Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kemisk stof

Indeks Kemisk stof

Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.

Indholdsfortegnelse

  1. 56 relationer: Affaldshenkastning, Allosterisk regulering, Amorf, Blodprøve, Dimerkaptoravsyre, Ekssikator, Ekstraktion, Empirisk formel, Erlenmeyerkolbe, Fehlings reagens, Fenoler, Flydende krystal, Fordøjelsessystemet, Formelenhed, Gel, Grundstof, Halichondrin B, Heteroatom, Iltkatastrofen, IUPAC-nomenklatur, Jernoxid, Katalysator (kemi), Kemikalie, Kemisk forbindelse, Klyks, Koffein, Konjugation (farmakokinetik), Miljøkemi, Molmasse, N,N-dimethyltryptamin, Næringsstof (fødemiddel), Nitroglycerin, Opløselighed, Opløsningsmiddel, Ouzo, Permissible exposure limit, Phenylhydrazin, Protonisering, Reagensglas, Reaktant, Reaktionsmekanisme, Receptor, Rensningsanlæg, Rododendron, Rullemarie, Sekretion, Serin, Skilletragt, Solsystemet, Stof, ... Expand indeks (6 mere) »

Affaldshenkastning

Monterrey, Mexico. Henkastet affald består af affaldsprodukter, der er blevet kasseret forkert, uden samtykke, på et uegnet sted.

Se Kemisk stof og Affaldshenkastning

Allosterisk regulering

Indenfor biokemien betegner allosterisk regulering kontrol af enzymer eller proteiners aktivitet ved binding af stoffer eller proteiner til et andet område af proteinet end dets aktive site; dette andet område kaldes et allosterisk site, og allosteriske proteiner kan have et eller flere allosteriske sites.

Se Kemisk stof og Allosterisk regulering

Amorf

At et kemisk stof er amorft betyder at dets opbygning er uordnet eller uregelmæssig.

Se Kemisk stof og Amorf

Blodprøve

En blodprøve udtages.En blodprøve er en lille mængde blod taget fra en patient med henblik på at udrede patientens helbredstilstand.

Se Kemisk stof og Blodprøve

Dimerkaptoravsyre

Kemisk model af dimerkaptoravsyre Dimerkaptoravsyre (DMSA) er et stof med formlen HO2CCH(SH)CH(SH)CO2H.

Se Kemisk stof og Dimerkaptoravsyre

Ekssikator

En ekssikkator En ekssikator (eller ekssikkator) er en glasbeholder, der benyttes i kemilaboratorier til tørring af faste stoffer.

Se Kemisk stof og Ekssikator

Ekstraktion

Skitse af en skilletragt brugt til ekstraktioner af to ublandbare væskefaser, hvor "olie" kan være alle faser med lavere massefylde end vand (typisk et organisk solvent, og "vand" kan være forskellige tungere faser, typisk en vandig opløsning. Inden for kemi er ekstraktion (fra latin ex.

Se Kemisk stof og Ekstraktion

Empirisk formel

En empirisk formel angiver det simpleste heltallige forhold mellem grundstoffer i en kemisk forbindelse.

Se Kemisk stof og Empirisk formel

Erlenmeyerkolbe

En Erlenmeyerkolbe En Erlenmeyerkolbe (også kaldet en konisk kolbe) er en glasbeholder som benyttes i kemilaboratorier.

Se Kemisk stof og Erlenmeyerkolbe

Fehlings reagens

Fehlings reagens er en opløsning der bruges i organisk kemi til at skelne mellem aldehyder og ketoner.

Se Kemisk stof og Fehlings reagens

Fenoler

Fenoler er en gruppe af kemiske stoffer, der består af en hydroxylgruppe (-OH), som er bundet til en aromatisk kulbrinte (se benzen).

Se Kemisk stof og Fenoler

Flydende krystal

Schlieren tekstur af flydende krystal nematisk fase. Flydende krystaller er et kemisk stof, som udviser en stoffase med egenskaber mellem konventionel flydende form (væske) og fast form (her krystal).

Se Kemisk stof og Flydende krystal

Fordøjelsessystemet

Fordøjelsen fra mund til anus. I fordøjelsessystemet foregår fordøjelsen.

Se Kemisk stof og Fordøjelsessystemet

Formelenhed

En formelenhed af et stof er lig med den mængde af stoffet, der angives i stoffets formel.

Se Kemisk stof og Formelenhed

Gel

Gel er et geléagtigt stof, der bruges ved mange laboratorieundersøgelser.

Se Kemisk stof og Gel

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Kemisk stof og Grundstof

Halichondrin B

Molekylestrukturen af Halichondrin B Molekylestrukturen af E7389 Halichondrin B er en kompleks polyether, som er isoleret fra det primitive marine dyr Halichondria okadai, en såkaldt havsvamp, og som har fundet anvendelse som lægemiddel mod cancerT.

Se Kemisk stof og Halichondrin B

Heteroatom

Strukturformel for Carfentanil, som indeholder to slags heteroatomer: ilt (rød) og kvælstof (blå). Heteroatom er en betegnelse der bruges i den organiske kemi om et atom i et kemisk stof som ikke er kulstof eller brint.

Se Kemisk stof og Heteroatom

Iltkatastrofen

Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.

Se Kemisk stof og Iltkatastrofen

IUPAC-nomenklatur

IUPAC-nomenklatur er et system udarbejdet af IUPAC til navngivning af kemiske forbindelser.

Se Kemisk stof og IUPAC-nomenklatur

Jernoxid

Jernoxidpigment. Et stykke jern oxideret ved elektrolyse Jernoxider er kemiske stoffer sammensat af jern og oxygen (ilt).

Se Kemisk stof og Jernoxid

Katalysator (kemi)

Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Se Kemisk stof og Katalysator (kemi)

Kemikalie

Et kemikalie er et grundstof eller en forbindelse af grundstoffer, fremstilllet på et laboratorie eller industrielt.

Se Kemisk stof og Kemikalie

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Kemisk stof og Kemisk forbindelse

Klyks

Klyks eller klyx er et afføringsmiddel der tømmer tarmen.

Se Kemisk stof og Klyks

Koffein

Strukturformel for koffein To- og tre-dimensionale modeller af koffein Koffein (eller coffein) er et organisk stof der findes naturligt i kaffe, te, cola (kolanødder) og, i mindre mængder, i kakao.

Se Kemisk stof og Koffein

Konjugation (farmakokinetik)

Konjugation betegner i farmakokinetikken det fænomen, at nogle stoffer bindes sammen med andre (konjugeres) med det formål at blive vandopløselige, så moderstoffet kan udskilles gennem nyrerne eller tarmen.

Se Kemisk stof og Konjugation (farmakokinetik)

Miljøkemi

Svovlkredsløbet er efter eksempel på anvendelse af kemiens metoder i forståelsen af naturmiljøet Miljøkemi er den videnskabelige disciplin, hvor kemiens metoder og resultater anvendes på miljøet.

Se Kemisk stof og Miljøkemi

Molmasse

Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.

Se Kemisk stof og Molmasse

N,N-dimethyltryptamin

N,N-dimethyltryptamin N,N- dimethyltryptamin (DMT eller N,N-DMT) er et kemisk stof, der forekommer i mange planter og dyr, og som både er et derivat og en strukturel analog af tryptamin.

Se Kemisk stof og N,N-dimethyltryptamin

Næringsstof (fødemiddel)

En morgenmåltid indeholdende forskellige næringsstoffer Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.

Se Kemisk stof og Næringsstof (fødemiddel)

Nitroglycerin

Nitroglycerin, med det kemiske navn Glyceryltrinitrat, er et yderst eksplosivt stof, som blandt andet anvendes til fremstilling af dynamit.

Se Kemisk stof og Nitroglycerin

Opløselighed

Salt i en opløsning Opløselighed er en egenskab ved et fast, væske eller gasformigt kemisk stof i en opløsning af enten fast, flydende eller gasformigt solvent til at forme et homogen opløsning.

Se Kemisk stof og Opløselighed

Opløsningsmiddel

Vand er et opløsningsmiddel Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding.

Se Kemisk stof og Opløsningsmiddel

Ouzo

En flaske Ouzo Ouzo (ούζο) er en anis-baseret brændevin fra Grækenland og grækernes nationaldrik.

Se Kemisk stof og Ouzo

Permissible exposure limit

Permissible exposure limit (PEL eller OSHA PEL; på dansk tilladeligt eksponeringsgrænse) er den juridiske grænseværdi i USA for en ansats eksponering for et kemisk stof eller fysisk agens såsom larm.

Se Kemisk stof og Permissible exposure limit

Phenylhydrazin

Phenylhydrazins kemiske struktur Phenylhydrazin er et kemisk stof bestående af en benzenring (phenyl-) og en sidekæde bestående af to nitrogenatomer med tilknyttede hydrogenatomer, kaldet en hydrazin.

Se Kemisk stof og Phenylhydrazin

Protonisering

Protonisering er inden for kemi betegnelsen for en overførsel af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) til et atom, et molekyle eller en ion.

Se Kemisk stof og Protonisering

Reagensglas

To små reagensglas i en metalholder. Et reagensglas er et aflangt, fingerformet glasrør, som er standardudstyr i et kemilaboratorium.

Se Kemisk stof og Reagensglas

Reaktant

En reaktant er en kemisk forbindelse der danner udgangspunkt for en kemisk reaktion.

Se Kemisk stof og Reaktant

Reaktionsmekanisme

I kemi er en reaktionsmekanisme en trinvis sekvens i en elementarreaktion, hvor der foregår en overordnet kemisk ændring.

Se Kemisk stof og Reaktionsmekanisme

Receptor

En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.

Se Kemisk stof og Receptor

Rensningsanlæg

Et af landets nyeste rensningsanlæg Mariagerfjord Rensningsanlæg i Hadsund, Nordjylland. Rensningsanlæg i Castellar del Vallès i Spanien Rensningsanlæg (eller renseanlæg) renser spildevand fra industri og husholdning.

Se Kemisk stof og Rensningsanlæg

Rododendron

Rododendron (af græsk rhodódendron, af rhódon (.

Se Kemisk stof og Rododendron

Rullemarie

Bomberobotten Rullemarie på vej ind i transportvognen efter fuldført mission En rullemarie er en fjernstyret robot, der bruges til at undersøge, fjerne og uskadeliggøre ting, som mistænkes for at være bomber, ammunition, fyrværkeri eller ustabile kemiske stoffer.

Se Kemisk stof og Rullemarie

Sekretion

Sekretion er udskillelsen af kemiske stoffer fra kirtler.

Se Kemisk stof og Sekretion

Serin

Serin (også Ser eller S) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.

Se Kemisk stof og Serin

Skilletragt

En skilletragt i brug. I dette tilfælde er den øverste væske farvet gul, og man kan således nemt se grænsen mellem de to væsker En skilletragt bruges i kemilaboratorier til at adskille to ublandbare væsker fra hinanden.

Se Kemisk stof og Skilletragt

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Kemisk stof og Solsystemet

Stof

Stof kan bruges i flere sammenhænge.

Se Kemisk stof og Stof

Stof (fysik)

Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.

Se Kemisk stof og Stof (fysik)

Strukturformel

Propans strukturformel. Koffeins strukturformel (bemærk at kulstofskelettet ikke er beskrevet som andet end hjørner). Strukturformel for aminosyren alanin, som viser den rumlige orientering af kemiske grupper der sidder på α-kulstofatomet. En strukturformel eller stregformel er en grafisk fremstilling af et molekyles opbygning.

Se Kemisk stof og Strukturformel

Substrat

Substrat har flere betydninger.

Se Kemisk stof og Substrat

Sumformel

En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.

Se Kemisk stof og Sumformel

Syntetisk

Noget, som er dannet via en syntese, kaldes syntetisk.

Se Kemisk stof og Syntetisk

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Se Kemisk stof og Syre

Også kendt som Kemiske stoffer, Rent stof.

, Stof (fysik), Strukturformel, Substrat, Sumformel, Syntetisk, Syre.