Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Konsonant

Indeks Konsonant

En konsonant er en sproglyd, der dannes, når luften fra lungerne bremses af andet end stemmebåndene, når den udtales.

Indholdsfortegnelse

  1. 97 relationer: Abkhasisk, Abugida, Affrikat konsonant, Alfabet, Allitteration, Angelsaksisk litteratur, Ankh, Arabisk (sprog), Arabisk grammatik, Arbejde (samfundsvidenskab), Ł, Bakke snagvendt, Bengali (sprog), Bogstav, Brydning (lyd), Dansk grammatik, Det latinske alfabet, Devanagari, Dzongkha, Epiglottal flap, Epiglottal klusil, Epiglottal tremulant, Esperanto, Estisk (sprog), F, Faryngalisering, Fønikien, Fonologi, Frikativ konsonant, G, Geminering, Georgiske alfabeter, Gesang der Jünglinge im Feuerofen, Gotisk (sprog), Grønlandsk (sprog), H, Hiragana, Hviderussisk (sprog), Infiks, Islandsk litteratur i middelalderen, J, Johan Ihre, Johan Storm, K, Kana (skriftsystem), Kliklyd, Klusil konsonant, Knud Knudsen (sprogforsker), Konsonantalfabet, Konsonantfordobling, ... Expand indeks (47 mere) »

Abkhasisk

Abkhasisk er et nordvestkaukasisk sprog, der tales af i alt ca.

Se Konsonant og Abkhasisk

Abugida

En abugida (eller et alfasyllabarium) er et skriftsystem bestående af tegn, der hver betegner en konsonant med en indbygget "standardvokal" (hyppigt /a/).

Se Konsonant og Abugida

Affrikat konsonant

Affrikat er en sproglyd sammensat af en lukkelyd og en tilsvarende hæmmelyd.

Se Konsonant og Affrikat konsonant

Alfabet

Et alfabet (fra græsk: alfa αλφα og beta βητα) er en ordnet rækkefølge af bogstaver.

Se Konsonant og Alfabet

Allitteration

'''sh'''ort, '''sh'''arp '''sh'''ock,From a '''ch'''eap and '''ch'''ippy '''ch'''opper on a '''b'''ig '''b'''lack '''b'''lock!"http://openlibrary.org/details/mikadolibrettoof00sulluoft ''The Mikado'' libretto, p.

Se Konsonant og Allitteration

Angelsaksisk litteratur

Sankt Edmund martyren kronet af engle. Et manuskript ved Bury St Edmunds fra ca. 1130. "Sutton Hoo-hjelmen" er blevet et symbol på den angelsaksiske tid. Første side af ''Peterborough-krøniken'', som sandsynligvis er nedskrevet omkring 1150, og som er en af de vigtigste kilder til ''Den angelsaksiske krønike''.

Se Konsonant og Angelsaksisk litteratur

Ankh

Ankh. Nefertari modtager livet fra Isis. Ankh i Hatshepsuts regeringstid (1508-1458 f.Kr.), fra Royal Ontario Museum. Ankh og solhjul, hentet fra ''De dødes bog''. Maleri på papyrus fra omkring 1300 f.Kr. "Anubis skænker livsånde til Thutmose 4.", freske i gravkammeret KV 43 i Kongernes dal fra 18.

Se Konsonant og Ankh

Arabisk (sprog)

Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.

Se Konsonant og Arabisk (sprog)

Arabisk grammatik

Arabisk grammatik er det arabiske sprogs grammatik, dvs.

Se Konsonant og Arabisk grammatik

Arbejde (samfundsvidenskab)

Arbejder ved dampmaskine, 1920 ''Pramdragere ved Volga'', maleri af Ilja Repin (1870-1873) Arbejde refererer til den fysiske og mentale aktivitet, et menneske udfører for at skabe noget af værdi, såkaldt brugsværdi.

Se Konsonant og Arbejde (samfundsvidenskab)

Ł

Stort og lille Ł i fontene Neue Helvetica og Bodoni 48 pt Ł (lille bogstav: ł) er et bogstav, der anvendes i flere sprog, herunder de vestslaviske sprog.

Se Konsonant og Ł

Bakke snagvendt

Bakke snagvendt er en sprogleg, der går ud på at flytte rundt på forskellige led i ord, sætninger og udtryk efter et sæt forholdsvis enkle regler.

Se Konsonant og Bakke snagvendt

Bengali (sprog)

Shaheed Minar er et monument for i Dhaka, som hylder martyrene der kæmpede fra det bengaliske sprog Bengali er et indoeuropæisk sprog som tales i Bangladesh og Indien.

Se Konsonant og Bengali (sprog)

Bogstav

Bogstaver fra antikkens Grækenland på en vase. Et alfabet består af bogstaver, hvor de idealiseret set, hver er et tegn for en sproglyd.

Se Konsonant og Bogstav

Brydning (lyd)

Brydning er i sproglig sammenhæng en almindelig betegnelse for det fænomen, at vokaler og konsonanter under påvirkning af omgivende sprogtraditioner, brydes - det vil sige ændres.

Se Konsonant og Brydning (lyd)

Dansk grammatik

Dansk grammatik er det danske sprogs grammatik, dvs.

Se Konsonant og Dansk grammatik

Det latinske alfabet

Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.

Se Konsonant og Det latinske alfabet

Devanagari

Devanāgarī (sanskrit देवनागरी devanāgarī "gudebyens (skrift)"), eller nāgarī ("by(skriften)") er et alfabet, der bruges til at skrive flere indiske og nepalisisk sprog.

Se Konsonant og Devanagari

Dzongkha

Oversigtskort over, hvor i Bhutan, der tales dzongkha Dzongkha er et sino-tibetanske sprog, der tales af over en halv million mennesker i Bhutan.

Se Konsonant og Dzongkha

Epiglottal flap

Den epiglottale flap er en konsonant sproglyd, der er ikke eksisterer som fonem i verdens sprog.

Se Konsonant og Epiglottal flap

Epiglottal klusil

Den epiglottale klusil er en konsonant sproglyd, der eksisterer i visse sprog.

Se Konsonant og Epiglottal klusil

Epiglottal tremulant

Den epiglottale tremulant er en konsonant sproglyd.

Se Konsonant og Epiglottal tremulant

Esperanto

Esperanto er et kunstsprog, som har til formål at gøre mennesker med forskellige modersmål i stand til at kommunikere lettere med hinanden.

Se Konsonant og Esperanto

Estisk (sprog)

Estisk er et østersøfinsk sprog, der tales af ca.

Se Konsonant og Estisk (sprog)

F

right F, f er det sjette bogstav i det latinske alfabet.

Se Konsonant og F

Faryngalisering

Faryngalisering er en type sekundær artikulation i vokaler og konsonanter, hvor svælget eller strubelåget indsnævres under udtalen.

Se Konsonant og Faryngalisering

Fønikien

Fønikien (fra Φοινίκη, Phoiníkē) var en civilisation i Kanaan i oldtiden som dækkede det meste af den vestlige kyst af Den frugtbare halvmåne.

Se Konsonant og Fønikien

Fonologi

Fonologi er studiet af lydenes funktioner i et bestemt sprog (fx dansk fonologi, spansk fonologi) og de generelle principper for lydsystemer i alverdens sprog.

Se Konsonant og Fonologi

Frikativ konsonant

Frikativer (latin fricō 'gnide') eller spiranter (latin spīrō 'ånde'), på dansk hæmmelyd, er konsonanter, der dannes ved, at taleorganerne lukkes halvt og dermed fremkalder en gnidning (i modsætning til klusiler, hvor taleorganerne lukkes helt).

Se Konsonant og Frikativ konsonant

G

Gg i fontene Helvetica 55 og Times LT Regular G, g er det syvende bogstav i det latinske alfabet.

Se Konsonant og G

Geminering

Geminering, gemination (af latin geminus "tvilling") eller konsonantforlængelse er et begreb inden for fonetik, som beskriver at en konsonant bliver lang, dvs.

Se Konsonant og Geminering

Georgiske alfabeter

Georgiske alfabeter benyttes til at skrive georgisk og bruges nu også til de andre kartvelske sprog.

Se Konsonant og Georgiske alfabeter

Gesang der Jünglinge im Feuerofen

Karlheinz Stockhausen 2004. Gesang der Jünglinge im Feuerofen, nogengange blot Gesang der Jünglinge, er et musikalsk værk af Karlheinz Stockhausen fra 1956.

Se Konsonant og Gesang der Jünglinge im Feuerofen

Gotisk (sprog)

Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.

Se Konsonant og Gotisk (sprog)

Grønlandsk (sprog)

''Oqaasileriffik'', Grønlands sprogsekretariat, var indtil december 2018 placeret i universitetsparken ''Ilimmarfik''. Grønlandsk (grønlandsk: kalaallisut, "grønlændernes sprog") er et sprog i den inuitiske gren af den eskimoisk-aleutiske sprogfamilie, der tales i hele det arktiske område.

Se Konsonant og Grønlandsk (sprog)

H

H H, h er det ottende bogstav i det latinske alfabet.

Se Konsonant og H

Hiragana

er en japansk stavelsesskrift (nærmere betegnet moraskrift), der sammen med kanji og katakana bruges til at skrive japansk med.

Se Konsonant og Hiragana

Hviderussisk (sprog)

Grænse mellem hviderussisk resp. russisk og ukrainsk (1980, Bevzenk) Hviderussisk sprog (hviderussisk: беларуская мова) er et østslavisk sprog som russisk og ukrainsk, men er også i høj grad påvirket af det vestslaviske polske, især i ordforråd.

Se Konsonant og Hviderussisk (sprog)

Infiks

Infiks er i grammatik, lingvistik, et affiks, der indskydes mellem fonemer i et morfem.

Se Konsonant og Infiks

Islandsk litteratur i middelalderen

Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.

Se Konsonant og Islandsk litteratur i middelalderen

J

right J, j er det tiende bogstav i det latinske alfabet.

Se Konsonant og J

Johan Ihre

Johan Ihre (født 14. marts 1707 i Lund, død 1. december 1780 i Uppsala) var en svensk sprogforsker.

Se Konsonant og Johan Ihre

Johan Storm

Johan Frederik Breda Storm (født 24. november 1836 i Lom, død 26. oktober 1920 i Kristiania) var en norsk sprogforsker.

Se Konsonant og Johan Storm

K

right K, k er det ellevte bogstav i det latinske alfabet.

Se Konsonant og K

Kana (skriftsystem)

Kana er stavelsesskrifter, der bruges til at skrive japansk med sammen med kanji (漢字), der er skrifttegn af kinesisk oprindelse.

Se Konsonant og Kana (skriftsystem)

Kliklyd

En kliklyd (også kaldet et smæld eller blot et klik) er inden for fonetikken en konsonantal obstruentlyd, som fremkommer ved en dobbelt tillukning med tungen af talerøret både forrest og bagest i ganen og en efterfølgende frigivelse af den forreste tillukning.

Se Konsonant og Kliklyd

Klusil konsonant

Klusiler (lat. clūsilis "som lukker") eller lukkelyde er konsonanter, der dannes ved at taleorganerne lukker helt for luftstrømmen.

Se Konsonant og Klusil konsonant

Knud Knudsen (sprogforsker)

I dette hus i Holt ved Tvedestrand voksede Knud Knudsen op. I dag tilhører husmandshuset Aust-Agder kulturhistoriske museum i Arendal. KEN Knud Knudsen (født 6. januar 1812 i Holt ved Tvedestrand, død 4. marts 1895 i Kristiania) var en norsk skolemand og sprogforsker, kendt som arkitekten bag fornorskningen af det danske skriftsprog, resulterende i bokmål og riksmål.

Se Konsonant og Knud Knudsen (sprogforsker)

Konsonantalfabet

Konsonantalfabet, abjad Citat: "...Abjad – et skriftsystem kun indeholdende konsonanter...", konsonanttekst eller konsonantskrift er et skriftsystem, der har ét tegn per konsonantisk fonem, dvs.

Se Konsonant og Konsonantalfabet

Konsonantfordobling

mis''s''sekat''t''ene: konsonantfordobling ved både "s" og "t". Konsonantfordobling er i retskrivning den situation at en enkelt konsonant i et ord i nogle af ordets bøjningsformer eller ved afledning bliver gentaget så samme konsonant skrives to ganges i træk.

Se Konsonant og Konsonantfordobling

L

L L l er det 12.

Se Konsonant og L

Labiodental konsonant

Labiodentale konsonanter (af latin labium, ’læbe’ og dens, ’tand’) er en gruppe af konsonante sproglyde, som udtales ved at underlæben føres sammen med overkæbens tænder, eller omvendt for overlæben og underkæbens tænder.

Se Konsonant og Labiodental konsonant

Laryngalteorien

Ferdinand de Saussure (1857-1913) formulerede laryngalteorien i 1878 20 år gammel. Laryngalteorin er en sproghistorisk teori om det indoeuropæiske ursprog, som første gang blev formuleret af den schweiziske lingvist Ferdinand de Saussure i 1878.

Se Konsonant og Laryngalteorien

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Konsonant og Latin

Lingvistisk universal

En lingvistisk universal er et mønster, der forekommer på tværs af naturlige sprog, og potentielt for dem alle.

Se Konsonant og Lingvistisk universal

M

right M, m er det 13.

Se Konsonant og M

Masoreter

En masoretisk tekst. Masoreterne lavede notater ved siden af teksten og kommentarer øverst og nederst på siden. Masoreter (hebræisk masorah: overlevering) var jødiske lærde fra 7. til 10.århundrede, som beskæftigede sig med overleveringen af bibelteksten især ved afskrivning, hvor de indarbejdede et vokalsystem til det hebræiske alfabets konsonanter; det bidrog til sikkerhed ved læsning af teksterne.

Se Konsonant og Masoreter

Mongolsk (sprog)

Mongolsk er et sprog, som tales af ca.

Se Konsonant og Mongolsk (sprog)

Mundasprog

Mundasprogenes udbredelse i Indien Munda-sprogene er en sproggruppe under de austroasiatiske sprog.

Se Konsonant og Mundasprog

Mundhånd-system

Mund-hånd-system (MHS) er et særligt system, der blev opfundet af forstanderen for døveskolen i Nyborg, Georg Forchhammer, omkring år 1900.

Se Konsonant og Mundhånd-system

N

right N, n er det 14.

Se Konsonant og N

Noa

Udsnit fra et miniaturemaleri fra Mogulriget i Indien fra 1500-tallet som forestiller en muslimsk version af den bibelske historie om syndfloden og Noas ark. Noa regnes som islamisk profet og omtales i ''Koranen'' som Nuh Noa (af det hebræiske ord for "hvile", נוֹחַ Nôaḥ) er en person fra Biblen og Koranen, som er hovedpersonen i Det Gamle Testamentes fortælling om Syndfloden.

Se Konsonant og Noa

Nordfrisisk (sprog)

Nordfrisisk er en samlet betegnelse for frisiske dialekter, der tales i Nordfrisland (Nordfriislon).

Se Konsonant og Nordfrisisk (sprog)

Oldhøjtysk

Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.

Se Konsonant og Oldhøjtysk

P

right P er det sekstende bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet.

Se Konsonant og P

P-sprog

P-sprog er en sprogleg, den bruges af nogle børn (og voksne) som et slags kodesprog.

Se Konsonant og P-sprog

Palatal

Palatal (fra latin palatum "gane") kan have flere betydninger.

Se Konsonant og Palatal

Palatal lateral approksimant

Den palatale laterale approksimant er en konsonant.

Se Konsonant og Palatal lateral approksimant

Pig Latin

Pig Latin er et - engelsk - legende sprogspil, hvor ord ændres ved at flytte den første konsonant eller konsonantklynge til slutningen af ordet, efterfulgt af "ay".

Se Konsonant og Pig Latin

Postalveolær konsonant

Postalveolar frikativ Postalveolære konsonanter udtales ved at tungen trykkes mod området mellem tandkødet og gummerne.

Se Konsonant og Postalveolær konsonant

Q

Q Q, q er det syttende bogstav i det latinske alfabet og i det danske alfabet.

Se Konsonant og Q

Rasmus Malling-Hansen

Skrivekugle - model fra 1878 Skrivekuglens tastatur Eksempel på kugleskrift - fra et brev skrevet af Malling-Hansen til hans bror Jørgen i 1872 Rasmus Malling-Hansens gravsted på Garnisons Kirkegård. I 1947 blev stenen flyttet til hans gamle skole. Hans Rasmus Malling Johan Hansen (i daglig tale Malling-Hansen) (født 5.

Se Konsonant og Rasmus Malling-Hansen

Røversprog

Røversprog er en sprogleg, der fungerer som et slags kodesprog.

Se Konsonant og Røversprog

Retrofleks lateral approksimant

Den retroflekse laterale approksimant er en konsonant.

Se Konsonant og Retrofleks lateral approksimant

Retskrivning

Retskrivning eller ortografi er regler for rigtig skrivning af et sprog og omfatter bl.a. stavning, orddeling, tegnsætning og brug af majuskler.

Se Konsonant og Retskrivning

Revideret romanisering af koreansk

Revideret romanisering af koreansk er det officielle system for romanisering af koreansk i Sydkorea.

Se Konsonant og Revideret romanisering af koreansk

Rim

Engelsk børnerim "Rain rain Go Away" Et rim er en gentagelse af identiske eller lignende lyde i to eller flere forskellige ord og anvendes ofte i poesi og sange.

Se Konsonant og Rim

Rumænsk (sprog)

Rumænsk er et romansk sprog, der tales i Rumænien, Moldova og spredt i forskellige lande på Balkan.

Se Konsonant og Rumænsk (sprog)

Russiske alfabet

Det russiske alfabet Det russiske alfabet er baseret på det originale kyrilliske alfabet.

Se Konsonant og Russiske alfabet

Samiske sprog

Traditionelle grænser for de samiske sprogområder. Kilde: Mikko Korhonen: ''Johdatus lapin kielen historiaan'' (1981), her hentet fra ODIN De samiske sprog er en gruppe uralske sprog, der tales af samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen (Rusland).

Se Konsonant og Samiske sprog

Samnorsk

Samnorsk var en planlagt fremtidig norsk skriftnorm, hvor de to konkurrerende skriftsprog nynorsk og bokmål skulle smelte sammen til ét fælles sprog "på norsk folkemåls grund".

Se Konsonant og Samnorsk

Sibilant

Sibilant (lat: sibilo, "fløjte", "hvæse" eller "hvisle") eller rillehæmmelyd er konsonanter.

Se Konsonant og Sibilant

Skriftsprog

Skriftsprog er sprog, der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn, der nedfældes på et fast materiale eller elektronisk.

Se Konsonant og Skriftsprog

Sprog

Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.

Se Konsonant og Sprog

Sprogvidenskab

Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.

Se Konsonant og Sprogvidenskab

Stavelse

Stavelse betegner i sprog den mindste prosodiske enhed, der ofte er sammenfaldende med, men ikke skal forveksles med den syntaktiske enhed morfem.

Se Konsonant og Stavelse

Stavelsesskrift

Stavelsesskrift (af og til også stavelsesalfabet) er et skriftsystem, som består af symboler, der repræsenterer stavelser.

Se Konsonant og Stavelsesskrift

Stemt faryngal frikativ

Den stemte faryngale frikativ er en konsonant sproglyd.

Se Konsonant og Stemt faryngal frikativ

Stemt uvulær hæmmelyd

Den stemte uvulære hæmmelyd eller approksimant er en konsonant, som bruges i nogle talte sprog.

Se Konsonant og Stemt uvulær hæmmelyd

Stenografi

Skrift i en række stenografisystemer. Stenografi (af græsk στενός, snæver, sammentrængt, og γράφειν, skrive) er en kunstskrift, der er flere gange kortere end den almindelige skrift, og som ved anvendelse af tilstrækkelig mange dels vedtagne, dels frit valgte forkortelser og vilkårlige tegn kan skrives så hurtig, at den kan benyttes til ordret gengivelse af det mundtlige foredrag.

Se Konsonant og Stenografi

Tamil (sprog)

Udbredelsen af tamil Tamil (தமிழ்) er et dravidisk sprog, som hovedsageligt tales i den indiske delstat Tamil Nadu, i Sri Lankas nordlige og østlige provinser, samt dele af Singapore og Malaysia.

Se Konsonant og Tamil (sprog)

Tengwar

Tengwar er et alfabet opfundet af forfatteren J.R.R. Tolkien (som skrev bl.a. Hobbitten og Ringenes Herre).

Se Konsonant og Tengwar

Tjekkisk (sprog)

Det tjekkiske sprog (tjekkisk: čeština) tales af henved 12 millioner mennesker, primært boende i Tjekkiet.

Se Konsonant og Tjekkisk (sprog)

Ubykhisk

Ubykhisk er et kaukasisk sprog, der sidst i 1800-tallet taltes af ca.

Se Konsonant og Ubykhisk

Velær lateral approksimant

Den velære laterale approksimant er en konsonant, der er sjælden i verdens sprog.

Se Konsonant og Velær lateral approksimant

Vokal (sprog)

thumb Vokaler (eller selvlyde) er sproglyde, med fri passage for luftstrømmen gennem mundhulen.

Se Konsonant og Vokal (sprog)

7 (tal)

7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.

Se Konsonant og 7 (tal)

Også kendt som Medlyd.

, L, Labiodental konsonant, Laryngalteorien, Latin, Lingvistisk universal, M, Masoreter, Mongolsk (sprog), Mundasprog, Mundhånd-system, N, Noa, Nordfrisisk (sprog), Oldhøjtysk, P, P-sprog, Palatal, Palatal lateral approksimant, Pig Latin, Postalveolær konsonant, Q, Rasmus Malling-Hansen, Røversprog, Retrofleks lateral approksimant, Retskrivning, Revideret romanisering af koreansk, Rim, Rumænsk (sprog), Russiske alfabet, Samiske sprog, Samnorsk, Sibilant, Skriftsprog, Sprog, Sprogvidenskab, Stavelse, Stavelsesskrift, Stemt faryngal frikativ, Stemt uvulær hæmmelyd, Stenografi, Tamil (sprog), Tengwar, Tjekkisk (sprog), Ubykhisk, Velær lateral approksimant, Vokal (sprog), 7 (tal).