Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Korona (solen)

Indeks Korona (solen)

Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.

Indholdsfortegnelse

  1. 17 relationer: Apollo-Sojuz-testprogrammet, Corona, Coronavirus, Fotosfære, Heliosfære, ISAS, Jordens fremtid, Jules Janssen, Koronahul, Magnetosfære, Månen, Plasma, Protuberans, Solen, Solformørkelse, Soludbrud, STS-95.

Apollo-Sojuz-testprogrammet

Apollo-Sojuz-testprogrammet var en bemandet rumflyvning som USA og Sovjetunionen gennemførte i fællesskab i juli 1975, hvorunder et amerikansk Apollo-rumfartøj og et sovjetisk Sojuz-rumfartøj mødtes i en fælles omløbsbane om Jorden, og sammenkobledes så mandskaberne på de to fartøjer kunne besøge hinanden.

Se Korona (solen) og Apollo-Sojuz-testprogrammet

Corona

Corona eller korona henviser til flere artikler.

Se Korona (solen) og Corona

Coronavirus

Størrelsessammenligning af abekoppevirus, HIV, SARS-CoV-2 og poliovirus. Membraner og membranproteiner er violette, kapsider er mørkeblå og genomer og kerne-proteiner er tyrkis SARS-CoV under elektronmikroskop Bronkitis-coronavirus. 3D-model af et coronavirus. Coronavirussets genom.

Se Korona (solen) og Coronavirus

Fotosfære

Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.

Se Korona (solen) og Fotosfære

Heliosfære

Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).

Se Korona (solen) og Heliosfære

ISAS

ISAS (Institute of Space and Aeronautical Science) (宇宙科学研究所) var Tokyos Universitets rumfartsafdeling indtil ISAS kom under Japans undervisningsministerium i 1981.

Se Korona (solen) og ISAS

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Se Korona (solen) og Jordens fremtid

Jules Janssen

Pierre Jules César Janssen (født 22. februar 1824 i Paris, død 23. december 1907 i Meudon) var en fransk astrofysiker med speciale i spektroskopi, der sammen med Joseph Norman Lockyer tilskrives opdagelsen af gassen helium.

Se Korona (solen) og Jules Janssen

Koronahul

Observation af et koronahul over 24 timer klippet sammen til 48 sek. (2013). Et Koronahul er et område, hvor Solens korona er mørkere og køligere og har en lavere tæthed i plasmaet end gennemsnittet.

Se Korona (solen) og Koronahul

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Se Korona (solen) og Magnetosfære

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Korona (solen) og Månen

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Se Korona (solen) og Plasma

Protuberans

Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.

Se Korona (solen) og Protuberans

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Korona (solen) og Solen

Solformørkelse

En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.

Se Korona (solen) og Solformørkelse

Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Se Korona (solen) og Soludbrud

STS-95

STS-95 (Space Transportation System-95) var Discoverys 25.

Se Korona (solen) og STS-95