Indholdsfortegnelse
25 relationer: Barycentrum, Bohrs atommodel, Charon (måne), Den bevægede jord, Differentiel rotation, Ellipse (geometri), Evektion, Galakserotation, Harmonices Mundi, Himmelmekanik, Jævndøgn, Johannes Kepler, Kaosteori, Konspirationsteorier om månelandingen, Kopernikanske system, Kosmisk afstandsstige, Mars' måner, Newtonsk gravitation, Omløbsbane, Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, Solen, Solsystemet, Vera Rubin, Verdensbillede, 1618.
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Se Keplers love og Barycentrum
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Se Keplers love og Bohrs atommodel
Charon (måne)
Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.
Se Keplers love og Charon (måne)
Den bevægede jord
Den bevægede jord er en dansk dokumentarfilm fra 2009 med instruktion og manuskript af Lars Becker-Larsen.
Se Keplers love og Den bevægede jord
Differentiel rotation
Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.
Se Keplers love og Differentiel rotation
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Keplers love og Ellipse (geometri)
Evektion
Evektion er den største ujævnhed i Månens bane omkring Jorden og skyldes, at Solen trækker i middel 2,26 gange mere i Månen end Jorden gør.
Galakserotation
Illustration af spiralgalaksen Mælkevejen der roterer om et sort hul i centrum. Vores stjerne Solen/Solsystemet ligger i spiralarmen Orion Arm/Orion Spur. Solens kredsløb varer 250 millioner år, de stjerner der ligger tættest på centrum har et hurtigere kredsløb, solen ligger i den ydre del af galakesen.
Se Keplers love og Galakserotation
Harmonices Mundi
Første udgave fra 1619 Harmonices Mundi (Latin for Verdens harmoni, 1619) er en bog af Johannes Kepler.
Se Keplers love og Harmonices Mundi
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Se Keplers love og Himmelmekanik
Jævndøgn
Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Se Keplers love og Johannes Kepler
Kaosteori
Kaosteori er det populære navn for det, der i videnskaben kaldes for ikke-lineær dynamik.
Konspirationsteorier om månelandingen
På billedet ses apolloastronauten John Young svævende i "luften", uden skygge. Effekten skyldes at han hopper, mens billedet bliver taget (honnøren blev også filmet af månejeepen). Konspirationsteorier om månelandingen betegner en lang række hypoteser (snarere end egentlige teorier), der går ud på, at USA's månelandinger under Apollo-programmet 1969-1972 aldrig har fundet sted.
Se Keplers love og Konspirationsteorier om månelandingen
Kopernikanske system
Kopernikus' heliocentriske model fra værket ''De revolutionibus orbium coelestium''. Det kopernikanske system eller verdensbillede er en heliocentrisk model for Solsystemet og universet fremsat af Nicolaus Kopernikus i 1543.
Se Keplers love og Kopernikanske system
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Se Keplers love og Kosmisk afstandsstige
Mars' måner
Viking 1977) Planeten Mars har to kendte måner, Phobos og Deimos.
Se Keplers love og Mars' måner
Newtonsk gravitation
To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.
Se Keplers love og Newtonsk gravitation
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (latin for "Naturfilosofiens matematiske principper") eller Principia er tre dele/kapitler på latin af Isaac Newton udgivet 5.
Se Keplers love og Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Keplers love og Solsystemet
Vera Rubin
Vera Rubin, pigenavn Vera Cooper (Philadelphia, 23. juli 1928 – Princeton, 25. december 2016) var en amerikansk astronom, der forskede på rotationshastigheder af galakser.
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Keplers love og Verdensbillede
1618
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648.