Indholdsfortegnelse
48 relationer: Angelsaksisk litteratur, Þórsdrápa, Balder, Barre (nordisk mytologi), Beovulfkvadet, Blot, Brage Boddason, Dansk ordforråd, Digt, Diser, Eilífr Goðrúnarson, Eyvind Skaldaspillir, Fjørgyn, Freja, Fyrisvellir, Gunnlaugr Ormstunga, Hagbard og Signe, Háfrónska, Heiti, Hejmdal, Hrungner, Islandsk (sprog), Islandsk litteratur i middelalderen, Jernsaxa, Karlevistenen, Laufás-Edda, Laufey, Loke, Nekromantik, Njorun, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norne, Od, Odin, Ragnarsdrápa, Rolf Krake, Saga, Sjøvn, Skáldskaparmál, Skjaldekunst, Thor, Thors kamp med Hrungner, Tindr Hallkelsson, Torbjørn Hornkløve, Tyr (gud), Ull, Valkyrie.
Angelsaksisk litteratur
Sankt Edmund martyren kronet af engle. Et manuskript ved Bury St Edmunds fra ca. 1130. "Sutton Hoo-hjelmen" er blevet et symbol på den angelsaksiske tid. Første side af ''Peterborough-krøniken'', som sandsynligvis er nedskrevet omkring 1150, og som er en af de vigtigste kilder til ''Den angelsaksiske krønike''.
Se Kenning og Angelsaksisk litteratur
Þórsdrápa
Þórsdrápa (Thorsdrapa, Thors kvad) er et skjaldedigt af Eilífr Goðrúnarson, der var skjald for jarl Hákon Sigurðarson.
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Barre (nordisk mytologi)
''Hieros gamos'' - "helligt ægteskab"/"hellig forening". Barre er i nordisk mytologi den lund, hvor Frej mødte Gerd første gang.
Se Kenning og Barre (nordisk mytologi)
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Brage Boddason
Brage Boddason (eller Brage den gamle (isl.: Bragi hinn gamli) for at skille ham fra den yngre Brage Hallsson) er den ældst kendte skjald, der findes bevarede kvad efter.
Dansk ordforråd
Det danske ordforråd er samlingen af ord i dansk.
Digt
Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.
Eilífr Goðrúnarson
Eilífr Goðrúnarson var en af Hakon Jarls skjalde, kendt for sin Þórsdrápa, et prisdigt om guden Thor.
Se Kenning og Eilífr Goðrúnarson
Eyvind Skaldaspillir
Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).
Se Kenning og Eyvind Skaldaspillir
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Fyrisvellir
Fyrisvellir eller Fyrisvallarna er et mytisk sumpet sletteområde (vellir), hvis placering er ukendt.
Gunnlaugr Ormstunga
Gunnlaugr Ormstunga (ca. 983 — ca. 1008) var en islandsk skjald, helten i Gunnlaugs saga.
Se Kenning og Gunnlaugr Ormstunga
Hagbard og Signe
"Signhild" (1861), malet af Josef Wilhelm Wallander. Hagbard og Signe er skikkelser fra den nordiske sagnhistorie.
Se Kenning og Hagbard og Signe
Háfrónska
Háfrónska eller høj-islandsk er et kunstsprog skabt af belgieren Jozef Braekmans ved at forsøge at fjerne alle låneord fra moderne islandsk og i stedet erstatte dem med neologismer, altså nydannede ord.
Heiti
En heiti er et poetisk ord brugt i skjaldekunst.
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Hrungner
Hrungner eller Rungner (.
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Se Kenning og Islandsk (sprog)
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Kenning og Islandsk litteratur i middelalderen
Jernsaxa
I den nordiske mytologi var Jarnsaxa ('Hende med jernsværdet') en jættekvinde.
Karlevistenen
Karlevistenen, med signum Öl 1, er Ölands ældste og en af Sveriges mest bemærkelsesværdige runesten.
Laufás-Edda
Laufás-Edda (Edda Magnúsar Ólafssonar) er en redigeret udgave af Snorri Sturlusons Yngre Edda fra 1600-tallet, som er bevaret i adskillieg islandske manuskripter.
Laufey
Laufey (norrønt for ”løv-ø”) eller Nal (norrønt: Nál ”nål”) var i nordisk mytologi Farbautes mage og moder til Loke, Byleist og Helblinde.
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Nekromantik
Samuels ånd, fremmanet af heksen i En-Dor. Nikolay Ge skildrer kong Saul i møde med heksen i En-Dor og Samuels ånd, 1857. Nekromantik eller nekromanti betyder "spådom fremsagt af døde" (af græsk νεκρός (nekrós), "død", og μαντεία (manteía) "spådom").
Njorun
Njorun eller Njörun (norrønt: Njǫrun, nogle gange angliseret som Niorun) er en asynje i nordisk mytologi.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Kenning og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Kenning og Nordisk religion
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Od
Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ragnarsdrápa
Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Sjøvn
Sjøvn (også Sjåfn, Sjöfn) Er en asynje i nordisk mytologi, Hun er nævnt kortvarigt i Snorri Sturlusons yngre Edda.
Skáldskaparmál
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Thors kamp med Hrungner
Thor kæmper mod Hrungner. Illustration fra 1865. Thors kamp med Hrungner er en myte kendt fra Skáldskaparmál, hvor det findes i kvadet Haustlǫng af Thjodolf den Hvinverske, tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage.
Se Kenning og Thors kamp med Hrungner
Tindr Hallkelsson
Tindr var tilstede ved slaget i Hjørungavåg og digtede om det kort efter. Tindr Hallkelsson (ca. 950 – 1015) var en af Hakon Jarls islandske skjalde.
Se Kenning og Tindr Hallkelsson
Torbjørn Hornkløve
Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.
Se Kenning og Torbjørn Hornkløve
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Ull
Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.