Indholdsfortegnelse
29 relationer: Bern, Brun dværg, Cumulus humilis, Eddikesyre, Geologi, Hav, Hedeslag, Hydrostatisk ligevægt, Jorden, Jordens alder, Jordens fremtid, Jordens historie, Kaosteori, Køling, Kulde, Kumulus, Lars Schiøtt Sørensen, Masseovn, Overgangsisolans, Pladetektonik, Polynja, Proxima Centauri, Sandstorm, Solen, Solplet, Tordenbyge, Varmeoverførsel, Varmestråling, Varmeveksler.
Bern
Bern (Berne; Berna; Berna) er forbundshovedstad i Schweiz og landets fjerdestørste by (efter Zürich, Basel og Geneve) med indbyggere (med forstæder: 350.000; metropol: 660.000).
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
Cumulus humilis
Skyer af typen Cumulus humilis Cumulus humilis eller godtvejrscumulus er en form for cumulussky og den mindste af slagsen.
Se Konvektion og Cumulus humilis
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Geologi
p.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Hedeslag
Hedeslag er en fremskreden form for overophedning (hypertermi) og er en akut sygdomstilstand, som optræder, når legemet producerer eller optager mere varme, end det kan skille sig af med.
Hydrostatisk ligevægt
Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.
Se Konvektion og Hydrostatisk ligevægt
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Konvektion og Jordens alder
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Konvektion og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Konvektion og Jordens historie
Kaosteori
Kaosteori er det populære navn for det, der i videnskaben kaldes for ikke-lineær dynamik.
Køling
Køling er overførsel af termisk energi via termisk stråling (termisk-IR), varmeledning eller konvektion.
Kulde
Et isbjerg. Østrig. Koldt vejr er en forudsætning for sne. Kulde er tilstanden eller den subjektive opfattelsen af at have lav temperatur, en mangel på varme.
Kumulus
Cumulusskyer Kumulus eller Kumulusskyer (latinsk: cumulus betyder 'høj, dynge, toppunkt) er en type skyer.
Lars Schiøtt Sørensen
Lars Schiøtt Sørensen (født 16. juli 1963) er professor (deltids) ved NJTech, forsker og associate professor ved Danmarks Tekniske Universitet.
Se Konvektion og Lars Schiøtt Sørensen
Masseovn
En masseovn, (også kaldet "finsk" masseovn) er en brændefyret ovn lavet af sten, som akkumulerer varmen fra forbrændingen i sin store masse (ca. 2.000 - 2.500 kg).
Overgangsisolans
Overgangsisolans er en betegnelse for konvektion og varmestråling og har forskellige værdier afhængig af varmestrømmens retning (opad, nedad, vandret).
Se Konvektion og Overgangsisolans
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Konvektion og Pladetektonik
Polynja
Kystnære polynjaer i Antarktis skyldes katabatisk vind Narhval i en polynja ved Baffinbugten En polynja (полынья) er et stort hul is havisen omkring polerne.
Proxima Centauri
Oversigt over de relative størrelser af Solen og stjernerne i Alfa Centauri med Proxima Centauri til højre Proxima Centauri er en lille stjerne, der befinder sig 4,2465 lysår fra Solen i stjernebilledet Kentauren, der kan ses fra den sydlige halvkugle.
Se Konvektion og Proxima Centauri
Sandstorm
En sandstorm som nærmer sig Al Asad i Irak i april 2005. En sandstorm eller støvstorm er et meteorologisk fænomen som normalt er i tørre og halvtørre områder hvor vind kan blæse store mængder sand og støv.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solplet
Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.
Tordenbyge
En tordenbyge i New Orleans, juli 2004 En tordenbyge, dannes ved at varm og fugtig luft stiger til vejrs ved konvektion.
Varmeoverførsel
Varmeoverførsel (også kaldet varmetransmission eller varmetransport) er overførsel af varme gennem et medie eller materiale.
Se Konvektion og Varmeoverførsel
Varmestråling
Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal.
Se Konvektion og Varmestråling
Varmeveksler
Bagsidepladen og bagpladen indeni køleskabet og fryseren er begge varmevekslere. Den indre varmeveksler suger varme ud af køleskabet, og den ydre varmeveksler afleverer varme til den omgivende luft. spiralformet modstrømsvarmeveksler.('''1 højre''') Varmt medium ledes ind.('''1 venstre''') Det kølede tidligere varme medium ledes ud.('''2 venstre''') Koldt medium ledes ind.('''2 højre''') Det varmede tidligere kolde medium ledes ud.