Indholdsfortegnelse
12 relationer: Bohrs atommodel, Boltzmann-fordelingen, Elektromagnetisme, Fysik, Hartree-Fock-approksimationen, Helium, Klassisk elektrodynamik, Klassisk mekanik, Kvantemekanik, Nikolaj Bogoljubov, Rødforskydning, Stern-Gerlach-eksperimentet.
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Se Klassisk fysik og Bohrs atommodel
Boltzmann-fordelingen
Boltzmann-fordelingen beskriver sandsynligheden for, at et fysisk system er i en given tilstand.
Se Klassisk fysik og Boltzmann-fordelingen
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Klassisk fysik og Elektromagnetisme
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Hartree-Fock-approksimationen
Hartree-Fock-approksimationen (HF) (også Hartree-Fock-metoden eller den selvkonsistente felt-metode (engelsk: self-consistent field method, SCF)) er en variationsmetode inden for kvantekemi.
Se Klassisk fysik og Hartree-Fock-approksimationen
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Klassisk elektrodynamik
Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.
Se Klassisk fysik og Klassisk elektrodynamik
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Se Klassisk fysik og Klassisk mekanik
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Klassisk fysik og Kvantemekanik
Nikolaj Bogoljubov
Nikolaj Nikolajevitj Bogoljubov (Никола́й Никола́евич Боголю́бов,; født 21. august 1909 i Nisjnij Novgorod, Det Russiske Kejserrige, død 13. februar 1992 i Moskva, Den russiske føderation) var en sovjetisk matematiker og teoretisk fysiker.
Se Klassisk fysik og Nikolaj Bogoljubov
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Se Klassisk fysik og Rødforskydning
Stern-Gerlach-eksperimentet
spin. Stern-Gerlach-eksperimentet er et grundlæggende eksperiment inden for kvantemekanikken og demonstrerer såkaldte kvantiserede spin.
Se Klassisk fysik og Stern-Gerlach-eksperimentet
Også kendt som Klassiske fysik.