Indholdsfortegnelse
34 relationer: Ahmad ibn Fadlan, Balkarere, Første bulgarske rige, Feodosija, Gardarige, Islamiske ekspansion, Jødernes historie, Kijevriget, Krim-karaittere, Krimtatarer, Kyiv, Petjenegi, Phanagoria, Pontisk-kaspiske slette, Republikken Dagestan, Republikken Marij El, Romerske kejsere, Ruslands annektering af Krim, Ruslands historie, Sassaniderne, Serkland, Simeon 1. af Bulgarien, Slaget ved Manzikert, Spillingsskatten, Svjatoslav 1. af Kijev, Tamanhalvøen, Tidslinje for Centralasien, Tjetjenere, Turkestan, Tyrkiske folkeslag, Ukraines historie, Umayyade-kalifatet, Ungarere, Volgabulgarske rige.
Ahmad ibn Fadlan
Manuskriptside af ibn Fadlān. Ahmad ibn Fadlān ibn al-Abbās ibn Rāšid ibn Hammād (arabisk أحمد بن فضلان بن العباس بن راشد بن حماد) var en arabisk forfatter og rejsende der levede i begyndelsen af 10.
Se Khazarere og Ahmad ibn Fadlan
Balkarere
Balkarere. Foto fra 1930-erne. Republikken Kabardino-Balkarien, hvor de flesta balkarer bor. Balkarere er en tyrkisk folkegruppe, der fortrinsvis lever i den russiske republik Kabardino-Balkarien i det nordlige Kaukasus.
Første bulgarske rige
Det første bulgarske rige var en middelalderstat på det nordøstlige Balkan, som blev grundlagt omkring år 681 af bulgarere og eksisterede til 1018.
Se Khazarere og Første bulgarske rige
Feodosija
Feodosija (russisk: Феодо́сия, Feodosijaa; ukrainsk: Феодо́сія, Feodosiia; krimtatarisk og tyrkisk: Kefe), også kaldet Theodosia (fra græsk: Θεοδοσία), er en havneby og et resortområde af regional betydning på Krimhalvøen ved Sortehavets kyst.
Gardarige
Khazarrigets indflydelsesområde (med blå linje) i midten af 9. århundrede. Gardarige (norrønt Gàrðaríki eller Gàrðar) er den norrøne betegnelse i middelalderen for bosættelsen, og den senere statsdannelse Kijevriget, der oprettedes af væringerne (rus eller vikingerne) i området mellem Østersøen og søen Ladoga mod nord og Sortehavet mod syd og som eksisterede fra omkring år 800 til ind i 1100-tallet.
Islamiske ekspansion
Den islamiske ekspansion er islams territoriale udvidelser i middelalderen.
Se Khazarere og Islamiske ekspansion
Jødernes historie
Jødernes historie kendetegnes ved omfattende folkevandringer.
Se Khazarere og Jødernes historie
Kijevriget
Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr.
Krim-karaittere
Krim-karaitter (krim-karaim: (ental) къарай, (flertal) къарайлар; trakai-karaim: (ental) karaj, (flertal) karajlar,, "læsere"), også kendt som karaim og qarayer, er et trossamfund af etnisk tyrkiske tilhængere af karaitisk jødedom i Østeuropa.
Se Khazarere og Krim-karaittere
Krimtatarer
Krimtatarer (translit) er et tyrkisk folkeslag, der er efterkommere af det mongolske folkeslag, der i 1200 erobrede områderne omkring Sortehavet og Krim, og de oprindelige indbyggere på Krim.
Kyiv
Kyiv, Kyjiv (efter Київ,,, "ki-jiw") eller Kiev, Kijev (efter Киев,,, "ki-jif") er hovedstaden og den største by i Ukraine, beliggende i Kyiv oblast i den centrale del af landet ved bredden af floden Dnepr.
Petjenegi
Petjenegiernes udbredelse omkring år 1030 markeret med brunt Petjenegi eller peçenekler (peçenekler; bulgarsk, Печенеги,; pасinасае) var et halv-nomadisk tyrkisk folk fra de centralasiatiske stepper, som talte et tyrkisk sprog.
Phanagoria
Azovhavet ses i baggrunden. Phanagoria (Phanagóreia; translit) var den største antikke græske by på Tamanhalvøen, der er beliggende på østsiden af Kertjstrædet.
Pontisk-kaspiske slette
tempererede løvskov og taigaen i nord. Den pontisk-kaspiske steppe er navnet på et vidtstrakt steppelandskab, der dækker hovedparten af området nord for Sortehavet så langt mod øst som til det Kaspiske hav, det indbefatter de centrale regioner af Ukraine, det sydvestlige Rusland, det vestlige Kasakhstan, samt dele af Moldova.
Se Khazarere og Pontisk-kaspiske slette
Republikken Dagestan
7 Tjetjenien Republikken Dagestan (Респу́блика Дагеста́н,; avarisk: Дагъистан,; lezginsk: Дагъустандин Республика,; Dağıstan) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation.
Se Khazarere og Republikken Dagestan
Republikken Marij El
Kort over Republikken Marij El Republikken Marij El (Республика Марий Эл,; østmarisk Марий Эл Республика) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation, og hjemland for mariske folk.
Se Khazarere og Republikken Marij El
Romerske kejsere
alt.
Se Khazarere og Romerske kejsere
Ruslands annektering af Krim
Ruslands annektering af Krim skete de facto d. 18.
Se Khazarere og Ruslands annektering af Krim
Ruslands historie
''Ruslands årtusinde'', skulptur fra 1862 i Velikij Novgorod til hyldest af Ruslands historie Ruslands historie begynder med østslavernes historie.
Se Khazarere og Ruslands historie
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Serkland
væring, der ikke vendte hjem fra Serkland, ved Tillinge kyrka i Uppland, Sverige. Serkland eller Særkland, det vil sige serkernes eller saracenernes land, betegner i den gammelnordiske litteratur landene ved Eufrat og Tigris, Mesopotamien samt Nordafrika, som i middelalderen var maurisk.
Simeon 1. af Bulgarien
Anonymt segl med Simeon 1. Simeon 1. (864 eller 865 – 25. maj 927), også kaldet Simeon den Store, herskede over Bulgarien fra 893 til sin død i det første bulgarske rige.
Se Khazarere og Simeon 1. af Bulgarien
Slaget ved Manzikert
Slaget skildret i et fransk middelalderligt skrift fra 1400-tallet. Alp Arslan ydmyger kejser Romanos IV Diogenes efter sejren i slaget ved Manzikert. Fra en fransk illustreret oversættelse af Giovanni Boccaccios ''De Casibus Virorum Illustrium'' fra det 15. århundrede.
Se Khazarere og Slaget ved Manzikert
Spillingsskatten
Spillingsskatten er det største skattefund fra vikingetiden.
Se Khazarere og Spillingsskatten
Svjatoslav 1. af Kijev
Svjatoslav 1.
Se Khazarere og Svjatoslav 1. af Kijev
Tamanhalvøen
Tamanhalvøen (Тама́нский полуо́стров, Tamanskij poluostrov) er en halvø i Krasnodar kraj i Rusland, der ligger ud til Azovhavet mod nord, mod Kertjstrædet mod vest og til Sortehavet mod syd.
Tidslinje for Centralasien
Tidslinjen for Centralasiens historie dækker et kæmpestort, geografisk område, og landenes historie er lang.
Se Khazarere og Tidslinje for Centralasien
Tjetjenere
Tjetjener i 1892 Tjetjenerne (tjetjensk: Hохчи/Noxçi) udgør den største indfødte etniske gruppe i Nordkaukasus.
Turkestan
thumb Turkestan (persisk:ترکستان; også kaldet Turan, Turkistan eller Türkistan på tyrkisk) "tyrkernes land" er et landområde i Centralasien, som hovedsagelig er beboet af tyrkiske folkeslag som oghuz-tyrkere, kasakher, khazarer, kirgisere og uighurer.
Tyrkiske folkeslag
Lande og selvstyrende områder, hvor et tyrkisk sprog har officiel status. Tyrkiske folkeslag betegner en række etniske folkegrupper, som lever i nordlige, centrale og vestlige Asien, i Xinjiang og i dele af det østlige Europa.
Se Khazarere og Tyrkiske folkeslag
Ukraines historie
Det er blevet hævdet, at kosakkerne var begyndelsen på Ukraine. Maleriet ''Zaporozje-kosakkernes brev til den tyrkiske sultan'' (1880-91) af Ilja Repin viser de ukrainske Zaporizjzja-kosakkers (zaporog-kosakkers) ataman Ivan Sirko, som i 1676 skrev et hånfuldt brev som svar på Mehmed 4.'s krav om, at de skulle underkaste sig Det osmanniske rige.
Se Khazarere og Ukraines historie
Umayyade-kalifatet
Umayyade-kalifatet, (arabisk: بنو أمية) var et arabisk kalifat ledet af det arabiske kongedynasti umayyaderne fra 661 til 749/750.
Se Khazarere og Umayyade-kalifatet
Ungarere
Fyrst Árpáds færd gennem Karpaterne. Detalje af Árpád Feszty og hans assistenters enorme (1800 m²) lærred, malet til fejringen af 1000-årsjubilæet for magyarernes erobring af Ungarn, nu udstillet på Ópusztaszer nationalhistoriske museum i Ungarn Ungarere (Magyar, Magyarország) er en folkegruppe, som først og fremmest knyttes til Ungarn.
Volgabulgarske rige
Den omtrentlige placering af det Volgabulgarske rige markeret med grønt Det volga-bulgarske Rige var en historisk stat, som eksisterede fra 600-tallet e.Kr.
Se Khazarere og Volgabulgarske rige
Også kendt som Khazar, Khazarer.