastning
Allosterisk regulering
Indenfor biokemien betegner allosterisk regulering kontrol af enzymer eller proteiners aktivitet ved binding af stoffer eller proteiner til et andet område af proteinet end dets aktive site; dette andet område kaldes et allosterisk site, og allosteriske proteiner kan have et eller flere allosteriske sites.
Se Kemisk stof og Allosterisk regulering
Amorf
At et kemisk stof er amorft betyder at dets opbygning er uordnet eller uregelmæssig.
Blodprøve
En blodprøve udtages.En blodprøve er en lille mængde blod taget fra en patient med henblik på at udrede patientens helbredstilstand.
Dimerkaptoravsyre
Kemisk model af dimerkaptoravsyre Dimerkaptoravsyre (DMSA) er et stof med formlen HO2CCH(SH)CH(SH)CO2H.
Se Kemisk stof og Dimerkaptoravsyre
Ekssikator
En ekssikkator En ekssikator (eller ekssikkator) er en glasbeholder, der benyttes i kemilaboratorier til tørring af faste stoffer.
Ekstraktion
Skitse af en skilletragt brugt til ekstraktioner af to ublandbare væskefaser, hvor "olie" kan være alle faser med lavere massefylde end vand (typisk et organisk solvent, og "vand" kan være forskellige tungere faser, typisk en vandig opløsning. Inden for kemi er ekstraktion (fra latin ex.
Empirisk formel
En empirisk formel angiver det simpleste heltallige forhold mellem grundstoffer i en kemisk forbindelse.
Se Kemisk stof og Empirisk formel
Erlenmeyerkolbe
En Erlenmeyerkolbe En Erlenmeyerkolbe (også kaldet en konisk kolbe) er en glasbeholder som benyttes i kemilaboratorier.
Se Kemisk stof og Erlenmeyerkolbe
Fehlings reagens
Fehlings reagens er en opløsning der bruges i organisk kemi til at skelne mellem aldehyder og ketoner.
Se Kemisk stof og Fehlings reagens
Fenoler
Fenoler er en gruppe af kemiske stoffer, der består af en hydroxylgruppe (-OH), som er bundet til en aromatisk kulbrinte (se benzen).
Flydende krystal
Schlieren tekstur af flydende krystal nematisk fase. Flydende krystaller er et kemisk stof, som udviser en stoffase med egenskaber mellem konventionel flydende form (væske) og fast form (her krystal).
Se Kemisk stof og Flydende krystal
Fordøjelsessystemet
Fordøjelsen fra mund til anus. I fordøjelsessystemet foregår fordøjelsen.
Se Kemisk stof og Fordøjelsessystemet
Formelenhed
En formelenhed af et stof er lig med den mængde af stoffet, der angives i stoffets formel.
Gel
Gel er et geléagtigt stof, der bruges ved mange laboratorieundersøgelser.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halichondrin B
Molekylestrukturen af Halichondrin B Molekylestrukturen af E7389 Halichondrin B er en kompleks polyether, som er isoleret fra det primitive marine dyr Halichondria okadai, en såkaldt havsvamp, og som har fundet anvendelse som lægemiddel mod cancerT.
Se Kemisk stof og Halichondrin B
Heteroatom
Strukturformel for Carfentanil, som indeholder to slags heteroatomer: ilt (rød) og kvælstof (blå). Heteroatom er en betegnelse der bruges i den organiske kemi om et atom i et kemisk stof som ikke er kulstof eller brint.
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Se Kemisk stof og Iltkatastrofen
IUPAC-nomenklatur
IUPAC-nomenklatur er et system udarbejdet af IUPAC til navngivning af kemiske forbindelser.
Se Kemisk stof og IUPAC-nomenklatur
Jernoxid
Jernoxidpigment. Et stykke jern oxideret ved elektrolyse Jernoxider er kemiske stoffer sammensat af jern og oxygen (ilt).
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Kemisk stof og Katalysator (kemi)
Kemikalie
Et kemikalie er et grundstof eller en forbindelse af grundstoffer, fremstilllet på et laboratorie eller industrielt.
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Kemisk stof og Kemisk forbindelse
Klyks
Klyks eller klyx er et afføringsmiddel der tømmer tarmen.
Koffein
Strukturformel for koffein To- og tre-dimensionale modeller af koffein Koffein (eller coffein) er et organisk stof der findes naturligt i kaffe, te, cola (kolanødder) og, i mindre mængder, i kakao.
Konjugation (farmakokinetik)
Konjugation betegner i farmakokinetikken det fænomen, at nogle stoffer bindes sammen med andre (konjugeres) med det formål at blive vandopløselige, så moderstoffet kan udskilles gennem nyrerne eller tarmen.
Se Kemisk stof og Konjugation (farmakokinetik)
Miljøkemi
Svovlkredsløbet er efter eksempel på anvendelse af kemiens metoder i forståelsen af naturmiljøet Miljøkemi er den videnskabelige disciplin, hvor kemiens metoder og resultater anvendes på miljøet.
Molmasse
Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.
N,N-dimethyltryptamin
N,N-dimethyltryptamin N,N- dimethyltryptamin (DMT eller N,N-DMT) er et kemisk stof, der forekommer i mange planter og dyr, og som både er et derivat og en strukturel analog af tryptamin.
Se Kemisk stof og N,N-dimethyltryptamin
Næringsstof (fødemiddel)
En morgenmåltid indeholdende forskellige næringsstoffer Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.
Se Kemisk stof og Næringsstof (fødemiddel)
Nitroglycerin
Nitroglycerin, med det kemiske navn Glyceryltrinitrat, er et yderst eksplosivt stof, som blandt andet anvendes til fremstilling af dynamit.
Se Kemisk stof og Nitroglycerin
Opløselighed
Salt i en opløsning Opløselighed er en egenskab ved et fast, væske eller gasformigt kemisk stof i en opløsning af enten fast, flydende eller gasformigt solvent til at forme et homogen opløsning.
Se Kemisk stof og Opløselighed
Opløsningsmiddel
Vand er et opløsningsmiddel Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding.
Se Kemisk stof og Opløsningsmiddel
Ouzo
En flaske Ouzo Ouzo (ούζο) er en anis-baseret brændevin fra Grækenland og grækernes nationaldrik.
Permissible exposure limit
Permissible exposure limit (PEL eller OSHA PEL; på dansk tilladeligt eksponeringsgrænse) er den juridiske grænseværdi i USA for en ansats eksponering for et kemisk stof eller fysisk agens såsom larm.
Se Kemisk stof og Permissible exposure limit
Phenylhydrazin
Phenylhydrazins kemiske struktur Phenylhydrazin er et kemisk stof bestående af en benzenring (phenyl-) og en sidekæde bestående af to nitrogenatomer med tilknyttede hydrogenatomer, kaldet en hydrazin.
Se Kemisk stof og Phenylhydrazin
Protonisering
Protonisering er inden for kemi betegnelsen for en overførsel af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) til et atom, et molekyle eller en ion.
Se Kemisk stof og Protonisering
Reagensglas
To små reagensglas i en metalholder. Et reagensglas er et aflangt, fingerformet glasrør, som er standardudstyr i et kemilaboratorium.
Reaktant
En reaktant er en kemisk forbindelse der danner udgangspunkt for en kemisk reaktion.
Reaktionsmekanisme
I kemi er en reaktionsmekanisme en trinvis sekvens i en elementarreaktion, hvor der foregår en overordnet kemisk ændring.
Se Kemisk stof og Reaktionsmekanisme
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
Rensningsanlæg
Et af landets nyeste rensningsanlæg Mariagerfjord Rensningsanlæg i Hadsund, Nordjylland. Rensningsanlæg i Castellar del Vallès i Spanien Rensningsanlæg (eller renseanlæg) renser spildevand fra industri og husholdning.
Se Kemisk stof og Rensningsanlæg
Rododendron
Rododendron (af græsk rhodódendron, af rhódon (.
Rullemarie
Bomberobotten Rullemarie på vej ind i transportvognen efter fuldført mission En rullemarie er en fjernstyret robot, der bruges til at undersøge, fjerne og uskadeliggøre ting, som mistænkes for at være bomber, ammunition, fyrværkeri eller ustabile kemiske stoffer.
Sekretion
Sekretion er udskillelsen af kemiske stoffer fra kirtler.
Serin
Serin (også Ser eller S) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.
Skilletragt
En skilletragt i brug. I dette tilfælde er den øverste væske farvet gul, og man kan således nemt se grænsen mellem de to væsker En skilletragt bruges i kemilaboratorier til at adskille to ublandbare væsker fra hinanden.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Stof
Stof kan bruges i flere sammenhænge.
Stof (fysik)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.
Se Kemisk stof og Stof (fysik)
Strukturformel
Propans strukturformel. Koffeins strukturformel (bemærk at kulstofskelettet ikke er beskrevet som andet end hjørner). Strukturformel for aminosyren alanin, som viser den rumlige orientering af kemiske grupper der sidder på α-kulstofatomet. En strukturformel eller stregformel er en grafisk fremstilling af et molekyles opbygning.
Se Kemisk stof og Strukturformel
Substrat
Substrat har flere betydninger.
Sumformel
En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.
Syntetisk
Noget, som er dannet via en syntese, kaldes syntetisk.
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Også kendt som Kemiske stoffer, Rent stof.