Indholdsfortegnelse
65 relationer: A Brief History of Time, Adam Riess, Aleksandr Friedmann, Alhazen, Alkymi, Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen, Annum, Arkæoastronomi, Astronomi, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Carl Sagan, Den guddommelige Komedie, Den kosmologiske konstant, Dennis W. Sciama, Drakes ligning, Edwin Hubble, EliteForsk-prisen, Euklidisk rum, Evolution (biologi), Fødsel, Filosofiens historie, Fysik, Galaksefilament, George Gamow, Helge Kragh, Helium, Hubble Deep Field, Hubble Deep Field syd, Hubbles lov, Indisk filosofi, Isotropi, Kip Thorne, Kosmisk baggrundsstråling, Kosmogoni, Kosmologi, Kosmologiske princip, Kreationisme, Kurt Gödel, Lawrence Krauss, Liste over Præsidenter i Royal Society, Martin Rees, Mørkt stof, Neil deGrasse Tyson, Niels Bohr Institutet, Nowruz, Numb3rs, Observerbare univers, Oldtidens græske filosofi, Oscillerende univers, ... Expand indeks (15 mere) »
A Brief History of Time
A Brief History of Time (dansk titel: Hawkings univers: fra big bang til sorte huller) er en populærvidenskabsbog om kosmologi (studiet af universet) af den britiske fysiker Stephen Hawking.
Se Kosmologi (astronomi) og A Brief History of Time
Adam Riess
Adam Guy Riess (født 16. december 1969) er en amerikansk astrofysiker og Bloomberg Distinguished Professor ved Johns Hopkins University og Space Telescope Science Institute, der er kendt for sin forskning i at bruge supernovaer til at lave kosmologiske målinger.
Se Kosmologi (astronomi) og Adam Riess
Aleksandr Friedmann
Aleksandr Aleksandrovitj Friedmann (Алекса́ндр Алекса́ндрович Фри́дман,; født 16. juni 1888 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige, død 16. september 1925 i Leningrad, Sovjetunionen) var en sovjetisk kosmolog, fysiker og matematiker.
Se Kosmologi (astronomi) og Aleksandr Friedmann
Alhazen
Ḥasan Ibn al-Haytham (latiniseret som Alhazen fuldt navn أبو علي، الحسن بن الحسن بن الهيثم; ca. 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker under Den Islamiske Guldalder.
Se Kosmologi (astronomi) og Alhazen
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Se Kosmologi (astronomi) og Alkymi
Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
I den fysiske kosmologi er Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen eller αβγ-skriftet et værk, skrevet af Ralph Alpher, der da var ph.d.-studerende i fysik, og hans rådgiver George Gamow.
Se Kosmologi (astronomi) og Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
Annum
Annum er en latinsk betegnelse for år og bruges primært som en tidsenhed betegnet ved bogstavet a. Systemet Unified Code for Units of Measure skelner mellem forskellige definitioner af et år på følgende måde.
Se Kosmologi (astronomi) og Annum
Arkæoastronomi
Stonehenge Newgrange, Irland Arkæoastronomi er det tværvidenskabelige studie af fortidens kulturers observationer af og forestillinger om himmelfænomener baseret på arkæologiske udgravninger, bygningsmonumenter og deres astronomiske betydning.
Se Kosmologi (astronomi) og Arkæoastronomi
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Kosmologi (astronomi) og Astronomi
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Se Kosmologi (astronomi) og Big Bang
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Kosmologi (astronomi) og Big Bang-nukleosyntese
Carl Sagan
Dr.
Se Kosmologi (astronomi) og Carl Sagan
Den guddommelige Komedie
alt.
Se Kosmologi (astronomi) og Den guddommelige Komedie
Den kosmologiske konstant
Den kosmologiske konstant indførte Albert Einstein i hans Almene relativitetsteori, fordi datidens opfattelse af universet var, at det var statisk frem for dynamisk.
Se Kosmologi (astronomi) og Den kosmologiske konstant
Dennis W. Sciama
Dennis William Siahou Sciama, FRS (18. november 1926 – 18. december 1999) var en britisk fysiker, der gennem sit eget arbejde, og at af hans elever, spillede en stor rolle i udviklingen af britiske fysik efter Anden Verdenskrig.
Se Kosmologi (astronomi) og Dennis W. Sciama
Drakes ligning
Drakes ligning blev fremsat i 1961 af den amerikanske astronom og kosmolog Frank D. Drake (f. 1930).
Se Kosmologi (astronomi) og Drakes ligning
Edwin Hubble
Edwin Powell Hubble (født 20. november 1889, død 28. september 1953) var en amerikansk astronom.
Se Kosmologi (astronomi) og Edwin Hubble
EliteForsk-prisen
EliteForsk-prisen er en pris til forskere under 45 år på 1,2 mio.
Se Kosmologi (astronomi) og EliteForsk-prisen
Euklidisk rum
Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.
Se Kosmologi (astronomi) og Euklidisk rum
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Kosmologi (astronomi) og Evolution (biologi)
Fødsel
En nyfødt kalv med den formentlig stolte moder. Rebekka føder Esau og Jakob, som man tænkte sig det i 1400-tallet. En fødsel angiver den begivenhed, der markerer den fysiologiske afslutning på et fosters udvikling, hvor fostret forlader sin mors krop.
Se Kosmologi (astronomi) og Fødsel
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Se Kosmologi (astronomi) og Filosofiens historie
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Kosmologi (astronomi) og Fysik
Galaksefilament
Indenfor kosmologi er galaksefilamenter de største kendte strukturer i det observerbare univers.
Se Kosmologi (astronomi) og Galaksefilament
George Gamow
George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.
Se Kosmologi (astronomi) og George Gamow
Helge Kragh
Helge Stjernholm Kragh (født 13. februar 1944 i København) er en dansk videnskabshistoriker.
Se Kosmologi (astronomi) og Helge Kragh
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Se Kosmologi (astronomi) og Helium
Hubble Deep Field
Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.
Se Kosmologi (astronomi) og Hubble Deep Field
Hubble Deep Field syd
The Hubble Deep Field South. Foto: NASA/ESA. Hubble Deep Field South er billede, sammensat af adskillige hundrede individuelle billeder af et område af universet, taget ved hjælp af Hubble-rumteleskopets Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) over 10 dage i september og oktober 1998.
Se Kosmologi (astronomi) og Hubble Deep Field syd
Hubbles lov
Hubbles lov (Hubble–Lemaître lov siden 29-10-2018) er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, som udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er proportional med disses afstand fra jorden.
Se Kosmologi (astronomi) og Hubbles lov
Indisk filosofi
Den indiske filosof Jiddu Krishnamurti Den indiske filosofi omfatter de filosofiske ideer, der har udviklet sig i IndienRadakrishnan 1927 Indian Philosophy.
Se Kosmologi (astronomi) og Indisk filosofi
Isotropi
Isotropi er i fysikken et udtryk for at der i et system ikke findes nogen foretrukken retning (invarians under rotationer).
Se Kosmologi (astronomi) og Isotropi
Kip Thorne
Kip Stephen Thorne (Født 1. juni 1940 i Utah i USA) er en amerikansk teoretisk fysiker, kendt for sine produktive bidrag indenfor gravitation og astrofysik.
Se Kosmologi (astronomi) og Kip Thorne
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Se Kosmologi (astronomi) og Kosmisk baggrundsstråling
Kosmogoni
«Skabelsen af lyset» af Gustave Doré, en repræsentation af Bibelens Første Mosebog 1:3 Kosmogoni er læren eller fortællingen om verdens oprindelse.
Se Kosmologi (astronomi) og Kosmogoni
Kosmologi
Kosmologi har flere betydninger.
Se Kosmologi (astronomi) og Kosmologi
Kosmologiske princip
Det kosmologiske princip vedrører universets opbygning og udsiger, at dette på store skalaer (af en størrelse på mindst 200 millioner parsec) er homogent og isotropt.
Se Kosmologi (astronomi) og Kosmologiske princip
Kreationisme
Kreationisme er troen på, at livet, Jorden og hele universet er blevet skabt af en guddommelig kraft ved "særlig skabelse" og ikke er fremkommet ved naturlig udvikling eller evolution.
Se Kosmologi (astronomi) og Kreationisme
Kurt Gödel
Kurt Friedrich Gödel (født 28. april 1906 i Brno, død 14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker.
Se Kosmologi (astronomi) og Kurt Gödel
Lawrence Krauss
Lawrence Maxwell Krauss (født 27. maj 1954 i New York City) er en amerikansk teoretisk fysiker og kosmolog, der er professor ved Arizona State University.
Se Kosmologi (astronomi) og Lawrence Krauss
Liste over Præsidenter i Royal Society
Royal Society's våbenskjold. Præsidenterne i Royal Society (PRS) er de valgte direktører for Royal Society i London, som er formand for møderne i Rooal Society's råd.
Se Kosmologi (astronomi) og Liste over Præsidenter i Royal Society
Martin Rees
Martin John Rees, baron Rees af Ludlow, OM Kt FRS FRS FMedSci præsident for Royal Society (født 23. juni 1942 i York) er en engelsk kosmolog og astrofysiker.
Se Kosmologi (astronomi) og Martin Rees
Mørkt stof
Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.
Se Kosmologi (astronomi) og Mørkt stof
Neil deGrasse Tyson
Tyson på NASA Advisory Council i Washington D.C., november 2005. Neil deGrasse Tyson (født 5. oktober 1958 i Manhattan, New York City i USA), er en amerikansk astrofysiker.
Se Kosmologi (astronomi) og Neil deGrasse Tyson
Niels Bohr Institutet
Niels Bohr Institutet Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") er et institut på Københavns Universitet, der blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.
Se Kosmologi (astronomi) og Niels Bohr Institutet
Nowruz
kirsebærtræ Nowruz (نوروز, har forskellige stavemåder som Newroz og Norouz) er det traditionelle persiske nytår, som fejres i Iran, Kurdistan, Tyrkiet, Aserbajdsjan, Afghanistan, Albanien, Georgien og i de tidligere sovjetrepublikker: Turkmenistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Kirgisistan og i Kasakhstan.
Se Kosmologi (astronomi) og Nowruz
Numb3rs
Numb3rs (nogle gange skrevet med stort NUMB3RS og udtales som det engelske ord for tal: numbers) er en amerikansk tv-serie som er produceret af brødrene Ridley Scott og Tony Scott.
Se Kosmologi (astronomi) og Numb3rs
Observerbare univers
Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.
Se Kosmologi (astronomi) og Observerbare univers
Oldtidens græske filosofi
Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i Grækenland i byerne i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning.
Se Kosmologi (astronomi) og Oldtidens græske filosofi
Oscillerende univers
Det oscillerende univers er en kosmologisk model, i hvilken universet gennemgår en række oscillationer, som hver gang begynder med et big bang og slutter med et big crunch.
Se Kosmologi (astronomi) og Oscillerende univers
Palazzo Pitti
Kong Victor Emmanuel II boede her mellem 1865 og 1871, da Firenze var hovedstad i Italien. Palazzo Pitti (paˈlattso ˈpitti) er et stort renæssancepalace i Firenze, Italien.
Se Kosmologi (astronomi) og Palazzo Pitti
Partikelhorisont
I den fysiske kosmologi betegner partikelhorisonten den maksimale afstand, som elementarpartikler i løbet af universets alder kan have tilbagelagt for at nå frem til en betragter.
Se Kosmologi (astronomi) og Partikelhorisont
Pedro Vilarroig
Pedro Vilarroig (født 8. november 1954 i Madrid, Spanien) er en spansk professor, komponist, dirigent og ingeniør.
Se Kosmologi (astronomi) og Pedro Vilarroig
Planck-rumteleskopet
Model af rumteleskopet Planck i korrekt størrelse. Planck-rumteleskopet er et videnskabeligt satellit-teleskop til kosmologisk udforskning, opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) med løfteraketten Ariane 5 fra den europæiske rumstation Kourou i Fransk Guyana den 14.
Se Kosmologi (astronomi) og Planck-rumteleskopet
Ralph Alpher
Ralph Asher Alpher (født 3. februar 1921, død 12. august 2007) var en fremtrædende kosmolog fra USA og en af ophavsmændene til Big Bang-teorien om universets udvikling.
Se Kosmologi (astronomi) og Ralph Alpher
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Se Kosmologi (astronomi) og Rødforskydning
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Se Kosmologi (astronomi) og Relativitetsteori
Richard H. Price
Richard H. Price (født 1. marts 1943 i New York, USA) er en førende amerikansk fysiker, som er mest kendt for sit arbejde inden for generel relativitetsteori.
Se Kosmologi (astronomi) og Richard H. Price
Royal Astronomical Society
Burlington Houses hovedbygnings facade set fra Piccadilly Royal Astronomical Society (eller RAS) er et lærd selskab i Storbritannien, grundlagt i 1820, der har til formål at fremme og tilskynde studiet af astronomiske og geofysiske videnskaber.
Se Kosmologi (astronomi) og Royal Astronomical Society
Steady State-teorien
Steady State-teorien (der også er kendt som teorien om fortsat skabelse) er en kosmologisk model, som blev udviklet i 1948 af Fred Hoyle, Thomas Gold, Hermann Bondi og andre som et alternativ til teorien om Big Bang (der nu anses for at være den kosmologiske standardmodel).
Se Kosmologi (astronomi) og Steady State-teorien
Stephen Hawking
Stephen William Hawking (født 8. januar 1942 i Oxford, England, død 14. marts 2018, Cambridge) var en af verdens førende teoretiske fysikere.
Se Kosmologi (astronomi) og Stephen Hawking
Store tal
Store tal bruges inden for en række matematiske og naturvidenskabelige discipliner.
Se Kosmologi (astronomi) og Store tal
Tidsaldre
Tidsaldre betegner en længere periode i fortiden (og undertiden fremtiden), ofte kendetegnet ved nogle typiske træk, f.eks.
Se Kosmologi (astronomi) og Tidsaldre
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Kosmologi (astronomi) og Verdensbillede
Welteislehre
Welteislehre (Verdensislære), også kaldet Glazial-Kosmogonie er et ikke-anerkendt kosmologisk koncept udtænkt af den østrigske ingeniør og opfinder Hanns Hörbiger i begyndelsen af det 20. århundrede.
Se Kosmologi (astronomi) og Welteislehre
Også kendt som Kosmolog.