Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kovalent binding

Indeks Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Indholdsfortegnelse

  1. 96 relationer: Alfalinolensyre, Alken (kulbrinte), Alkohol (stofklasse), Alkoxygruppe, Arakidonsyre, Aromatisk forbindelse, Ædelgas, Ætanol, Ætsetryk (tekstil), Base (kemi), Beryllium, Beta-oxidation, Binær forbindelse, Bor (grundstof), Butan, Carbamat, Carbon, Carbonylgruppe, Carboxylsyre, Cellevæg, Disulfidbinding, Divalent, DNA, Docosahexaensyre, EC-nummer, Elektronegativitet, Eliminationsreaktion, Enkeltumættet fedtsyre, Enzym, Fedtsyremetabolisme, Fenylgruppe, Flerumættet fedtsyre, Fosfodiester, Fysiske bindinger, Gilbert N. Lewis, Glykosidbinding, Haber-Bosch-processen, Harskning, Hæmoglobin, Hydrid, Hydrofil, Hydrogenbinding, Hydrolase, Icosapentaensyre, Ilt, Imin, Infrarød spektroskopi, Insulin, Kemisk binding, Kemisk forbindelse, ... Expand indeks (46 mere) »

Alfalinolensyre

| Section8.

Se Kovalent binding og Alfalinolensyre

Alken (kulbrinte)

En 3D-model af ethylen, den mest simple alken. Alkener er umættede kulbrinter der indeholder en carbon-carbon dobbeltbinding.

Se Kovalent binding og Alken (kulbrinte)

Alkohol (stofklasse)

Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.

Se Kovalent binding og Alkohol (stofklasse)

Alkoxygruppe

Alkoxygrupper. Aryloxygrupper. I kemi er en alkoxygruppe en '''alk'''yl (carbon- og hydrogenkæde) gruppe bundet med en enkeltbinding til '''oxy'''gen således: R—O.

Se Kovalent binding og Alkoxygruppe

Arakidonsyre

Arakidonsyre (AA, undertiden ARA) er en flerumættet omega-6 fedtsyre 20:04 (ω-6).

Se Kovalent binding og Arakidonsyre

Aromatisk forbindelse

Aromatiske forbindelser er organiske forbindelser som indeholder en benzenring eller en heterocyklisk ring, hvor kulstofatomerne er sp²-hybridiserede.

Se Kovalent binding og Aromatisk forbindelse

Ædelgas

En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.

Se Kovalent binding og Ædelgas

Ætanol

Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.

Se Kovalent binding og Ætanol

Ætsetryk (tekstil)

Ætsetryk er en metode inden for tekstiltryk, hvor der behandles med en ætse på farvet tekstil, således at bundfarven opløses og udvaskes, og et mønster opstår.

Se Kovalent binding og Ætsetryk (tekstil)

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se Kovalent binding og Base (kemi)

Beryllium

Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.

Se Kovalent binding og Beryllium

Beta-oxidation

β-oxidation eller beta-oxidation betegner nedbrydningen af lipider gennem trinvis fraspaltning af acetyl coenzym A (acetyl-CoA).

Se Kovalent binding og Beta-oxidation

Binær forbindelse

En binær forbindelse er en kemisk forbindelse, som indeholder præcis to forskellige grundstoffer.

Se Kovalent binding og Binær forbindelse

Bor (grundstof)

Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.

Se Kovalent binding og Bor (grundstof)

Butan

Et ''n''-butanmolekyles opbygning Butan er en naturgas med sumformlen C4H10.

Se Kovalent binding og Butan

Carbamat

Carbamats kemiske struktur. Carbamat er et kemisk molekyle som indeholder en ester gruppe og en amin.

Se Kovalent binding og Carbamat

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Kovalent binding og Carbon

Carbonylgruppe

Carbonyl I organisk kemi er en carbonylgruppe en funktionel gruppe, der består af et carbonatom dobbeltbundet til et iltatom (se figuren til højre).

Se Kovalent binding og Carbonylgruppe

Carboxylsyre

Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.

Se Kovalent binding og Carboxylsyre

Cellevæg

Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.

Se Kovalent binding og Cellevæg

Disulfidbinding

I kemi er en disulfidbinding eller en svovlbro en enkelt kovalent binding dannet ved koblingen mellem to thiol-grupper.

Se Kovalent binding og Disulfidbinding

Divalent

Indenfor kemien dækker betegnelsen divalent (somme tider bivalent) grundstoffer, ioner, funktionelle grupper eller molekyler, der har en valens på to.

Se Kovalent binding og Divalent

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Kovalent binding og DNA

Docosahexaensyre

| Section8.

Se Kovalent binding og Docosahexaensyre

EC-nummer

Et EC-nummer (Enzyme Commission number) er en numerisk klassificeringskema for enzymer baseret på de kemiske reaktioner, de katalyserer.

Se Kovalent binding og EC-nummer

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Se Kovalent binding og Elektronegativitet

Eliminationsreaktion

date.

Se Kovalent binding og Eliminationsreaktion

Enkeltumættet fedtsyre

Indenfor ernæring er en enkeltumættet fedtsyre en type fedtsyre med en enkelt dobbeltbinding i fedtsyrekæden, hvor alle carbonerne i kæden er enkeltbindinger, i modsætning til flerumættede fedtsyrer som har mere end en dobbeltbinding.

Se Kovalent binding og Enkeltumættet fedtsyre

Enzym

date.

Se Kovalent binding og Enzym

Fedtsyremetabolisme

Fedtsyremetabolisme eller fedtsyrestofskiftet er kroppens samlede behandling af fedt.

Se Kovalent binding og Fedtsyremetabolisme

Fenylgruppe

Strukturen af en phenylgruppe der sidder på en sidekæde. En phenylgruppe eller phenylring er en cyklisk gruppe med formlen C6H5.

Se Kovalent binding og Fenylgruppe

Flerumættet fedtsyre

Flerumættede fedtsyrer er organiske syrer, der indeholder flere dobbeltbindinger i fedt-molekylets kulstofkæde.

Se Kovalent binding og Flerumættet fedtsyre

Fosfodiester

Fosfodiester er en gruppe af stærke kovalente bindinger mellem en fosfatgruppe og 5-carbon ringe carbohydrater (pentoser) over to esterbindinger.

Se Kovalent binding og Fosfodiester

Fysiske bindinger

Fysiske bindinger, er bindinger mellem molekyler.

Se Kovalent binding og Fysiske bindinger

Gilbert N. Lewis

Gilbert Newton Lewis (23. oktober 1875 i Weymouth – 23. marts 1946 i Berkeley) var en amerikansk fysisk kemiker, der er kendt for opdagelsen af kovalente bindinger, og opfindelse af elektronprikmodellen.

Se Kovalent binding og Gilbert N. Lewis

Glykosidbinding

En glykosidbinding er en kovalent binding, der dannes ved en kondensationsreaktion hvor der indgår mindst et kulhydrat.

Se Kovalent binding og Glykosidbinding

Haber-Bosch-processen

Fritz Haber, 1918, opfinderen af Haber-Bosch processen. Haber-Bosch processen - nogle gange omtalt som Haber-processen - er en industriel implementering af reaktionen mellem nitrogen- og hydrogengas.

Se Kovalent binding og Haber-Bosch-processen

Harskning

Harskning er en kemisk proces, der foregår i fødevarer som indeholder fedt.

Se Kovalent binding og Harskning

Hæmoglobin

Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.

Se Kovalent binding og Hæmoglobin

Hydrid

Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).

Se Kovalent binding og Hydrid

Hydrofil

Hydrofil bruges blandt andet indenfor kemi og betyder reelt set vandelskende.

Se Kovalent binding og Hydrofil

Hydrogenbinding

kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.

Se Kovalent binding og Hydrogenbinding

Hydrolase

Indenfor biokemien er en hydrolase et enzym, der katalyserer hydrolyse af en kovalent binding, som i følgende skematiske reaktion: A-B + H2O → A-OH + B-H Hydrolaser navngives efter deres substrat, enten på formen "substrat hydrolase" eller "substratase".

Se Kovalent binding og Hydrolase

Icosapentaensyre

| Section8.

Se Kovalent binding og Icosapentaensyre

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Kovalent binding og Ilt

Imin

Generel struktur på en imin. En imin er en funktionel gruppe eller kemisk forbindelse der indeholder en carbon-nitrogen dobbeltbinding, hvor der på nitrogenet sidder enten et hydrogen eller en organisk gruppe.

Se Kovalent binding og Imin

Infrarød spektroskopi

Et eksempel på et IR-spektrum på bromomethan. Infrarød spektroskopi, vibrationsspektroskopi eller infrarød spektrometri er spektrometri, der benytter den infrarøde del af det elektromagnetiske spektrum, Citat: "...Infrarød spektrometri, også kendt som IR-spektroskopi eller vibrationsspektroskopi, er en effektiv analyseteknik, der bruges til at identificere og kvantificere molekyler ved at måle absorptionen af infrarød stråling...", hvilket er lys med en længere bølgelængde og lavere frekvens end synligt lys.

Se Kovalent binding og Infrarød spektroskopi

Insulin

Insulin er et peptidhormon som regulerer kulhydraters metabolisme.

Se Kovalent binding og Insulin

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Se Kovalent binding og Kemisk binding

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Kovalent binding og Kemisk forbindelse

Kemisk stof

Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.

Se Kovalent binding og Kemisk stof

Konjugation (farmakokinetik)

Konjugation betegner i farmakokinetikken det fænomen, at nogle stoffer bindes sammen med andre (konjugeres) med det formål at blive vandopløselige, så moderstoffet kan udskilles gennem nyrerne eller tarmen.

Se Kovalent binding og Konjugation (farmakokinetik)

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Se Kovalent binding og Kovalent binding

Kovalent radius

Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.

Se Kovalent binding og Kovalent radius

Kubisk atommodel

Den kubiske atommodel er en tidlig atommodel, hvor elektronerne er placeret i de otte hjørner af en kube i et ikke-polært atom eller molekyle.

Se Kovalent binding og Kubisk atommodel

Kulstof-nanorør

Animation af et eksempel på et kulstofnanorørs atomstruktur. Knuderne illustrerer kulstofatomer og stregerne mellem dem illustrerer kovalente atombindinger. Kulstof-nanorør (kulstofnanorør, carbonnanorør) er cylindriske strukturer, baseret på fullerenernes opbygning (herunder Buckyballs).

Se Kovalent binding og Kulstof-nanorør

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Kovalent binding og Kvælstof

Lineær molekylær geometri

Idealiseret struktur af et molekyle med lineær geometri. Strukturen af berylliumfluorid (BeF2), et stof med lineær geometri omkring beryllium-atomet. I kemi er lineær molekylær geometri en beskrivelse geometrien for det centrale atom i et molekyle, hvor de to eller flere ligander er placeret med en bindingsvinkel på 180°.

Se Kovalent binding og Lineær molekylær geometri

Lipofil

Lipofil (også kaldet hydrofob) bruges blandt andet inden for kemi og betyder reelt set fedtelskende.

Se Kovalent binding og Lipofil

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Se Kovalent binding og Lithium

Lonepair

Et ensomt elektronpar (frit oversat fra den engelske benævnelse lonepair; også kaldet et ikke-bindende eller frit elektronpar) består af to elektroner på et atom, der har en modsat spin og optager samme og.

Se Kovalent binding og Lonepair

Lyase

I biokemi er en lyase et enzym, der katalyserer opbrydningen af forskellige kemiske bindinger ved hjælp af andre metoder end hydrolyse og oxidation, ofte i forbindelse med dannelsen af en ny dobbeltbinding eller en ny ringstruktur.

Se Kovalent binding og Lyase

Makrocyklisk forbindelse

En makrocyklisk forbindelse (fra græsk makros, "lang" og kyklos, "ring") er et kovalent ring-lukket organisk molekyle.

Se Kovalent binding og Makrocyklisk forbindelse

Markovnikovs regel

I organisk kemi beskriver Markovnikovs regel eller Markownikoffs regel resultatet af en additionsreaktion og siger, at et hydrogenatom primært vil sætte sig på det carbonatom, som i forvejen har flest hydrogenatomer bundet til sig.

Se Kovalent binding og Markovnikovs regel

Metalhalid

Metalhalider er stoffer, der består af metaler og halogener.

Se Kovalent binding og Metalhalid

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Kovalent binding og Molekyle

Omega-3-fedtsyre

kemiske struktur med kulstofatomernes nummerering Omega-3-fedtsyre (også n-3 og ω-3) er betegnelsen for en familie af flerumættede fedtsyrer som har det til fælles, at de har en dobbeltbinding på kulstofatom nummer tre fra kulbrinteenden, den position på kulbrintekæden som kaldes ω-3 (omega-3).

Se Kovalent binding og Omega-3-fedtsyre

Omega-6-fedtsyre

Omega-6-fedtsyre (også n-6 og ω-6) er betegnelsen for en familie af fedtsyrer som har det til fælles, at de har en dobbeltbinding på kulstofatom nummer seks fra kulbrinteenden, den position på kulbrintekæden som kaldes ω-6 (omega-6).

Se Kovalent binding og Omega-6-fedtsyre

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Se Kovalent binding og Organisk kemi

Organohalid

Organohalider eller halocarboner er kemiske forbindelser, hvor et eller flere carbonatomer er bundet med en kovalent binding til et eller flere halogenatomer – fluor, klor, brom eller iod, hvilket giver organofluorin forbindelser, organochlorin forbindelser, organobromin forbindelser og organoiod forbindelser.

Se Kovalent binding og Organohalid

Osmium

Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.

Se Kovalent binding og Osmium

Oxidationstrin

Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.

Se Kovalent binding og Oxidationstrin

Palmitinsyre

Modeller af palmitinsyre Palmitinsyren har et højt smeltepunkt, og er derfor egnet til sæber som skal formes.

Se Kovalent binding og Palmitinsyre

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Kovalent binding og Periodiske system

Pi-binding

To p orbitaler danner en pi-binding. Pi-bindingen er illustreret som to orange bådformede bindinger på tegningen efter rekationspilen. Pi-binding (π-binding) betegner en kovalent (dobbelt) kemisk binding, som forekommer i bl.a. alkener.

Se Kovalent binding og Pi-binding

Polyacetylener

Betegnelsen polyacetylener bruges forvirrende om to forskellige grupper af kemiske stoffer.

Se Kovalent binding og Polyacetylener

Polyen

Polyen er betegnelsen for et kemisk stof, en carbonforbindelse, der indeholder flere dobbeltbindinger, ofte konjugerede, dvs.

Se Kovalent binding og Polyen

Polynukleotid

En polynukleotid er en biopolymer, der består af mindst 13 nukleotider som monomerer.

Se Kovalent binding og Polynukleotid

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Kovalent binding og Protein

Resonans (kemi)

Resonans eller mesomerismeIUPAC Gold Book bruges i kemi til at beskrive delokaliserede elektroner i visse molekyler eller sammensatte ioner hvor binding ikke kan beskrives med en enkelt Lewisformel.

Se Kovalent binding og Resonans (kemi)

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Kovalent binding og Sølv

Siloxan

Decamethylcyclopentasiloxan Siloxan er navnet på en gruppe af kemiske forbindelser der er fremstillet af silicium.

Se Kovalent binding og Siloxan

Skeletformel

trippelbinding, benzenringe og stereokemi En skeletformel for en organisk forbindelse er en stenografisk repræsentation af dets molekylestruktur.

Se Kovalent binding og Skeletformel

Stav (synet)

Stavene er sanseceller på øjets retina (nethinde).

Se Kovalent binding og Stav (synet)

Stereokemi

De forskellige typer af isomeri. Stereokemi fokuserer på stereoisomeri. Stereokemi er en gren af kemien, som omhandler undersøgelser af det relativt rumlige arrangement af atomer i molekyler.

Se Kovalent binding og Stereokemi

Strukturformel

Propans strukturformel. Koffeins strukturformel (bemærk at kulstofskelettet ikke er beskrevet som andet end hjørner). Strukturformel for aminosyren alanin, som viser den rumlige orientering af kemiske grupper der sidder på α-kulstofatomet. En strukturformel eller stregformel er en grafisk fremstilling af et molekyles opbygning.

Se Kovalent binding og Strukturformel

Sulfon

En sulfon er i organisk kemi en kemisk forbindelse, der indeholder en funktionel sulfonylgruppe, der er bundet til to carbonatomer.

Se Kovalent binding og Sulfon

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Se Kovalent binding og Syre

Tautomer

Tautomerpar Tautomeri er et specialtilfælde af strukturel isomeri.

Se Kovalent binding og Tautomer

Tetrahydrocannabinol

Tetrahydrocannabinol (THC) eller dronabinol er det mest psykoaktive stof i hampplanten.

Se Kovalent binding og Tetrahydrocannabinol

Toluen

Toluen. Toluen tidligere kendt som toluol er en klar vanduopløselig væske med en karakteristisk lugt af fortyndingsvæske brugt i maling.

Se Kovalent binding og Toluen

Triglycerid

Et triglycerid En kuglekalot-model af et triglycerid Triglycerider er en af de tre hovedgrupper af lipider populært kaldet fedtstoffer.

Se Kovalent binding og Triglycerid

TSH

Thyroideastimulerende hormon (TSH) eller thyrotropin er et hormon, som syntetiseres og secerneres i de thyrotrofe celler i den forreste del af hypofysen, (adenohypofysen).

Se Kovalent binding og TSH

Van der Waals-kræfter

kohesion og Plateau–Rayleigh-instabilitet. I molekylærfysik er van der Waals-kræfter, opkaldt efter den hollandske fysiker Johannes Diderik van der Waals, en afstandsafhængig interaktion mellem atomer eller molekyler.

Se Kovalent binding og Van der Waals-kræfter

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Kovalent binding og Vand

VSEPR-Model

Et VSEPR-model (forkortelse for engelsk: Valence Shell Electron Pair Repulsion) også kaldt EPA-modellen (Electron Pair Repulsion model) eller oprindeligt VEPR-teorien (engelsk: Valence Electron Pair Repulsion theory), leder den rumlige form af et molekyle tilbage til frastødningskræfterne mellem valensskallens elektronpar.' VSEPR modeller for to, tre, fire, fem og seks elektronpar Modellen kaldes også Gillespie-Nyholm-teorien, efter dens udviklere.

Se Kovalent binding og VSEPR-Model

Også kendt som Dobbeltbinding, Elektronparbinding, Enkeltbinding, Kovalent, Kovalent forbindelse, Kovalente bindinger.

, Kemisk stof, Konjugation (farmakokinetik), Kovalent binding, Kovalent radius, Kubisk atommodel, Kulstof-nanorør, Kvælstof, Lineær molekylær geometri, Lipofil, Lithium, Lonepair, Lyase, Makrocyklisk forbindelse, Markovnikovs regel, Metalhalid, Molekyle, Omega-3-fedtsyre, Omega-6-fedtsyre, Organisk kemi, Organohalid, Osmium, Oxidationstrin, Palmitinsyre, Periodiske system, Pi-binding, Polyacetylener, Polyen, Polynukleotid, Protein, Resonans (kemi), Sølv, Siloxan, Skeletformel, Stav (synet), Stereokemi, Strukturformel, Sulfon, Syre, Tautomer, Tetrahydrocannabinol, Toluen, Triglycerid, TSH, Van der Waals-kræfter, Vand, VSEPR-Model.