Indholdsfortegnelse
64 relationer: Almindelig delfin, Antarktisk krill, Arafurahavet, Atlantic Petroleum, Australien (kontinent), Australske Bugt, Brasiliens geografi, Canada, Danish American Prospecting Co, Delfiner, Det Østsibiriske Hav, Europas geografi, Fotosyntese, Fraser-øen, Grønlands geologi, Grønlandshavet, Hav, Havbassin, Havstrøm, Havtaske, Hvalarter, Hvalros, Iapetushavet, Iltkatastrofen, Ishavet, Izmajil rajon, Jorden, Kaskelothval, Kolahalvøen, Kontinentalplade, Koralrev, Kristiansund, Lampedusa, Marine habitater, Massachusetts, Metanhydrat, Næbhval, Neritiske zone, New Zealand, Nordland, Nordostrundingen, Nordpolen, Norsk Oljemuseum, Offshore-boring, Oljedirektoratet, Overvintringsteorien, Parlamentsvalget i Thailand 2023, Pelagiske zone, Per Hækkerup, Petoro, ... Expand indeks (14 mere) »
Almindelig delfin
Almindelig delfin (Delphinus delphis), også kaldet kortnæbbet almindelig delfin, er en pattedyrart i slægten Delphinus.
Se Kontinentalsokkel og Almindelig delfin
Antarktisk krill
Den antarktiske krill (Euphausia superba) er en art af krill, også kaldet lyskrebs, der findes i havet omkring Antarktis.
Se Kontinentalsokkel og Antarktisk krill
Arafurahavet
Kort som viser Arafurahavets placering. Afmærket som ''Arafura Sea'' Arafurahavet (indonesisk: Laut Arafura) er et randhav til Stillehavet, beliggende øst for Indonesien, syd for Ny-Guinea og nord for Australien.
Se Kontinentalsokkel og Arafurahavet
Atlantic Petroleum
P/F Atlantic Petroleum er et færøsk olie- og gasfirma.
Se Kontinentalsokkel og Atlantic Petroleum
Australien (kontinent)
Et kort som viser kontinentet Australien Australien (også kaldt Australia–New Guinea, Sahul, Meganesien eller Australinea) er et kontinent i Oceanien som omfatter (efter størrelse) Australiens fastland, Ny-Guinea, Tasmanien og tilstødende øer, som alle ligger på samme kontinentalsokkel.
Se Kontinentalsokkel og Australien (kontinent)
Australske Bugt
Australiens sydkyst ved Great Australian Bight Marine Park thumb Den australske bugt (Great Australian Bight) er bugten som Det indiske Ocean danner ind mod Australiens sydlige kyst.
Se Kontinentalsokkel og Australske Bugt
Brasiliens geografi
Landet Brasilien breder sig over cirka halvdelen af Sydamerikas areal og dækker et areal på 8.514.215 km2, hvilket inkluderer 8.456.510 km2 land og 55.455 km2 vand.
Se Kontinentalsokkel og Brasiliens geografi
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Se Kontinentalsokkel og Canada
Danish American Prospecting Co
Danish American Prospecting Company (forkortet DAPCo) var et aktieselskab, der blev stiftet i 1936 af den amerikanske ingeniør Frederick Franklin Ravlin, idet Statsministeriet i 1935 havde givet ham et to-årigt monopol på at lede efter råstoffer i Danmarks undergrund med henblik på kommerciel indvinding.
Se Kontinentalsokkel og Danish American Prospecting Co
Delfiner
Delfiner (Delphinidae) er den største familie inden for hvalerne med mere end 35 arter.
Se Kontinentalsokkel og Delfiner
Det Østsibiriske Hav
Kort over Det Østsibiriske hav Det Østsibiriske Hav (Восто́чно-Сиби́рское мо́ре) er havområdet ud for den østsibiriske kyst mellem Nysibiriske øer og Wrangeløen.
Se Kontinentalsokkel og Det Østsibiriske Hav
Europas geografi
Geografisk kort over Europa Satellitbillede af Europa Kort med vigtige geologiske processer i Europa Europa regnes som et af syv kontinenter, men fysisk er verdensdelen den nordvestlige halvø af den større landmasse kaldt Eurasien.
Se Kontinentalsokkel og Europas geografi
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Kontinentalsokkel og Fotosyntese
Fraser-øen
Sattelitfoto af Fraser Island Fraser Island, udsigt fra Indian Head Søen Lake McKenzie K'gari, tidligere Fraser-øen eller Fraser Island er en australsk ø med ca.
Se Kontinentalsokkel og Fraser-øen
Grønlands geologi
Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun).
Se Kontinentalsokkel og Grønlands geologi
Grønlandshavet
Grønlandshavet grænser til Norskehavet Grønlandshavets topografi kan findes her Grønlandshavet er er den del af Atlanterhavet på 1,2 millioner kvadratkilometer, som ligger mellem Island, Jan Mayen, Svalbard og Grønland.
Se Kontinentalsokkel og Grønlandshavet
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Havbassin
Diagrammatisk krydsdeling af et havbækken, der viser de forskellige geografiske egenskaber Et havbassin (også havbækken) er et stort geologisk bassin, der befinder sig under havoverfladen.
Se Kontinentalsokkel og Havbassin
Havstrøm
det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.
Se Kontinentalsokkel og Havstrøm
Havtaske
Skelet af havtaske Havtasken (Lophius piscatorius), også kaldet bredflab, er en op til 2 meter lang fisk med meget stort hoved, der er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav.
Se Kontinentalsokkel og Havtaske
Hvalarter
Dette er en liste over hvalarter.
Se Kontinentalsokkel og Hvalarter
Hvalros
Hvalrossen (Odobenus rosmarus) er et havpattedyr, der tilhører underordenen Pinnipedia (sæler) og lever i spredte områder omkring Nordpolen i Ishavet og i subarktiske have på den nordlige halvkugle.
Se Kontinentalsokkel og Hvalros
Iapetushavet
Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).
Se Kontinentalsokkel og Iapetushavet
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Se Kontinentalsokkel og Iltkatastrofen
Ishavet
url-status.
Se Kontinentalsokkel og Ishavet
Izmajil rajon
Izmajil rajon (Ізмаїльський район) er en af 7 rajoner i Odessa oblast i Ukraine.
Se Kontinentalsokkel og Izmajil rajon
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Kontinentalsokkel og Jorden
Kaskelothval
Kaskelothvaler kommunikerer ved hjælp af "klik". Kaskelotkranium fotograferet af Daniel Bruun på Island Kaskelothvalen (latin: Physeter macrocephalus), eller blot kaskelot, er verdens største tandhval.
Se Kontinentalsokkel og Kaskelothval
Kolahalvøen
Placeringen af Kolahalvøen i Barentshavet. Det er halvøen, der strækker sig mod sydøst fra Murmansk. Kolahalvøen (fra samisk Guoládat) (Кольский полуостров, Kol'skij poluostrov på russisk) er en halvø i det nordligste Rusland og ligger i regionen Murmansk oblast.
Se Kontinentalsokkel og Kolahalvøen
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Se Kontinentalsokkel og Kontinentalplade
Koralrev
Koralrev har en høj biodiversitet Kendte koralrev Koralrev er undersøiske strukturer dannet af kalciumkarbonat udskilt af koraller.
Se Kontinentalsokkel og Koralrev
Kristiansund
Kristiansunds byvåben Kristiansunds skyline Kristiansund er en by i Norge der fik status som købstad i 1742 af Christian 6., konge i Danmark-Norge.
Se Kontinentalsokkel og Kristiansund
Lampedusa
Sydkysten, Lampedusa. Lampedusa (Isola di Lampedusa) er en italiensk ø og den største af de Pelagiske øer, beliggende ca.
Se Kontinentalsokkel og Lampedusa
Marine habitater
Marine habitater eller marine levesteder er habitater, der understøtter liv i havet.
Se Kontinentalsokkel og Marine habitater
Massachusetts
Massachusetts er en delstat i USA.
Se Kontinentalsokkel og Massachusetts
Metanhydrat
"Brændende is". Metanet, som frigøres under opvarmning af '''metanhydrat''', brænder; vandet drypper. Lille billede øverst til venstre: Metanhydrat struktur (University of Göttingen, GZG. Abt. Kristallographie). Kilde: United States Geological Survey.
Se Kontinentalsokkel og Metanhydrat
Næbhval
Almindelig næbhval eller blot næbhval (Mesoplodon bidens) er en 4-5 meter lang sort tandhval, med en delfinagtig kropsform.
Se Kontinentalsokkel og Næbhval
Neritiske zone
Den neritiske zone eller kysthavet er en relativt lavvandet del af havet over kontinentalsoklens frafald, omkring 200 meter i dybde.
Se Kontinentalsokkel og Neritiske zone
New Zealand
Udsigt over bakker med græssende får på New Zealands nordø Mount Cook med den turkisblå Lake Tekapo i forgrunden New Zealand New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den Hollandske provins Zeeland.
Se Kontinentalsokkel og New Zealand
Nordland
Nordland er et fylke i Norge.
Se Kontinentalsokkel og Nordland
Nordostrundingen
Nordostrundingen (afledt af det danske nordøstrundingen) er et stykke land på den nordøstligste del af Grønland, og en del af Grønlands Nationalpark.
Se Kontinentalsokkel og Nordostrundingen
Nordpolen
uopnåelige (4) nordpol Arktis, med nordpolen i midten Midlertidig station på den geografiske nordpol, april 1990. Istryksryg i baggrunden Nordpolen er navnet på den geografiske nordpol, som ligger på 90 grader nordlig bredde, og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.
Se Kontinentalsokkel og Nordpolen
Norsk Oljemuseum
Norsk Oljemuseum er et museum i Stavanger, der blev åbnet i 1999.
Se Kontinentalsokkel og Norsk Oljemuseum
Offshore-boring
Offshore-boring er en mekanisk proces hvorved der bores et borehul under havbunden.
Se Kontinentalsokkel og Offshore-boring
Oljedirektoratet
Oljedirektoratet (OD) er et norsk statsligt forvaltningsorgan med hovedkontor i Stavanger og et kontor i Harstad.
Se Kontinentalsokkel og Oljedirektoratet
Overvintringsteorien
arktisk alperose istiden i Norge Overvintringsteorien er en hypotese gående ud på, at nogle plante- og dyrearter overlevede istiden på den skandinaviske halvø ved at søge tilflugt i lokale isfrie områder, såkaldte refugier.
Se Kontinentalsokkel og Overvintringsteorien
Parlamentsvalget i Thailand 2023
Det thailandske parlament, ''Sappaya-Sapasathan'', i Bangkok. Parlamentsvalget i Thailand 2023 blev afholdt den 14. maj.
Se Kontinentalsokkel og Parlamentsvalget i Thailand 2023
Pelagiske zone
Opdelingen af den pelagiske zone. Den pelagiske zone består af vandsøjlen i det åbne hav eller oceanerne, og kan yderligere blive inddelt i områder afhængigt af vanddybde.
Se Kontinentalsokkel og Pelagiske zone
Per Hækkerup
Per Christen Hækkerup (født 25. december 1915 i Ringsted, død 13. marts 1979 i Herritslev, daværende Nysted Kommune) var en dansk socialdemokratisk politiker og minister, Per Hækkerup var søn af H.K. Hækkerup, lillebror til Hans Erling Hækkerup, gift med Grete Hækkerup, far til Hans, Klaus og Niels Hækkerup, samt farfar til politikerne Nick og Ole Hækkerup.
Se Kontinentalsokkel og Per Hækkerup
Petoro
Petoro er et norsk statslig aktieselskab med ansvar for at varetage de forretningsmæssige forhold knyttet til statens direkte økonomiske engagement i olie og gasudvinding på norsk kontinentalsokkel, og overvåger også Statoils produktion på vegne af staten.
Se Kontinentalsokkel og Petoro
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Kontinentalsokkel og Pladetektonik
Røst
Røst er en økommune i øgruppen Lofoten i Nordland fylke i Norge.
Rezovo (flod)
Rezovo (også Rezovska, Rezvaya og Rezve;; ) er en flod i den yderste sydøstlige del af Bulgarien og den nordligste del af det europæiske Tyrkiet.
Se Kontinentalsokkel og Rezovo (flod)
Rissosdelfin
Rissosdelfinen (Grampus griseus), også kaldet halvgrindehvalen, er en stor delfin på omkring 3 meter i længden.
Se Kontinentalsokkel og Rissosdelfin
Rutandet delfin
Den rutandede delfin (Steno bredanensis) er en relativt stor delfin, der findes i dybe tropiske, subtropiske og varmt tempererede havområder over hele jorden.
Se Kontinentalsokkel og Rutandet delfin
Scotiahavet
Scotiahavets beliggenhed. Oversigtskort over Scotiahavet. Scotiahavet er et randhav til Sydishavet som ligger nord for Antarktishalvøen.
Se Kontinentalsokkel og Scotiahavet
Shetlandsøerne
Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.
Se Kontinentalsokkel og Shetlandsøerne
Stavanger
Stavanger er en by og kommune i Rogaland som ligger i det sydvestlige Norge.
Se Kontinentalsokkel og Stavanger
Storeggaskredet
De tre storeggaskred var en række enorme jordskred, der betragtes som nogle af de største undersøiske skred nogensinde.
Se Kontinentalsokkel og Storeggaskredet
Swan River (Australien)
Swan River er en flod i det sydvestlige Australien.
Se Kontinentalsokkel og Swan River (Australien)
Taiwan
Taiwan (traditionelt kinesisk: 臺灣, forenklet kinesisk: 台灣, pinyin: Táiwān), officielt Republikken Kina (traditionelt kinesisk: 中華民國, forenklet kinesisk: 中华民国) er et land i Østasien.
Se Kontinentalsokkel og Taiwan
Tjuktjerhavet
Kort over Tjuktjerhavet. Tjuktjerhavet (Чуко́тское мо́ре) er et randhav af Ishavet, beliggende nord for Beringstrædet mellem Sibirien og Alaska.
Se Kontinentalsokkel og Tjuktjerhavet
Upwelling
Upwelling er det fænomen, hvor bundvandet i havet, der er meget rigt på næringsstoffer, bliver tvunget op til overfladen, fordi det møder en stejl kontinentalsokkel, hvor overfladevandet bliver ledt væk af vind og strøm.
Se Kontinentalsokkel og Upwelling
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.
Se Kontinentalsokkel og Verdenshave
Også kendt som Kontinentalsoklen.