Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Komet

Indeks Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Indholdsfortegnelse

  1. 147 relationer: A Walk to Remember, Adolph Cornelius Petersen, Alfa Centauri, Antoine Yvon Villarceau, Antonio Abetti, Asteroide, Astronomi, Avatar: Den sidste luftbetvinger, Ørkenglas, Balthasar Bekker, Baneparameter, Barycentrum, Blinkmikroskop, C/2011 L4, C/2013 A1, Callisto, Carbon, Carl Christian Bruhns, Carl Frederik Fearnley, Carl Frederik Pechüle, Catena Abulfeda, Christen Christensen, Christian Heinrich Friedrich Peters, City Night Line, Cleveland Abbe, Clyde Tombaugh, David C. Jewitt, Don't Look Up, Edmond Halley, Efemeride, Elia Millosevich, Faustini (månekrater), Fimbulvinter, Fobi, Fontange, Frederik Kaiser, Fugl Føniks, Geologi, George Phillips Bond, Glycin, Gottfried Kirch, Hale-Bopp, Hav, Heaven's Gate, Heinrich Louis d'Arrest, Heinrich Schwabe, Heliocentrisme, Heliosfære, Himmellegeme, Himmelmekanik, ... Expand indeks (97 mere) »

A Walk to Remember

A Walk to Remember er en amerikansk, romantisk spillefilm fra 2002, baseret på en roman af samme navn af Nicholas Sparks udgivet i 1999.

Se Komet og A Walk to Remember

Adolph Cornelius Petersen

Adolph Cornelius Petersen (født 23. juli 1804 i Vester-Bov i Slesvig, død 3. februar 1854) var en dansk astronom.

Se Komet og Adolph Cornelius Petersen

Alfa Centauri

Alfa Centauri, hvor begge stjerner i stjernesystemet fremtræder som én stjerne. Alfa Centauri (α Centauri, forkortet α Cen) er et dobbeltstjernesystem, som kan ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Centaurus.

Se Komet og Alfa Centauri

Antoine Yvon Villarceau

Antoine-François-Joseph Yvon Villarceau (født 15. januar 1813 i Vendôme, død 23. december 1883 i Paris) var en fransk astronom og matematiker.

Se Komet og Antoine Yvon Villarceau

Antonio Abetti

Antonio Abetti (født 19. juni 1846, død 20. februar 1928) var italiensk astronom.

Se Komet og Antonio Abetti

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Se Komet og Asteroide

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Komet og Astronomi

Avatar: Den sidste luftbetvinger

Avatar: Den sidste luftbetvinger (Oprindelige engelske titel: Avatar: The Last Airbender) er en amerikansk animeret tv-serie, der har kørt på Nickelodeon siden 2005.

Se Komet og Avatar: Den sidste luftbetvinger

Ørkenglas

Darwin-glas. Ørkenglas, eng.

Se Komet og Ørkenglas

Balthasar Bekker

Balthasar Bekker (født 20. marts 1634, død 11. juni 1698) var en hollandsk teolog, discipel af Descartes, en af rationalismens forløbere, men samtidig en from mand, der indlagde sig uforglemmelige fortjenester ved sin kamp mod Datidens overtro.

Se Komet og Balthasar Bekker

Baneparameter

Indenfor himmelmekanikken kan man entydigt beskrive en omløbsbane, f.eks.

Se Komet og Baneparameter

Barycentrum

Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.

Se Komet og Barycentrum

Blinkmikroskop

Et blinkmikroskop, også kaldet en blinkkomparator, er et optisk instrument som tidligere blev brugt indenfor astronomien til at sammenligne to fotografier, taget af samme område på himlen på forskellige tidspunkter, ved at vise det samme område af skiftevis det ene og det andet billede.

Se Komet og Blinkmikroskop

C/2011 L4

C/2011 L4, også kendt under det (indtil videre) uofficielle navn PANSTARRS, er en ikke-periodisk komet, der blev opdaget den 6. juni 2011.

Se Komet og C/2011 L4

C/2013 A1

Hubble (11. marts 2014) C/2013 A1 (Siding Spring) er en komet fra Oortskyen, der blev opdaget den 3.

Se Komet og C/2013 A1

Callisto

Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.

Se Komet og Callisto

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Komet og Carbon

Carl Christian Bruhns

Carl Christian Bruhns (født 22. november 1830 i Plön, Hertugdømmet Holsten, død 25. juli 1881 i Leipzig) var en tysk astronom.

Se Komet og Carl Christian Bruhns

Carl Frederik Fearnley

Carl Frederik Fearnley (født 19. december 1818 i Frederikshald, død 22. august 1890 i Kristiania) var en norsk astronom, bror til Thomas Fearnley.

Se Komet og Carl Frederik Fearnley

Carl Frederik Pechüle

Carl Frederik Pechüle (8. juni 1843 i København – 28. maj 1914 sammesteds) var en dansk astronom.

Se Komet og Carl Frederik Pechüle

Catena Abulfeda

Abulfedakrateret med Catena Abulfeda løbende fra kraterets sydlige rand Catena Abulfeda er en kæde af nedslagskratere på Månen på positionen 16,9°S og 17,2°Ø.

Se Komet og Catena Abulfeda

Christen Christensen

Christen Christensen (født 18. januar 1806 i København, død 21. august 1845 sammesteds) var en dansk billedhugger og medaljør.

Se Komet og Christen Christensen

Christian Heinrich Friedrich Peters

Christian Heinrich Friedrich Peters (f. 1813, d. 1890) var en danskfødt, tysk-amerikansk astronom, kendt for hans vidtspændende forskning og opdagelse af mange asteroider i asteroidbæltet og små planeter i Solkredsen.

Se Komet og Christian Heinrich Friedrich Peters

City Night Line

Et City Night Line-tog mellem Lalden og Brig i Schweiz. Liggevognskupe til seks personer De tyske nattog var indtil 2016 samlet under navnet City Night Line.

Se Komet og City Night Line

Cleveland Abbe

Cleveland Abbe (født 3. december 1838 i New York, død 28. oktober 1916 i Montana) var en amerikansk astronom og meteorolog.

Se Komet og Cleveland Abbe

Clyde Tombaugh

Clyde William Tombaugh (født 4. februar 1906 i Streator, Illinois, død 17. januar 1997 i Las Cruces, New Mexico) var en US-amerikansk astronom, der i 1930 opdagede dværgplaneten Pluto, som indtil 2006 var solsystemets niende planet.

Se Komet og Clyde Tombaugh

David C. Jewitt

David C. Jewitt er en professor i astronomi ved instituttet for astronomi ved University of Hawaii.

Se Komet og David C. Jewitt

Don't Look Up

Don't look up er en amerikansk satirisk science fiction-film fra 2021, som er skrevet og instrueret af Adam McKay.

Se Komet og Don't Look Up

Edmond Halley

Sir Edmond Halley (født 8. november 1656, død 14. januar 1742) var en engelsk astronom, geofysiker, matematiker, meteorolog og fysiker.

Se Komet og Edmond Halley

Efemeride

Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.

Se Komet og Efemeride

Elia Millosevich

Elia Filippo Francesco Giuseppe Maria Millosevich (født 5. september 1848 i Venedig, død 5. december 1919 i Rom) var en italiensk astronom.

Se Komet og Elia Millosevich

Faustini (månekrater)

Faustini er et nedslagskrater på Månen.

Se Komet og Faustini (månekrater)

Fimbulvinter

Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.

Se Komet og Fimbulvinter

Fobi

Fobi er betegnelse for en sygelig frygt eller afsky for noget.

Se Komet og Fobi

Fontange

Dame med fontange. Fontange (fra fransk fontange, opkaldt efter hertuginden af Fontanges, Marie Angélique de Scorailles (1661–81), en af Ludvig 14.'s mange elskerinder) er kvindelig hovedpynt, bestående af en vifteformet, opstående kniplingsbesætning med båndsløjfer.

Se Komet og Fontange

Frederik Kaiser

Frederik Kaiser (født 10. juni 1808 i Amsterdam, død 28. juli 1872 i Leyden) var en hollandsk astronom.

Se Komet og Frederik Kaiser

Fugl Føniks

F.J. Bertuch (1747-1822). Fugl Føniks er et fabeldyr fra mytologien, hvor den er et symbol på genfødslen.

Se Komet og Fugl Føniks

Geologi

p.

Se Komet og Geologi

George Phillips Bond

George Phillips Bond (født 20. maj 1825 i Dorchester, Massachusetts, død 17. februar 1865 i Cambridge) var en amerikansk astronom.

Se Komet og George Phillips Bond

Glycin

Glycin (også Gly eller G) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.

Se Komet og Glycin

Gottfried Kirch

Gottfried Kirch (født 18. december 1639 i Guben, død 25. juli 1710 i Berlin) var en tysk astronom.

Se Komet og Gottfried Kirch

Hale-Bopp

Kometen Hale-Bopp der i 1997 med det blotte øje kunne ses i mere end ét år - hvilket er rekord Hale-Bopp er en komet med en omkreds på ca.

Se Komet og Hale-Bopp

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Komet og Hav

Heaven's Gate

Heaven's Gate var en amerikansk dommedagssekt som troede at dets tilhængere skulle hentes fra denne verden til en højere tilværelse af et udenomjordisk rumskib.

Se Komet og Heaven's Gate

Heinrich Louis d'Arrest

Heinrich Louis d'Arrest (13. august 1822 i Berlin – 14. juni 1875) var en tyskfødt astronom virksom i Danmark.

Se Komet og Heinrich Louis d'Arrest

Heinrich Schwabe

Samuel Heinrich Schwabe (født 25. oktober 1789 i Dessau, død 11. april 1875 samme sted) var en tysk astronom og botaniker.

Se Komet og Heinrich Schwabe

Heliocentrisme

Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.

Se Komet og Heliocentrisme

Heliosfære

Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).

Se Komet og Heliosfære

Himmellegeme

Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Se Komet og Himmellegeme

Himmelmekanik

Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.

Se Komet og Himmelmekanik

Hugo "Hurley" Reyes

Hugo "Hurley" Reyes er en fiktiv person i den amerikanske tv-serie Lost, spillet af Jorge Garcia.

Se Komet og Hugo "Hurley" Reyes

Hugo Gyldén

Johan August Hugo Gyldén (født 29. maj 1841 i Helsingfors, død 9. november 1896 i Stockholm) var en svensk astronom, søn af Nils Abraham Gyldén, far til Olof Gyldén.

Se Komet og Hugo Gyldén

Hydrosfære

Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.

Se Komet og Hydrosfære

Iapetus (måne)

Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.

Se Komet og Iapetus (måne)

Interstellart objekt

Solsystemet med indtegnede baner for de indtil nu (2019) to kendte interstellare objekter, 1I/ʻOumuamua og 2I/Borisov. nagualdesign Kunstnerisk billede af Oumuamua, det første bekræftede interstellare objekt Et interstellart objekt er et legeme, som er mindre end en stjerne, lokaliseret i interstellart rum - og som ikke er gravitationelt bundet til en stjerne.

Se Komet og Interstellart objekt

Islandsk (sprog)

En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.

Se Komet og Islandsk (sprog)

Jan van Riebeeck

Jan van Riebeeck ankommer til Kap Det Gode Håb. Maleri af Charles Bell. Johan Jan Anthoniszoon van Riebeeck (født 21. april 1619 i Culemborg, Gelderland, Nederlandene, død 18. januar 1677 i Batavia, Indonesien) var en nederlandsk skibslæge og senere købmand, som på opgave fra Det nederlandske Ostindiske kompagni (VOC) grundlagde den første europæiske koloni i det sydlige Afrika.

Se Komet og Jan van Riebeeck

Jana Tichá

Jana Tichá (født 1965) er en tjekkisk astronom.

Se Komet og Jana Tichá

Jérôme Eugène Coggia

Jérôme Eugène Coggia (født 23. februar 1849 i Ajaccio, død 15. januar 1919) var en fransk astronom.

Se Komet og Jérôme Eugène Coggia

Jean Abraham Chrétien Oudemans

Jean Abraham Chrêtien Oudemans (født 16. december 1827 i Amsterdam, død 14. december 1906 i Utrecht) var en hollandsk astronom.

Se Komet og Jean Abraham Chrétien Oudemans

Jean-Louis Pons

Jean-Louis Pons (24. december 1761 — 14. oktober 1831) var en fransk astronom.

Se Komet og Jean-Louis Pons

Jens Fredrik Schroeter

Jens Fredrik Wilhelm Schroeter (født 21. maj 1857 i Kristiania, død 27. april 1927 sammesteds) var en norsk astronom.

Se Komet og Jens Fredrik Schroeter

Johann Evangelist Helfenzrieder

Johann Evangelist Helfenzrieder (født 9. december 1724 i Landsberg am Lech, død 25. marts 1803 i Raitenhaslach ved Burghausen) var en tysk astronom og matematiker.

Se Komet og Johann Evangelist Helfenzrieder

Johann Franz Encke

Johann Franz Encke (født 23. september 1791 i Hamburg, død 26. august 1865 i Spandau) var en tysk astronom.

Se Komet og Johann Franz Encke

Johann Hieronymus Schröter

Johann Hieronymus Schröter (født 30. august 1745 i Erfurt, død 29. august 1816 i Lilienthal) var en tysk amatørastronom.

Se Komet og Johann Hieronymus Schröter

Johann Palisa

Johann Palisa (født 6. december 1848 i Troppau, død 2. maj 1925 i Wien) var en østrigsk astronom.

Se Komet og Johann Palisa

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Komet og Jorden

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Komet og Jordens atmosfære

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Se Komet og Jordens fremtid

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Komet og Jordens historie

Julie Vinter Hansen

Julie Marie Vinter Hansen (født 20. juli 1890, død 27. juli 1960) var en dansk astronom.

Se Komet og Julie Vinter Hansen

Julius Schmidt

Johann Friedrich Julius Schmidt (født 26. oktober 1825 i Eutin, død 20. februar 1884 i Athen) var en tysk astronom.

Se Komet og Julius Schmidt

Kentaur-asteroider

Farvefordeling af Kentauere. Kentauerne er en gruppe af is-planetoider opkaldt efter den mytologiske race kentauer.

Se Komet og Kentaur-asteroider

Klippeplanet

Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.

Se Komet og Klippeplanet

Kometkerne

Komet Tempel 1. En kometkerne er den faste, centrale del af en komet.

Se Komet og Kometkerne

Kometkoma

Kometen Ikeya-Zhang viser en lys og tydelig koma og komethale. Kometkoma eller Komaen (fra latinsk: hår) er den tågede indpakning rundt om kometkernen. Den bliver dannet når kometen passerer nær Solen på sin elliptiske bane rundt om Solen, og dele af overfladen sublimerer.

Se Komet og Kometkoma

Kosmisk støv

Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.

Se Komet og Kosmisk støv

Kraterkæde

Ganymedes, forårsaget af enten en opsplittet komet eller udbrud indefra. Billedet dækker et areal, som er lige knap 200 km bredt. En kraterkæde er en linje of kratere på overfladen af et astronomisk legeme.

Se Komet og Kraterkæde

Kryosfære

Kryosfæren består af alt vand, der er på Jorden i frossen form eller i den faste fase som is.

Se Komet og Kryosfære

KStars

KStars er et grafisk planetarie-applikationsprogram som er en del af KDE-skrivebordsmiljøet.

Se Komet og KStars

Kuiperbæltet

Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.

Se Komet og Kuiperbæltet

Leoniderne

Leoniderne i 1833 var ekstra stærke. Denne illustration er inspireret af hvordan det så ud i Nordamerika mellem 12. og 13. november. (E. Weiß: "Billedeatlas af stjernerne", 1888) Leoniderne er en meteorsværm som hvert år i november træffer Jorden.

Se Komet og Leoniderne

Lipót Schulhof

Lipót (eller Léopold) Schulhof (født 12. marts 1847 i Baja i Ungarn, død 10. oktober 1921 i Paris) var en fransk astronom.

Se Komet og Lipót Schulhof

Lubos Fiser

Lubos Fiser (født 30. September 1935 i Prag, Tjekkiet - død 22. juni 1999) var en tjekkisk komponist.

Se Komet og Lubos Fiser

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Komet og Matematik

Max Wolf

Maximilian Franz Joseph Cornelius Wolf (født 21. juni 1863 i Heidelberg, død 3. oktober 1932 sammesteds) var en tysk astronom.

Se Komet og Max Wolf

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Se Komet og Måne

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Komet og Månen

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Se Komet og Merkur (planet)

Messier 87

Messier 87's galaksekerne optaget af Hubble Space Telescope med kernens blå plasmajet klart synlig (sammensat billede af observationer fra synligt lys og infrarødt lys). 2041-8213. Figure 3. Messier 87 (også kendt som Virgo A eller NGC 4486, typisk forkortet til M87) er en enorm elliptisk galakse i stjernebilledet Jomfruen.

Se Komet og Messier 87

Messiers katalog

Stjernekort over alle objekter i kataloget Messiers katalog er en liste med astronomiske objekter udenfor Solsystemet, udarbejdet fra 1758 til 1781 af den franske astronom Charles Messier.

Se Komet og Messiers katalog

Meteor

der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.

Se Komet og Meteor

Meteorit

''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Se Komet og Meteorit

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Se Komet og Meteoritnedslag

Michael Linden-Vørnle

Michael Joseph Deigaard Linden-Vørnle, (født 27. marts 1968 i Vejle), studentereksamen ved Rødkilde Gymnasium og derefter uddannet cand.scient. og ph.d. i astrofysik fra Niels Bohr Institutet.

Se Komet og Michael Linden-Vørnle

Missil

Et missil er et våben der kan styres i banen fra affyringsrampen til nedslaget – og har sit eget fremdriftssystem.

Se Komet og Missil

Misvækst

Sultudhungret russisk pige under hungersnøden i Rusland 1921 Ved misvækst (fra tysk: Misswuchs) forstås ødelæggelse af afgrøden i forhold til dens forventede udbytte på grund af naturbegivenheder så som tørke, oversvømmelse, insektangreb og lignende.

Se Komet og Misvækst

Moctezuma II

Moctezuma II Moctezuma II eller Montezuma II (1466-1520; aztekisk kejser fra omkring 1502 til 1520) var Auitzotls arving og aztekisk regent over byen Tenochtitlan, som forøgede Tenochtitlans magt til total dominans af dens søsterbyer Texcoco og Tlatelolco.

Se Komet og Moctezuma II

Nærjordsasteroide

Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.

Se Komet og Nærjordsasteroide

Nördlingen

Nördlingen er en by i Schwaben i den tyske delstat Bayern.

Se Komet og Nördlingen

Omløbsbane

To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.

Se Komet og Omløbsbane

Oortskyen

Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.

Se Komet og Oortskyen

Opposition (astronomi)

Opposition er et udtryk, som i astronomi og astrologi betyder, at et himmellegeme befinder sig på den modsatte side af himlen, når den betragtes fra et særligt sted (der sædvanligvis er Jorden).

Se Komet og Opposition (astronomi)

Orbiter Space Flight Simulator

Orbiter Space Flight Simulator, eller blot Orbiter, er et gratis program der simulerer rumfart med både realistiske rumfartøjer som f.eks.

Se Komet og Orbiter Space Flight Simulator

Panspermi

Panspermi Panspermi er hypotese om at liv kan spredes i universet via mikroorganismer i meteorider, asteroider, kometer eller andre himmellegemer som for eksempel de såkaldte ekstremofile.

Se Komet og Panspermi

Perihel og aphel

Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede.

Se Komet og Perihel og aphel

Perihelium

Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.

Se Komet og Perihelium

Perturbation

Perturbation (fra latin perturbatio (genitiv -onis), afledt af perturbare 'bringe i uorden/forstyrre') er et begreb fra især astronomien.

Se Komet og Perturbation

Planetologi

Pluto, der engang var klassificeret som en planet, og en komet. Planetologi (eller planetarisk videnskab) er den gren af astronomien, der beskæftiger sig med det videnskabelige studium af planeter og måner – i særdeleshed de, der hører til Solsystemet – og planetsystemer, samt processerne, der danner dem.

Se Komet og Planetologi

Plejaderne (stjernehob)

Plejaderne Plejaderne, også kendt som M45 (Messier 45), Syvstjernen, eller De Syv Søstre, er en åben stjernehob i stjernebilledet Tyren.

Se Komet og Plejaderne (stjernehob)

Rasmus Bartholin

Rasmus Bartholin (født 13. august 1625 i Roskilde, død 4. november 1698 i København) var videnskabsmand og professor i medicin og geometri ved Københavns Universitet.

Se Komet og Rasmus Bartholin

Rosetta (rumsonde)

Rosetta-sonden Rosetta var en rumsonde, der var bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at foretage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.

Se Komet og Rosetta (rumsonde)

Rumfart

NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.

Se Komet og Rumfart

Rumsonder

Denne liste har som formål at inkludere alle individuelle rumsonder, der har studeret eller er planlagt til at skulle studere objekter i Solsystemet (udover jorden): For en beskrivelse af rumsonder generelt se rumsonde.

Se Komet og Rumsonder

Rundt om månen

Illustration fra ''Rundt om Månen'' Rundt om Månen er den ene af Jules Vernes to bøger om en rejse til Månen.

Se Komet og Rundt om månen

Schmidt-teleskop

Et Schmidt-teleskop har katadioptrisk optik med både linse og spejl, her ses strålegangen Brorfelde-Observatoriet var oprindelig forsynet med et filmkamera, og en ingeniør viser her den gamle filmbox, der blev placeret i teleskopets brændpunkt, bag lugen ca. midt på teleskopet Schmidt-teleskop, eller Schmidt-kamera, er et astronomisk teleskop (af spejlteleskop-typen) designet som et vidvinkel-teleskop med et stort synsfelt med begrænset aberration.

Se Komet og Schmidt-teleskop

Shang-dynastiet

Shang-dynastiet (商朝) (ca. 1550-1045 f.Kr.), af og til fejlagtig kaldt Yin-dynastiet (殷代), er det første historiske, kinesiske dynasti.

Se Komet og Shang-dynastiet

Shoemaker-Levy 9

Udsnit af de 21 brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 taget d. 17. maj 1994 Nedslagsmærker på den sydlige halvkugle af Jupiter efter nedslagene Den første paddehattesky viser sig over Jupiters horisont Iohttp://www.physics.unlv.edu/~jeffery/astro/comet/comet.html Shoemaker-Levy 9 images University of Nevada Shoemaker-Levy 9 er navnet på en komet opdaget i 1993 af Eugene Shoemaker sammen med sin kone Carolyn Shoemaker og David Levy.

Se Komet og Shoemaker-Levy 9

Sibirien

Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.

Se Komet og Sibirien

Smålegemer i Solsystemet

kentaurer og trans-neptunske objekter. Smålegemer i Solsystemet (kort SSSB; fra engelsk Small Solar System body) er en fællesbetegnelse for små objekter i Solsystemet som hverken er planeter eller dværgplaneter.

Se Komet og Smålegemer i Solsystemet

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Komet og Solen

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Komet og Solsystemet

Tamara Smirnova

Tamara Mikhajlovna Smirnova (Russisk: Тама́ра Миха́йловна Смирно́ва) (født 15. november 1935, død 5. september 2001).

Se Komet og Tamara Smirnova

The 4400

The 4400 er en amerikansk science fiction tv-serie, der i Danmark sendes på TV3.

Se Komet og The 4400

Theodor Brorsen

Theodor Johann Christian Ambders Brorsen (født 29. juli 1819 i Nordborg, død 31. marts 1895 sammesteds) var en dansk astronom.

Se Komet og Theodor Brorsen

Theodor von Oppolzer

Theodor Egon Ritter von Oppolzer (født 26. oktober 1841 i Prag, død 26. december 1886 i Wien) var en østrigsk astronom, søn af Johann von Oppolzer, far til Egon von Oppolzer.

Se Komet og Theodor von Oppolzer

Tholin

Titans atmosfære Tholin eller tholiner (fra oldgræsk tholós "uklar") er en blanding af heteropolymere organiske nitrogenforbindelser, der ikke dannes naturligt på Jorden, men som findes i stor mængde i solsystemets ydre på overfladen af måner, som f.eks.

Se Komet og Tholin

Thomas Clausen

Thomas Clausen (16. januar 1801 i Øster Snogbæk i Sønderjylland – 24. maj 1885 i Dorpat (Tartu) i det nuværende Estland) var en dansk/tysk astronom og matematiker.

Se Komet og Thomas Clausen

Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker

978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker.

Se Komet og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker

TNT-ækvivalent

TNT-ækvivalent er en enhed, der bruges til at kvantificere energiindholdet i eksplosioner.

Se Komet og TNT-ækvivalent

Torino-skalaen

Torino-skalaen er en skala, som bruges til kategorisering af nærjords-objekter (som fx asteroider eller kometer), efter kollisionsfaren.

Se Komet og Torino-skalaen

Tunguska-eksplosionen

Omtrentlig lokalitet af nedslagspunkt. Tunguska-eksplosionen var en voldsom eksplosion, som fandt sted nær floden Stenede Tunguska i området Tunguska i det, der i dag er Krasnojarsk kraj i Rusland, omkring kl.

Se Komet og Tunguska-eksplosionen

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Se Komet og Tycho Brahe

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Komet og Vand

Vandverden

Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.

Se Komet og Vandverden

Verdens undergang (film)

Verdens undergang er en dansk science fiction thriller stumfilm fra 1916 instrueret af August Blom og skrevet af Otto Rung.

Se Komet og Verdens undergang (film)

Verdensbillede

Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.

Se Komet og Verdensbillede

Vitim

Vitim (russisk: Витим) er en flod i Irkutsk oblast og republikken Burjatien i Rusland.

Se Komet og Vitim

William Huggins

William Huggins (født 7. februar 1824 i London, død 12. maj 1910 sammesteds) var en engelsk astronom.

Se Komet og William Huggins

Xenon

Xenon er det 54.

Se Komet og Xenon

Yanga R. Fernández

Yanga (Yan) Roland Fernández (født 10. juni 1971) er en canadisk-amerikansk astronom fra University of Central Florida.

Se Komet og Yanga R. Fernández

(3200) Phaethon

(3200) Phaethon er en nærjords-asteroide af Apollo-typen, der også er kendt under den oprindelige midlertidige betegnelse 1983 TB.

Se Komet og (3200) Phaethon

(90377) Sedna

(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.

Se Komet og (90377) Sedna

1I/ʻOumuamua

ESO, M. Kornmesser, L.Calcada. Music: Azul Cobalto. Oumuamua (formelt navngivet 1I/Oumuamua; tidligere C/2017 U1 (PANSTARRS) og A/2017 U1) er et interstellart objekt, som passerer gennem Solsystemet.

Se Komet og 1I/ʻOumuamua

2006

2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.

Se Komet og 2006

2022

2022 (MMXXII) begyndte på en lørdag.

Se Komet og 2022

67P/Tjurjumov-Gerasimenko

Tjurjumov-Gerasimenko (Чурюмова-Герасименко) (også kaldet 67P/Tjurjumov-Gerasimenko) er en komet i en bane om Solen med en omløbstid på 6,45 år og en rotationsperiode på 12,4 timer.

Se Komet og 67P/Tjurjumov-Gerasimenko

Også kendt som Kometer.

, Hugo "Hurley" Reyes, Hugo Gyldén, Hydrosfære, Iapetus (måne), Interstellart objekt, Islandsk (sprog), Jan van Riebeeck, Jana Tichá, Jérôme Eugène Coggia, Jean Abraham Chrétien Oudemans, Jean-Louis Pons, Jens Fredrik Schroeter, Johann Evangelist Helfenzrieder, Johann Franz Encke, Johann Hieronymus Schröter, Johann Palisa, Jorden, Jordens atmosfære, Jordens fremtid, Jordens historie, Julie Vinter Hansen, Julius Schmidt, Kentaur-asteroider, Klippeplanet, Kometkerne, Kometkoma, Kosmisk støv, Kraterkæde, Kryosfære, KStars, Kuiperbæltet, Leoniderne, Lipót Schulhof, Lubos Fiser, Matematik, Max Wolf, Måne, Månen, Merkur (planet), Messier 87, Messiers katalog, Meteor, Meteorit, Meteoritnedslag, Michael Linden-Vørnle, Missil, Misvækst, Moctezuma II, Nærjordsasteroide, Nördlingen, Omløbsbane, Oortskyen, Opposition (astronomi), Orbiter Space Flight Simulator, Panspermi, Perihel og aphel, Perihelium, Perturbation, Planetologi, Plejaderne (stjernehob), Rasmus Bartholin, Rosetta (rumsonde), Rumfart, Rumsonder, Rundt om månen, Schmidt-teleskop, Shang-dynastiet, Shoemaker-Levy 9, Sibirien, Smålegemer i Solsystemet, Solen, Solsystemet, Tamara Smirnova, The 4400, Theodor Brorsen, Theodor von Oppolzer, Tholin, Thomas Clausen, Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker, TNT-ækvivalent, Torino-skalaen, Tunguska-eksplosionen, Tycho Brahe, Vand, Vandverden, Verdens undergang (film), Verdensbillede, Vitim, William Huggins, Xenon, Yanga R. Fernández, (3200) Phaethon, (90377) Sedna, 1I/ʻOumuamua, 2006, 2022, 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.