Indholdsfortegnelse
72 relationer: Albert af Sachsen (biskop), Analytisk mekanik, Bølgefunktion, Bevægelse (fysik), Bohrs atommodel, Bose-Einstein-kondensat, Centralt stød, Decentralt stød, Drejningsmoment, Dynamik, Dynamik (flertydig), Effekt (fysik), Elastisk pendul, Elastisk stød, Energi, Energibevarelse, Enkel maskine, Fjeder, Fonon, Friedrich von Schelling, Fysik, Galilei-transformation, Galileo Galilei, Gas, Gerthsen Physik, Gravitation, Hamilton (fysik), Heisenbergs ubestemthedsrelation, Himmelmekanik, Hookes lov, Idealgas, Impuls (fysik), Isaac Newton, Kanonkonge, Keplers love, Klassisk, Klassisk fysik, Kollision, Kvantefysikkens lære, Kvantemekanik, Kvantemekanikkens historie, Kvantemekanisk tunnelering, Lagrange (fysik), Langevin-ligningen, Legeme (fysik), Lorentz-transformation, Makroskopisk, Mangfoldighed (matematik), Matematikkens historie, Mekanik, ... Expand indeks (22 mere) »
Albert af Sachsen (biskop)
Albert af Sachsen eller Albertus de Saxonia, Albert von Helmstedt, Albertutius, Albert von Ricmestorp, Albertus parvus (født ca. 1316 i Rickmerstorf, død 8. juli 1390 i Halberstadt) var en tysk matematiker og logiker.
Se Klassisk mekanik og Albert af Sachsen (biskop)
Analytisk mekanik
Analytisk mekanik er en form for klassisk mekanik, hvor et mekanisk system kan beskrives ud fra nogle grundlæggende principper relateret til den kinetiske og potentielle energi.
Se Klassisk mekanik og Analytisk mekanik
Bølgefunktion
partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er lineære kombinationer af egentilstande. Den kvantemekaniske bølgefunktion er den måde, en partikel beskrives på i kvantemekanikken som formuleret med Erwin Schrödingers ligning.
Se Klassisk mekanik og Bølgefunktion
Bevægelse (fysik)
En racerbil er bygget til at kunne opnå en højere fart end andre biler. Bevægelse er ændring i position over tid.
Se Klassisk mekanik og Bevægelse (fysik)
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Se Klassisk mekanik og Bohrs atommodel
Bose-Einstein-kondensat
Video, der forklarer sammenhængen mellem temperatur, energi og Bose–Einstein-kondensat en sprog. Et Bose-Einstein-kondensat (BEC) opstår enten ved afkøling af en bosongas til ekstremt lave temperaturer eller opvarmning af en fermiongas til ekstremt høje temperaturer.
Se Klassisk mekanik og Bose-Einstein-kondensat
Centralt stød
Et centralt stød eller en central kollision betegner i klassisk mekanik en kollision mellem to partikler, der begge bevæger sig på samme rette linje både før og efter kollisionen.
Se Klassisk mekanik og Centralt stød
Decentralt stød
Et decentralt stød eller en decentral kollision betegner i klassisk mekanik en kollision mellem to partikler, hvoraf ingen af dem bevæger sig på samme linje.
Se Klassisk mekanik og Decentralt stød
Drejningsmoment
Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts påvirkning af et legeme i forhold til afstanden til et valgt punkt.
Se Klassisk mekanik og Drejningsmoment
Dynamik
Dynamik.
Se Klassisk mekanik og Dynamik
Dynamik (flertydig)
Dynamik (fra gr. δύναμις dymamis "magt" eller "kraft") kan henvise til flere artikler.
Se Klassisk mekanik og Dynamik (flertydig)
Effekt (fysik)
Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.
Se Klassisk mekanik og Effekt (fysik)
Elastisk pendul
Elastisk pendul. Et elastisk pendul består af en masse, der hænger i en fjeder, som svinger.
Se Klassisk mekanik og Elastisk pendul
Elastisk stød
Et elastisk stød i to dimensioner Et elastisk stød er et stød imellem to partikler, hvor den samlede kinetiske energi, energien i bevægelsen, bevares og altså ikke omdannes til deformering af partiklerne, fx varme, eller afgives til omgivelserne, fx lyd.
Se Klassisk mekanik og Elastisk stød
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Energibevarelse
Det frie fald er et eksempel på energibevarelse, idet potentiel energi omdannes til kinetisk energi. I denne animation hopper kuglen ikke lige så højt op som før, hvilket indikerer at noget af den kinetiske energi er blevet omdannet til fx varme. Energibevarelse er en bevarelseslov, der siger, at den samlede energi i et isoleret system er konstant.
Se Klassisk mekanik og Energibevarelse
Enkel maskine
Eksempler på simple maskiner En enkel maskine er i fysik en mekanisk indretning, som udnytter en eller begge af disse mekaniske effekter.
Se Klassisk mekanik og Enkel maskine
Fjeder
En fjeder En fjeder er et fleksibelt elastisk objekt, der anvendes til at oplagre mekanisk potentiel energi.
Fonon
Normal modes af vibrationer som udbreder sig gennem et krystal. Bevægelses amplituden er blevet overdrevet for at lette opfattelsen af den; i et virkeligt krystal er bevægelsen typisk meget mindre end gitterafstanden. Indenfor fysik er en fonon en kollektiv eksitation i en periodisk, elastisk arrangement af atomer eller molekyler i kondenseret stof, såsom faststof og nogle væsker.
Friedrich von Schelling
Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling, født 27. januar 1775 i Leonberg i Württemberg, død 20. august 1854 i Bad Ragaz, var en tysk filosof.
Se Klassisk mekanik og Friedrich von Schelling
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Galilei-transformation
Galilei-transformationerne er betegnelsen for en række formler med hvilke, man kan beregne position, hastighed og acceleration for den samme begivenhed set fra forskellige inertialsystemer.
Se Klassisk mekanik og Galilei-transformation
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Klassisk mekanik og Galileo Galilei
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Gerthsen Physik
Gerthsen Physik er en tysk-sproget grundbog i fysik skrevet i 1948 af den dansk-tyske fysiker Christian Gerthsen.
Se Klassisk mekanik og Gerthsen Physik
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Klassisk mekanik og Gravitation
Hamilton (fysik)
Hamiltonen (eng: Hamiltonian) er en størrelse inden for analytisk mekanik, som kan bruges til at finde bevægelsesligningen for et fysisk system.
Se Klassisk mekanik og Hamilton (fysik)
Heisenbergs ubestemthedsrelation
Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer siger, at visse par af fysiske størrelser ikke kan bestemmes med vilkårlig nøjagtighed.
Se Klassisk mekanik og Heisenbergs ubestemthedsrelation
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Se Klassisk mekanik og Himmelmekanik
Hookes lov
Illustration af Hookes lov. Når en enkelt masse hænges på fjederen, øges fjederens længde med x. Når to masser hænges på fjederen, forlænges den med 2x osv. Hookes lov forklaret en sprog. Hookes lov er en klassisk mekanisk model, som bruges til at beskrive den kraft F, som en fjeder trækker eller trykker med, når den er deformeret en vis strækning x fra sin hvilestilling.
Se Klassisk mekanik og Hookes lov
Idealgas
En idealgas består af punktformede partikler. Idealgassen er en idealiseret model, der kan bruges på mange virkelige gasser.
Se Klassisk mekanik og Idealgas
Impuls (fysik)
Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.
Se Klassisk mekanik og Impuls (fysik)
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Klassisk mekanik og Isaac Newton
Kanonkonge
Kanonkongen Stehanie Smith bliver skudt af sted i Melbourne i 2005. Captain Munoz lander sikkert ved Græsted Veterantræf i 2014. En kanonkonge er en person, der bliver skudt ud af en specielt lavet "kanon" ligesom en kanonkugle.
Se Klassisk mekanik og Kanonkonge
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Klassisk mekanik og Keplers love
Klassisk
Klassisk har flere betydninger.
Se Klassisk mekanik og Klassisk
Klassisk fysik
En grov opdeling af de fire forskellige fysiske teorier, hvor klassisk fysik udgør den øverste halvdel. Klassisk fysik er et samlebegreb for fysik, der ikke er kvantefysik.
Se Klassisk mekanik og Klassisk fysik
Kollision
En kollision mellem to sporvogne En kollision er et sammenstød mellem to objekter i bevægelse.
Se Klassisk mekanik og Kollision
Kvantefysikkens lære
Kvantefysikkens lære er en film instrueret af Lars Becker-Larsen.
Se Klassisk mekanik og Kvantefysikkens lære
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Klassisk mekanik og Kvantemekanik
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Klassisk mekanik og Kvantemekanikkens historie
Kvantemekanisk tunnelering
superposition med sin egen reflekterede bølge. Kvantemekanisk tunnelering eller kvantefysisk tunnelering er et kvantemekanisk fænomen.
Se Klassisk mekanik og Kvantemekanisk tunnelering
Lagrange (fysik)
Lagrangefunktionen (tilsvarende engelsk begreb: Lagrangian) er inden for fysik en skalarfunktion, som for et givet mekanisk system indeholder informationer om samtlige dynamiske egenskaber for systemet (se matematisk definition nedenfor).
Se Klassisk mekanik og Lagrange (fysik)
Langevin-ligningen
Små latex-kugler i vand bevæger sig tilfældigt og kan beskrives med Langevin-ligningen. Langevin-ligningen er en bevægelsesligning, der beskriver en partikel, som bevæger sig tilfældigt i en fluid.
Se Klassisk mekanik og Langevin-ligningen
Legeme (fysik)
Et legeme er i fysik det, der har masse og som fylder rum.
Se Klassisk mekanik og Legeme (fysik)
Lorentz-transformation
Animeret Lorentz-transformation Lorentz-transformationen er navngivet efter sin opdager, den hollandske fysiker og matematiker Hendrik Antoon Lorentz (1853-1928), og danner grundlaget for den specielle relativitetsteori, som blev introduceret af Albert Einstein.
Se Klassisk mekanik og Lorentz-transformation
Makroskopisk
Makroskopisk (af græsk μακρο «makro» – stor) betegner i dagligtale længdeskalaer, som er synlige med det blotte øje, dvs.
Se Klassisk mekanik og Makroskopisk
Mangfoldighed (matematik)
Sfæren (overfladen på en kugle) er en to-dimensional mangfoldighed, da den kan beskrives med en samling af to-dimensionale kort. I matematik, eller mere præcist i differentialgeometri og topologi, er en mangfoldighed (eng. manifold) et matematisk rum, der på en lille nok skala ligner euklidisk rum af en bestemt dimension, der kaldes mangfoldighedens dimension.
Se Klassisk mekanik og Mangfoldighed (matematik)
Matematikkens historie
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.
Se Klassisk mekanik og Matematikkens historie
Mekanik
Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.
Se Klassisk mekanik og Mekanik
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Klassisk mekanik og Merkur (planet)
Nanoteknologi
Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.
Se Klassisk mekanik og Nanoteknologi
Newtons love
Newtons love er tre fysiske love, af oprindelig fem, der er grundlæggende i den klassiske mekanik.
Se Klassisk mekanik og Newtons love
Newtonsk gravitation
To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.
Se Klassisk mekanik og Newtonsk gravitation
Ohms lov
Modstand '''R''' med en vis strøm igennem sig '''I''' og en vis spænding over sig '''V'''.
Se Klassisk mekanik og Ohms lov
Partikel i en boks
En partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er kombinationer af egentilstande. Partiklen i en boks eller den uendelige brønd er inden for kvantemekanikken den simpleste model for en partikel i et potential.
Se Klassisk mekanik og Partikel i en boks
Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (latin for "Naturfilosofiens matematiske principper") eller Principia er tre dele/kapitler på latin af Isaac Newton udgivet 5.
Se Klassisk mekanik og Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
Pierre-Simon Laplace
Pierre-Simon, Marquis de Laplace (født 23. marts 1749, død 5. marts 1827) var en fransk matematiker og astronom, der lagde sidste hånd på den matematiske astronomi ved at opsummere og udvide sine forgængeres arbejde i fembindsværket Mécanique Céleste (Himmelmekanik) (1799-1825).
Se Klassisk mekanik og Pierre-Simon Laplace
Pilotbølge-teorien
De-Broglie-Bohm-teorien eller pilotbølge-teorien er et eksempel på en teori, der er mere klassisk forklarende end Københavnerfortolkningen af kvanteteorien.
Se Klassisk mekanik og Pilotbølge-teorien
Potential (fysik)
Et potential (mere præcist et skalart potential) beskriver et objekts potentielle energi i hvert punkt i rummet.
Se Klassisk mekanik og Potential (fysik)
Potentiel energi
Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.
Se Klassisk mekanik og Potentiel energi
Relativistisk gas
En relativistisk gas er en gas, hvor de enkelte gaspartikler bevæger sig tæt på lysets hastighed, og hvor de relativistiske effekter derfor ikke kan ignoreres.
Se Klassisk mekanik og Relativistisk gas
Rum
Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.
Schrödingers kat
Schrödingers kat Schrödingers kat er navnet på et kvantemekanisk tankeeksperiment, opstillet af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Se Klassisk mekanik og Schrödingers kat
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Se Klassisk mekanik og Schrödingers ligning
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Se Klassisk mekanik og Spin (fysik)
Stød (fysik)
I fysikken betegner stød kollision mellem legemer.
Se Klassisk mekanik og Stød (fysik)
Svinghjul
Et større svinghjul. Et NASA G2 svinghjulsbatteri (''Flywheel Energy Storage'' ('''FES''')). Kan fungere i 15 år pga. friktionsløse magnetiske lejer som aldrig skal smøres. Kan oplades og aflades 100.000 gange. Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet.
Se Klassisk mekanik og Svinghjul
Symplektisk mangfoldighed
I matematik, og specielt i differentialgeometri, er en symplektisk mangfoldighed en glat mangfoldighed M, der er udstyret med en lukket og ikkedegenereret 2-form, ω, der kaldes en symplektisk form.
Se Klassisk mekanik og Symplektisk mangfoldighed
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Klassisk mekanik og Verdensbillede
Vito Volterra
Samuel Giuseppe Vito Volterra (kendt som Vito Volterra, født 3. maj 1860 i Ancona, Kirkestaten, død 11. oktober 1940 i Rom, Italien) var en italiensk matematiker, fysiker og senator.
Se Klassisk mekanik og Vito Volterra
4-vektor
En 4-vektor er inden for den specielle relativitetsteori en vektorstørrelse, hvis skalarprodukt er invariant under Lorentz-transformationer.
Se Klassisk mekanik og 4-vektor
Også kendt som Klassiske mekanik.