Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kontinentalplade

Indeks Kontinentalplade

De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.

Indholdsfortegnelse

  1. 55 relationer: Abbesøen, Aktualitetsprincippet, Antarktis’ iskappe, Antarktiske halvø, Þingvellir, Bjergart, Calcit, Calciumcarbonat, Caribiske plade, Epicenter, Forkastningszone, Fur Formationen, Granit, Great Rift Valley, Grundfjeld, Hav, Havbund, Huaynaputina, Iapetushavet, Iltkatastrofen, Island, Jan Mayen, Jorden, Jordens historie, Jordskælv, Jordskælvet i Chile 1960, Kola superdybe borehul, Landskabsform, Lavakuppel, Magmakammer, Magmatiske bjergarter, Naturvidenskab, New Zealand, Oceanbundsplade, Oceangrav, Oceanryg, Ofiolit, Pladetektonik, Puncak Jaya, Reykjanes, Richard Bass, San Andreas-forkastningen, Søren Gudmann, Sierra Nevada (Spanien), Skorpe (geologi), Sortehavet, Spaltevulkan, Stratovulkan, Subduktion, Sydasien, ... Expand indeks (5 mere) »

Abbesøen

Abbesøen er en saltsø beliggende på grænsen mellem Etiopien og Djibouti.

Se Kontinentalplade og Abbesøen

Aktualitetsprincippet

Aktualitetsprincippet (på engelsk: uniformitarianism) er antagelsen om, at de naturlove og processer I naturen som er virksomme i dag, har været gældende og virksomme på samme måde til alle tider og steder.

Se Kontinentalplade og Aktualitetsprincippet

Antarktis’ iskappe

Kort over Antarktis Satellitbillede af Antarktis Kort over de største isbræmmer i Antarktis Indlandsisens bevægelse på Antarktis Temperaturudviklingen over 65 millioner år med flere perioder af isdækket Antarktis Diagrammer fra iskerner for temperatur (blå), CO2 (grøn) og støv (rød) over de sidste 420.000 år Antarktis’ iskappe eller den antarktiske indlandsis er en af jordens to iskapper.

Se Kontinentalplade og Antarktis’ iskappe

Antarktiske halvø

Antarktiske halvø Den Antarktiske halvø (engelsk: Antarctic Peninsula) er en isdækket halvø i det vestlige Antarktis.

Se Kontinentalplade og Antarktiske halvø

Þingvellir

Þingvellir Blik over søen Þingvellir (islandsk), på dansk også Thingvellir eller (især tidligere) T(h)ingvalla, er et område og en nationalpark i det sydvestlige Island 40 km øst for Reykjavík.

Se Kontinentalplade og Þingvellir

Bjergart

alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.

Se Kontinentalplade og Bjergart

Calcit

Calcit har meget høj dobbeltbrydning. Lysbrydning i calcit-krystal. Calcit eller kalkspat er et mineral af calciumkarbonat, i daglig tale kalk, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række stærkt kalkholdige bjergarter, fra de rene kalksten og skrivekridt over marmor til endnu mere blandede, og mindre kalkholdige typer, ex.

Se Kontinentalplade og Calcit

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Se Kontinentalplade og Calciumcarbonat

Caribiske plade

Den Caribiske Plade afmærket som ''Caribbean plate'' midt i billedet. Den Caribiske Plade er en kontinentalplade i det Caribiske Hav syd for Nordamerikanske Plade mellem Cuba, Mellemamerika og Sydamerika.

Se Kontinentalplade og Caribiske plade

Epicenter

Jordskælv i en forkastningszone og dets epicenter Epicenter (græsk: ἐπίκεντρον) er det punkt på jordoverfladen, der er lodret over det punkt, hvor et jordskælv eller en underjordisk eksplosion udløses.

Se Kontinentalplade og Epicenter

Forkastningszone

San Andreas-forkastningen i Californien En forkastning er en brudzone i jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader.

Se Kontinentalplade og Forkastningszone

Fur Formationen

Fur Formationen er en geologisk formation fra tidlig Eocæn (Ypresian) - 56.0-54.5 millioner år, der kan ses i den centrale del af Limfjordsområdet fra Silstrup og Mors i vest til Fur og Ertebølle i øst.

Se Kontinentalplade og Fur Formationen

Granit

Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.

Se Kontinentalplade og Granit

Great Rift Valley

plade. Området set fra rummet Great Rift Valley (på dansk: Riftdalen eller dansk/engelsk: Den Østafrikanske Great Rift Valley) er en del af et meget omfattende geografisk og geologisk system af en forkastningszone og geologiske sprækkedannelser, som strækker sig over næsten 6.000 km fra det nordlige Syrien gennem Jordan-dalen, Det Røde Hav og videre gennem Østafrika til den centrale del af Mozambique.

Se Kontinentalplade og Great Rift Valley

Grundfjeld

Et grundfjeld er den del af en klippeplanets skorpe, der ligger under de sedimentære aflejringer.

Se Kontinentalplade og Grundfjeld

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Kontinentalplade og Hav

Havbund

Principtegning af dannelse af havbund hvor de brune pile (brunt illustrerer oceanbundplader) går fra hinanden – og fjernelse af havbund hvor den brune pil går under vulkanen. Det vissengrønne illustrerer magma. Illustration med havbundens alder med farve. Blå og lilla er ældst og dybrød er yngst.

Se Kontinentalplade og Havbund

Huaynaputina

De sydamerikanske kontinentalplader Askenedfaldet over byen Arequipa i 1600 Huaynaputina (Waynaputina) er en stratovulkan, der ligger i det vulkanske højland i det sydlige Peru.

Se Kontinentalplade og Huaynaputina

Iapetushavet

Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).

Se Kontinentalplade og Iapetushavet

Iltkatastrofen

Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.

Se Kontinentalplade og Iltkatastrofen

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Kontinentalplade og Island

Jan Mayen

Jan Mayens placering i Nordatlanten markeret med hvidt. display.

Se Kontinentalplade og Jan Mayen

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Kontinentalplade og Jorden

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Kontinentalplade og Jordens historie

Jordskælv

epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.

Se Kontinentalplade og Jordskælv

Jordskælvet i Chile 1960

tektoniske plader Jordskælvet i Chile 1960, også kendt som jordskælvet i Valdivia, var et jordskælv, der fandt sted omkring Valdivia i Chile 22. maj 1960 kl.

Se Kontinentalplade og Jordskælvet i Chile 1960

Kola superdybe borehul

Kolaboringen fejret på et sovjetisk frimærke fra 1987 Kola superdybe borehul (KSB) (russisk: Кольская сверхглубокая скважина) beliggende på Kolahalvøen på den russiske side af den norsk-russiske grænse, er med en dybde på 12.262 meter verdens dybeste menneskeskabte borehul.

Se Kontinentalplade og Kola superdybe borehul

Landskabsform

En landskabsform udgør en geomorfologisk enhed og er for det meste defineret ud fra sine overfladeformer og placering i landskabet, som en del af terrænet, og som sådan, er typisk et element af topologien.

Se Kontinentalplade og Landskabsform

Lavakuppel

Den nye lavadome i krateret på Mount St. Helens. Foto fra 22. februar 2005 Den samme lavakuppel på Mt. Helens den 25. maj 2005. Udbrud af Chaitén lavakuplen i Chile, 2009 Kamchatka, 2010 En lavakuppel eller lavadome (tysk lavadom, Lavakuppel, Staukuppe, Stoßkuppe eller Vulkandom), er en bakkeformet eller søjleformet (lava-nål) forhøjning, der er skabt ved udbrud af meget tyktflydende lava med en høj siliciumdioxid indhold fra en vulkan.

Se Kontinentalplade og Lavakuppel

Magmakammer

11: Magmakammmer under en vulkan Et magmakammer er en isoleret smeltemasse under en vulkan.

Se Kontinentalplade og Magmakammer

Magmatiske bjergarter

Kolliderende kontinentalplader Gabbro Magmatiske bjergarter dannes når smeltet stenmasse størkner.

Se Kontinentalplade og Magmatiske bjergarter

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Se Kontinentalplade og Naturvidenskab

New Zealand

Udsigt over bakker med græssende får på New Zealands nordø Mount Cook med den turkisblå Lake Tekapo i forgrunden New Zealand New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den Hollandske provins Zeeland.

Se Kontinentalplade og New Zealand

Oceanbundsplade

De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.

Se Kontinentalplade og Oceanbundsplade

Oceangrav

3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.

Se Kontinentalplade og Oceangrav

Oceanryg

Oceanryg En oceanryg er en undersøisk bjergkæde, som opstår på grund af kontinentaldriften.

Se Kontinentalplade og Oceanryg

Ofiolit

Skematisk beskrivelse i en '''ofiolit'''sekvens Ofiolit (af græsk ophis, orm, og lithos, sten) er fragmenter af oceansk jordskorpe som i kollision med en anden kontinentalplade er havnet på land.

Se Kontinentalplade og Ofiolit

Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Se Kontinentalplade og Pladetektonik

Puncak Jaya

Puncak Jaya 4.892 m, Indonesiens højeste bjerg Puncak Jaya (der også kaldes Mount Carstensz, Carstensz Pyramid el. Carstenszpyramiden) er et bjerg i bjergkæden Sudirman Range eller Dugundugoo i den vestlig del af det centrale højland i Papuaprovinsen i den indonesiske del af øen Ny Guinea.

Se Kontinentalplade og Puncak Jaya

Reykjanes

Reykjanes nr. 2 Broen over Graven Álfagjá skiller de to kontinentalplader Hopsnes fyrtårn Reykjanes Reykjanesskagi er en støvleformet halvø og region som ligger på det sydvestlige Island og sydvest for hovedstaden Reykjavík.

Se Kontinentalplade og Reykjanes

Richard Bass

Richard 'Dick' Bass (fulde navn Richard Daniel Bass) (født 21. december 1929 i USA, død 26. juli 2015) var en amerikansk bjergbestiger og ejer af ski- og bjergbestigningsresortet Snowbird i Utah, USA.

Se Kontinentalplade og Richard Bass

San Andreas-forkastningen

Kort over San Andreas-forkastningen som viser relativ bevægelse. Oversigt over San Andreas-forkastningen på Carrizo Plain i det centrale California, 35°07'N, 119°39'W Historisk bevegelse ved San Andreas-forkastningen. San Andreas-forkastningen er en geologisk forkastning som strækker sig 1300 km gennem den vestlige og sydlige del af Californien.

Se Kontinentalplade og San Andreas-forkastningen

Søren Gudmann

Søren Gudmann (født 26. november 1961) er bjergbestiger og civilingeniør.

Se Kontinentalplade og Søren Gudmann

Sierra Nevada (Spanien)

Satellitfoto af den Iberiske Halvø med Sierra Nevada indrammet nederst til højre. Sierra Nevada er Spansk og betyder ”Snedækket bjerg”.

Se Kontinentalplade og Sierra Nevada (Spanien)

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Se Kontinentalplade og Skorpe (geologi)

Sortehavet

Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.

Se Kontinentalplade og Sortehavet

Spaltevulkan

Spaltevulkaner er flade, og lavaen flyder ud igennem en længere spalte eller flere sprækker i jorden.

Se Kontinentalplade og Spaltevulkan

Stratovulkan

Stratovulkanen Mount St Helens udbrud den 19. maj 1982. Røgskyen er næsten 1 km høj. Et snit gennem en stratovulkan. Stratovulkan eller keglevulkan er den mest kendte type af vulkaner.

Se Kontinentalplade og Stratovulkan

Subduktion

Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.

Se Kontinentalplade og Subduktion

Sydasien

Sydasien er en region i Asien som består af landene Indien, Pakistan, Bangladesh, Sri Lanka, Nepal, Bhutan og Maldiverne.

Se Kontinentalplade og Sydasien

Tektonik

Kort over pladetektonisk aktivitet på Jorden Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.

Se Kontinentalplade og Tektonik

Undergrund

Undergrunden (tidligere også betegnet dybgrunden) betegner i geologien de løse aflejringer eller faste bjergarter, som ligger umiddelbart under de yngste, øvre jordlag, der består af løse materialer som muld, ler, sand og tørv, og som stammer fra kvartærtiden.

Se Kontinentalplade og Undergrund

Urmiasøen

Urmiasøen i juli 2016 med rødt vand og saltudfældning Urmiasøen (Daryāche-ye Elūmiyeh; aserbajdsjansk: اورمیا ﮔﺆﻟﻮ, Urmiya gölü) er en saltsø i det nordvestlige Iran.

Se Kontinentalplade og Urmiasøen

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Se Kontinentalplade og Vulkan

Yellowstone Caldera

Yellowstone River, der løber gennem Hayden Valley Yellowstone Caldera er en vulkanisk caldera i Yellowstone National Park i Wyoming, USA.

Se Kontinentalplade og Yellowstone Caldera

, Tektonik, Undergrund, Urmiasøen, Vulkan, Yellowstone Caldera.