Indholdsfortegnelse
125 relationer: Abel af Danmark, Absalon, Adolf 1. af Holsten, Asser Rig, Ærkebiskop Asser, Bad Segeberg, Baltiske korstog, Brød, Brodersby (Angel), Brodersby-Goltoft, Cæcilia af Danmark, Christoffer 1., Corfitz Ulfeldt, Danmarks førindustrielle bebyggelse, Danmarks historie, Danmarks historie (1047-1397), Danske helgener, Danske monarkers titler, Danske navnedage, Dronning Bodil, Dronning Dagmar, Erik Ejegod, Erik Emune, Erik Lam, Erik Plovpenning, Essenbækårbogen, Gevninge, Gjellerup Kirke, Godskalk, Grevskabet Holsten, Haakon 7. af Norge, Hans Olrik, Harald Kesja, Haraldsted, Haraldsted Sø, Haraldsted Skov, Helgendag, Helgennavne, Henrik (venderfyrste), Henrik Skadelår, Hertug, Hertugdømmet Slesvig, Hvidbjerg Kirke (Skive Kommune), Ingeborg af Danmark, Ingeborg af Danmark (fransk dronning), Ingeborg af Novgorod, Jarl (titel), Johan Ernst Heilmann, Katarina Knudsdatter, Kilfod, ... Expand indeks (75 mere) »
Abel af Danmark
Abel (1218 – 29. juni 1252) var hertug af Slesvig fra 1232 til 1252 og konge af Danmark fra 1250 til 1252.
Se Knud Lavard og Abel af Danmark
Absalon
Absalon (født ca. 1128 i Fjenneslev, død 21. marts 1201 i Sorø Kloster) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop, ærkebiskop og statsmand, der var biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 til sin død.
Adolf 1. af Holsten
Adolf 1.
Se Knud Lavard og Adolf 1. af Holsten
Asser Rig
Asser Rig Hvide var en sjællandsk høvding, født omkring 1080 og død formentlig 1151.
Ærkebiskop Asser
Asser (cirka 1055-1137) var Nordens første ærkebiskop.
Se Knud Lavard og Ærkebiskop Asser
Bad Segeberg
Bad Segeberg er en by i det nordlige Tyskland med cirka 16.000 indbyggere, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Knud Lavard og Bad Segeberg
Baltiske korstog
Baltiske korstog er en samlebetegnelse for de korstog, som skandinaver og tyskere i middelalderen førte mod hedenske stater i Baltikum.
Se Knud Lavard og Baltiske korstog
Brød
krummen er hvidlig. Brød er en gruppe af basale fødevarer der bliver fremstillet ved bagning eller stegning.
Brodersby (Angel)
Brodersby Kirke Brodersby er en landsby beliggende nord for Slien og Mysunde i det sydlige Angel i Sydslesvig.
Se Knud Lavard og Brodersby (Angel)
Brodersby-Goltoft
Brodersby-Goltoft er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Slesvig-Flensborg kreds i Slesvig-Holsten.
Se Knud Lavard og Brodersby-Goltoft
Cæcilia af Danmark
Cæcilia af Danmark (1087 – efter 1131) var prinsesse af Danmark og gift med jarlen af Västergötland og senere Falster.
Se Knud Lavard og Cæcilia af Danmark
Christoffer 1.
Christoffer 1. (1219 – 29. maj 1259 i Ribe) var dansk konge 1252-1259.
Se Knud Lavard og Christoffer 1.
Corfitz Ulfeldt
Corfitz rigsgreve Ulfeldt (født 10. juli 1606 på Hagenskov ved Assens, død mellem 14. og 20. februar 1664).
Se Knud Lavard og Corfitz Ulfeldt
Danmarks førindustrielle bebyggelse
Danmarks førindustrielle bebyggelse ligger tids- og udviklingsmæssigt mellem den forhistoriske bebyggelse, bopladserne, og den industrielle bebyggelse, der stort set falder sammen med urbaniseringen i Danmark.
Se Knud Lavard og Danmarks førindustrielle bebyggelse
Danmarks historie
Nutidens Danmark. Danmarks arkæologiske historie begyndte ved slutningen af sidste istid.
Se Knud Lavard og Danmarks historie
Danmarks historie (1047-1397)
Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).
Se Knud Lavard og Danmarks historie (1047-1397)
Danske helgener
Danmark har i henhold til den Katolske Kirke i Danmark et antal officielle helgener.
Se Knud Lavard og Danske helgener
Danske monarkers titler
Danske monarkers titler er en gammel tradition, der oprindelig fortalte hvilke landområder regenten var herre over.
Se Knud Lavard og Danske monarkers titler
Danske navnedage
Dette er en liste over danske navnedage, først i kronologisk rækkefølge og dernæst i alfabetisk orden.
Se Knud Lavard og Danske navnedage
Dronning Bodil
Mindeindskrift for Dronning Bodil på mindesten i Slangerup. Bodil Thrugotsdatter (født omkring 1056, død 1103) var dronning af Danmark.
Se Knud Lavard og Dronning Bodil
Dronning Dagmar
Mindetavle for dronning Dagmar i Skt. Bendts Kirke i Ringsted. det kors, der i 1683 blev fundet i Skt. Bendts Kirke. Riberhus Borgbanke. Dronning Dagmar (ca. 1186 – 24. maj 1213) var dansk dronning i syv år.
Se Knud Lavard og Dronning Dagmar
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Erik Emune
Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild.
Erik Plovpenning
Erik Plovpenning (Erik 4.), (1216 – 10. august 1250) var konge af Danmark fra 1241 til 1250.
Se Knud Lavard og Erik Plovpenning
Essenbækårbogen
Essenbækårbogen (latin Annales Essenbecenses) er en årbog med historiske notitser vedrørende årene 1020-1323, som synes skrevet i det benediktinske Essenbæk Kloster.
Se Knud Lavard og Essenbækårbogen
Gevninge
Gevninge er en by på Midtsjælland med, beliggende i Gevninge Sogn i det sydlige Hornsherred.
Gjellerup Kirke
Gjellerup Kirke ligger i Gjellerup, en tidligere landsby, der i dag fungerer som forstad til Herning.
Se Knud Lavard og Gjellerup Kirke
Godskalk
St. Michaelis klosterkirke i Lüneburg, hvor Godskalk fik sin uddannelse. Godskalk (Gudskalk, død 1066) var en venderfyrste.
Grevskabet Holsten
Holstens våbenskjold er et stiliseret nældeblad i lighed med Slægten Schauenburgs våbenskjold. Grevskabet Holsten (af latin holcetae, afledt af det germanske ord holtsete (.
Se Knud Lavard og Grevskabet Holsten
Haakon 7. af Norge
Haakon 7. (født Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel; 3. august 1872 – 21. september 1957) var Norges konge fra 1905 til 1957.
Se Knud Lavard og Haakon 7. af Norge
Hans Olrik
Hans Thorvald Olrik (født 12. juli 1862 i København, død 12. juni 1924 sammesteds) var en dansk historiker og skolemand, søn af kunstneren Henrik Olrik, bror til Benedicte Olrik (gift Brummer), Dagmar, Eyvind, Axel, Jørgen og Povl Olrik.
Harald Kesja
Harald Kesja eller Harald Kesje (født ca. 1080, død 1135 i nuværende Skibet Sogn i Vejle Kommune), søn af Erik Ejegod og kortvarigt også konge.
Se Knud Lavard og Harald Kesja
Haraldsted
Haraldsted er en lille landsby på Midtsjælland beliggende i Haraldsted Sogn ca.
Haraldsted Sø
Haraldsted Sø (tidligere Haraldsted Langesø, der er på ca. 250 hektar stor sø, omkring seks km lang og op til 600 bred sø, beliggende ca. 4 kilometer nord for Ringsted på Midtsjælland. Søen, der er en del af tunneldalen mellem Åmosen og Køgeådal, har tilløb fra Vigersdal Åi øst, og afvandes i vestenden til Ringsted Åder er en del af Susåsystemet.
Se Knud Lavard og Haraldsted Sø
Haraldsted Skov
De tilbagevæende ruiner af Knud Lavards Kapel umiddelbart vest for Haraldsted Skov. Haraldsted Skov er en skov, der ligger uden for Ringsted.
Se Knud Lavard og Haraldsted Skov
Helgendag
En helgendag er den faste dato i kalenderen, hvor en katolsk helgen fejres og mindes.
Helgennavne
Mange helgener omtales stort set altid med helgenbetegnelsen Sankt eller med tilføjelsen...den Hellige, hvorimod andre stort set aldrig omtales med denne betegnelse.
Henrik (venderfyrste)
url-status.
Se Knud Lavard og Henrik (venderfyrste)
Henrik Skadelår
Henrik Skadelår (eller Henrik den halte 1090 – 4. juni 1134 i slaget ved Fodevig) var søn af Svend Tronkræver og sønnesøn af Svend Estridsen.
Se Knud Lavard og Henrik Skadelår
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Knud Lavard og Hertugdømmet Slesvig
Hvidbjerg Kirke (Skive Kommune)
Hvidbjerg Kirke er en kirke i Hvidbjerg Sogn i det tidligere Hindborg Herred Viborg Amt, nu Skive Kommune.
Se Knud Lavard og Hvidbjerg Kirke (Skive Kommune)
Ingeborg af Danmark
Ingeborg af Danmark kan henvise til.
Se Knud Lavard og Ingeborg af Danmark
Ingeborg af Danmark (fransk dronning)
Ingeborg Valdemardatter af Danmark (født 1174, død 1236) var dronning af Frankrig 1193-1193 og igen i 1213-1223.
Se Knud Lavard og Ingeborg af Danmark (fransk dronning)
Ingeborg af Novgorod
Ingeborg Mstislavna (født omkring 1100, død 1137) var gift med Knud Lavard, hertug af Sønderjylland.
Se Knud Lavard og Ingeborg af Novgorod
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Se Knud Lavard og Jarl (titel)
Johan Ernst Heilmann
Johan Ernst Heilmann (født 29. januar 1735 i Haderslev, død 24. november 1800) var en dansk præst.
Se Knud Lavard og Johan Ernst Heilmann
Katarina Knudsdatter
Katarina (eller Katrine) Knudsdatter var datter af Knud Lavard og hans hustru Ingeborg af Novgorod, og dermed søster til Valdemar den Store.
Se Knud Lavard og Katarina Knudsdatter
Kilfod
Kilfoden i den indre Sli Kilfod markerer overgangen fra Store Bredning til Mysunde Kilfod (dansk) eller Kielfoot (tysk) er en odde i den indre Sli i Svansø i Sydslesvig ved overgangen fra den smalle Mysund til Store Bredning.
Knýtlingesaga
Knýtlingesaga fra anden halvdel af 1200-tallet er den islandske litteraturs hovedværk om de danske konger fra 900-tallet og frem til 1187.
Se Knud Lavard og Knýtlingesaga
Knjaz
Knjaz (eller kniaz; fra кънѧѕь,; ~ fyrste) er den oprindelige almindeligt anvendte betegnelse for en hersker i de slaviske områder.
Knud (drengenavn)
Knud er et gammelt nordisk drengenavn med ophav i norrønt knútr (.
Se Knud Lavard og Knud (drengenavn)
Knud 6.
Knud Valdemarsøn (1163 - 12. november 1202) var dansk konge, søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia.
Knud af Danmark
Knud af Danmark kan henvise til flere personer.
Se Knud Lavard og Knud af Danmark
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Se Knud Lavard og Knud den Hellige
Knud Lavards Kapel
De tilbageværende ruiner af Knud Lavards Kapel. Knud Lavards Kapel eller Haraldsted Kapel.
Se Knud Lavard og Knud Lavards Kapel
Knudsgilde
Lund Knudsgildes segl Knudsgildet var et dansk gilde i middelalderen.
Knudsgilde (Flensborg)
Knudsborg på Munketoft i Flensborg Knudsborg have Knudsgildet i Flensborg er et af flere danske Knudsgilder, som blev oprettet i middelalderens Danmark.
Se Knud Lavard og Knudsgilde (Flensborg)
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Kristendommens indførelse i Danmark
Den Store Jellingsten, med afbildning af Kristus med udstrakte arme, men uden kors. Rejst af Harald Blåtand I sidste halvdel af det 10. århundrede. Kristendommens indførelse i Danmark eller religionsskiftet i Danmark var den langvarige proces, der førte til, at den traditionelle nordiske religion blev udskiftet med kristendommen som den dominerende religion i Danmark.
Se Knud Lavard og Kristendommens indførelse i Danmark
Liubice
Gamle Lübeck, rekonstruktionsforsøg. Liubice, også kendt under det tyske navn Alt-Lübeck ("Gamle Lübeck"), var en middelalderlig vestslavisk bebyggelse nær stedet for moderne Lübeck i Tyskland.
Lord
En lord er en britisk adelsmand; mandlige adelige (dog ikke hertuger) tiltales lord.
Magnus
Magnus er et drengenavn, der stammer fra latin, hvor det som adjektiv betyder "stor" eller "den store".
Magnus den Blinde
Magnus lemlæstes. Tegnet af Eilif Peterssen til ''Heimskringla''. Magnus den Blinde, Magnus 4. eller Magnus Sigurdsson den Blinde (ca. 1115 – 12. november 1139) var søn af kong Sigurd Jorsalfar og hans frille Borghild Olavsdatter, og konge af Norge i årene 1130-35.
Se Knud Lavard og Magnus den Blinde
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Se Knud Lavard og Magnus den Gode
Magnus den Stærke
Gravmindesmærke for Magnus den Stærke i Vreta Klosterkirke, 10 km nordvest for Linköping. Selve graven kendes ikke. Magnus den Stærke, Magnus Nielsen eller Magnus Nilsson (ca. 1106- 4. juni 1134) var en dansk prins og en tid konge over gøterne, søn af kong Niels 1104-1134 og Margrete Fredkulla, der var ældste datter af Inge Stenkilsson den ældre af Sverige.
Se Knud Lavard og Magnus den Stærke
Malmfrid Mstislavlsdatter
Malmfrid Mstislavsdatter eller Malmfred af Kijev (født ca. 1105, død efter 1137) var dronning af Norge og (fra ca. 1132) dronning af Danmark.
Se Knud Lavard og Malmfrid Mstislavlsdatter
Margrete 1.
Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Agnes Slott-Møller, ''Dronning Margrete I og Erik af Pommern'' Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28.
Margrete Fredkulla
Kongerne Erik Ejegod, Magnus Barfod af Norge og Inge Stenkilsson af Sverige. Margrete Fredkulla eller Margret i Norge og Margareta i Sverige, (død 1130) var en svensk prinsesse, datter af Inge Stenkilsson, som ofte kaldes for Inge den Ældre.
Se Knud Lavard og Margrete Fredkulla
Margretevold
Margretevolden ved Mysunde / Slien Margretevold kaldes et stykke af Dannevirkes hovedvold i Sydslesvig.
Se Knud Lavard og Margretevold
Mågeøen
Mågeøen i 2008 Det gamle Slesvig med Mågeøen Mågeøen (tysk Möweninsel) er en holm i det nordlige Tyskland, beliggende i Slien i nærheden af Slesvig by.
Mecklenburg
Mecklenburgs våben Mecklenburg Mecklenburg var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige ved Østersøen, mellem floderne Elben og Oder.
Mecklenburg-Schwerin
Mecklenburg-Schwerin var et hertugdømme (siden 1815 storhertugdømme) i det nordlige Tyskland, skabt da Albrecht 2. af Mecklenburg og hans bror John fik titel som hertuger af Mecklenburg af den Hellige Romerske Kejser Karl 4. Styret af Huset Mecklenburg forblev området forholdsvis fattigt i det Tysk-Romerske Rige.
Se Knud Lavard og Mecklenburg-Schwerin
Mirakelspil
Mirakelspil er et middelalderligt drama hvor Jomfru Marias eller en helgens undergerninger skildres.
N.N. (dansk dronning 826-827)
Den frankiske kejserinde Judith, der i 826 stod fadder ved den danske dronnings dåb.Illustration fra ca. 1510. N.N. var en dansk dronning i begyndelsen af det 9. århundrede, som vi dog ikke i de overleverede kilder får oplyst navnet på.
Se Knud Lavard og N.N. (dansk dronning 826-827)
Niels af Danmark
Niels eller Nils (1064-25. juni 1134) var konge af Danmark fra 1104-1134.
Se Knud Lavard og Niels af Danmark
Niklot af obotritterne
Statue af Niklot ved slottet i Schwerin. Niklot (også Nikolaus, døde 1160 ved Werle august 1160) var fyrste over obotriterne 1129 og 1131-1160.
Se Knud Lavard og Niklot af obotritterne
Nordslesvig
Dybbøl Mølle. Møgeltønder Kirke. Nordslesvig (tysk: Nordschleswig) bruges i dag som synonym for det nuværende Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920, og som hovedsagelig har dansk sprog og sindelag.
Obotritter
Obotritternes Niklot (1090 – 1160) Obotritter (Abodritter) var et vendisk og slavisk folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg.
Peder (biskop i Roskilde)
Peder, (død 4. juni 1134), biskop i Roskilde Domkirke; han blev af nogle, uvist med hvilken hjemmel, kaldt Peder Adolfsen, og havde været kannik i Lund og kapellan hos Magnus den Stærke, søn af Kong Niels, før han 1124 blev biskop i Roskilde.
Se Knud Lavard og Peder (biskop i Roskilde)
Peder Bodilsen
Peder Bodilsen (død tidligst 1142) var en sjællandsk stormand.
Se Knud Lavard og Peder Bodilsen
Ringsted
| |- | Sankt Bendts Kirke. | Ringsted er en by på Midtsjælland med i Ringsted Kommune under Region Sjælland.
Roskildekrøniken
Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.
Se Knud Lavard og Roskildekrøniken
Rundkirke
Ny Kirke, Bornholm En rundkirke er en kirke med et rundt kirkeskib.
Sankt Bendts Kirke
Kirken havde oprindelig et fladt træloft, men efter en brand i 1241, der var så voldsom at kirken først blev genåbnet i 1268, blev hvælvingerne med kalkmalerier opført. Kirken var den foretrukne gravkirke for kongeslægten frem til midten af 1300-tallet. På tavlen, der hænger i kirken, ses en liste over de kongelige, der begravet i kirken.
Se Knud Lavard og Sankt Bendts Kirke
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Se Knud Lavard og Sønderjylland
Sigrid Svendsdatter
Sigrid Svendsdatter (død efter 1066) var en frilledatter af Svend Estridsen.
Se Knud Lavard og Sigrid Svendsdatter
Sigurd Jorsalfar
Gerhard Munthe: ''Kong Sigurd og kong Balduin rider fra Jorsalaborg til Jordanfloden.'' Sigurd Jorsalfar (eller Sigurd I Magnusson ca. 1090 – 26. marts 1130 i Oslo) var søn af kong Magnus Barfod.
Se Knud Lavard og Sigurd Jorsalfar
Simon Stanley
Simon Carl Stanley (12. december 1703 i København – 17. februar 1761 sammesteds) var en dansk billedhugger født af engelske forældre.
Se Knud Lavard og Simon Stanley
Sjællandske Krønike
Sjællandske Krønike, eller Chronica Sialandie, er en fælles betegnelse for to forskellige årbøger: Ældre Sjællandske Krønike (1028-1307) og Yngre Sjællandske Krønike (1308-1363).
Se Knud Lavard og Sjællandske Krønike
Skånes historie
Templet i Uppåkra. Rekonstruktion lavet af Sven Rosborn, Fotevikens Museum 2004. Skåne omtales første gang på skrift i sammenhæng med fredsaftalen mellem danerne og Karl den store i 811.
Se Knud Lavard og Skånes historie
Skjalm Hvide
Skjalm Hvide (født i første halvdel af 1000-tallet, død efter 1102. (De ofte angivne dødsår 1113 og 1116 er udokumenterede)).
Se Knud Lavard og Skjalm Hvide
Skjoldenæsholm
Skjoldenæsholm Skjoldenæsholm set fra haven Skjoldenæsholm er en hovedgård i Valsølille Sogn 3 km nordvest for Jystrup og 14 km nord for Ringsted ved en af egnens mange søer.
Se Knud Lavard og Skjoldenæsholm
Slaget ved Fodevig
Fodevig i Skåne set fra nord ved mundingen ud til Höllviken. Slaget ved Fodevig (Fotevik) i Skåne den 4. juni 1134 var den foreløbige afslutning på den borgerkrig, der begyndte efter mordet på Knud Lavard den 7.januar 1131.
Se Knud Lavard og Slaget ved Fodevig
Slaget ved Geddebæk
Mindesten ved Vattrupvej. Under buskadset til venstre kan Geddebæk anes Slaget ved Geddebæk blev udkæmpet mellem kongsemnerne Knud Magnussen og Svend Grathe i foråret 1152 under Den danske Borgerkrig (1146-1157).
Se Knud Lavard og Slaget ved Geddebæk
Slaget ved Værebro
Slaget ved Værebro stod i 1133 ved Værebro Åimellem Roskilde og Frederikssund mellem kongsemnerne Erik Emune og Magnus den Stærke.
Se Knud Lavard og Slaget ved Værebro
Slesvig (by)
Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Se Knud Lavard og Slesvig (by)
Slesvig Domkirke
Slesvig Domkirke (Schleswiger Dom; officielt Sankt-Petri-Dom zu Schleswig) er en domkirke i Slesvig by.
Se Knud Lavard og Slesvig Domkirke
Slesvigske hertuger
Gottorp slot Listen viser de slesvigske eller sønderjyske jarler og hertuger frem til 1864.
Se Knud Lavard og Slesvigske hertuger
Slien
Kort over Angel (øst for Flensborg og Slesvig) og Svans (syd for Slien). Naturpark Sli Slien (delvis også Slesvig Fjord) er en indfjord i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten ved Østersøens vestlige ende mellem landskaberne Angel (tysk Angeln) og Svans (tysk Schwansen).
Steder opkaldt efter danske kongelige
Margrethe II. En mængde steder har fået navn efter danske konger og dronninger, prinser og prinsesser, ofte som hyldest til bygherren eller en slægtning.
Se Knud Lavard og Steder opkaldt efter danske kongelige
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Se Knud Lavard og Svend Estridsen
Svend Grathe
Svend Grathe (Svend 3.) (1125–23. oktober 1157) var dansk konge sammen med Knud 5. og Valdemar under borgerkrigen 1146-1157.
Se Knud Lavard og Svend Grathe
Thor Lange (digter)
Thor Næve Lange (født 9. april 1851 i København, død 22. februar 1915 på Napadivka godset i Napadivka i guvernementet Podolsk i Det Russiske Kejserrige, nu Vinnitsja oblast i Ukraine) var en dansk digter, oversætter, konsul, statsråd og professor.
Se Knud Lavard og Thor Lange (digter)
Thorgils Sprakeleg
Thorgils Sprakeleg var en dansk-skånsk (alternative bud er svensk eller engelsk) navnkundig stormand, vikingehøvding eller jarl, der levede på Svend Tveskægs tid.
Se Knud Lavard og Thorgils Sprakeleg
Tidslinje for dansk middelalder
Tidslinjen for dansk middelalder omfatter årene mellem 1047 og 1537 (henholdsvis Svend Estridsens tronbestigelse og indførelsen af Reformationen i Danmark).
Se Knud Lavard og Tidslinje for dansk middelalder
Ulv Galiciefarer
Ulv Galiciefarer (Galicieulv ca. 1010 eller Jarl Galizu-Úlfr) var en dansk jarl og vikinghøvding berømt for sine strejftogt og plyndringer i Galicien i det tidlige 11. århundrede, måske i 1028 eller 1048 i Bermudo 3. af León og Ferdinand 1. af Leóns regeringstid.
Se Knud Lavard og Ulv Galiciefarer
Ulvhild
Ulvhild Håkonsdatter (ca. 1095-1148) var dronning af Svitjod (Sverige) i 1100-tallet, som var stærkt involveret i nordisk stormagtspolitik, blandt andet blev det påstået, at hun var giftmorder og en viljestærk intrigemager.
Valdemar den Store
Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.
Se Knud Lavard og Valdemar den Store
Valdemar Koch
Otto Valdemar Koch (20. oktober 1852 i Sønder Kirkeby Præstegård, Falster – 24. februar 1902 i København) var en dansk arkitekt og kommunalpolitiker, der især er kendt som kirkearkitekt.
Se Knud Lavard og Valdemar Koch
Valdemarsmuren
Valdemarsmuren var en mere end tre kilometer lang, over seks meter høj og cirka 2,5 meter tyk mur af munkesten, beliggende vest for landsbyen Dannevirke i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, som indgik i forsvarsværket Dannevirke i det daværende sydlige Jylland.
Se Knud Lavard og Valdemarsmuren
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Vendisk mytologi
Guderne i den vendiske mytologi blev tilbedt i middelalderen af venderne, der levede i det nordlige Tyskland lige syd for Danmark.
Se Knud Lavard og Vendisk mytologi
Vigersted Kirke
Vigersted kirke er en kirke i landsbyen Vigersted, beliggende i Vigersted Sogn.
Se Knud Lavard og Vigersted Kirke
Vitskøl Kloster
Vitskøl Klosters vestfløj. Vitskøl Kloster også tidligere kaldt Bjørnsholm er et tidligere kloster nær Løgstør, der i dag bruges som uddannelsesinstitution af Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
Se Knud Lavard og Vitskøl Kloster
Vladimir Monomakh
Monomakh hviler efter jagt (maleri af Viktor Vasnetsov, c. 1900). Volodymyr 2.
Se Knud Lavard og Vladimir Monomakh
Wismar
Wismar er en havneby i det nordøstlige Tyskland med 45.182 indbyggere (2006), beliggende under Landkreis Nordwestmecklenburg ved Østersøen.
1096
---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1096 (tal).
1120'erne
Århundreder: 11. århundrede – 12. århundrede – 13. århundrede Årtier: 1070'erne 1080'erne 1090'erne 1100'erne 1110'erne – 1120'erne – 1130'erne 1140'erne 1150'erne 1160'erne 1170'erne År: 1120 1121 1122 1123 1124 1125 1126 1127 1128 1129 ----.
1129
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1129 (tal).
1131
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1131 (tal).
1134
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 og Erik 2. Emune 1134-1137 ---- Se også 1134 (tal).
1170
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1170 (tal).
7. januar
7.