Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kirkefader

Indeks Kirkefader

Sankt Antonius. En kirkefader (pater ecclesiasticus) er en teologisk forfatter fra oldkirken og den tidlige middelalder, som æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv.

Indholdsfortegnelse

  1. 113 relationer: Alfred Rosenberg, Allegori, Angelsaksisk litteratur, Apologetik, Apostlen Peter, Askese, Ateisme, Athanasius af Alexandria, Augustin, Berengar af Tours, Betinget udødelighed, Bibelhumanisme, Brev, Breviar, Camilla Collett, Chiliasme, Christian Wilhelm Franz Walch, Chrysostomus, Clemens, Clemens af Alexandria, Collection Budé, Correggio, Cyprianus, Daniels Bog, Den athanasianske trosbekendelse, Den byzantinske billedstrid, Den Hebraiske Bibels kanon, Donatisme, Ebjonitisme, Efesos, Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem, Evangelistsymboler, Evangelium, Følelse (emotion), Filon af Aleksandria, Forlovelse, Fortabelse, Georg Calixt, Georg Cassander, Græsk litteratur, Gregor fra Nazianz, Gregor fra Nyssa, Guddommeliggørelse, Gustaf Wingren, Højmiddelalder, Heks, Hermas Hyrden, Hieronymus, Hippolytus, Homiletik, ... Expand indeks (63 mere) »

Alfred Rosenberg

Alfred Rosenberg (født 12. januar 1893, død 16. oktober 1946) var en tyskbaltisk nazistisk politiker, medlem af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP, nazistpartiet) 1919-1945, arkitekt og raceideolog.

Se Kirkefader og Alfred Rosenberg

Allegori

''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i München, 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch. En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.

Se Kirkefader og Allegori

Angelsaksisk litteratur

Sankt Edmund martyren kronet af engle. Et manuskript ved Bury St Edmunds fra ca. 1130. "Sutton Hoo-hjelmen" er blevet et symbol på den angelsaksiske tid. Første side af ''Peterborough-krøniken'', som sandsynligvis er nedskrevet omkring 1150, og som er en af de vigtigste kilder til ''Den angelsaksiske krønike''.

Se Kirkefader og Angelsaksisk litteratur

Apologetik

Apologetik (ἀπολογία, apología) betyder forsvar af en position under angreb og bruges om kristent trosforsvar.

Se Kirkefader og Apologetik

Apostlen Peter

Apostlen Peter fremstillet af den italienske maler Francesco del Cossa i 1473. Apostlen Peter var en af Jesu Kristi ledende apostle.

Se Kirkefader og Apostlen Peter

Askese

Buddha som asket, udsultet. Skulptur fra 1100-/1200-tallet, British Museum. Askese (fra græsk: áskesis.

Se Kirkefader og Askese

Ateisme

Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.

Se Kirkefader og Ateisme

Athanasius af Alexandria

Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent.

Se Kirkefader og Athanasius af Alexandria

Augustin

Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.

Se Kirkefader og Augustin

Berengar af Tours

Berengar af Tours (født ca. 998, død 6. januar 1088) var en middelalderlig teolog, der studerede under den biskop Fulbert ved domskolen i Chartres, der var velkendt i samtiden.

Se Kirkefader og Berengar af Tours

Betinget udødelighed

Betinget udødelighed (også kaldt konditionalisme fra ordet "kondition" der betyder betingelse og "annihilation" der betyder udslettelse) er en af flere teologiske forståelser af hvad helvedet i kristendommen indebærer.

Se Kirkefader og Betinget udødelighed

Bibelhumanisme

græsk. Martin Luther benyttede en senere udgave til sin bibel på tysk 1522Af Hans Holbein den Yngre, 1523 Bogtrykning i 1400-tallet.Den nye teknik, der introduceredes i Europa fra midten af 1400-tallet, gav efterhånden folk også uden for de kirkelige kredse mulighed for selvstændigt at studere Bibelen.

Se Kirkefader og Bibelhumanisme

Brev

Brev fra admiral Latouche Tréville Brev (af latin brevis, kort) er en skriftlig meddelelse, der sendes til anden person.

Se Kirkefader og Brev

Breviar

Kølnerbreviaret, 12. eller 13 årh.Biblioteket ved Helsinki Universitet Breviar (lat. breviarium 'kort fortegnelse', af brevis 'kort') kaldes den latinske bønnebog, som ved de daglige gudstjenester (bedetimerne, horae canonicae) uden for messen og ved privatbøn skal bruges af alle romersk-katolske gejstlige af højere grad (fra underdiakoner og opefter).

Se Kirkefader og Breviar

Camilla Collett

Jacobine Camilla Collett (født Wergeland (23. januar 1813 i Kristiansand –6. marts 1895 i Kristiania) var en dansksproget norsk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun var søster til digteren Henrik Wergeland og generalmajor Oscar Wergeland og datter af Nicolai Wergeland. Hun tilbragte det meste af sine teenage-år på en afsluttende skole i Christiansfeld i Danmark.

Se Kirkefader og Camilla Collett

Chiliasme

(se disk.) Chiliasme (også kiliasme; græsk χιλιας; 'chilioi': "tusinde") betegner den i den kristne kirke dannede forestilling om et tusindårigt rige, som tænkes oprettet af Kristus selv ved hans genkomst (parusi) til jorden, og i hvilket han personlig vil herske over alle troende og gennem dem over hele verden.

Se Kirkefader og Chiliasme

Christian Wilhelm Franz Walch

Christian Wilhelm Franz Walch (født 25. december 1726, død 10. marts 1784) var en tysk teolog.

Se Kirkefader og Christian Wilhelm Franz Walch

Chrysostomus

Chrysostomus eller Chrysostomos en latinsk form af det græske Χρυσóστομος som betyder "Gyldenmund", og har været benyttet om flere.

Se Kirkefader og Chrysostomus

Clemens

Clemens eller Klemens er et drengenavn, der kommer af latin og betyder noget i retning af rolig, blid, mild, sagtmodig, overbærende eller nådig.

Se Kirkefader og Clemens

Clemens af Alexandria

Titus Flavius Clemens, bedre kendt som Clemens af Alexandria, (født ca. 150 i Athen; død ca. 215 i Alexandria) var en græsk kristen teolog, underviser og apologet med et stort forfatterskab.

Se Kirkefader og Clemens af Alexandria

Collection Budé

Udgave fra 1925 i Budé-serien Collection Budé eller Collection des Universités de France er en serie af bøger der spænder over de græske og latinske klassikere op til midten af det 6. århundrede.

Se Kirkefader og Collection Budé

Correggio

Correggio, ''Natten'', 1522 - 1530, Gemäldegalerie Alte Meister. Correggio, ''Jupiter og Jo'', ca. 1530, Kunsthistorisk Museum Wien. Correggio, ''Zingarella'', ca. 1516-1517 Antonio Allegri Correggio, kaldet Correggio (ca. 1494 i Correggio i Reggio Emilia – 1534) var en italiensk maler.

Se Kirkefader og Correggio

Cyprianus

Cyprianus af Kartago Thascius Caecilius Cyprianus var biskop af Karthago, kirkefader, helgen og kristen martyr.

Se Kirkefader og Cyprianus

Daniels Bog

Daniels Bog er en del af Det Gamle Testamente i Bibelen og en kilde til jødernes historie under det babyloniske fangenskab.

Se Kirkefader og Daniels Bog

Den athanasianske trosbekendelse

Den athanasianske trosbekendelse (lat. Athanasium) eller 'Quicunque vult' (lat. "Hvem, der vil...", skriftets indledningsord) er en tidlig kristen trosbekendelse, der traditionelt tillagdes kirkefaderen Athanasius, ærkebiskop af Alexandria i det 4. århundrede, omend der efterhånden er konsensus om, Athanasius ikke kan være forfatteren, og at skriftet må være endda noget senere.

Se Kirkefader og Den athanasianske trosbekendelse

Den byzantinske billedstrid

Irenekirken i Istanbul (Byzans) uden billeder, men alene et kors Den byzantinske billedstrid var i 700- og 800-tallet en strid mellem modstandere (ikonoklaster) og tilhængere (ikonolatrer, ikonoduler) af billeder i kirkerne.

Se Kirkefader og Den byzantinske billedstrid

Den Hebraiske Bibels kanon

Den Hebraiske Bibels kanon er den liste eller det katalog af skrifter, som blev set som autoritative i enten den jødiske bibel, Tanakh, eller i de kristnes Gamle Testamente.

Se Kirkefader og Den Hebraiske Bibels kanon

Donatisme

Donatisme efter Donatus, biskop 315, hvis tilhængere hævdede at gyldig sakramentsforvaltning er afhængig af sakramentsforvalterens moralske tilstand.

Se Kirkefader og Donatisme

Ebjonitisme

Med ebjonitisme (af hebr. ebjonim, de fattige) forbindes almindeligvis benægtelsen af Jesu guddommelighed i opfattelsen af hans væsen.

Se Kirkefader og Ebjonitisme

Efesos

Historisk kort over Efesos fra Meyers Konversationslexikon, 1888 Oldtidens Lydien med Efesos og andre oldtidsbyer indtegnet Efesos var en rig oldtidsby af stor religiøs og handelsmæssig betydning på Lilleasiens vestkyst næsten ud for øen Samos.

Se Kirkefader og Efesos

Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem

oksen. Med ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem hentydes til Lukas' beretninger i Apostlenes Gerninger (ApG): Med henvisning til disse passager i Det Nye Testamente (NT) har mange kristne grupper i kirkens historie forsøgt at dele og forvalte deres ejendom helt eller delvist.

Se Kirkefader og Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem

Evangelistsymboler

De fire evangelister og Jesus, Vangede Kirke. Evangelistsymboler forestillende Matthæus, Markus, Lukas og Johannes benyttes i den kirkelige kunst ved fremstilling af bl.a. ikoner, ligesom man finder dem i udsmykningen af kirker og katedraler.

Se Kirkefader og Evangelistsymboler

Evangelium

Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.

Se Kirkefader og Evangelium

Følelse (emotion)

Plutchik emotion wheel er en teori omkring emotioner, som går ud på at emotioner er evolutionært skabt.Plutchik, Robert (2002), ''Emotions and Life: Perspectives from Psychology, Biology, and Evolution'', Washington, DC: American Psychological Association Følelser (emotioner) omhandler oplevede affektive tilstande som vrede og frygt.

Se Kirkefader og Følelse (emotion)

Filon af Aleksandria

Filon af Aleksandria (Philon af Alexandria, Filo af Alexandria, latiniseret til Philo Alexandrinus, Philo Judaeus), født cirka 10 f.Kr. i Alexandria i Egypten, død cirka 40 e.Kr.) var en græsk-jødisk filosof. Filon søgte at tilvejebringe en syntese af græsk og jødisk filosofi uden at sætte den jødiske arv over styr.

Se Kirkefader og Filon af Aleksandria

Forlovelse

Forlovelse betegner et gensidigt løfte om at indgå ægteskab.

Se Kirkefader og Forlovelse

Fortabelse

Fortabelse (græsk: apôleia) er en religiøs forestilling om tilstanden udenfor Guds frelse.

Se Kirkefader og Fortabelse

Georg Calixt

Georg Calixt (Jørgen Callisen, også Georg Calixtus; født 14. december 1586 i Medelby, Slesvig-Holsten; død 19. marts 1656 i Helmstedt) var en dansk-tysk teolog, der virkede i Tyskland.

Se Kirkefader og Georg Calixt

Georg Cassander

Georg Cassander (født 24. august 1513 i Pitthem ved Brügge, død 3. februar 1566 i Köln) var en romerskkatolsk fredsteolog.

Se Kirkefader og Georg Cassander

Græsk litteratur

Den græske litteratur er en af verdens ældste.

Se Kirkefader og Græsk litteratur

Gregor fra Nazianz

Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".

Se Kirkefader og Gregor fra Nazianz

Gregor fra Nyssa

Gregor fra Nyssa ''De virginitate'' Gregor fra Nyssa (ca. 331 – ca. 394) var en græsk kirkefader.

Se Kirkefader og Gregor fra Nyssa

Guddommeliggørelse

Guddommeliggørelse (græsk: Theosis / Θέωσις) er i følge kristen teologi den forandrende virkning af Guds nåde.

Se Kirkefader og Guddommeliggørelse

Gustaf Wingren

Gustaf Wingren (født 29. november 1910 i Tryserum, Östergötland, død 1. november 2000) var en svensk teolog og professor i systematisk teologi ved Lunds universitet 1951–1977.

Se Kirkefader og Gustaf Wingren

Højmiddelalder

Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.

Se Kirkefader og Højmiddelalder

Heks

Hekse eller valdensere flyvende på kost. Fra Martin Le Frances manuskript ''Le champion des dames'' fra 1451. Heksebål i 1544. Heks (af fra gammelhøjtysk hag(a)zuz, hagzissa, af hag.

Se Kirkefader og Heks

Hermas Hyrden

Hermas' Hyrden er et kristent skrift fra det andet århundrede e.Kr. og regnes blandt De apostolske Fædre.

Se Kirkefader og Hermas Hyrden

Hieronymus

Hieronymus malet af Peter Paul Rubens. Mester Theoderich ca. 1370. Hieronymus i ørkenen, pint af sine syner af dansende piger, malet af Francisco de Zurbarán, Rom. Hieronymus (født Eusebius Sophronius Hieronymus i 347 i Stridon ved bispesædet Aquileia i Dalmatien (det nuværende Kroatien), død 30.

Se Kirkefader og Hieronymus

Hippolytus

Hippolytus (død 235, på dansk Hippolyt eller Hippolytos (hippo.

Se Kirkefader og Hippolytus

Homiletik

Homiletik (af gr. όμιλητική τέχνη, "kunsten at samordne") er benævnelsen på den del af den praktiske teologi, som handler om kunsten at prædike; den meddeler i videnskabelig systematisk form de anvisninger og regler, som må følges, for at en prædiken kan blive så fuldkommen som muligt, men i øvrigt er det stof, som behandles deri, ret forskelligartet.

Se Kirkefader og Homiletik

Ignatius af Antiokia

Ignatius af Antiokia martyrium Ignatius af Antiokia (30-107 e.Kr.) var Antiokias anden biskop og den første kirkefader.

Se Kirkefader og Ignatius af Antiokia

Irenæus

Irenæus (omkring 125 -202) var biskop af Lugdunum i Gallien (nu Lyon i Frankrig) og en af de tidlige kirkefædre og den vigtigste teolog i det 2.

Se Kirkefader og Irenæus

Jacques Paul Migne

Jacques Paul Migne (kaldt Abbé Migne, født 25. oktober 1800 i Saint-Flour, département Cantal i Frankrig, død 25. oktober 1875 i Paris) var en fransk præst, der udgav billige teologiske værker, encyklopædier og tekster af kirkefædrene for at tilvejebringe et universelt bibliotek for det katolske præsteskab.

Se Kirkefader og Jacques Paul Migne

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Kirkefader og Jesus

Jetsmark Kirke

Jetsmark Kirke er en kirke i den sydlige del af Pandrup i Jetsmark Sogn i det tidligere Hvetbo Herred Hjørring Amt i Vendsyssel, nu Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland.

Se Kirkefader og Jetsmark Kirke

Johannes Chrysostomos

Johannes Chrysostomos (født 347 i Antiokia, Lilleasien, død 14. september 407) var en græsk kirkefader, lærd og helgen (helgendag 13. september).

Se Kirkefader og Johannes Chrysostomos

John Colet

John Colet (født januar 1467, død 16. september 1519) var en engelsk teolog og renæssancehumanist.

Se Kirkefader og John Colet

John Henry Newman

John Henry Newman (født 21. februar 1801 i London, i en evangelisk familie, død 11. august 1890) var en engelsk kardinal, bror til Francis William Newman.

Se Kirkefader og John Henry Newman

Judasbrevet

Judasbrevet er med sit ene kapitel blandt de korteste skrifter i Det Nye Testamente og det sidste af de katolske breve.

Se Kirkefader og Judasbrevet

Judasevangeliet

Judaskysset. Ukendt kunstner fra det 12. århundrede. Ufficierne i Firenze Wilhelm Marstrand, ''Judaskysset'', udateret, Nivaagaards Malerisamling. Første side af Judasevangeliet, som er side 33 af Kodeks Tchacos. Judasevangeliet (oldgræsk: Ευαγγέλιον τουΙούδα) er en gnostisk præget tekst sandsynligvis fra omkring år 150 e.Kr.

Se Kirkefader og Judasevangeliet

Julian (kejser)

St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.

Se Kirkefader og Julian (kejser)

Justinus Martyr

Justinus Martyr (ca. 100 e.Kr. i Flavia Neapolis (nu Nablus) i Samaria, Palæstina - ca. 165 i Rom).

Se Kirkefader og Justinus Martyr

Kain og Abel

''Kain leder sin bror Abel i døden''. Maleri af James Tissot. Kain ved sit arbejde i marken efter at have slået Abel ihjel. Maleri af H.A. Brendekilde, 1896. Kain var ifølge Første Mosebog Adams og Evas ældste søn.

Se Kirkefader og Kain og Abel

Karl Barth

Karl Barth (født 10. maj 1886 i Basel, død 10. december 1968 i Basel) var en schweizisk evangelisk-reformert teolog og sammen med Rudolf Bultmann faderen til den dialektiske teologi, begyndende med hans kommentar til Romerbrevet fra 1919.

Se Kirkefader og Karl Barth

Katekismus for den Katolske Kirke

Katekismus for den Katolske Kirke Katekismus for den Katolske Kirke (forkortet KKK) er en katekismus over den katolske kirkes lære.

Se Kirkefader og Katekismus for den Katolske Kirke

Kirkelærer

Kirkelærer (Doctor Communis Ecclesiae) er en ærestitel inden for den katolske kirke.

Se Kirkefader og Kirkelærer

Kleopatra 7.

Kleopatra 7.

Se Kirkefader og Kleopatra 7.

Knud Karl Krogh-Tonning

Knud Karl Krogh-Tonning (født 31. december 1842 i Stathelle i Telemarken, død 19. februar 1911 i Kristiania) var en norsk teologisk forsker og forfatter, præst og semarielærer, der i 1900 konverterede til katolicismen.

Se Kirkefader og Knud Karl Krogh-Tonning

Kongeriget Asturien

Kongeriget Asturiens våbenskjold Kongeriget Asturien (Regnum Asturorum) var et kongerige på den Iberiske halvø.

Se Kirkefader og Kongeriget Asturien

Korstog

Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.

Se Kirkefader og Korstog

Krig

Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca.

Se Kirkefader og Krig

Kyrillos af Alexandria

Kyrillos af Alexandria (født 376, død 27. juni 444) var patriark af Alexandria.

Se Kirkefader og Kyrillos af Alexandria

Kyrillos af Jerusalem

Kyrillos (født ca. 315, død 18. marts 386) var patriark i Jerusalem og en fremragende teolog, regnet som kirkefader.

Se Kirkefader og Kyrillos af Jerusalem

Levende Vand

Levende Vand er et dansk, kristent, økumenisk tidsskrift, der udkommer fire gange om året.

Se Kirkefader og Levende Vand

Logia Jesu

''Papyrus Oxyrhynchus 1''. Græsk tekst med Tomas logia 26–28 på forsiden, logia 29–33 plus logion 77 på bagsiden. Datering ca. 200 e.Kr. ''Papyrus Oxyrhynchos 655''. Græsk tekst med Tomas logia 24 og 36–39. Datering: 200-250 e.Kr.

Se Kirkefader og Logia Jesu

Manikæisme

Manikæisme er betegnelsen på en dualistisk religion med gnostiske træk - grundlagt af Mani (ca. 216–276) omkring år 240 - som på den tid blev en verdensreligion med udbredelse fra Kina til Nordafrika.

Se Kirkefader og Manikæisme

Maria Magdalene

Maria Magdalene med alabasterkrukken Maria Magdalene var en af Jesu ledsagere.

Se Kirkefader og Maria Magdalene

Markion

Markion underviser. Apostlen Johannes og Markion, 1000-tallet. ''Papyri d'Oxyrhynque'' indeholdende fragmenter af Lukasevangeliet, muligvis i den markionittiske version. Markion eller Marcion (ca. 85 – 160) var en teolog og filosof fra Sinope ved Sortehavet.

Se Kirkefader og Markion

Martin Luther

Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.

Se Kirkefader og Martin Luther

Menneskeofring

spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.

Se Kirkefader og Menneskeofring

Menno Simons

Menno Simons (1496-1561) var en anabaptistleder fra Frisland (en provins i Nederlandene).

Se Kirkefader og Menno Simons

Miguel Serveto

Miguel Serveto (29. september 1511 – 27. oktober 1553) – på spansk Miguel Servet, på latin Michael Servetus – var en spansk teolog, læge og humanist.

Se Kirkefader og Miguel Serveto

Nutiden

Nutiden er den tid, som opfattes direkte, i modsætning til fortiden, der erindres, og fremtiden, som man tænker sig til.

Se Kirkefader og Nutiden

Om Guds stad

Side fra Augustins ''De civitate Dei'' i et manuskript fra 1470. Billedet viser en side fra bog II, kapitel 69. Om Guds stad (Latin: Dē cīvitāte Deī contrā pāgānōs) er et skrift, der blev forfattet i årene 413-426 af kirkefaderen Augustin, kaldet Agustin af Hippo.

Se Kirkefader og Om Guds stad

Origenes

Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.

Se Kirkefader og Origenes

Patristik

Patristik er en teologisk disciplin som beskæftiger sig med kirkefædrenes skrifter.

Se Kirkefader og Patristik

Pave Benedikt 16.

Benedikt 16. og George W. Bush. Benedikt 16. (Latin: Benedictus XVI; født Joseph Alois Ratzinger, 16. april 1927 - 31. december 2022), var pave emeritus og tjente som pave nr.

Se Kirkefader og Pave Benedikt 16.

Pave Gregor 1.

Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.

Se Kirkefader og Pave Gregor 1.

Peter Abélard

Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").

Se Kirkefader og Peter Abélard

Peter Lombarderen

Peter Lombarderen eller Petrus Lombardus (født ca. 1100 i Lumellogno, i nærheden af Novara, Italien, død 21. eller 22. juli 1160 i Paris) var en skolastisk teolog og biskop over Paris.

Se Kirkefader og Peter Lombarderen

Renæssancehumanisme

Renæssancehumanisme er betegnelsen for en strømning i renæssancen, som blev inspireret af blandt andre Francesco Petrarca (1304-1374).

Se Kirkefader og Renæssancehumanisme

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Kirkefader og Romerriget

Romersk religion

Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.

Se Kirkefader og Romersk religion

Sankt Andreas Bibliotek

Sankt Andreas Bibliotek er Det katolske Bispedømme Københavns offentlige teologiske bibliotek.

Se Kirkefader og Sankt Andreas Bibliotek

Satanisme

Det omvendte pentagram er et populært symbol på satanisme. Satanisme er en religion baseret på satanfiguren og danner grundlag for flere filosofiske og ideologiske overbevisninger.

Se Kirkefader og Satanisme

Seks verdensaldre

De seks verdensaldre er en periodisering af verdenshistorien, der var udbredt i den kristne kulturkreds i middelalderen og tidlig moderne tid, før den gik af brug i løbet af oplysningstiden.

Se Kirkefader og Seks verdensaldre

Skolastik

Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.

Se Kirkefader og Skolastik

Sodoma og Gomorra

Saltstøtten kendt som "Lots hustru" på Sodom-bjerget ved Det døde hav, Israel. ''Ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra'', maleri af John Martin, 1852. Lot og døtrene flygter, mens hans kone står tilbage; mosaik i katedralen i Monreale, Sicilien.

Se Kirkefader og Sodoma og Gomorra

Spiritualitet

Moderne meditation Spiritualitet kommer af det latinske ord "spiritus" (ånd, inspiration), og det betyder det samme som "åndelighed".

Se Kirkefader og Spiritualitet

Stoicisme

Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.

Se Kirkefader og Stoicisme

Syv dødssynder

De syv dødssynder er en klassifikation af synder, som oprindeligt blev brugt i tidlig kristen undervisning til at uddanne og instruere tilhængere i menneskets tendens til at synde eller gøre sig selv og andre ondt.

Se Kirkefader og Syv dødssynder

Tertullian

Quintus Septimius Florens Tertullianus, eller blot Tertullian, (ca. 160-225) regnes for en af oldkirkens mest betydningsfulde teologer og var en af kirkefædrene.

Se Kirkefader og Tertullian

Testimonium Flavianum

Flavius Josefus’ ”Om den jødiske krig” 2:167; Codex Vossianus, Graec. F 72 udgivelse fra 1400-tallets begyndelse Testimonium Flavianum er betegnelsen på et tekststykke, et "vidne" (lat. testimonium) om Jesus fra Nazaret som tilskrives den jødiske historiker Flavius Iosephus.

Se Kirkefader og Testimonium Flavianum

Theodosius den Store

Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.

Se Kirkefader og Theodosius den Store

Valdesere

Valdeserne, Waldensians eller Vaudois er en kristen trosretning, som hovedsageligt findes i Italien og Sydamerika.

Se Kirkefader og Valdesere

Valentinus (gnostiker)

Valentinus (født ca. 100 antagelig i Ægypten; død ca. 160 eller lidt senere) var en gnostiker i 2. århundrede.

Se Kirkefader og Valentinus (gnostiker)

Vetus Latina

Codex Vercellensis - et Vetus Latina skrift Vetus Latina gammel latin er en fællesbenævnelse for den store gruppe latinske bibeloversættelser, der havde været i brug fra det 2. århundrede, til Hieronymus' standardiserede og autoriserede latinske oversættelse, Vulgata, kom i det 5.

Se Kirkefader og Vetus Latina

Vivarium (kloster)

Vivarium var et syditalienisk kloster i det 6. århundrede.

Se Kirkefader og Vivarium (kloster)

Vivisektion

Vivisektion af en frø Vivisektion (af lat. vivus "levende" og sectio "snit") betegner den videnskabelige praksis at udføre kirurgiske indgreb på et levende væsen i forskningsøjemed.

Se Kirkefader og Vivisektion

347

---- Se også 347 (tal) ----.

Se Kirkefader og 347

426

En solidus med Valentinian 3., præget i Ravenna mellem 426 og 430.

Se Kirkefader og 426

430

---- Se også 430 (tal) ----.

Se Kirkefader og 430

5. århundrede

4. århundrede – 5.

Se Kirkefader og 5. århundrede

Også kendt som Kirkefædre, Kirkefædrene.

, Ignatius af Antiokia, Irenæus, Jacques Paul Migne, Jesus, Jetsmark Kirke, Johannes Chrysostomos, John Colet, John Henry Newman, Judasbrevet, Judasevangeliet, Julian (kejser), Justinus Martyr, Kain og Abel, Karl Barth, Katekismus for den Katolske Kirke, Kirkelærer, Kleopatra 7., Knud Karl Krogh-Tonning, Kongeriget Asturien, Korstog, Krig, Kyrillos af Alexandria, Kyrillos af Jerusalem, Levende Vand, Logia Jesu, Manikæisme, Maria Magdalene, Markion, Martin Luther, Menneskeofring, Menno Simons, Miguel Serveto, Nutiden, Om Guds stad, Origenes, Patristik, Pave Benedikt 16., Pave Gregor 1., Peter Abélard, Peter Lombarderen, Renæssancehumanisme, Romerriget, Romersk religion, Sankt Andreas Bibliotek, Satanisme, Seks verdensaldre, Skolastik, Sodoma og Gomorra, Spiritualitet, Stoicisme, Syv dødssynder, Tertullian, Testimonium Flavianum, Theodosius den Store, Valdesere, Valentinus (gnostiker), Vetus Latina, Vivarium (kloster), Vivisektion, 347, 426, 430, 5. århundrede.