Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kileben

Indeks Kileben

Os sphenoidale, overside Os sphenoidale, forside Kileben er betegnelsen for flere forskellige af menneskets knogler.

Indholdsfortegnelse

  1. 17 relationer: Andreas Vesalius, Øjenhule, Clivus (anatomi), Den lille kilebensvinge, Den store kilebensvinge, Dura mater, Hjernekasse, Hypofyse, Kraniebund, Kranium, Musculus pterygoideus medialis, Nakkeben, Næse, Pandeben, Pars petrosa, Placentale pattedyr, Processus pterygoideus.

Andreas Vesalius

Andreas Vesalius (født Andreas van Wesel 31. december 1514 i Bruxelles, død 15. oktober 1564 i Zakynthos) var anatom, læge og forfatter til en af de mest indflydelsesrige bøger om den menneskelige anatomi, De humani corporis fabrica (Om opbygningen af den menneskelige krop).

Se Kileben og Andreas Vesalius

Øjenhule

Øjenhulerne, orbita på latin, er fordybningerne i menneskets kranie hvori øjet og dens tilhøresstrukturer befinder sig.

Se Kileben og Øjenhule

Clivus (anatomi)

Clivus (Latinsk for "skråning") er en del af det menneskelige kranium i bunden af kraniet, en hul sænkning bag dorsum sellæ der hælder skråt bagud.

Se Kileben og Clivus (anatomi)

Den lille kilebensvinge

Den lille kilebensvinge er to tynde triangulære plader, der rejser sig fra den øvre og anteriore del af kroppen, og fortsætter lateralt, og ender i skarpe punkter.

Se Kileben og Den lille kilebensvinge

Den store kilebensvinge

Den store kilebensvinge er et benet udspring på kilebenet; der er en på hver side, der strækker sig fra siden af kilebenet og kurver opad, lateralt og bagud.

Se Kileben og Den store kilebensvinge

Dura mater

Tværsnit gennem hjernens forskellige hinder. Dura mater, på dansk ofte betegnet den hårde hjernehinde, er den yderste af de tre hjernehinder (Latin: meninges), og den, som har den største indflydelse på hjernens form og opdeling, da den i kraniet danner hjerneseptaerne via dybe folder ind i hjernen.

Se Kileben og Dura mater

Hjernekasse

Rød: Siben (1) I menneskets anatomi er hjernekassen den øvre og bagerste del af kraniet, som danner en beskyttende kasse omkring hjernen.

Se Kileben og Hjernekasse

Hypofyse

MediansnitMediant betyder på langs og i midten således at hjernen er delt i to principielt symmetriske dele gennem en (abe)-hypofyse. Hypofysen (græsk: Hypophysis, eller på latin: glandula pituitaria) er en overordnet kirtel på størrelse med et solbær placeret under hjernen.

Se Kileben og Hypofyse

Kraniebund

Kraniebunden, eller basis cranii på latin er den mest inferiore del af kraniet, betragtet uden tilstedeværelsen af kæben.

Se Kileben og Kraniebund

Kranium

Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.

Se Kileben og Kranium

Musculus pterygoideus medialis

Musculus pterygoideus medialis er en af de mange tyggemuskler i kraniet som faciliterer bevægelsen af underkæben, i dette tilfælde opad og fremad.

Se Kileben og Musculus pterygoideus medialis

Nakkeben

Nakkebenet (os occipitaleFederative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er en af knoglerne i menneskets kranium.

Se Kileben og Nakkeben

Næse

Næse Næsen er en fremspringende del af den forreste del af ansigtet, den første del af åndedrætssystemet og det primære sæde for lugtesansen.

Se Kileben og Næse

Pandeben

Pandeben eller frontalknoglen (os frontale) er en knogle i det menneskelige kranium.

Se Kileben og Pandeben

Pars petrosa

Pars petrosa på tindingebenet er pyramideformet og klemt ind i bunden af kraniet mellem kilebenet og nakkebenet.

Se Kileben og Pars petrosa

Placentale pattedyr

De placentale pattedyr (Eutheria eller Placentalia) er en undergruppe af klassen pattedyr.

Se Kileben og Placentale pattedyr

Processus pterygoideus

Processus pterygoideus, en på hver side, hænger perpendikulært fra de områder hvor kroppen og de store vinger mødes på kilebenet.

Se Kileben og Processus pterygoideus

Også kendt som Os sphenoidale.