Indholdsfortegnelse
198 relationer: Abeskræk-familien, Abeskræk-slægten, Ainos, Albertosaurus, Alder (geologi), Allarps bjär, Alvand, Amargasaurus, Ammonit, Andøya, Andefugle, Ankylosaurus, Appenninerne, Argentinosaurus, Øreløs varan, Æra (geologi), Baltika (kontinent), Bentonit, Big Bend National Park, Biller, Bjørnedyr, Blodmider, Bornholms geologi, Brachiosaurus, Bromölla, Bruniaceae, Carcharodontosaurus, Cetina, Chicxulub-krateret, Col d'Izoard, Cunninghamia lanceolata, Dagmarfeltet, Dakosaurus, Danfeltet, Danien, Danienkalk, Danmarks geologi, Deinonychus, Deinosuchus, Dellen, Denver - Den Sidste Dinosaurus, Devon (geologi), Dicraeosauridae, Dinilysia, Dinosaurerne, Dinosaurus, Domica-hulen, Dromaeosauridae, Dromaeosauroides, Dromaeosaurus, ... Expand indeks (148 mere) »
Abeskræk-familien
Abeskræk-familien (Araucariaceae) er en meget gammel familie inden for Nåletræerne.
Se Kridt (geologisk periode) og Abeskræk-familien
Abeskræk-slægten
Abeskræk-slægten (Araucaria) er en slægt af stedsegrønne nåletræer, der er udbredt på den sydlige halvkugle undtagen Afrika.
Se Kridt (geologisk periode) og Abeskræk-slægten
Ainos
Bjerget Aenos eller Ainos (oldgræsk: Ὄρος Αἶνος; moderne græsk: Όρος Αίνος. Italiensk: Monte Nero eller Montagna Nera) er det højeste bjerg på den Joniske ø Kefalonia i Grækenland, med en højde på 1.628 moh.
Se Kridt (geologisk periode) og Ainos
Albertosaurus
Albertosaurus (som betyder "Alberta firben") er en slægt af tyrannosauride theropod dinosaurer, der levede i det vestlige Nordamerika i den sene kridtperiode, for omkring 71 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Albertosaurus
Alder (geologi)
En alder er en geokronologisk enhed der kan variere fra 11.500 år til 20 millioner år.
Se Kridt (geologisk periode) og Alder (geologi)
Allarps bjär
Allarps bjär er et naturreservat i Höörs kommun.
Se Kridt (geologisk periode) og Allarps bjär
Alvand
Ganj-Naúma inskriptionen. Alvand eller Alvand Kuúh er et bjergmassiv nær byen Hamadan i det vestlige Iran.
Se Kridt (geologisk periode) og Alvand
Amargasaurus
Amargasaurus (.
Se Kridt (geologisk periode) og Amargasaurus
Ammonit
Ammoniter er en gruppe af uddøde blæksprutter, der levede fra midten af Palæozoikum til kridttiden.
Se Kridt (geologisk periode) og Ammonit
Andøya
Andøya (samisk Ánddásoulu) er Norges 10.
Se Kridt (geologisk periode) og Andøya
Andefugle
Andefugle (latin: Anseriformes) er en orden af fugle.
Se Kridt (geologisk periode) og Andefugle
Ankylosaurus
Ankylosaurus var en slægt af planteædende dinosaurer, der tilpassede sig de ændrede klima- og vegetationsforhold i den sene kridttid.
Se Kridt (geologisk periode) og Ankylosaurus
Appenninerne
adriaterhavs-kysten Emilia (Pietra di Bismantova) Appenninerne er en 1200 km lang bjergkæde i Italien, som løber fra Alperne mod nord til Calabrien i spidsen af den italienske "støvle" i det sydlige Italien.
Se Kridt (geologisk periode) og Appenninerne
Argentinosaurus
Argentinosaurus Argentinosaurus var en stor dinosaurus der levede i Sydamerika i den sene kridttid, for omkring 97 til 94 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Argentinosaurus
Øreløs varan
Øreløs varan (Lanthanotus borneensis) er en brun øgle som lever i den nordlige del af Borneo.
Se Kridt (geologisk periode) og Øreløs varan
Æra (geologi)
En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.
Se Kridt (geologisk periode) og Æra (geologi)
Baltika (kontinent)
Baltika (grøn farve) for 550 millioner år siden. Baltika er navnet på paleokontinentet, der bestod af størstedelen af den Skandinaviske halvø, Finland, Baltikum og den europæiske del af Rusland til Uralbjergene.
Se Kridt (geologisk periode) og Baltika (kontinent)
Bentonit
Bentonit er en meget "fed" (leren føles fedtet) og plastisk lerart.
Se Kridt (geologisk periode) og Bentonit
Big Bend National Park
Big Bend National Park er en nationalpark i delstaten Texas, USA.
Se Kridt (geologisk periode) og Big Bend National Park
Biller
Planche med forskellige biller, Georgij Jacobson, 1905-15 Biller (Coleoptera) er en orden af insekter.
Se Kridt (geologisk periode) og Biller
Bjørnedyr
Størrelsessammenligning mellem bjørnedyret ''Hypsibius dujardini'' og en nematode (''Caenorhabditis elegans''). Eutardigrada, voksen ''Hypsibius dujardini''. Heterotardigrada, Echiniscus L. Heterotardigrada, Echiniscus art. Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme – tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret.
Se Kridt (geologisk periode) og Bjørnedyr
Blodmider
Blodmider eller flåter (Ixodida) er en orden af mider som lever af at suge blod fra hvirveldyr.
Se Kridt (geologisk periode) og Blodmider
Bornholms geologi
Geologisk kort over Bornholm (Varv 1977). Reliefkort over Bornholm og Christiansø. Forskellige sæt af retlinede spaltedale gennemskærer det højtliggende grundfjeldsområde mod nord, som er skarpt afgrænset mod det lavereliggende sedimentområde mod S. I sedimentområdet markeres isstrømningsretninger tydeligt af de markante bakkeretninger, NV-SØ længst mod vest, drejende til V-Ø længst mod øst (fra Geodatastyrelsen).
Se Kridt (geologisk periode) og Bornholms geologi
Brachiosaurus
Brachiosaurus var en slægt af planteædende dinosaurer som levede fra den sene juratid til den tidlige kridttid.
Se Kridt (geologisk periode) og Brachiosaurus
Bromölla
Bromölla (på dansk: Bromølle) er en by i det østlige Skåne i det sydlige Sverige.
Se Kridt (geologisk periode) og Bromölla
Bruniaceae
Bruniaceae er en familie med 12 slægter og ca.
Se Kridt (geologisk periode) og Bruniaceae
Carcharodontosaurus
Carcharodontosaurus var en 7-8 ton tung og 13-14 meter lang kødædende dinosaur, næsten lige så lang som T-rex, Carcharodontosaurus var i samme familie som Giganotosaurus.
Se Kridt (geologisk periode) og Carcharodontosaurus
Cetina
Cetina er en flod i det centrale Dalmatien i Kroatien.
Se Kridt (geologisk periode) og Cetina
Chicxulub-krateret
Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.
Se Kridt (geologisk periode) og Chicxulub-krateret
Col d'Izoard
Mindesmærke på Izoard-passet Hautes-Alpes lokalitet i Frankrig Col d'Izoard (eller: Col de l’Izoard) er et bjergpas i de franske alper i departementet Hautes-Alpes.
Se Kridt (geologisk periode) og Col d'Izoard
Cunninghamia lanceolata
Cunninghamia lanceolata er et stedsegrønt nåletræ af Cypres-familien, som kan blive op til 15m her i Danmark, og op til 40 meter under gunstige omstændigheder i hjemlandet, Kina.
Se Kridt (geologisk periode) og Cunninghamia lanceolata
Dagmarfeltet
Dagmarfeltet var et producerende oliefelt, i den danske del af Nordsøen.
Se Kridt (geologisk periode) og Dagmarfeltet
Dakosaurus
Dakosaurus andiniensis Den forhistoriske Dakosaurus andiniensis, med kælenavnet "Godzilla", er en krokodille fra den sene juratid i Sydamerika.
Se Kridt (geologisk periode) og Dakosaurus
Danfeltet
Danfeltet er et producerende olie- og gasfelt i den danske del af Nordsøen.
Se Kridt (geologisk periode) og Danfeltet
Danien
Kalksandskalk fra København med pyritudfældninger (blåsort, dog nederst th gyldent) Danienalderen varede fra 65,5 til 61,7 millioner år og er nederste lag i Paleocæn.
Se Kridt (geologisk periode) og Danien
Danienkalk
Øverst ses et geologisk kort som viser udbredelsen af danienkalken, samt det underliggende Skrivekridt og de overliggende palæocæne lag. De sorte streger markerer forkastninger. Nederst ses et længdesnit, markeret med rød streg på kortet, hvor danienkalken er inddelt i tre forskellige typer.
Se Kridt (geologisk periode) og Danienkalk
Danmarks geologi
Odsherredbuerne i det nordvestlige Sjælland er Danmarks mest veludviklede system af randmoræner dannet under sidste istid, Weichsel-istiden.Michael Houmark-Nielsen (2015): Odsherredbuerne: et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. GeoPark Odsherred, Odsherred kommune, 14 sider dinosaurerne.
Se Kridt (geologisk periode) og Danmarks geologi
Deinonychus
Deinonychus ("Frygtelige klo") var en slægt af kødædende dinosaurer som levede i Tidlig Kridt, for 120 til 110 millioner år siden, i Nordamerika.
Se Kridt (geologisk periode) og Deinonychus
Deinosuchus
Deinosuchus er en uddød slægtning til alligatoren, der levede fra omkring 80 til 73 millioner år siden, i den sene kridttid.
Se Kridt (geologisk periode) og Deinosuchus
Dellen
Dellen er navnet på to søer ved byen Delsbo i landskapet Hälsingland i Sverige; Nord-Dellen og Syd-Dellen.
Se Kridt (geologisk periode) og Dellen
Denver - Den Sidste Dinosaurus
Denver - Den Sidste Dinosaurus (Denver The Last Dinosaur) er en amerikansk animeret tv-serie om dinosaurer.
Se Kridt (geologisk periode) og Denver - Den Sidste Dinosaurus
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Se Kridt (geologisk periode) og Devon (geologi)
Dicraeosauridae
Dicraeosauridae er en familie i overfamilien Diplodocoidea blandt sauropoderne.
Se Kridt (geologisk periode) og Dicraeosauridae
Dinilysia
Dinilysia var en tidlig art af slange fra den sene Kridttid, omkring 100 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Dinilysia
Dinosaurerne
Dinosaurene er en amerikansk film fra 2000, produceret af Walt Disney Pictures.
Se Kridt (geologisk periode) og Dinosaurerne
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Dinosaurus
Domica-hulen
Domica-hulen ligger på den sydvestlige grænse af Silicka planina Plateauet 10 kilometer sydøst for Plesivec i Rožňava-distriktet i Košice-regionen i det sydlige Slovakiet og i kombination med Baradla-hulen repræsenterer den mest betydningsfulde del af Aggtelek Karst og Slovakiske Karst grænseoverskridende hulenetværk, der fortsætter ind i Aggtelek Nationalpark i Ungarn.
Se Kridt (geologisk periode) og Domica-hulen
Dromaeosauridae
Dromaeosauridae er en familie af fuglelignende dinosaurer.
Se Kridt (geologisk periode) og Dromaeosauridae
Dromaeosauroides
Dromaeosauroides er navnet på en dinosaurusslægt fra tidlig kridttid, den såkaldte Berriasien-Valanginien-epoke.
Se Kridt (geologisk periode) og Dromaeosauroides
Dromaeosaurus
Dromeosaurus var en rovdinosaurus, der levede i den sene kridttid.
Se Kridt (geologisk periode) og Dromaeosaurus
Edmontosaurus
Edmontosaurus (betyder "firben fra Edmonton") er en slægt af hadrosaurid (andnæbbet) dinosaur.
Se Kridt (geologisk periode) og Edmontosaurus
Eocæn
''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Eocæn
Euoplocephalus
Euplocephalus ("velpansret hoved") var en ankylosaur fra Sen Kridt.
Se Kridt (geologisk periode) og Euoplocephalus
Ferskvandshul
Hellige ferskvandshul ved Chichén Itzá. Cenote i Quintana Roo. Et ferskvandshul eller cenote (plural: cenoter; fra Yucatec Maya dzonot eller ts'onot, betyder "brønd") er et jordfaldshul indeholdende grundvand med synlige stenede kanter.
Se Kridt (geologisk periode) og Ferskvandshul
Ferugliotheriidae
Ferugliotheriidae er den ene af to familier, man har kendskab til, i ordenen Gondwanatheria, som en kryptisk gruppe af uddødde pattedyr.
Se Kridt (geologisk periode) og Ferugliotheriidae
Fiskeler
Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Fiskeler er et få centimeter tykt, mørkt lerlag, som blev navngivet i 1849 af geologen Georg Forchhammer, og som nu er blevet verdensberømt og årsag til at Stevns Klint er optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 2014.
Se Kridt (geologisk periode) og Fiskeler
Flint
Små flintesten som har en diameter på flere centimeter. Ildsten også kendt som flint, flintsten eller flintesten, er en hård sten som hovedsageligt består af kvarts med et glasagtigt udseende.
Se Kridt (geologisk periode) og Flint
Flintøkse
En flintøkse er et flinteværktøj der blev brugt i forhistorisk tid til forskellige opgaver.
Se Kridt (geologisk periode) og Flintøkse
Flyveøgler
Flyveøgler (Pterosaurer, Pterosaurus) er en gruppe uddøde krybdyr der levede samtidigt med dinosaurer i Mesozoikum.
Se Kridt (geologisk periode) og Flyveøgler
Frøbregner
kultid Frøbregner er en bred gruppe af uddøde planter der dannede frø og af opbygning og udseende mindede om bregner.
Se Kridt (geologisk periode) og Frøbregner
Fur Museum
Fur Museum er et naturhistorisk museum beliggende i Nederby på øen Fur i Limfjorden.
Se Kridt (geologisk periode) og Fur Museum
Gallimimus
Fossil af en Gallimimus Gallimimus var en Ornithomimid dinosaur fra den sene kridttid.
Se Kridt (geologisk periode) og Gallimimus
GeoCenter Møns Klint
GeoCenter Møns Klint er et museum, der beskæftiger sig med Danmarks geologi og natur.
Se Kridt (geologisk periode) og GeoCenter Møns Klint
Geografisk Samfund Ø
Geografisk Samfund Ø er en ø i det nordøstlige Grønland med et areal på 1,717 km².
Se Kridt (geologisk periode) og Geografisk Samfund Ø
Geologi
p.
Se Kridt (geologisk periode) og Geologi
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Se Kridt (geologisk periode) og Geologisk tidsskala
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Se Kridt (geologisk periode) og Global økologi
Gormfeltet
Gorm Feltet er et producerende olie- og gasfelt i den danske sektor af Nordsøen, beliggende cirka 200 km vest for Esbjerg.
Se Kridt (geologisk periode) og Gormfeltet
Grønlands geologi
Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun).
Se Kridt (geologisk periode) og Grønlands geologi
Gunnarstorp
Gunnarstorp (på dansk: Gundestrup) er en mineby i Skåne, bl.a. kendt for fodboldholdet GIF, og som i dag er vokset sammen med Bjuv og Billesholm.
Se Kridt (geologisk periode) og Gunnarstorp
Haţeg
Hațeg (rumænsk udtale:; Wallenthal; Hátszeg) er en by i distriktet Hunedoara i Rumænien med et indbyggertal på.
Se Kridt (geologisk periode) og Haţeg
Halfdanfeltet
Halfdanfeltet er et producerende olie- og gasfelt, der ligger i den danske del af Nordsøen, det er fundet i år 1968(99) og sat i drift i 1999, 2004 & 2007.
Se Kridt (geologisk periode) og Halfdanfeltet
Haraldfeltet
Haraldfeltet er et producerende olie- og gasfelt, der ligger i den danske del af Nordsøen, det er fundet i år 1980 øst og 1983 vest og sat i drift i 1997.
Se Kridt (geologisk periode) og Haraldfeltet
Havfugle
Sodfarvet terne er en havfugl som kan tilbringe flere år til havs uden at være på land i mellemtiden. Mange havfugle yngler i store kolonier. Her en koloni på Lofoten i Norge med alk, lomvie og topskarv. Havfugle er fugle der er tilpasset marine miljøer.
Se Kridt (geologisk periode) og Havfugle
Iapetushavet
Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).
Se Kridt (geologisk periode) og Iapetushavet
Iguanodon
''Iguanodon'' i samme størrelsesforhold som et voksent menneske ''Iguanodons'' hånd med tommelpiggen Iguanodon (betydning: leguan-tand) var en floklevende, planteædende dinosaur der levede på næsten alle kontinenter fra 132-100 millioner år siden (Tidlig Kridt).
Se Kridt (geologisk periode) og Iguanodon
Indiske Plade
''På grund af kontinentaldrift rev den indiske plade sig løs fra Madagaskar og kolliderede med den Eurasiske Plade, hvilket resulterede i dannelsen af Himalaya'' border.
Se Kridt (geologisk periode) og Indiske Plade
Isle of Wight
Isle of Wights beliggenhed Isle of Wight er en engelsk ø og et selvstændigt grevskab, beliggende i den Engelske Kanal, fem kilometer fra Storbritanniens sydkyst.
Se Kridt (geologisk periode) og Isle of Wight
J.P.J. Ravn
Jesper Peter Johansen Ravn (født 30. november 1866 i Vonsild, død 7. august 1951 på Frederiksberg) var en dansk palæontolog og geolog.
Se Kridt (geologisk periode) og J.P.J. Ravn
Jens Morten Hansen
Jens Morten Hansen (født 3. september 1947 på Læsø) er en dansk geolog og kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre i Læsø Kommune.
Se Kridt (geologisk periode) og Jens Morten Hansen
Johan Georg Forchhammer
Johan Georg Forchhammer (født 26. juli 1794 i Husum, Slesvig, død 14. december 1865 i København) var en dansk kemiker og geolog.
Se Kridt (geologisk periode) og Johan Georg Forchhammer
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Kridt (geologisk periode) og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Kridt (geologisk periode) og Jordens historie
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Jura (geologi)
Jurassic Coast
Jurassic Coast (dansk: Jurakysten) er en 155 kilometer lang strækning langs kysten af det østlige Devon og Dorset i England.
Se Kridt (geologisk periode) og Jurassic Coast
K/Pg-grænse
K/Pg-grænsen markeret med en rød pil ved Stevns Klint i Danmark Badlands nær Drumheller i Alberta, hvor erosionen har blottet K/Pg-grænsen K/Pg-grænsen langs Interstate 25 nær Raton Pass i Colorado. Det iridiumrige lag er markeret med en rød pil K/Pg-grænsen, vist med den punkterede linje, ved Trinidad Lake State Park, Colorado i USA Ved K/Pg-grænsen (Kridt-Palæogen-grænsen) findes et tyndt lag af geologiske aflejringer, som kan genfindes mange forskellige steder på jordkloden.
Se Kridt (geologisk periode) og K/Pg-grænse
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.
Se Kridt (geologisk periode) og Kalksten
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Se Kridt (geologisk periode) og Kambrium
Kap Roca
Fyrtårnet på Kap Roca. Kap Roca, med monumentet. Kap Roca (portugisisk: Cabo da Roca) er navnet på det vestligste punkt på det europæiske fastland – et forrevet klippe-forbjerg på den portugisiske atlanterhavskyst i kommunen Sintra, ca.
Se Kridt (geologisk periode) og Kap Roca
Karaburun-halvøen (Albanien)
Karaburun-halvøen er en halvø i Middelhavet beliggende i det sydlige og sydøstlige Europa, som næsten er omgivet af både Adriaterhavet mod nord og Det Joniske Hav mod syd. Det ligger i det sydvestlige Albanien langs den albanske joniske havkyst, mens Otranto-strædet adskiller det fra Italien.
Se Kridt (geologisk periode) og Karaburun-halvøen (Albanien)
Karaburun-Sazan Marine Nationalpark
Karaburun-Sazan Marine Nationalpark er en havpark i præfekturet Vlorë i det sydvestlige Albanien.
Se Kridt (geologisk periode) og Karaburun-Sazan Marine Nationalpark
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Se Kridt (geologisk periode) og Karbon (geologi)
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Se Kridt (geologisk periode) og Kænozoikum
Krakafeltet
Krakafeltet er et producerende olie- og gasfelt, der ligger i den danske del af Nordsøen, det er fundet i år 1966 og sat i drift i 1991.
Se Kridt (geologisk periode) og Krakafeltet
Kridt
Kridt er en form for kalksten, som hovedsagelig er dannet ved hærdning af slam bestående af kokkolitter (mikroskopiske kalkplader fra kalkflagellater; planktoniske alger) og i mindre grad foraminiferer (encellede dyr i kalkhuse).
Se Kridt (geologisk periode) og Kridt
Kridt (flertydig)
Kridt har flere betydninger.
Se Kridt (geologisk periode) og Kridt (flertydig)
Kristianstadsbækkenet
Jurassic World (2015) er fundet i Christianstadsbækkenet.https://www.hkr.se/nyheter/2018/dinosauriefynd-visar-hur-skane-sag-ut-for-80-miljoner-ar-sedan/ Kristianstadsbækkenet eller -basinet (svensk Kristianstadsbäckenet) er en geologisk formation centreret omkring Kristianstad og omegn i det nordøstlige Skåne.
Se Kridt (geologisk periode) og Kristianstadsbækkenet
Krokodiller
Gavial. Amerikansk alligator (''Alligator mississipiensis''). Krokodilleskind bruges til blandt andet tasker, sko og punge Krokodiller (Crocodilia) er en orden af oftest store, halvakvatiske krybdyr.
Se Kridt (geologisk periode) og Krokodiller
Kvælerslange
Kvælerslanger (latin Boidae) er en familie af slanger, der ikke har gifttænder, men dræber deres bytte ved at klemme det.
Se Kridt (geologisk periode) og Kvælerslange
Lampridiformes
Båndfisk, vågmærordenen, Lampridiformes (også stavet Lampriformes tidligere benævnt Lamproidei, Stylephoroidei, Trachipteroidei, Veliferoidei) er en orden af strålefinnede fisk som omfatter omkring 50 levende arter af dybhavsfisk.
Se Kridt (geologisk periode) og Lampridiformes
Leguaner
Leguaner (Iguanidae) er en familie af øgler som findes i Amerika, Fiji, Tonga, Madagaskar og Comorerne.
Se Kridt (geologisk periode) og Leguaner
Lunge (bredere betydning)
Ved inhalation, strømmer luften gennem fuglens luftrør og i luftsækkene. Luft strømmer kontinuert fra luftsækkene bagerst, gennem lungerne, som har en stort set konstant rumfang, til luftsækkene forrest. Fra her, ekshaleres luften. En gris' lunger. doi-access.
Se Kridt (geologisk periode) og Lunge (bredere betydning)
Møn
Møn er en ø ud for Sydsjællands østkyst.
Se Kridt (geologisk periode) og Møn
Møns Klint
Møns Klint på Møn er 7 km lang, op til 128 m høj og strækker sig fra Møn Fyr i syd til Liselund Slotspark i nord.
Se Kridt (geologisk periode) og Møns Klint
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Se Kridt (geologisk periode) og Mesozoikum
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Kridt (geologisk periode) og Meteoritnedslag
Michael Sars
Michael Sars (født 30. august 1805 i Bergen, død 22. oktober 1869 i Kristiania) var en norsk zoolog.
Se Kridt (geologisk periode) og Michael Sars
Microraptor
En ''Microraptor'' i forhold til et menneske Microraptor er en slægt af små dromaeosauride dinosaurer.
Se Kridt (geologisk periode) og Microraptor
Miocæn
Miocæn (menoos for mindre og kainos for ny; mindre ny) dækker tidsperioden fra 23,03 til 5,332 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Miocæn
Mosasaur
En tylosaur-rekonstruktion. En mosasaur var en slangelignende øgle (og dermed krybdyr) i den nu uddøde familie Mosasauridae.
Se Kridt (geologisk periode) og Mosasaur
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Kridt (geologisk periode) og Mykorrhiza
Myrer
Myrens morfologi Hovedet af en ''Technomyrmex nigriventris'', der lever i Centralafrika Myrerne (Formicidae) er en familie af årevingede insekter med mere end 14.000 beskrevne arter.
Se Kridt (geologisk periode) og Myrer
Nationalparker i USA
Plakat fra 1938 med reklame for Yellowstone National Park. I USA er der 58 beskyttede naturområder områder, kendt som nationalparker, der administreres af National Park Service, en styrelse under landets Indenrigsministerium.
Se Kridt (geologisk periode) og Nationalparker i USA
Natura 2000-område nr. 187 Kystskrænter ved Arnager Bugt
Natura 2000-område nr.
Se Kridt (geologisk periode) og Natura 2000-område nr. 187 Kystskrænter ved Arnager Bugt
Nigeria
Nigeria, officielt Forbundsrepublikken Nigeria (Federal Republic of Nigeria), er et land i Afrika.
Se Kridt (geologisk periode) og Nigeria
Nigersaurus
Nigersaurus var en slægt af dinosaurer i familien Rebbachisauridae blandt sauropoderne.
Se Kridt (geologisk periode) og Nigersaurus
Nitrilspecificerende protein
Nitrilspecificerende protein (engelsk: nitrile-specifier protein) er et protein, som findes i kålsommerfuglelarvers tarme.
Se Kridt (geologisk periode) og Nitrilspecificerende protein
Nordsøolie
Den norske Statfjord A installation i 1982, med hotelplatformen Polymariner til venstre, med røde ben. Øverst til højre og nede til venstre afbrændes gas ved ''flaring''. Oseberg A produktionsplatformen i stormvejr. Troll A platformen står på 345 m vanddybde i Norske Rende.
Se Kridt (geologisk periode) og Nordsøolie
Okotoks-vandreblokken
Big Rock eller Okotoks-vandreblokken. Big Rock (også kendt som Okotoks-vandreblokken) er en vandreblok, som ligger mellem byerne Okotoks og Black Diamond, Canada (18 kilometer syd for Calgary).
Se Kridt (geologisk periode) og Okotoks-vandreblokken
Oligocæn
''Hoplophoneus'' skelet ''Arsinoitherium zitteli'' skelet Oligocæn (olīgos for ringe i antal og kainos for ny; lidt ny) dækker tidsperioden fra 33,9 til 23,0 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Oligocæn
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Se Kridt (geologisk periode) og Ordovicium
Ornithocheirus
Ornithocheirus var en slægt, der omfatter to af de største pterosaurer (flyveøgler).
Se Kridt (geologisk periode) og Ornithocheirus
Oswald Heer
Oswald Heer (født 31. august 1809 i Niederutzwyl i Kanton Sankt Gallen, død 27. september 1883 i Lausanne) var en schweizisk botaniker, entomolog og fytopalæontolog.
Se Kridt (geologisk periode) og Oswald Heer
Oviraptor
Oviraptor er en slægt af små mongolske theropod dinosaur, først opdaget af palæontolog Roy Chapman Andrews, og første gang beskrevet af Henry Fairfield Osborn, i 1924.
Se Kridt (geologisk periode) og Oviraptor
Pachycephalosaurus
Pachycephalosaurus var en planteædende dinosaur, der græssede i lavlandet.
Se Kridt (geologisk periode) og Pachycephalosaurus
Palæobotanik
Grene og blade af fossilt Skæltræ (''Lepidodendron'') fra Kultiden. Palæobotanik er den gren af af palæontologien, der handler om indsamling og identifikation af rester af fortidens planter (herunder fossile planter) og brugen af dem til at rekonstruere fortidens planteliv og planternes evolution.
Se Kridt (geologisk periode) og Palæobotanik
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Palæogen
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Se Kridt (geologisk periode) og Palæozoikum
Paleocæn
Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.
Se Kridt (geologisk periode) og Paleocæn
Parasaurolophus
Parasaurolophus var en planteædende dinosaurus, der levede i den sene kridttid, omkring 76-73 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Parasaurolophus
Patagotitan
Patagotitan er en slægt af sauropoder fra Cerro Barcino-formationen i Chubut-provinsen i Patagonien, Argentina.
Se Kridt (geologisk periode) og Patagotitan
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Se Kridt (geologisk periode) og Pattedyr
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Se Kridt (geologisk periode) og Perm (geologi)
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Se Kridt (geologisk periode) og Phanerozoikum
Pieninybjergene
Tre kroner. Szczawnica i Pieniny 1939 Pieninybjergene eller blot Pieniny (undertiden også Pieninerne Szafer, Władysław. 2013. The Vegetation of Poland: International Series of Monographs in Pure and Applied Biology. Warsaw: Pergamon Press, pp. 156, 388. eller Pieninbjergene) er en bjergkæde i det sydlige Polen og det nordlige Slovakiet.
Se Kridt (geologisk periode) og Pieninybjergene
Planternes evolution
Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.
Se Kridt (geologisk periode) og Planternes evolution
Platan
Platan (Platanus) er en slægt med 5 arter og én krydsning, der er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.
Se Kridt (geologisk periode) og Platan
Plesiosaurus
Plesiosaurer, også kaldet svaneøgler, var store havlevende, kødædende krybdyr, der ikke hører til dinosaurerne, da de er euryapsider.
Se Kridt (geologisk periode) og Plesiosaurus
Pliosauroidea
Pliosauroidea er en uddød gruppe af havkrybdyr kaldet pliosaurer (også kaldet 'korthalsede svaneøgler'), der levede i havene i jura- og kridttiden.
Se Kridt (geologisk periode) og Pliosauroidea
Postoloprty
Postoloprty (tjekkisk udtale) er en by i distriktet Louny i regionen Ústí nad Labem i Tjekkiet.
Se Kridt (geologisk periode) og Postoloprty
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Se Kridt (geologisk periode) og Prækambrium
Primaternes evolution
Fylogenetisk træ for primater Primaternes evolution kan spores 65 millioner år tilbage i tiden.
Se Kridt (geologisk periode) og Primaternes evolution
Pteranodon
Rekonstrueret ''Pteranodon longiceps'' Pteranodon (fra græsk pter- "vinge" og an-odon "tandløs") er en slægt af krybdyr fra sen kridttid fra Nordamerika (Kansas, Alabama, Nebraska, Wyoming og South Dakota).
Se Kridt (geologisk periode) og Pteranodon
Pungrotter
Pungodder (''Chironectes minimus''). Pungrotter (Didelphidae) er en familie af pungdyr.
Se Kridt (geologisk periode) og Pungrotter
Quetzalcoatl
Quetzalcoatl Quetzalcoatl er den vigtigste gud hos aztekerne i Mexico.
Se Kridt (geologisk periode) og Quetzalcoatl
Quetzalcoatlus
Quetzalcoatlus var en kæmpe flyveøgle fra den sene kridttid, der uddøde for omkring 65 mil.
Se Kridt (geologisk periode) og Quetzalcoatlus
Ranunkel-familien
Ranunkel-familien (Ranunculaceae) består af 62 slægter og ca.
Se Kridt (geologisk periode) og Ranunkel-familien
Regnarfeltet
Regnarfeltet var et producerende oliefelt, der ligger i den danske del af Nordsøen, det er fundet i år 1979 og sat i drift i 1993.
Se Kridt (geologisk periode) og Regnarfeltet
Roarfeltet
Roarfeltet er et producerende gasfelt, der ligger i den danske del af Nordsøen, det er fundet i år 1968 og sat i drift i 1996.
Se Kridt (geologisk periode) og Roarfeltet
Rolf-feltet
Rolf-feltet var et producerende oliefelt, der ligger i den danske del af Nordsøen, det er fundet i år 1981 og sat i drift i 1986.
Se Kridt (geologisk periode) og Rolf-feltet
Roy Chapman Andrews
Roy Chapman Andrews (født 26. januar 1884, død 11. marts 1960) var en amerikansk opdagelsesrejsende, eventyrer og naturforsker, der blev direktør for American Museum of Natural History.
Se Kridt (geologisk periode) og Roy Chapman Andrews
Sangfugle
Sangfugle (Passeri) er en undergruppe af spurvefuglene.
Se Kridt (geologisk periode) og Sangfugle
Sarcosuchus
Sarcosuchus imperator Sarcosuchus er en uddød kæmpekrokodille, der levede for 112 millioner år siden, og en fjern slægtning til vore dages Gavial.
Se Kridt (geologisk periode) og Sarcosuchus
Sauropoder
Sauropoder (Sauropoda, neologisme fra græsk sauros.
Se Kridt (geologisk periode) og Sauropoder
Sauropodomorpha
Sauropodomorpha (fra græsk, betydende "øgle-fodede former") er en uddød gren af langhalsede, planteædende dinosaurer i ordenen Saurischia.
Se Kridt (geologisk periode) og Sauropodomorpha
Scanisaurus
Scanisaurus-monumentet i Bromølle. Scanisaurus ("Skåne-øgle") var en slægt blandt plesiosaurerne (svaneøgler), langhalsede havboende krybdyr.
Se Kridt (geologisk periode) og Scanisaurus
Selandien
Selandien-alderen er tidsrummet fra 61,7 til 58,7 millioner år siden og er mellemste etage i serien Paleocæn.
Se Kridt (geologisk periode) og Selandien
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Se Kridt (geologisk periode) og Silur
Sinosauropteryx
Sinosauropteryx (betydning: "kinesisk øglevinge"Ji, Q., and Ji, S. (1996). "On discovery of the earliest bird fossil in China and the origin of birds." Chinese Geology 10 (233): 30-33.) er den først fundne og mest primitive dinosaur-slægt som havde fjer.
Se Kridt (geologisk periode) og Sinosauropteryx
Skæltræ
Skæltræ (Lepidodendron) var en slægt af primitive og uddøde ulvefodsplanter, der forekom i kultiden.
Se Kridt (geologisk periode) og Skæltræ
Skjoldfeltet
Skjoldfeltet er et producerende oliefelt, der ligger i den danske del af Nordsøen, det er fundet i år 1977 og sat i drift i 1982.
Se Kridt (geologisk periode) og Skjoldfeltet
Skoler Beskiderne Nationalpark
Skoler Beskiderne Nationalpark ligger i området Skoler Beskiderne i Karpaterne i den vestlige udkant af Ukraine.
Se Kridt (geologisk periode) og Skoler Beskiderne Nationalpark
Skrivekridt
Skrivekridt er blødt og afsmittende og derfor velegnet som tavlekridt. Skrivekridt (engelsk: chalk, tysk: Schreibkreide, fransk: craie) er en finkornet, ofte forholdsvis svagt hærdnet og stedvis flintholdig sedimentær bjergart, som overvejende består af mikroskopiske skalrester, såkaldte kokkolitter, fra encellede havalger.
Se Kridt (geologisk periode) og Skrivekridt
Slanger
Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.
Se Kridt (geologisk periode) og Slanger
Somme (flod)
Somme er en flod der løber gennem Pikardiet, i det nordlige Frankrig.
Se Kridt (geologisk periode) og Somme (flod)
Sorgenfrei-Tornquistzonen
Tornquistzonen og Sorgenfrei–Tornquist-zonen i lyseblåt Sorgenfrei-Tornquistzonen, også kaldet Tornquistlinjen (opkaldt efter den danske geolog Theodor Sorgenfrei og den tyske geolog Alexander Tornquist) er en geologisk deformationszone i det nordlige og østlige Centraleuropa.
Se Kridt (geologisk periode) og Sorgenfrei-Tornquistzonen
Spinosaurus
Spinosaurus var en dinosaur i slægten Spinosaurus, og levede for ca.
Se Kridt (geologisk periode) og Spinosaurus
Stenbræk-ordenen
Stenbræk-ordenen (Saxifragales) er kendetegnet ved, at alle arter indeholder ellaginsyre, myricetin og flavonoler.
Se Kridt (geologisk periode) og Stenbræk-ordenen
Stevns Klint
Stevns Klint set fra trappen ved Højerup Gamle Kirke. Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Højerup gamle kirke, hvor der tidligere har været udsavet bygningssten Stevns Klint er en 17 km lang og op til 41m høj klint, der afgrænser Stevns mod øst.
Se Kridt (geologisk periode) og Stevns Klint
Stomatosuchus
Stomatosuchus. Rekonstruktionsforsøg. Stomatosuchus er en uddød art fra kridttiden af meget store, nære slægtninge til moderne krokodiller med usædvanligt formede kranier.
Se Kridt (geologisk periode) og Stomatosuchus
Styracosaurus
Styracosaurus ("pigget øgle") var en middelstor, planteædende slægt af dinosaurer, der levede i Sen Kridt, for omkring 75-72 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Styracosaurus
Suffolk
Suffolk i Østengland Suffolk er et county (omtrent svarende til et amt) på halvøen East Anglia i Østengland.
Se Kridt (geologisk periode) og Suffolk
Svendfeltet
Svendfeltet er et producerende oliefelt, der ligger i den danske del af Nordsøen, det er fundet i år 1975 og sat i drift i 1982.
Se Kridt (geologisk periode) og Svendfeltet
Svjati Hory Nationalpark
Svjati Hory Nationalpark (Hellige bjerge Nationalpark) (også: Sviati Gori NNP) ligger langs kridtklipperne og flodterrasserne ved Donets-floden i det østlige Ukraine.
Se Kridt (geologisk periode) og Svjati Hory Nationalpark
Syd Arne-feltet
Syd Arne er et producerende olie- og gasfelt, der ligger i den danske del af Nordsøen, 240 km vest for Esbjerg.
Se Kridt (geologisk periode) og Syd Arne-feltet
Talyshbjergene
Talysh og Länkarän-lavlandet ses nederst til højre. Parti fra Talyshbjergene i Aserbajdsjan. Talyshbjergene (کوههای تالش: Kuh-ha:-ye Ta:lesh, aserbajdsjansk: Talış dağları) er en bjergkæde i det nordvestlige Iran og det sydøstlige Aserbajdsjan.
Se Kridt (geologisk periode) og Talyshbjergene
Tarbosaurus
Tarbosaurus bataar var en dinosaurus, som levede i Asien for omkring 70 millioner år siden i den sene kridttid.
Se Kridt (geologisk periode) og Tarbosaurus
Třeboň-bækkenet
Třeboň-bækkenet (tysk: Wittingauer Becken) er et strukturelt bækken og geomorfologisk mesoregion i Tjekkiet.
Se Kridt (geologisk periode) og Třeboň-bækkenet
Tertiær
Tertiærtiden (tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt.
Se Kridt (geologisk periode) og Tertiær
Thanetien
Thanetien er sidste stadie i den geologiske tidsalder Palæocæn.
Se Kridt (geologisk periode) og Thanetien
Theropoder
Theropoder (Theropoda,.
Se Kridt (geologisk periode) og Theropoder
Tidsaldre
Tidsaldre betegner en længere periode i fortiden (og undertiden fremtiden), ofte kendetegnet ved nogle typiske træk, f.eks.
Se Kridt (geologisk periode) og Tidsaldre
Titanosaur
Titanosaurerne (Titanosauria) var en mangeartet gruppe af dinosaurer blandt sauropoderne.
Se Kridt (geologisk periode) og Titanosaur
Toprovdyr
Pattedyret ''homo sapiens'' er et omnivor toprovdyr jorden rundt. doi-access.
Se Kridt (geologisk periode) og Toprovdyr
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Kridt (geologisk periode) og Træ (organisme)
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Trias
Triceratops
Triceratops i samme størrelsesforhold som et voksent menneske Triceratops (udtales tri-SE-ra-tops) var en middelstor, planteædende slægt af dinosaurer, der levede i Sen Kridt, for omkring 68-65,5 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Triceratops
Troodon
Troodon er en slægt af relativt små, fuglelignende dinosaurer kendt fra den campanske tidsalder i den sene kridtperiode (ca. 77 millioner år siden) og tilhørende underordenen Theropoda, som omfatter overvejende kødædende dinosaurer.
Se Kridt (geologisk periode) og Troodon
Tyra Sydøstfeltet
Tyra Sydøst er et producerende olie- og gasfelt, der ligger i den danske del af Nordsøen, det er fundet i år 1991 og sat i drift i 2002.
Se Kridt (geologisk periode) og Tyra Sydøstfeltet
Tyrafeltet
Tyra Øst-platformen Tyrafeltet er et producerende gas- og oliefelt, der ligger i den danske del af Nordsøen.
Se Kridt (geologisk periode) og Tyrafeltet
Tyrannosaurus
''Tyrannosaurus rex'' Tyrannosaurus (mest kendte art Tyrannosaurus rex) var en stor, kødædende dinosaurus, der levede i den sene kridttid, 68-65,5 millioner år siden.
Se Kridt (geologisk periode) og Tyrannosaurus
Urmiasøen
Urmiasøen i juli 2016 med rødt vand og saltudfældning Urmiasøen (Daryāche-ye Elūmiyeh; aserbajdsjansk: اورمیا ﮔﺆﻟﻮ, Urmiya gölü) er en saltsø i det nordvestlige Iran.
Se Kridt (geologisk periode) og Urmiasøen
Valdemarfeltet
Valdemar er et producerende olie- og gasfelt, der ligger i den danske del af Nordsøen, det er fundet i år 1977/85 og sat i drift i 1993/2007.
Se Kridt (geologisk periode) og Valdemarfeltet
Varaner
Varaner (Varanus) er en slægt af middelstore og store øgler som findes i det meste af Afrika, Sydasien, Sydøstasien, Ny Guinea og Australien.
Se Kridt (geologisk periode) og Varaner
Vættelys
Vættelys ''Hibolites hastatus'' Vættelys er en aflang sten, som er den fossile skal fra belemnitter (blæksprutter), der levede i kridttiden.
Se Kridt (geologisk periode) og Vættelys
Vesterålen
Vesterålen Vesterålen (samisk: Viestterálas) er en øgruppe, der ligger nordligst i Nordland fylke i Norge.
Se Kridt (geologisk periode) og Vesterålen
Viftevinger
Viftevinger (Strepsiptera) er en orden af insekter, der er endoparasitter i andre insekter, såsom bier, gedehamse, småcikader (Cicadellidae), sølvkræ (Zygentoma) og kakerlakker.
Se Kridt (geologisk periode) og Viftevinger
Yixian-formationen
Yixian-formationen i Liaoning, Kina, er en geologisk formation fra den tidlige kridttid.
Se Kridt (geologisk periode) og Yixian-formationen
Også kendt som Kridt (geologi), Kridttid, Kridttiden, Sen Kridt, Sen kridttid, Tidlig Kridt.