Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kirtel

Indeks Kirtel

En kirtel (kaldes også en glandel) er et organ, hvori kirtelceller producerer et sekret, ofte et hormon, f.eks.

Indholdsfortegnelse

  1. 52 relationer: Adeno-, Adenokarcinom, Adenom, Agatudse, Almindelig merian, Øjenlåg, Bartholinske kirtler, Bidronningeføde, Blåmusling, Blomst, Bronkie, Bugspytkirtelkræft, Bygkorn, Det gule legeme, Difteri, Efferente nervefibre, Endokrine system, Epitel, Hormon, Hugorm, Hundefamilien, Hypofyse, Hypothalamus, Klitoris, Konge, Kysthospitalet på Refsnæs, Lymfeknude, Mælkekirtel, Motorneuron, Multipel endokrin neoplasi, Nerve, Okapi, Organ, Pingviner, Plettede stinkdyr, Prostata, Rådyr, Robert Hutzen Stamm, Sekret, Sekretion, Skjoldbruskkirtel, Sommerfuglestøv, Spidsmus, Spytkirtel, Storrodet storkenæb, Strudsefugle, Talgkirtel, Testosteron, Tomat, Triclosan, ... Expand indeks (2 mere) »

Adeno-

Adeno (af græsk ἀδήν, adēn, "agern") – aden foran en vokal – er præfiks, med betydningen "kirtel-", til en række medicinske betegnelser, f.eks.

Se Kirtel og Adeno-

Adenokarcinom

Adenokarcinomer er, i modsætning til adenomer, ondartede (maligne) svulster/tumorer udgående fra kirtelvæv.

Se Kirtel og Adenokarcinom

Adenom

Adenom er betegnelsen for en godartet (benign) svulst/tumor, der er dannet af epitelet i en kirtel.

Se Kirtel og Adenom

Agatudse

Agatudse (Rhinella marina), er en stor, terrestrisk tudse, der er hjemmehørende i Sydamerika og på fastlandet i Mellemamerika, men som også er blevet introduceret til adskillige øer i Oceanien og Caribien og det nordlige Australien.

Se Kirtel og Agatudse

Almindelig merian

Almindelig merian (Origanum vulgare) – også kaldt oregano eller blot merian – er en urteagtig plante med en busket vækst.

Se Kirtel og Almindelig merian

Øjenlåg

Øjenlåget (Palpebra,: Blepharon) er to hudfolder på ydersiden af øjet der beskytter den mod udtørning, fremmedlegemer og lys.

Se Kirtel og Øjenlåg

Bartholinske kirtler

Bartholins kirtler Bartholinske kirtler (glandulae Bartholini) er to små bønneformede slimkirtler i de ydre kønslæber lige under og til venstre og højre for skedeåbningen.

Se Kirtel og Bartholinske kirtler

Bidronningeføde

Bidronninglarver i puppe. Bidronningeføde er den hvide masse i puppen Bidronninglarver omgivet af bidronningeføde Bidronningeføde, også kaldet dronningegelé, dronningebisaft og gelée royale, er et sekret som udskilles af honningbier og bruges til at fodre bilarver og voksne bidronninger med.

Se Kirtel og Bidronningeføde

Blåmusling

David Monniaux, 2004. Blåmuslingen (Mytilus edulis) er en op til 10 centimeter lang musling med karakteristiske sort-blå-violette, glatte ovale skaller, hvis inderside er perlemorsglinsende.

Se Kirtel og Blåmusling

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Kirtel og Blomst

Bronkie

Luftrør og bronkietræ Bronkie betegner i anatomien de forgreninger, som tilsammen danner bronkietræet i lungerne.

Se Kirtel og Bronkie

Bugspytkirtelkræft

Bugspytkirtelkræft (eller pankreaskræft) opstår, når celler i bugspytkirtlen, en kirtel bag maven, begynder at mangedobles ude af kontrol og danne en masse.

Se Kirtel og Bugspytkirtelkræft

Bygkorn

Et bygkorn på et øje. Et bygkorn (videnskabeligt navn: Hordeolum) er en infektion i en af øjenlågets kirtler.

Se Kirtel og Bygkorn

Det gule legeme

Det gule legeme (latin: corpus luteum) er en kirtel, der dannes i kvindens æggestokke som en del af menstruationscyklus.

Se Kirtel og Det gule legeme

Difteri

Hvid belægning i svælget med membrandannelse, et typisk symptom på difteri Difteri er en alvorlig form for halsbetændelse, der skyldes infektion med en bakterie.

Se Kirtel og Difteri

Efferente nervefibre

Efferente nervefibre henviser til aksonale fremspring, der går ud af en bestemt region; i modsætning til afferente fremspring, der ankommer til regionen.

Se Kirtel og Efferente nervefibre

Endokrine system

Vigtige hormonkirtler. (Mand til venstre, kvinde til højre.) '''1.''' Koglekirtel '''2.''' Hypofyse '''3.''' Skjoldbruskkirtel '''4.''' Brissel '''5.''' Binyre '''6.''' Bugspytkirtel '''7.''' Æggestok '''8.''' Testikel Det endokrine (eller indresekretoriske) system er et system af kirtler der ved brug af hormoner sender beskeder til andre organer.

Se Kirtel og Endokrine system

Epitel

Illustration af epitel i en lille bronkies slimhinde (Nordisk Familjebok). Epitel er en gruppe højt specialiserede celler, der beklæder alle kroppens ydre og indre overflader; desuden dannes alle kroppens kirtler af epitel.

Se Kirtel og Epitel

Hormon

Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.

Se Kirtel og Hormon

Hugorm

Hugormen (Vipera berus) er en kraftig slange med gråbrun bundfarve, mørkt hoved, mørke øjenstriber og siksakformet rygmønster.

Se Kirtel og Hugorm

Hundefamilien

Hundefamilien (Canidae) er en familie af kødædende pattedyr.

Se Kirtel og Hundefamilien

Hypofyse

MediansnitMediant betyder på langs og i midten således at hjernen er delt i to principielt symmetriske dele gennem en (abe)-hypofyse. Hypofysen (græsk: Hypophysis, eller på latin: glandula pituitaria) er en overordnet kirtel på størrelse med et solbær placeret under hjernen.

Se Kirtel og Hypofyse

Hypothalamus

Hypothalamus er en samling af kerner som ligger i den forreste del af mellemhjernen (diencephalon).

Se Kirtel og Hypothalamus

Klitoris

1: Klitorisforhud2: Klitorishovedet Klitoris (flertal: klitorisser, efter latin clitoris,, fra græsk kleitoris: "lille bjerg") er et hovedsageligt indre organ, som findes hos alle pattedyrshunner.

Se Kirtel og Klitoris

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Se Kirtel og Konge

Kysthospitalet på Refsnæs

Hovedbygningen. Inskription ved den gamle hovedindgang: ''Gud til ære og syge børn til helbredelse''. Valdemar Irminger, ''Motiv fra Kysthospitalet på Refnæs. Skoleskibet Georg Stage aflægger sit årlige, altid af børnene med længsel imødesete besøg'', 1907 Kysthospitalet på Refsnæs er en bygning ved Nyrup Strand på Røsnæs ved Kalundborg, Holbæk Amt.

Se Kirtel og Kysthospitalet på Refsnæs

Lymfeknude

Illustration af lymfeknudens opbygning Lymfeknuder også forkert kaldet "lymfekirtler" (de udskiller ikke noget og er derfor ikke kirtler), er dele af lymfesystemet.

Se Kirtel og Lymfeknude

Mælkekirtel

Illustration af et kvindebryst. Halvmørke områder i selve brystet (markeret med lobules) er mælkekirtler. Dissiktion af mælkeproducerende kvindebryst Mælkekirtlerne (også brystkirtlerne, lobuler) er kirtler der i hunpattedyr producerer mælken, der giver næring til dets unger i deres første tid efter fødslen.

Se Kirtel og Mælkekirtel

Motorneuron

Et motorneuron er en nervecelle (neuron) hvis cellekrop er lokaliseret i rygmarven, og hvis fiber (axon) rager ud fra rygmarven for direkte eller indirekte at kontrollere effektororganer, hovedsageligt muskler og kirtler.

Se Kirtel og Motorneuron

Multipel endokrin neoplasi

Multiple endokrine neoplasier (MEN) er en række syndromer, som skyldes svulster i hormonproducerende kirtler.

Se Kirtel og Multipel endokrin neoplasi

Nerve

Tværsnit af en nerve En nerve er et bundt af aksoner, omgivet af bindevæv i det perifere nervesystem.

Se Kirtel og Nerve

Okapi

Okapien (Okapia johnstoni) er et pattedyr.

Se Kirtel og Okapi

Organ

Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.

Se Kirtel og Organ

Pingviner

Pingviner er udbredt på den sydlige halvkugle. Rempingvin fra Antarktis dykker efter krill. Adeliepingviner fra Antarktis. Pingviner (Spheniscidae) er en familie af flyveudygtige, dykkende søfugle, som lever på den sydlige halvkugle.

Se Kirtel og Pingviner

Plettede stinkdyr

Plettede stinkdyr (Spilogale) er en slægt inden for stinkdyrfamilien og blev først beskrevet af den britiske zoolog Gray i 1865.

Se Kirtel og Plettede stinkdyr

Prostata

pung Prostata (blærehalskirtlen (12)) er beliggende i prostatalogen.

Se Kirtel og Prostata

Rådyr

thumb Rådyret (latin: Capreolus capreolus), Europas mindste hjorteart, er almindelig i det meste af Europa og Lilleasien, også i Danmark, hvor man har fundet rådyrknogler helt tilbage fra for 8.000 år siden.

Se Kirtel og Rådyr

Robert Hutzen Stamm

Robert Hutzen Stamm (født 8. april 1877 i København, død 18. februar 1934 sammesteds) var en dansk zoolog.

Se Kirtel og Robert Hutzen Stamm

Sekret

Sekret (latin secernere, secretum: udskille, afsondre. Secretio: udskillelse) Ved sekreter i egentlig forstand forstås afsondringer dannede i særlige organer (kirtler), idet sekretet udskilles fra disse gennem særlige udførselsgange.

Se Kirtel og Sekret

Sekretion

Sekretion er udskillelsen af kemiske stoffer fra kirtler.

Se Kirtel og Sekretion

Skjoldbruskkirtel

Illustration af skjoldbruskkirtlen og de fire biskjoldbruskkirtler Skjoldbruskkirtlen (lat: glandula thyroidea el. glandula thyreoidea) er en af de største endokrine kirtler i kroppen og består af en højre og venstre del der er forbundne.

Se Kirtel og Skjoldbruskkirtel

Sommerfuglestøv

Sommerfuglevinge set gennem mikroskop. Sommerfuglevinge (Dagpåfugleøje) Sommerfuglestøv er betegnelsen for de mikroskopiske små taglagte skæl på en sommerfugls vinger.

Se Kirtel og Sommerfuglestøv

Spidsmus

Spidsmus (latin: Soricidae) er en familie af små pattedyr som overfladisk set minder om mus med lange snabelagtige snuder.

Se Kirtel og Spidsmus

Spytkirtel

1. Ørespytkirtlen, 2. Underkæbespytkirtlen og 3. Undertungespytkirtlen. En spytkirtel er en exokrin kirtel, der findes i mundhulen hos pattedyr.

Se Kirtel og Spytkirtel

Storrodet storkenæb

Storrodet Storkenæb (Geranium macrorrhizum) er en flerårig, urteagtig plante med en kraftig rodstok og tæt løvdække.

Se Kirtel og Storrodet storkenæb

Strudsefugle

Strudsefuglene (latin: Struthioniformes) er en orden af store fugle, der har mistet evnen til at flyve.

Se Kirtel og Strudsefugle

Talgkirtel

Skematisk oversigt af en hårsæk med talgkirtler Talgkirtler er små kirtler der findes i huden på pattedyr.

Se Kirtel og Talgkirtel

Testosteron

Testosteron. Strukturformlen af et testosteron-molekyle anabole steroid Dianabol Testosteron er det mandlige kønshormon, som spiller en central rolle i udviklingen af maskuline karaktertræk.

Se Kirtel og Testosteron

Tomat

Tomat (Solanum lycopersicum) er en enårig urt med en opret, men senere nedliggende vækst.

Se Kirtel og Tomat

Triclosan

Triclosan Kuglekalotmodel af trichlosan Thyroxin (T₄) Trijodthyronin (T₃) Triclosan er en polychlor-forbindelse (en polychlor-phenoxyphenol) med antibakteriel og antisvampe-aktivitet.

Se Kirtel og Triclosan

Væv (biologi)

Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.

Se Kirtel og Væv (biologi)

Vildkat

Vildkatten (Felis silvestris) er en art i familien kattedyr.

Se Kirtel og Vildkat

, Væv (biologi), Vildkat.