Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kraft

Indeks Kraft

En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.

Indholdsfortegnelse

  1. 137 relationer: Afledte SI-enheder, Ampere, Anæmi, Angrebspunkt, Antigravitation, Arbejde, Arbejde (fysik), Atlantis - Det forsvundne rige, Ædelgas, Bar mitzva, Bækhesten, Bøjning af plader, Bøjningsstivhed, Børsteløs DC-motor, Bernardino Telesio, Bevægelse (fysik), Big Bang, Bohrs atommodel, Casimir-effekten, Centrifugalkraft, Centripetalkraft, De fire elementer, De magdeburgske halvkugler, Diamagnetisme, Drejningsmoment, Elasticitet (fysik), Electromagnetic Aircraft Launch System, Elektrisk felt, Elektrisk ladning, Elektrisk potential, Elektromagnetisk felt, Elektromagnetisk induktion, Elektromagnetisme, Elektromotor, Elektrostatik, Elevatorkraft, Emulsion, Enkel maskine, Fission, Fjederkonstant, Forskydningsmodul, Fremdrift, Fugle, Fysik, Galileis faldlov, Gear, Gearing, Gevindstang, Graf, Grave, ... Expand indeks (87 mere) »

Afledte SI-enheder

Afledte SI-enheder er en del af SI-systemet for måleenheder og er afledt af de 7 grundlæggende SI-enheder.

Se Kraft og Afledte SI-enheder

Ampere

Illustration af den hidtidige definitionen af ampere En ampere (symbol A) er i fysikken et mål for elektrisk strøm.

Se Kraft og Ampere

Anæmi

Anæmi (fra græsk ἀναιμία anaimía "blodmangel") er blodmangel.

Se Kraft og Anæmi

Angrebspunkt

Angrebspunktet er det punkt i et legeme hvor en kraft "angriber".

Se Kraft og Angrebspunkt

Antigravitation

Antigravitation er en hypotetisk fysisk kraft, der ophæver tyngdekraften.

Se Kraft og Antigravitation

Arbejde

Arbejde kan henvise til flere artikler.

Se Kraft og Arbejde

Arbejde (fysik)

En baseballspiller påvirker over en kort distance bolden med en kraft, hvorved der udføres et arbejde på bolden. Dette arbejde bliver til boldens kinetiske energi. I fysik er arbejde (symbol W, eng. Work) en energimængde, som overføres fra et system til et andet system.

Se Kraft og Arbejde (fysik)

Atlantis - Det forsvundne rige

Atlantis – Det forsvundne rige er en amerikansk animationsfilm fra 2001, som er lavet af Walt Disney Feature Animation – den første science fiction i Disneys tegnefilmsklassikere-kanon og den 41.

Se Kraft og Atlantis - Det forsvundne rige

Ædelgas

En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.

Se Kraft og Ædelgas

Bar mitzva

Bar mitzva ved den jødiske helligdom Grædemuren. En bar mitzva (eller bat mitzva for piger) er en jødisk ceremoni.

Se Kraft og Bar mitzva

Bækhesten

"Gutt på hvit hest" af Theodor Kittelsen Bækhesten eller Bäckahästen (fra svensk: bäckhästen) er et mytologisk dyr i nordisk folklore og skånsk folketro, svarende til nøkken, blot i hesteform.

Se Kraft og Bækhesten

Bøjning af plader

Bøjning af plader herunder nedbøjning af bjælke refererer i mekanikkens verden til afbøjningen af en plade vinkelret på pladens plan under påvirkning af ydre kræfter og momenter.

Se Kraft og Bøjning af plader

Bøjningsstivhed

Bøjningsstivhed defineres som det kraft-par, der kræves til at bøje ikke-rigide strukturer i en bøjningsenhed eller det kan defineres som den modstand som strukturen udviser idet den bøjes.

Se Kraft og Bøjningsstivhed

Børsteløs DC-motor

Et lille modelflys ''outrunner''-BLDC-motor. Det gulfarvede er rotoren. Et eksempel på en ''outrunner''-BLDC-motor. Den anvendes til en videokassetteoptagers kapstanmotor. Statoren med de grønblå kobbertrådsbeviklinger er boltet fast på metalpladen.

Se Kraft og Børsteløs DC-motor

Bernardino Telesio

Bernardino Telesio (født 1508 i Cosenza i Kalabrien, død 1588 sammesteds) var en italiensk filosof.

Se Kraft og Bernardino Telesio

Bevægelse (fysik)

En racerbil er bygget til at kunne opnå en højere fart end andre biler. Bevægelse er ændring i position over tid.

Se Kraft og Bevægelse (fysik)

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Kraft og Big Bang

Bohrs atommodel

Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.

Se Kraft og Bohrs atommodel

Casimir-effekten

Casimir-krafter på parallelle plader. Casimir-effekten på parallelle plader, med bobler som illustrerer feltkvanta med forskellige størrelser. Casimir-effekten og Casimir-Polder-kraften er en fysisk kraft, som opstår fra kvantefelteffekter.

Se Kraft og Casimir-effekten

Centrifugalkraft

Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.

Se Kraft og Centrifugalkraft

Centripetalkraft

Centripetalkraften er den kraft, der skal til for at holde et legeme i en jævn cirkelbevægelse.

Se Kraft og Centripetalkraft

De fire elementer

De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.

Se Kraft og De fire elementer

De magdeburgske halvkugler

Det berømte vakuumforsøg med 16 heste. Stik fra Otto von Guerickes egen bog (1672). Rekonstruktion af forsøget med 12 heste i Magdeburg De magdeburgske halvkugler eller Guerickes halvkugler blev brugt i flere berømte vakuum-demonstrationsforsøg fra midten af 1650'erne.

Se Kraft og De magdeburgske halvkugler

Diamagnetisme

Diamagnetisme er et fænomen, der optræder i alle stoffer, der udsættes for et magnetfelt.

Se Kraft og Diamagnetisme

Drejningsmoment

Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts påvirkning af et legeme i forhold til afstanden til et valgt punkt.

Se Kraft og Drejningsmoment

Elasticitet (fysik)

Elasticitet er reversibel deformation (dvs. ændring af form) af et materiale under påvirkning af en ydre kraft, hvor der med "reversibel" menes at materialet vender tilbage til sin oprindelige form efter deformationen.

Se Kraft og Elasticitet (fysik)

Electromagnetic Aircraft Launch System

Electromagnetic Aircraft Launch System (EMALS), et nyt katapultsystem, som er under udvikling af den amerikanske flåde, til acceleration af fly fra hangarskibsdæk.

Se Kraft og Electromagnetic Aircraft Launch System

Elektrisk felt

punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.

Se Kraft og Elektrisk felt

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Kraft og Elektrisk ladning

Elektrisk potential

Det elektriske potential er den potentielle energi pr.

Se Kraft og Elektrisk potential

Elektromagnetisk felt

Det elektromagnetiske felt er en kombination af det elektriske felt og det magnetiske felt hvis korrespondance beskrives af elektrodynamikken.

Se Kraft og Elektromagnetisk felt

Elektromagnetisk induktion

Elektromagnetisk induktion i en elektrisk leder (ledning eller spole) viser sig som en spænding, når et magnetfelt ændres i forhold til denne.

Se Kraft og Elektromagnetisk induktion

Elektromagnetisme

Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.

Se Kraft og Elektromagnetisme

Elektromotor

Elektromotorer - og et enkelt 9V batteri. En elektromotor er en kraftmaskine, der kan omsætte elektrisk energi til mekanisk energi – primært rotation.

Se Kraft og Elektromotor

Elektrostatik

Elektrostatik er en gren af elektromagnetismen, der udelukkende beskæftiger sig med statiske elektriske felter, dvs.

Se Kraft og Elektrostatik

Elevatorkraft

Elevatorkraften er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft) der synes at påvirke legemer når man betragter dem i et koordinatsystem der accelereres jævnt (dvs. med konstant acceleration) i forhold til et inertialsystem.

Se Kraft og Elevatorkraft

Emulsion

Blandinger af olie (gul) og vand (blå). A. De to væsker er helt adskilte, olien flyder ovenpå. B. Når blanding rystes fordeles olien til små dråber i vandet. C. Efter nogen tid fusionerer oliedråberne med hinanden og samles på overfladen. D. En emulgator (lilla) stabiliserer emulsionen.

Se Kraft og Emulsion

Enkel maskine

Eksempler på simple maskiner En enkel maskine er i fysik en mekanisk indretning, som udnytter en eller begge af disse mekaniske effekter.

Se Kraft og Enkel maskine

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Kraft og Fission

Fjederkonstant

Fjederkonstanten fortæller, hvor svær en fjeder er at presse sammen. Fjederkonstanten beskriver et objekts elasticitet, så længe Hookes lov gælder.

Se Kraft og Fjederkonstant

Forskydningsmodul

Tegning af forskydning Forskydningsmodul er indenfor materialevidenskaben en af de parametre, der beskriver et matriales stivhed.

Se Kraft og Forskydningsmodul

Fremdrift

Armadillo Aerospaces quad raketfartøj. Animation af kørende dampmaskine med en drivende krumtapmekanisme – og dobbeltvirkende cylinder. Herudover haves en krumtapmekanisme som styrer dampen til den dobbeltvirkende cylinders to kamre. Formålet med drivkraft eller fremdrift er indenfor fysik dét at skabe en resulterende retningsbestemt kraft, som leder til bevægelse.

Se Kraft og Fremdrift

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Kraft og Fugle

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Kraft og Fysik

Galileis faldlov

Astronauten David Randolph Scott tester Galileis faldlov på Månen, hvor luftmodstanden er meget lille. Galileis faldlov er en simpel model for det frie fald.

Se Kraft og Galileis faldlov

Gear

En vægtstang er et '''gear''': Stang balanceret på et støttepunkt. Gearing med en cykels forskellige tandhjul. Typiske krafter anvendt på cykelpedalen og til jorden er vist, ligeledes er de korresponderende pedal og hjulrotations vejlængde.

Se Kraft og Gear

Gearing

Gearing med en cykels forskellige tandhjul. Typiske krafter anvendt på cykelpedalen og til jorden er vist, ligeledes er de korresponderende pedal og hjulrotations vejlængde. Bemærk at selv med lav cykel gearing er kraft-gearingen mindre end 1.Bemærk at der reelt er 3 gear på cyklen.

Se Kraft og Gearing

Gevindstang

Gevindstang med møtrik. En gevindstang er en metalstang med gevind uden hoveder.

Se Kraft og Gevindstang

Graf

En graf er en todimensional grafisk fremstilling af en funktionel afhængighed mellem to størrelser, således at kender man sammenhørende værdier af de to størrelser, så ved man ud fra grafen, om de tilfredsstiller den funktionelle afhængighed eller ej En forenklet men mindre almengyldig forklaring er, at ud fra værdien af den ene størrelse, den uafhængige variabel, sædvanligvis afsat positivt til højre ud af x-aksen, kan man på grafen aflæse værdien af den andens, den afhængige variabels størrelse ved at måle aftanden fra grafen til x-aksen i den pågældende afstand fra y-aksen regnet positivt opad.

Se Kraft og Graf

Grave

Grave kan være afledt af gravis, som er latin for "tung".

Se Kraft og Grave

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Se Kraft og Gravitation

Hamilton (fysik)

Hamiltonen (eng: Hamiltonian) er en størrelse inden for analytisk mekanik, som kan bruges til at finde bevægelsesligningen for et fysisk system.

Se Kraft og Hamilton (fysik)

Hamiltons princip

Hamiltons princip (opkaldt efter William Rowan Hamilton) er inden for fysikken en sætning, der siger, at en fysisk proces altid vil foregå på en måde, dvs.

Se Kraft og Hamiltons princip

Højrehåndsregel

Højrehåndsreglen er flere "tommelfingerregler" indenfor fysiks elektromagnetisme.

Se Kraft og Højrehåndsregel

Hjernerystelse

Hjernerystelse (commotio cerebri) er den mest almindelige form for traumatisk hjerneskade.

Se Kraft og Hjernerystelse

Hookes lov

Illustration af Hookes lov. Når en enkelt masse hænges på fjederen, øges fjederens længde med x. Når to masser hænges på fjederen, forlænges den med 2x osv. Hookes lov forklaret en sprog. Hookes lov er en klassisk mekanisk model, som bruges til at beskrive den kraft F, som en fjeder trækker eller trykker med, når den er deformeret en vis strækning x fra sin hvilestilling.

Se Kraft og Hookes lov

Hydraulik

Hydraulik er en lære under fluidmekanikken, der i primært beskæftiger sig med den tekniske anvendelse – overførelse af energi ved hjælp af væske gennem rør eller andre legemer.

Se Kraft og Hydraulik

Hydrostatisk ligevægt

Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.

Se Kraft og Hydrostatisk ligevægt

Hysterese

Kraften som funktion af elastikkens forlængelse Hysterese eller hysteresis er generelt en betegnelse for at et systems tilstand ikke kun afhænger af systemets afhængige variabel, men også af, om variablen er blevet ændret voksende eller aftagende.

Se Kraft og Hysterese

Idealgasligning

Idealgasloven eller idealgasligningen er en matematisk model, der beskriver en ideel gas.

Se Kraft og Idealgasligning

Impuls (fysik)

Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.

Se Kraft og Impuls (fysik)

Indre energi

Indre energi U er inden for termodynamikken en betegnelse for den samlede energi i et system.

Se Kraft og Indre energi

Inerti

Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.

Se Kraft og Inerti

Inertimoment

Et inertimoment er inden for rotationsmekanik en størrelse, der beskriver trægheden i et roterende legeme; dvs.

Se Kraft og Inertimoment

Jævn cirkelbevægelse

Jævn cirkelbevægelse er en bevægelse med konstant vinkelhastighed i konstant afstand fra et omdrejningspunkt.

Se Kraft og Jævn cirkelbevægelse

Kæde (mekanik)

En rullekæde En kæde En kæde er en teknisk anordning som består af et antal sammenføjne led.

Se Kraft og Kæde (mekanik)

Keplers love

brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.

Se Kraft og Keplers love

Kile

Brændekile illustration. En lille kraft med stor vandring i én retning giver en lille vandring i en næsten vinkelret retning med stor kraft. Trekantformen forårsager, at friktionen øges for hver gang kilen kiler længere ned. Hvis trekantformen buer udad ligesom et øksehoved, vil friktionen være mindre.

Se Kraft og Kile

Kilopond

Kilopond (kp) er en ældre enhed defineret som den kraft der virker på en masse på ét kilogram i Jordens gravitation.

Se Kraft og Kilopond

Kinematik

Kinematik betegner den matematiske beskrivelse af bevægelse uafhængigt af bevægelsens årsag.

Se Kraft og Kinematik

Kirkeritualet

Kirkeritualet, eller — som dets titel lyder — Danmarks og Norges Kirkeritual, er dateret 25. juli 1685 og blev ved forordning 16. januar 1686 sat i kraft fra næstkommende pinsedag.

Se Kraft og Kirkeritualet

Klassisk elektrodynamik

Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.

Se Kraft og Klassisk elektrodynamik

Klinge

Sværd med tveæggede klinger fra slutningen af middelalderen En bladklinge eller bare en klinge (også savklinge) er en skarp flad del af mange værktøj eller våben.

Se Kraft og Klinge

Kobling

Koblingsskive i en enkeltskivet tørlamelkobling. En kobling er i mekanisk terminologi en komponent, der samler to aksler eller gør en aksel adskillelig.

Se Kraft og Kobling

Kræfternes parallelogram

Kræfternes pallelogram er en metode der kan bruges til beregning eller visualisering af hvordan flere forskellige kræfter påvirker et legeme.

Se Kraft og Kræfternes parallelogram

Langevin-ligningen

Små latex-kugler i vand bevæger sig tilfældigt og kan beskrives med Langevin-ligningen. Langevin-ligningen er en bevægelsesligning, der beskriver en partikel, som bevæger sig tilfældigt i en fluid.

Se Kraft og Langevin-ligningen

Lorentzkraft

Lorentzkraft. Lorentzkraften er i fysikken den kraft, som påvirker en elektrisk ladet partikel i et elektromagnetisk felt.

Se Kraft og Lorentzkraft

Luftmodstand

Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever.

Se Kraft og Luftmodstand

Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.

Se Kraft og Magnetisme

Mana

Mana er en religionshistorisk og polynesisk betegnelse for en større eller mindre kraft, som hver eneste del af universet besidder.

Se Kraft og Mana

Maskine

En regnemaskine fremstillet mellem 1934 og 1947 En maskine er et mekanisk, organisk og/eller elektronisk redskab (fx apparat eller værktøj), som overfører og/eller ændrer energi for at udføre eller hjælpe i udførelsen af en ønsket opgave.

Se Kraft og Maskine

Maskinteknik

En dampturbine anvendt til af generere elektricitet. Maskinteknik er studiet af fysiske maskiner, der kan involvere kraft og bevægelse.

Se Kraft og Maskinteknik

Matematisk pendul

Et matematisk pendul består af en punktmasse, der svinger. Her vises desuden hastigheden og accelerationen som vektorer. Det matematiske pendul er en simplificeret fysisk beregningsmodel for et pendul: Det består af en masseløs snor med længde L, som i den ene ende er fastgjort til et ubevægeligt punkt og i den anden ende er forsynet med et (uendeligt) lille lod.

Se Kraft og Matematisk pendul

Materialismestriden

Carl Vogt1817-95 Rudolf Wagner1805-64 Materialismestriden var en kontrovers der blev ført i 1800-tallet om de verdensanskuelsesmæssige konsekvenser af naturvidenskaben.

Se Kraft og Materialismestriden

Mekanik

Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.

Se Kraft og Mekanik

Mekanisk energi

MIT Walter Lewin demonstrerer bevarelse af mekanisk energi. Mekanisk energi defineres som summen af potentiel og kinetisk energi, I et lukket system hvor der kun virker konservative kræfter som fx tyngdekraften (dvs. hvor man kan udelukke bl.a. luftmodstand), vil den mekaniske energi være konstant.

Se Kraft og Mekanisk energi

Model (matematik)

En matematisk model er en overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres med matematik.

Se Kraft og Model (matematik)

Modelraket

Opsendelse af en typisk modelraket, vist i 1/16 hastighed En modelraket er en raket fremstillet på hobbyniveau af private, som i stand til at flyve opad vha.

Se Kraft og Modelraket

Neurale tilpasninger

Neurale tilpasninger er et begreb indenfor styrketræning, der er et værktøj som bruges til at øge styrke og muskelmasse.

Se Kraft og Neurale tilpasninger

Newton (enhed)

masse 1 meter per sekund på et sekund. Newton (forkortet med symbolet N) er SI-enheden for kraft.

Se Kraft og Newton (enhed)

Newtons anden lov

MIT en sprog Newtons 2.

Se Kraft og Newtons anden lov

Newtonsk gravitation

To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.

Se Kraft og Newtonsk gravitation

Ohms lov

Modstand '''R''' med en vis strøm igennem sig '''I''' og en vis spænding over sig '''V'''.

Se Kraft og Ohms lov

Opfindelse

kraft, hvilket gav grundlaget for den industrielle revolution Begrebet "at opfinde den dybe tallkerken" anvendes ofte ironsik om at finde en løsning, som andre anser for selvindlysende eller i forvejen kendt En opfindelse er et nyt stykke udstyr eller en ny teknik eller en ny metode til at udføre noget med.

Se Kraft og Opfindelse

Piezoelektrisk effekt

Den piezoelektriske effekt (af græsk: piezein.

Se Kraft og Piezoelektrisk effekt

Potentiel energi

Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.

Se Kraft og Potentiel energi

Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale

Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale Dette er anden del af grev Koudenhove-Kalergis bog: Praktischer Idealismus, som blev udgivet i Wien i november 1925.

Se Kraft og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale

Præcession

Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.

Se Kraft og Præcession

Primitiv religion

Primitiv religion er en samlebetegnelse for en række religioner, som er blevet dyrket eller stadigvæk dyrkes af jægere og samlere, agerbrugersfolk og nomadefolk.

Se Kraft og Primitiv religion

Propel

Flypropel Propel med faste blade fra et britisk fly, der nødlandede på Suðuroy på Færøerne i 1942 En propel (af eng. a propeller, som er blevet tolket som pluralis) kan opfattes som en roterende vinge i luft eller en finne i væske (f.eks. vand) hvor den dog oftest betegnes som en propeller og på dansk skibsskrue.

Se Kraft og Propel

Raketfly

Det raketdrevne eksperimentalfly X-15, som bl.a. satte hastighedsrekord med ca. mach 7; syv gange lydens hastighed Et raketfly er en flyvemaskine, der bruger en raketmotor til at levere den kraft, der driver flyet fremad, i stedet for jet- og stempelmotorer, som modsat raketmotoren er afhængige af at kunne hente ilt fra den omgivende luft.

Se Kraft og Raketfly

Rokkestenen

Rokkestenen i Paradisbakkerne på Bornholm. Rokkestenen er en 35 ton tung vandreblok, der ligger i Paradisbakkerne på Bornholm.

Se Kraft og Rokkestenen

Ror

Styreåre til højre på en ægyptisk flodbåd illustreret i Mennas grav (c. 1422-1411 f.Kr.) Styreåre på en romersk båd - 1. århundrede (RG-Museum, Køln). Et ror er et stykke udstyr, som anvendes til at styre skibe, både, ubåde, luftfartøjer eller andre fartøjer, som skal forcere luft eller vand.

Se Kraft og Ror

Rotationsmekanik

En kugle drejer om sin akse, men den bliver samme sted. Rotationsmekanik er inden for fysik studiet af roterende systemer.

Se Kraft og Rotationsmekanik

Samson

Carl Heinrich Bloch malede i 1863 ''Samson hos filistrene''. Samson er en jødisk helt fra Det Gamle Testamente.

Se Kraft og Samson

Schrödingers ligning

Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.

Se Kraft og Schrödingers ligning

Servomekanisme

radiofjernstyret servomekanisme. Adskilt servomekanisme.* Toppen af servoen er pillet af.* Samme servo fra anden vinkel. Motor-tandhjul til venstre - og potentiometer og servoarmstandhjul til højre.* Tandhjul fjernet.* Motor til højre – med styringselektronik printplade i midten. Potentiometer i venstre side.

Se Kraft og Servomekanisme

Servostyring

Servostyring er et system monteret i køretøjer, der har til formål at reducere de kræfter, som en kører skal bruge til at dreje rattet og dermed køretøjets hjul.

Se Kraft og Servostyring

Shaman

Russisk Yukagir shaman. En shaman er en præst hos urfolk.

Se Kraft og Shaman

Skalarfelt

Et eksempel på et skalarfelt: x^2 + y^2 Et skalarfelt dækker i matematikken og fysikken, lidt forenklet sagt, over en funktion af flere variable, der returnerer een og kun een værdi – også kaldet en skalar.

Se Kraft og Skalarfelt

Skødespil

Et skødespil Et sejlskibs skødespil benyttes til at trække i "skøder" – dvs.

Se Kraft og Skødespil

Skjold

Græsk bronzeskjold fra Delfi Et skjold har til opgave at afværge modstanderens slag.

Se Kraft og Skjold

Skrumpeflation

I økonomi er skrumpeflation eller shrinkflation processen, hvor genstande skrumper eller bliver færre, eller i nogle tilfælde bliver omformuleret eller reduceret i kvalitet, mens de holder samme pris.

Se Kraft og Skrumpeflation

Sneplov

Sneplov i arbejde i Canada 2003. En sneplov er et redskab til snerydning.

Se Kraft og Sneplov

Solenoide

En solenoide En elektrisk solenoide er af en oprullet elektrisk ledning (elektrisk spole) og en massiv magnetisk fjederbelastet (jern)cylinder.

Se Kraft og Solenoide

Stimulus

En lille pige stimulerer sin yngre søskende ved at kilde. En stimulus (flertal: stimuli) kaldes et mere eller mindre følsomt virkemiddel, som er i stand til at medføre ændret opførsel hos et betragtet objekt.

Se Kraft og Stimulus

Stivhed

Illustration af bøjning af et objekt Stivhed er et objekts rigiditet — dvs.

Se Kraft og Stivhed

Stone (vægtenhed)

En stone er en måleenhed, forkortet st, der, indtil den i 1985 blev afskaffet som handelsenhed i Storbritannien, var defineret i lovgivningen som en masse- eller vægt-enhed, svarende til 14 avoirdupois-pund (cirka 6,35 kilo).

Se Kraft og Stone (vægtenhed)

Talje (gearing)

Talje og sjækel En trisse er en enkel mekanisk indretning der består af et hjul med aksel som er konstrueret til, eller anvendt med tovværk o.l. En talje er et system med to trisser; et udtryk der er dokumenteret fra 1808, i 'Dansk-Engelsk Søe-Lexicon', men som i øvrigt har en helt anden, omend historisk betydning - som en karvestok brugt i ældre tiders bylag.

Se Kraft og Talje (gearing)

Tandrem

upright En tandrem er en type rem, der anvendes til at overføre kraft fra en roterende aksel til en anden, og den består af et bånd med tænder på indersiden.

Se Kraft og Tandrem

Tesla

Inden for SI-systemet er tesla (symbol T) den afledte SI-enhed for magnetisk fluxtæthed eller B-felt.

Se Kraft og Tesla

Tidevandskraft

Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.

Se Kraft og Tidevandskraft

Tom Bombadil

Tom Bombadil er en betydende biperson i J. R. R. Tolkiens trilogi om Ringenes Herre.

Se Kraft og Tom Bombadil

Tom Kidd

Tom Kidd (død 1884) var en skotsk caddie og golfspiller, som i 1873 vandt The Open Championship, da mesterskabet for første gang blev spillet på St Andrews Links, som var Kidds hjemmebane.

Se Kraft og Tom Kidd

Trelegemeproblemet

Trelegemeproblemet går ud på at bestemme bevægelsen af tre legemer (eller flere) med næsten samme masse, som gensidigt påvirker hinanden med en kraft.

Se Kraft og Trelegemeproblemet

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Kraft og Tryk (fysik)

Tyngdefelt

accelereret i retningen angivet af feltet. I punktet P er der en ustabil ligevægt, idet Månen og Jorden trækker lige meget. I fysik er et tyngdefelt eller gravitationsfelt en model, der bruges til at beskrive den påvirkning som en stor masse har i rummet omkring sig, hvor den producerer en kraft på en anden masse.

Se Kraft og Tyngdefelt

Valkning

Skotske kvinder udfører valkning i det 18. århundrede Valkning er en gammel metode til fremstilling af tekstiler ud fra uld.

Se Kraft og Valkning

Vantskrue

Lille 8 cm vantskrue med metalramme. Vantskrue diagram. Vantskrue med metalrør. En vantskrue eller bardunstrammer er en mekanisk anordning til justering af spændingen (kraft) eller længden af reb, snor, stålkabler, trækstænger og andre spændingssystemer.

Se Kraft og Vantskrue

Vægt (måleinstrument)

Digital køkkenvægt. Ældre vægt Digital baderumsvægt. Digital Mettler vægt med 0,1 mg nøjagtighed. En vægt er et måleinstrument til at bestemme massen af et legeme ved vejning.

Se Kraft og Vægt (måleinstrument)

Vægtstangsprincip

matematisk udledt af den specielle situation hvor F1D1.

Se Kraft og Vægtstangsprincip

Væv (biologi)

Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.

Se Kraft og Væv (biologi)

Vektor (geometri)

En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.

Se Kraft og Vektor (geometri)

Vera Johansen

Vera Johansen f. Nielsen (25. september 1921 - 5. oktober 2011) var en dansk tennisspiller, som har rekorden for flest individuelle DM-titler i tennis gennem tiden med 53 titler.

Se Kraft og Vera Johansen

Vinge

Svæveflyvende måge. KC-10 Extender fra Travis Air Force Base, Californien, fylder brændstof på et deltavinget F-22 Raptor-fly. Vingers formål er at få et dyr eller et luftfartøj, som har en middelmassefylde, der er større end luft, til at flyve eller svæveflyve ved at tilvejebringe den fornødne opdrift.

Se Kraft og Vinge

Vinkelaccelerationskraft

Vinkelaccelerationskraften er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft) der synes at påvirke legemer der betragtes i forhold til et koordinatsystem med accelereret rotation (dvs. med en vinkelhastighed der ændrer sig i tid) i forhold til et inertialsystem.

Se Kraft og Vinkelaccelerationskraft

Youngs modul

Et rødt og et blåt materiale sammenpresses og strækkes. Det røde har større tøjning og dermed et mindre Youngs model, hvis spændingen er den samme for begge materialer. Youngs modul (E) (også det elastiske modul eller E-modulet) beskriver et materiales evne til at modstå elastisk deformation under påvirkning af kræfter.

Se Kraft og Youngs modul

Også kendt som Kraft (fysik), Kraftenheder.

, Gravitation, Hamilton (fysik), Hamiltons princip, Højrehåndsregel, Hjernerystelse, Hookes lov, Hydraulik, Hydrostatisk ligevægt, Hysterese, Idealgasligning, Impuls (fysik), Indre energi, Inerti, Inertimoment, Jævn cirkelbevægelse, Kæde (mekanik), Keplers love, Kile, Kilopond, Kinematik, Kirkeritualet, Klassisk elektrodynamik, Klinge, Kobling, Kræfternes parallelogram, Langevin-ligningen, Lorentzkraft, Luftmodstand, Magnetisme, Mana, Maskine, Maskinteknik, Matematisk pendul, Materialismestriden, Mekanik, Mekanisk energi, Model (matematik), Modelraket, Neurale tilpasninger, Newton (enhed), Newtons anden lov, Newtonsk gravitation, Ohms lov, Opfindelse, Piezoelektrisk effekt, Potentiel energi, Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale, Præcession, Primitiv religion, Propel, Raketfly, Rokkestenen, Ror, Rotationsmekanik, Samson, Schrödingers ligning, Servomekanisme, Servostyring, Shaman, Skalarfelt, Skødespil, Skjold, Skrumpeflation, Sneplov, Solenoide, Stimulus, Stivhed, Stone (vægtenhed), Talje (gearing), Tandrem, Tesla, Tidevandskraft, Tom Bombadil, Tom Kidd, Trelegemeproblemet, Tryk (fysik), Tyngdefelt, Valkning, Vantskrue, Vægt (måleinstrument), Vægtstangsprincip, Væv (biologi), Vektor (geometri), Vera Johansen, Vinge, Vinkelaccelerationskraft, Youngs modul.