Indholdsfortegnelse
45 relationer: Alsvinda, Antikkens slutning, Austrasien, Belgiens historie, Burgundere, Carcassonne, Chattere, Childebert 1., Childerik 1., Clodomer, Clovis (New Mexico), Den arianske strid, Faramund, Folkevandringstiden, François-Louis Dejuinne, Frankere, Frankerriget, Frankiske konger, Frankrig, Frankrigs historie, Fransk lilje, Frisere, Frislands historie, Galerie des Batailles, Gallo-romersk kultur, Gregor af Tours, Haute-Vienne, Klotar 1., Merovinger, Neustrien, Paris, Paris' historie, Poitiers, Reims Ærkebispesæde, Saliske lov, Senantikken, Speyer, Syagrius, Teoderik 1. af Austrasien, Teoderik den Store, Tolbiac (metrostation), Visigoter, 481, 5. århundrede, 511.
Alsvinda
Alsvinda (også Alpsuinda, Albsuinda) (ca. 558 – ?) var en langobardisk prinsesse, datter af langobardernes konge Alboin og hans kone Klotsuinda, en datter af frankernes konge Klotar.
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Klodevig 1. og Antikkens slutning
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Belgiens historie
Belgiens historie som en stat begynder med den belgiske revolution i 1830.
Se Klodevig 1. og Belgiens historie
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Carcassonne
Carcassonne (occitansk: Carcassona) er en befæstet by i den sydfranske region Occitanie og administrationsby (préfecture) i departementet Aude.
Chattere
Den romerske imperiet under Hadrian (hersket 117–138), som viser placeringen af chatternes territorium i det centrale Tyskland. Chatterne (eller Chattherne, Catterne) var en germansk stamme, som holdt til i området omkring øvre del af floden Weser.
Childebert 1.
Childebert 1. Childebert 1. (ca. 496 i Reims – 558) var merovingernes konge og var en af de fire sønner til Klodevig 1. (de tre andre var Klotar 1. Clodomer og Teoderik 1. som delte frankernes kongedømme efter at deres far døde i 511. I delingen af riget fik han som sin del byen Paris, området nordover til floden Somme, vestover til den engelske kanal og halvøen Armorica.
Se Klodevig 1. og Childebert 1.
Childerik 1.
Childerik 1. (*436/437 †482) var konge over de saliske franker.
Se Klodevig 1. og Childerik 1.
Clodomer
Clodomer med sin familie Clodomer af Merovingernes slægt (ca. 495 – 524) var konge af Orléans, og var den anden af Klodevig 1.s fire sønner som delte frankernes kongerige efter hans død i 511.
Clovis (New Mexico)
Clovis er en by i den østlige del af den amemerikanske delstat New Mexico.
Se Klodevig 1. og Clovis (New Mexico)
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Se Klodevig 1. og Den arianske strid
Faramund
Faramund hædres som konge på et skjold. Maleri af Peter Revoil. Faramund (fransk: Pharamond) var en tidlig, sandsynligvis mytologisk, konge af de saliske frankere og forfader til merovingerne.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Klodevig 1. og Folkevandringstiden
François-Louis Dejuinne
François Louis Hardy de Juinne dit Dejuinne (1784-1844) var en fransk maler.
Se Klodevig 1. og François-Louis Dejuinne
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Klodevig 1. og Frankerriget
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Se Klodevig 1. og Frankiske konger
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Se Klodevig 1. og Frankrigs historie
Fransk lilje
Fransk lilje Den franske eller heraldiske lilje, fleur-de-lis, er en almindelig figur i heraldikken og var tidligt specielt forbundet med det franske monarki.
Se Klodevig 1. og Fransk lilje
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Frislands historie
Frislands historie er knyttet til friserne.
Se Klodevig 1. og Frislands historie
Galerie des Batailles
Gallerisalen Gallerisalens tøndehvælvinger Galerie des Batailles er en stor sal i sydfløjen, den såkaldte "Prinsfløj", af Château de Versailles.
Se Klodevig 1. og Galerie des Batailles
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Se Klodevig 1. og Gallo-romersk kultur
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Se Klodevig 1. og Gregor af Tours
Haute-Vienne
Haute-Vienne er et fransk departement i regionen Limousin.
Se Klodevig 1. og Haute-Vienne
Klotar 1.
Klotar 1. Afbildet i 1838 Klotar 1. (497–561), frankernes konge, var en af Klodevig 1.s fire sønner Han blev født omkring 497 i Soissons (nu i departementet Aisne).
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Paris
|navn.
Paris' historie
Paris' skæbne er et resultat af flere historiske faktorer.
Se Klodevig 1. og Paris' historie
Poitiers
Poitiers (ca. 85.000 indbyggere) er en by i det centrale Frankrig ved floden Clain og hovedstad i departementet Vienne samt i regionen Poitou-Charentes.
Reims Ærkebispesæde
Verdenssarv i Reims er et område på 4,16 ha i Reims i departementet Marne i regionen Champagne-Ardenne i det nordlige Frankrig.
Se Klodevig 1. og Reims Ærkebispesæde
Saliske lov
Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Speyer
Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.
Syagrius
Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud.
Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik 1.
Se Klodevig 1. og Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Klodevig 1. og Teoderik den Store
Tolbiac (metrostation)
Tolbiac er en station på metronettet, beliggende i Paris' 13. arrondissement.
Se Klodevig 1. og Tolbiac (metrostation)
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
481
----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Klodevig 1. og 5. århundrede
511
---- Se også 511 (tal) ----.
Også kendt som Chlodovech 1., Chlodowech 1., Klodevig I.