Indholdsfortegnelse
37 relationer: Chaos, Den guddommelige Komedie, Giordano Bruno, H.P. Lovecraft, Henrik Wergeland, Hugo af Saint-Victor, Inuitter, Jens Peter Schjødt, Jordens alder, Kosmologi, Kosmos, Kristendommens indførelse i Norden, Månedsbilleder, Mennesket i nordisk religion, Millenarisme, Mytologi, Naturfilosofi, Natursyn, Neoplatonisme i middelalderen, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Otto af Freising, Polyteisme, Ptolemæus, Ragnarok, Religiøs forandring, Religionskritik, Ritualer i nordisk religion, Romersk religion, Skabelse, Skaberværk, Tanna (ø), Thales, Vølvens spådom, Verdens undergang, Voynich-manuskriptet.
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Se Kosmologi (religion) og Chaos
Den guddommelige Komedie
alt.
Se Kosmologi (religion) og Den guddommelige Komedie
Giordano Bruno
Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.
Se Kosmologi (religion) og Giordano Bruno
H.P. Lovecraft
Howard Phillips Lovecraft (født 20. august 1890 i Angell Street nr. 454 i Providence, Rhode Island, død 15. marts 1937) var en amerikansk gyser-forfatter og kritiker.
Se Kosmologi (religion) og H.P. Lovecraft
Henrik Wergeland
Litografi af G.L. Fehr efter tegning af J. Møller Henrik Arnold Wergeland (født 17. juni 1808 i Kristiansand, død 12. juli 1845 i Christiania) var en norsk forfatter og Norges største lyriker.
Se Kosmologi (religion) og Henrik Wergeland
Hugo af Saint-Victor
Hugo af Saint-Victor (født ca. 1096, død 11. februar 1141) var en tysk filosof, mystiker og neoplatoniker, formodentlig født i Hartigam, Sachsen.
Se Kosmologi (religion) og Hugo af Saint-Victor
Inuitter
Inuitter er en fællesbetegnelse for en række arktiske folkeslag i Grønland, Canada og Alaska, der nedstammer fra Thule-kulturen.
Se Kosmologi (religion) og Inuitter
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Se Kosmologi (religion) og Jens Peter Schjødt
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Kosmologi (religion) og Jordens alder
Kosmologi
Kosmologi har flere betydninger.
Se Kosmologi (religion) og Kosmologi
Kosmos
Antikkens og middelalderens kosmos som afbildet i Peter Apians ''Cosmographia'' (Antwerp, 1539). I bred forstand er kosmos et ordnet eller harmonisk system.
Se Kosmologi (religion) og Kosmos
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Kosmologi (religion) og Kristendommens indførelse i Norden
Månedsbilleder
hertugen af Berry.Efterårets druehøst ved foden af slottet Saumur. Øverst ses en astrologisk kalender med dyrekredstegn (stjernetegn) (jomfru, vægt) og solvogn. Månedsbilleder er visuelle repræsentationer af månederne i den vestlige kalender, præsenteret i en lukket cyklus.
Se Kosmologi (religion) og Månedsbilleder
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).
Se Kosmologi (religion) og Mennesket i nordisk religion
Millenarisme
Åndedansceremoni hos Ogalala-Lakotastammen, var en del af en millenaristisk bevægelse fra 19. århundrede i Nordamerika. Illustration af Frederic Remington Millenarisme er forestillinger om en fremtidig og total transformation af verden, der bæres af tilhængere af religiøse, politiske eller sociale bevægelser; oftest drejer det sig om religiøse forestillinger om verdens undergang, en ny tids komme og forventningen om en snarlig udfrielse fra den normale dennesidige verden.
Se Kosmologi (religion) og Millenarisme
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Se Kosmologi (religion) og Mytologi
Naturfilosofi
Isaac Newton kaldte sin videnskabelige afhandling fra 1687 for Philosophiæ naturalis principia mathematica: ''matematiske principper for naturfilosofi''. Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab.
Se Kosmologi (religion) og Naturfilosofi
Natursyn
Natursyn er den del af en verdensanskuelse, der angår jorden og naturen.
Se Kosmologi (religion) og Natursyn
Neoplatonisme i middelalderen
Neoplatonisme i middelalderen er en filosofisk skole, der bygger på især Platons og hans elevers værker; i højmiddelalderens lærde miljø var den en af de dominerende strømninger.
Se Kosmologi (religion) og Neoplatonisme i middelalderen
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Kosmologi (religion) og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Kosmologi (religion) og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Kosmologi (religion) og Nordisk religion
Otto af Freising
Otto af Freising (c. 1114 – 22. september 1158) var en tysk biskop og historiker.
Se Kosmologi (religion) og Otto af Freising
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Se Kosmologi (religion) og Polyteisme
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Se Kosmologi (religion) og Ptolemæus
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Se Kosmologi (religion) og Ragnarok
Religiøs forandring
Religiøs forandring fører til nye religioner, og bruges til at beskrive de processer som finder sted, når religioner fjerner sig fra deres traditionelle udformning.
Se Kosmologi (religion) og Religiøs forandring
Religionskritik
Religionskritik indbefatter diskussion og kritik af religiøse forestillingers sandhedsværdi, af religion som koncept, udøvelse af religion, religionens konsekvenser for menneskeheden.
Se Kosmologi (religion) og Religionskritik
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Kosmologi (religion) og Ritualer i nordisk religion
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Kosmologi (religion) og Romersk religion
Skabelse
Skabelse betegner i mange religioner den proces, gennem hvilken verden antages at være skabt.
Se Kosmologi (religion) og Skabelse
Skaberværk
Skaberværk er et udtryk, der navnlig i bestemt form: Skaberværket, formidler et kristent natursyn, således som det fremgår af skabelsesberetningen i Bibelen.
Se Kosmologi (religion) og Skaberværk
Tanna (ø)
Tanna (alternativt Tana) er en ø i Vanuatu.
Se Kosmologi (religion) og Tanna (ø)
Thales
Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.
Se Kosmologi (religion) og Thales
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Se Kosmologi (religion) og Vølvens spådom
Verdens undergang
Verdens undergang eller ved verdens undergang (engelsk End of the world) er et kosmologisk og/eller religiøst begreb som betyder, når verden ender (slutter) tidsmæssigt.
Se Kosmologi (religion) og Verdens undergang
Voynich-manuskriptet
Side fra manuskriptet Voynich-manuskriptet er en mystisk bog, der menes at være skrevet mellem det 15.
Se Kosmologi (religion) og Voynich-manuskriptet