Indholdsfortegnelse
69 relationer: Asymptotisk kæmpegren, Atomkraftværk, Atomnummer, Ætanol, Beryllium, Big Bang-nukleosyntese, Brændstof, Brint, Brun dværg, CFBDSIR 2149-0403, Chandrasekhar-grænsen, CNO-cyklus, Dværg, Edward Teller, Energi, Energitæthed, Fermium, Fission, Fusion, Fusionsenergi, Fusionsreaktor, Fusor, Gammaglimt, Gammastråling, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, J. Robert Oppenheimer, Jern, John Archibald Wheeler, Joint European Torus, Jorden, Jordens alder, Jordens fremtid, Jordens historie, Kernefysik, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekraft, Kernereaktor, Kernevåben, Kernevåbenteknologi, Kold fusion, Lithium, Myon-katalyseret fusion, Neutrino, Neutrongenerator, Planetarisk tåge, Rød kæmpe, Richard Feynman, Solen, Solens dannelse og udvikling, ... Expand indeks (19 mere) »
Asymptotisk kæmpegren
Udviklingen efter "hovedserien" for fire stjerner med angivne ZAMS-masser indlagt i et Hertzsprung-Russell-diagram Den asymptotiske kæmpegren er en del af Hertzsprung-Russell-diagrammet (HR), hvor man genfinder en stor gruppe stjerner som tidligere befandt sig på den horisontale kæmpegren, men hvor forbrændingen af helium i stjernens centrale dele er ophørt og den i stedet forbrændes i en koncentrisk skal.
Se Kernefusion og Asymptotisk kæmpegren
Atomkraftværk
Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.
Se Kernefusion og Atomkraftværk
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Kernefusion og Big Bang-nukleosyntese
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
CFBDSIR 2149-0403
CFBDSIR 2149-0403 ses som den lille blege, blå prik i midten af billedet CFBDSIR 2149-0403 (fuld betegnelse: CFBDSIR J214947.2-040308.9) er en fri planet og sandsynligvis (87 % sikkert) del af AB Doradus-gruppen, hvilket er udledt af dens position og egenbevægelse.
Se Kernefusion og CFBDSIR 2149-0403
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Kernefusion og Chandrasekhar-grænsen
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
Dværg
Dværg har flere betydninger eller specialiseringer.
Edward Teller
Edward Teller (ungarsk: Teller Ede, født 15. januar 1908, død 9. september 2003) var en ungarsk-født amerikansk teoretisk fysiker, i daglig tale kendt som "brintbombens fader", hvilket han dog ikke selv syntes om.
Se Kernefusion og Edward Teller
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Energitæthed
Energitæthed er en term anvendt for mængden af energi gemt i et givent system eller et rumfangsområde per enhed rumfang.
Se Kernefusion og Energitæthed
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Fusion
Udtrykket fusion betegner en sammensmeltning, og anvendes generelt om.
Fusionsenergi
Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.
Se Kernefusion og Fusionsenergi
Fusionsreaktor
En fusionsreaktor skaber elektricitet ved at udnytte den energi, der udløses ved fusion.
Se Kernefusion og Fusionsreaktor
Fusor
En hjemmelavet fusor. En fusor er et apparat, som anvender et elektrisk felt til at opvarme ioner til kernefusion betingelser.
Gammaglimt
Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Kernefusion og Gammastråling
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Kernefusion og Hertzsprung-Russell-diagrammet
J. Robert Oppenheimer
Julius Robert Oppenheimer (født 22. april 1904, død 18. februar 1967) var amerikansk teoretisk fysiker og fra 1943 til 1945 leder af Los Alamos laboratoriet, der under 2. verdenskrig udviklede den første atombombe.
Se Kernefusion og J. Robert Oppenheimer
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
John Archibald Wheeler
John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.
Se Kernefusion og John Archibald Wheeler
Joint European Torus
Del af JET-anlægget i 1991 Joint European Torus, forkortet JET, er et fælleseuropæisk fusionsforskningsanlæg i Culham i Oxfordshire i Storbritannien.
Se Kernefusion og Joint European Torus
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Kernefusion og Jordens alder
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Kernefusion og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Kernefusion og Jordens historie
Kernefysik
Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Se Kernefusion og Kernefysisk bindingsenergi
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Se Kernefusion og Kernereaktor
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Kernevåbenteknologi
De første kernefysiske våben blev, på trods af at de var store, tunge og ineffektive, den grundlæggende teknologi i alle fremtidige våben. Her er det ''The gadget'' der forberedes til den første prøvesprængning: Trinitytesten. Kernevåbenteknologi er fysiske, kemiske og tekniske ordninger som gør at en fysik-pakke af kernefysiske våben detonerer.
Se Kernefusion og Kernevåbenteknologi
Kold fusion
Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Myon-katalyseret fusion
Myon-katalyseret fusion (μCF) er en proces som muliggør kernefusion ved betydeligt lavere temperaturer end temperaturerne behøvet ved termonuklear fusion, endda ved stuetemperatur eller lavere.
Se Kernefusion og Myon-katalyseret fusion
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Neutrongenerator
Neutrongeneratorer er neutronkilde-enheder, som indeholder kompakte lineære acceleratorer og som producerer neutroner ved at fusionere brint-isotoper sammen.
Se Kernefusion og Neutrongenerator
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Kernefusion og Planetarisk tåge
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Se Kernefusion og Richard Feynman
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Kernefusion og Solens dannelse og udvikling
Solens kerne
Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.
Se Kernefusion og Solens kerne
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Sonofusion
Sonofusion eller boblefusion er en proces, hvor deuteriums atomkerner (tung brint) formodes at smelte sammen (fusionere) ved høje temperaturer under sonoluminiscente implosioner og danne nyt stof (helium eller tritium).
Sonoluminescens
Sonoluminescens er udsendelsen af korte lyspulser under imploderende gasbobler i en væske, når væsken exciteres med ultralyd.
Se Kernefusion og Sonoluminescens
Specifik energi
Specifik energi er defineret som energi pr masseenhed: J/kg eller i SI enhed: m2/s2.
Se Kernefusion og Specifik energi
Sprænghoved
Sprænghoved er en militær teknisk betegnelse for den del af et missil, en raket eller en torpedo, der sprænges og derved forvolder den tilsigtede skade.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjerne (flertydig)
Stjerne har flere betydninger.
Se Kernefusion og Stjerne (flertydig)
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Se Kernefusion og Stjernegenerationer
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Kernefusion og Stjernenukleosyntese
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Se Kernefusion og Stjerners energikilder
Supernova-nukleosyntese
Supernova-nukleosyntese er dannelsen af de tungeste grundstoffer i en supernova-eksplosion; den "endelige undergang" for de største og mest massive stjerner i Universet: I disse voldsomme eksplosioner hersker der for en kort stund unikke betingelser der gør dannelsen af grundstoffer tungere end jern mulig.
Se Kernefusion og Supernova-nukleosyntese
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Se Kernefusion og Syntetisk grundstof
Teknologi
Teknologi er det område, som anvender videnskab til at løse problemer med et industrielt eller kommercielt mål for øje.
Termonukleare våben
De grundlæggende dele af Teller–Ulam-designet for et termonukleart våben. Radioaktivitet fra en primær fissionsbombe komprimerer en sekundær sektion indeholdende både fission- og fusionsbrændsel. Den komprimerede sekundære del opvarmes indefra af en anden fissionseksplosion.
Se Kernefusion og Termonukleare våben
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Tsar Bomba
En model af Tsar Bomba opstillet på Sarov Atombombemuseum Tsar Bomba var en sovjetisk prøvesprængning af den største brintbombe i historien.
Tycho Brahe
Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Også kendt som Atomfusion, Fusionsprocesser, Kernefysisk fusion, Nuklear fusion, Termonuklear fusion.