Indholdsfortegnelse
71 relationer: Arvefølge, Bathildis af Schaumburg-Lippe, Bjørn Andersen (kultursociolog), Boowentaarpen, C.A. Bluhme, C.F. Wegener, Charlotte af Danmark, Christian 5., Christian 8., Christian 9., Christian August 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Christian Carl Boeck, Christian Thura, Claus Møinichen, Danmark, Danmark-Norge, Danmarks historie (1660-1814), Danmarks historie (1848-1901), Danmarks Riges Grundlov, De danske kronregalier, Den danske tronfølge, Den norske tronfølge, Det åbne brev (1846), Det danske kongehus, Det Gule Palæ, Duel, Enevælde, Enevoldsarveregeringsakten, Folkeafstemningen om tronfølgeloven, Folkekirken, Forfatningshistorie, Forordning (Danmark), Frederik 3., Frederik 5., Frederik 6., Frederik 7., Frederik af Hessen-Kassel (1820-1884), Friedrich von Pechlin, Hans Christian Rørdam, Hans Wandal, Hermann Conring, Historien om Danmark, Huset Oldenborg, J.P. With, Johan Frederik Vilhelm Schlegel, Johann Friedrich Struensee, Jura majestatis, Kastellet, Kirsten Piils Kilde, Konflikten om Østgrønland, ... Expand indeks (21 mere) »
Arvefølge
En arvefølge er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper arver efter en afdød.
Bathildis af Schaumburg-Lippe
Bathildis af Schaumburg-Lippe (født 21. maj 1873 i Bøhmen, død 6. april 1962 i Arolsen) blev gennem sit ægteskab den sidste fyrstinde af Waldeck-Pyrmont i 1895–1918.
Se Kongeloven og Bathildis af Schaumburg-Lippe
Bjørn Andersen (kultursociolog)
Bjørn Andersen (født 1946) er en dansk kultursociolog.
Se Kongeloven og Bjørn Andersen (kultursociolog)
Boowentaarpen
Niblum, Goting, Vitsum og Borgsum i Vesterland-Før Boowentaarpen (førfrisisk for overbyerne) betegner de i den sydlige del af øen Før beliggende landsbyer Goting, Vitsum, Borgsum samt den sydlige del af landsbyen Niblum.
Se Kongeloven og Boowentaarpen
C.A. Bluhme
Christian Albrecht Bluhme (27. december 1794 i København – 16. december 1866 sammesteds) var en dansk jurist og konservativ politiker, der var Danmarks 2. og 10. statsminister (første gang fra 1852 til 1853 med titel af premierminister, anden gang fra 1864 til 1865 med titel af konseilspræsident).
C.F. Wegener
Caspar Frederik Wegener (13. december 1802 i Gudbjerg Præstegård – 9. maj 1893 på Vesterbro) var dansk historiker, kongelig historiograf, gehejmearkivar og professor.
Charlotte af Danmark
Louise Charlotte af Danmark (født 30. oktober 1789, død 28. marts 1864) prinsesse af Danmark, gift landgrevinde af Hessen-Kassel.
Se Kongeloven og Charlotte af Danmark
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Christian 8.
Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Christian August 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Christian August 1.
Se Kongeloven og Christian August 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Christian Carl Boeck
C.C. Boecks signatur i et bind af tidsskriftet ''Statistisk, juridisk og litterarisk Bibliothek'' (3. bind fra 1794). Christian Carl Boeck (født 1765, død 14. august 1846) var en dansk herredsfoged, birkedommer, forfatter og redaktør.
Se Kongeloven og Christian Carl Boeck
Christian Thura
Christian Thura (1730 – 1787) var en dansk litterat.
Se Kongeloven og Christian Thura
Claus Møinichen
Indtagelsen af Landskrona 1676 Claus Møinichen eller Claus á Møinichen (født 1650 i København, død 7. januar 1710) var en dansk tegner og maler.
Se Kongeloven og Claus Møinichen
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Se Kongeloven og Danmark-Norge
Danmarks historie (1660-1814)
Kortet viser Danmarks grænser efter tabet af Skånelandene i 1660 Danmarks historie (1660-1814) indrammes af to begivenheder af stor betydning for Danmarks historie.
Se Kongeloven og Danmarks historie (1660-1814)
Danmarks historie (1848-1901)
Danmarks nederlag i krigen i 1864 var en skelsættende begivenhed for perioden. Maleri ''Preusserne stormer og indtager Als'' af Wilhelm Camphausen. Danmarks historie (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.
Se Kongeloven og Danmarks historie (1848-1901)
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Kongeloven og Danmarks Riges Grundlov
De danske kronregalier
De danske kronregalier: 1. Christian IVs krone 1595. 2. Christian Vs krone 1665-70. 3. Dronningens krone 1731. 4. Scepteret. 5. Rigssværdet. 6. Rigsæblet. De danske kronregalier er værdighedstegn for det danske kongehus.
Se Kongeloven og De danske kronregalier
Den danske tronfølge
Den danske tronfølge er rækkefølgen af de personer, der berettigede til at arve positionen som Danmarks monark.
Se Kongeloven og Den danske tronfølge
Den norske tronfølge
Den norske tronfølge er reguleret af § 6 i Norges grundlov, som bestemmer, at ret til tronen går i arv, såkaldt arvefølgemonarki.
Se Kongeloven og Den norske tronfølge
Det åbne brev (1846)
Det åbne brev var en kundgørelse af Christian 8., hvori han bekræftede, at kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og skulle gælde både i Danmark og Slesvig.
Se Kongeloven og Det åbne brev (1846)
Det danske kongehus
Prinsgemalen, Prins Joachim og Prinsesse Isabella (april 2010) Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der har titler af prinser eller prinsesser eller tilsvarende kongelige titler, og som indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller.
Se Kongeloven og Det danske kongehus
Det Gule Palæ
Det Gule Palæ Det Gule Palæ er en bygning i København, beliggende i Amaliegade 18.
Se Kongeloven og Det Gule Palæ
Duel
Tyske studenter afholder duel på sabel, omkring 1900, maleri af Georg Mühlberg (1863–1925) Duel er en aftalt tvekamp ført med dræbende våben, og som oftest udkæmpet på grund af en æreskrænkelse.
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Enevoldsarveregeringsakten
Segl og signaturer på Enevoldsarveregeringsakten. Enevoldsarveregeringsakten eller Suverænitetsakten var Danmark-Norges forfatning fra 1661, der legaliserede arveligt monarki og enevælde.
Se Kongeloven og Enevoldsarveregeringsakten
Folkeafstemningen om tronfølgeloven
Folkeafstemningen om tronfølgeloven blev afholdt søndag 7. juni 2009 i hele det danske rige.
Se Kongeloven og Folkeafstemningen om tronfølgeloven
Folkekirken
Folkekirken eller den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke.
Forfatningshistorie
I perioden 1665 - 1849 var Kongeloven Danmarks (første) forfatning. Junigrundloven anno 1849 (den første version af Grundloven) var Danmarks forfatning i perioden 1849 - 1866. Forfatningshistorie betegner den del af retshistorien, som studerer en eller flere forfatning(er), der ikke længere er gyldig(e).
Se Kongeloven og Forfatningshistorie
Forordning (Danmark)
En Forordning svarede i dansk lovgivning, før afskaffelsen af enevælden i Danmark, til det vi i dag kalder en lov rettet mod hele befolkningen.
Se Kongeloven og Forordning (Danmark)
Frederik 3.
Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.
Frederik 5.
Frederik V (31. marts 1723 – 14. januar 1766) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1746 til 1766.
Frederik 6.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Frederik af Hessen-Kassel (1820-1884)
Frederik Vilhelm Georg Adolf, prins af Hessen-Kassel (26. november 1820 i København – 14. oktober 1884 i Frankfurt am Main) var tronarving til Danmark og Hessen-Kassel.
Se Kongeloven og Frederik af Hessen-Kassel (1820-1884)
Friedrich von Pechlin
H.E. Friedrich Christian Ferdinand rigsfriherre von Pechlin (von Löwenbach) (22. januar 1789 i Faaborg – 28. oktober 1863 på Dragsholm Slot) var en dansk diplomat, bror til Louise Augusta von Zytphen.
Se Kongeloven og Friedrich von Pechlin
Hans Christian Rørdam
Hans Christian Rørdam (født 18. marts 1803 i Serup, død 21. december 1869 i Hammer) var en dansk præst og teologisk forfatter.
Se Kongeloven og Hans Christian Rørdam
Hans Wandal
Hans Wandal (26. januar 1624 – 1. maj 1675) født i Viborg og søn af biskop Hans Iversen Wandal og Margrethe Hansdatter Burchardsen.
Hermann Conring
Hermann Conring. Hermann Conring (født 9. november 1606 i Norden, Østfriesland, død 12. december 1681 i Helmstedt) var en tysk videnskabsmand.
Se Kongeloven og Hermann Conring
Historien om Danmark
Historien om Danmark er en dokumentarserie på ti afsnit produceret af DR, der gennemgår Danmarks historie fra stenalderen og frem til moderne tid.
Se Kongeloven og Historien om Danmark
Huset Oldenborg
Huset Oldenborg er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Nordtyskland.
Se Kongeloven og Huset Oldenborg
J.P. With
Jesper Peter With (16. marts 1791 på Christianshavn – 5. februar 1854 i Ørum ved Vejle) var en dansk politiker og herredsfoged, far til C.E. og R.C. With.
Johan Frederik Vilhelm Schlegel
Johan Frederik Vilhelm Schlegel (4. oktober 1765 i København – 19. juli 1836 på Søllerødgård) var retslærd.
Se Kongeloven og Johan Frederik Vilhelm Schlegel
Johann Friedrich Struensee
Johann Friedrich Struensee (født 5. august 1737 i Halle i Kongeriget Preussen, død 28. april 1772 i København) var en preussisk læge og politiker.
Se Kongeloven og Johann Friedrich Struensee
Jura majestatis
Jura Majestatis er den latinske betegnelse for majestætrettigheder.
Se Kongeloven og Jura majestatis
Kastellet
Luftfoto af Kastellet og Østerbro. 87-7279-029-6.. Kastellet Vindmøllen i Kastellet Kastellet (oprindeligt Citadellet Friederichshavn senere Citadellet Frederikshavn og Københavns Kastel) er et citadel i København og et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa.
Kirsten Piils Kilde
Kirsten Piils kilde. Vandet kan drikkes den dag i dag. Kirsten Piils Kilde er en kilde beliggende i Dyrehaven lige op til Dyrehavsbakken.
Se Kongeloven og Kirsten Piils Kilde
Konflikten om Østgrønland
Kortet viser de to områder på Østgrønland, som Norge gjorde krav på i 1931 og 1932. Det nordlige område kaldte de Eirik Raudes Land og det sydlige Fridtjof Nansen Land Konflikten om Østgrønland var en konflikt mellem Danmark og Norge om nogle ubeboede landområder i Østgrønland.
Se Kongeloven og Konflikten om Østgrønland
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Livristsagen
Livristsagen var retssag, der i 1997-98 var rejst mod en livrist for kongehuset.
Louise af Hessen-Kassel
Louise af Hessen-Kassel (7. september 1817 – 29. september 1898) var en tysk-dansk prinsesse af Hessen-Kassel, der var dronning af Danmark fra 1863 til 1898.
Se Kongeloven og Louise af Hessen-Kassel
Margrethe 2.
| | Hendes Majestæt Dronning Margrethe II (Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Danmarks dronning; født den 16. april 1940 på Amalienborg Slot) er Danmarks regent, siden den 14.
Paragraftegn
Paragraftegnet (§) er et typografisk tegn.
Peder Schumacher Griffenfeld
Peder Schumacher lensgreve Griffenfeld (24. august 1635 i København – 12. marts 1699 i Trondhjem i Norge) var en dansk statsmand og fra 1673 rigskansler.
Se Kongeloven og Peder Schumacher Griffenfeld
Peter Frederik Suhm
Peter Friderich Suhm. Malet af Jens Juel. Peter Frederik Suhm (også Friderich) (født 18. oktober 1728 i København, død 7. september 1798 i Øverød ved Holte) var en dansk historiker og bogsamler.
Se Kongeloven og Peter Frederik Suhm
Præambel
Begrebet præambel, etymologisk kan det føres tilbage til det latinske praeambulare (forgående) over det middelalderlatinske praeambulum (indledning).
Prinsesse Bathildis af Anhalt-Dessau
Prinsesse Bathildis af Anhalt-Dessau (Prinzessin Bathildis Amalgunde von Anhalt-Dessau) (29. december 1837 – 10. februar 1902) var en prinsesse af tysk og dansk afstamning.
Se Kongeloven og Prinsesse Bathildis af Anhalt-Dessau
Prinsesse Marie af Hessen-Kassel-Rumpenheim (1814–1895)
Prinsesse Marie Luise Charlotte af Hessen-Kassel-Rumpenheim (Marie Luise Charlotte, Prinzessin von Hessen-Kassel.) (født 9. maj 1814 i København, død 28. juli 1895 på Hohenburg Slot ved Lenggries i Oberbayern) var en prinsesse af tysk og dansk afstamning.
Se Kongeloven og Prinsesse Marie af Hessen-Kassel-Rumpenheim (1814–1895)
Retshistorie
Denne babylonske lovtekst er skrevet på en stentavle. Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken, primært romerretten, til i dag.
Slesvigs forfatning (1854)
Slesvigs forfatning var en forfatning gældende for hertugdømmet Slesvigs (≈Sønderjylland) indre anliggender.
Se Kongeloven og Slesvigs forfatning (1854)
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (24. marts 1628 – 20. februar 1685) var dronning af Danmark og Norge fra 1648 til 1670.
Se Kongeloven og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
St. Alban's English Church
St.
Se Kongeloven og St. Alban's English Church
Statsforfatningsret
Grundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1849/ Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning på natmus.dk Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret eller grundlovsjura eller forfatningsjura) er den juridiske disciplin, der studerer en stats gældende forfatning, grundlov eller konstitution.
Se Kongeloven og Statsforfatningsret
Statskuppet i 1784
Andreas Peter Bernstorff og kronprins Frederik. Statskuppet i 1784 var en paladsrevolution, som kronprins Frederik (den senere kong Frederik 6.) foretog mod Guldberg-styret den 14.
Se Kongeloven og Statskuppet i 1784
Tidslinje for Danmarks historie
Tidslinjen for Danmarks historie omfatter tidspunkter og begivenheder, der har tilknytning til det nuværende Danmarks område.
Se Kongeloven og Tidslinje for Danmarks historie
Tronfølgeloven
Tronfølgeloven fastsætter arvefølgen til tronen og foreskriver, at tronen "nedarves inden for kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt".
Se Kongeloven og Tronfølgeloven
1665
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1665 (tal).
1709
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1709 (tal).
2. Slesvigske Krig
2.
Se Kongeloven og 2. Slesvigske Krig
Også kendt som Lex Regia.